Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10752@2007-02-07/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2006-1861 Ikke godtgjort, at afskedigelse af en mand, der lige var blevet far, var begrundet i hans ønske om at afholde 2 ugers fædreorlov. Klageren, en mand, blev den 27. september 2005 ansat hos indklagede, en byggerivirksomhed, som byggeleder. Klageren gjorde gældende, at han den 24. april 2006 kom til skade med sin hånd under udførelsen af sit arbejde. Den 2. juni 2006 blev klageren far til en søn. I den forbindelse aftaltes det mellem parterne, at klageren tog ferie fra den 2. til den 12. juni 2006. Den. 3. juli 2006 ringede klageren til indklagedes direktør og sygemeldte sig. Ved brev af 3. juli 2006 blev klageren opsagt. Begrundelsen herfor var omstrukturering i firmaet. Ved brev af 13. juli 2006 kontraopsagde klageren sin stilling til fratræden den 31. august 2006. Klageren anførte overfor Ligestillingsnævnet, at han var blevet afskediget i strid med Ligebehandlingslovens § 9, idet han havde fremsat krav om afholdelse af 14 dages orlov i forbindelse med hans søns fødsel. Indklagede bestred, at klageren var blevet afskediget på grund af det fremsatte krav om afholdelse af orlov. Ligestillingsnævnet fandt det ikke sandsynligt efter de foreliggende oplysninger, at klageren blev afskediget som følge af et ønske om at afholde 2 ugers fædreorlov, idet det lagdes til grund, at ulempen ved en medarbejders 2 ugers fravær som følge af fædreorlov er beskeden. Klagen blev af denne grund ikke taget til følge.
Klagen drejer sig om, hvorvidt en mand er blevet afskediget på grund af en anmodning om afholdelse af fædreorlov. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en mand, blev den 27. september 2005 ansat hos indklagede, en byggeri-virksomhed, som byggeleder. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at den månedli-ge løn udgjorde 22.000 kr. samt 3 % firmapension og Codan Care forsikring efter 6 måneders ansættelse. Hertil kom godtgørelse for kørsel i egen bil samt udgifter til mobiltelefon. Den årlige løn skulle forhandles hvert i maj måned i forbindelse med personaleudviklingssamtalerne - første gang i oktober 2006. Parternes er uenige om, hvorvidt der blev indgået en mundtlig aftale om, at den månedlige løn skulle stige til 25.000 kr. pr. 1. april. ¬¬Ifølge klageren kom han den 24. april 2006 til skade med sin hånd under udførelsen af sit arbejde. ¬¬Den 2. juni 2006 blev klageren far til en søn. I den forbindelse aftaltes, at klageren tog ferie fra den 2. juni 2006 til den 12. juni 2006. ¬¬Den 3. juli 2006 ringede klageren til indklagedes direktør og sygemeldte sig. Der er mellem parterne uenighed om det nærmere indhold af denne samtale, jf. parternes argumentation nedenfor. ¬¬Ved brev af 3. juli 2006 blev klageren opsagt med fratrædelse den 31. oktober 2006. Det fremgår af brevet: ¬¬"Baggrunden for opsigelsen er omstrukturering i firmaet af det område du er ansat i". ¬¬Under en telefonsamtale den 7. juli 2006 mellem klageren og indklagedes direktør drøftedes mulighederne for at blive fritstillet før den 31. oktober 2006. Der er mellem parterne uenighed om det nærmere indhold af telefonsamtalen, jf. parternes argu-mentation nedenfor. ¬¬Ved brev af 13. juli 2006 kontraopsagde klageren sin stilling til fratræden den 31. au-gust 2007. Det fremgår af brevet: ¬¬"Efter at have modtaget min opsigelse fra [indklagede], som er ikrafttræden fra den 3. juli 2006, med fratrædelse den 31. oktober 2006. ¬¬Kan jeg meddele [indklagede], at jeg hermed opsiger min stilling som byggeleder hos [indkla-gede], den 13. juli 2006, iht. Funktionærlovens gældende regler om fratrædelse der hedder løbende måned + 30 dage. ¬¬Så min opsigelse er den 30. august 2006, og ikke som opsigelsen fra [indklagede] siger den 31. oktober 2006". ¬¬Klagerens faglige organisation indbragte herefter ved brev af 4. oktober 2006 klagen for Ligestillingsnævnet. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse på ikke under 225.000 kr. som følge af afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven. ¬¬ Indklagede har påstået sagen afvist fra nævnet under henvisning til divergerende opfattelser af adskillige faktuelle forhold. Subsidiært har indklagede påstået frifin-delse, mere subsidiært, at godtgørelsen fastsættes til et lavere beløb end påstået af klageren. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at afskedigelsen af ham er i strid med ligebehandlingslovens § 9. ¬¬Til støtte herfor gør klageren gældende, at han i forbindelse med sønnens fødsel den 2. juni 2006 aftalte med indklagede, at han ville udskyde sin orlov til uge 34 og 25. Til støtte for denne påstand henvises til et brev fra indklagede til klagerens faglige orga-nisation, hvoraf det fremgår, at klageren skulle have fri fra arbejde i slutningen af august 2006. Citatet er sålydende: ¬¬"For at afslutte ovennævnte sag, er vi uden præjudice indstillet på, at tilbyde afregning af august måned med fradrag af afholdt ferie i uge 32 - 33 og 34.". ¬¬Dette medfører i sig selv, at bevisbyrden for at opsigelsen skyldtes andre forhold end anmodningen om orlov, påhviler indklagede i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. ¬¬Klageren har endvidere gjort gældende, at han på grund af hændelsesforløbet har givet nævnet anledning til at formode, at opsigelsen af klageren skyldes hans an-modning om fædreorlov. Det påhviler derfor indklagede i henhold til ligebehand-lingslovens § 16 a at bevise, at opsigelsen skyldes andre saglige forhold end klage-rens anmodning om fædreorlov. ¬¬Klageren har videre anført, at han kom til skade med hånden den 24. april 2006, da nogle vinduer faldt ned over hans hånd. Klageren gik til lægen med hånden og fik noget salve og forventede, at hånden ville blive rask med tiden. Da han kommer til-bage fra den afholdte ferie fra den 2. juni 2006 til den 12. juni 2006 konstaterede kla-geren, at hans hånds tilstand ikke var forbedret. Herefter gik klageren til lægen og besluttede efter samråd med lægen at sygemelde sig. Da klageren den 3. juli 2006 ringede for at sygemelde sig, fik han at vide, at dette ikke var muligt, idet han skulle opsiges. Klageren modtog i overensstemmelse hermed en skriftlig opsigelse dateret den 3. juli 2006, jf. sagsfremstillingen ovenfor. ¬¬Klageren har gjort gældende, at han den 7. juli 2006 i forbindelse med søgning af an-det job ringede til indklagedes direktør og spurgte, om det var muligt at blive fritstil-let, såfremt han fik et andet job. Dette mistolkede indklagede som en opsigelse fra klageren side til fratræden den 31. juli 2006. ¬¬Klageren har bestridt indklagedes oplysninger om, at han ikke skulle have leveret en tilfredsstillende arbejdsindsats under ansættelsen hos indklagede. Klageren havde leveret en flot indsats og havde et godt forhold til sin foresatte. Således havde han ikke modtaget advarsler, ligesom hans arbejdspræstation ikke er nævnt i begrundel-sen for opsigelsen. ¬¬Klageren har videre gjort gældende, at indklagede var underbemandet, og at indkla-gede således ikke havde mange byggeledere. ¬¬Begrundelsen for opsigelsen er ikke korrekt, hvorfor der ikke er tale om en saglig begrundelse. ¬¬At klageren valgte kontraopsige ansættelsesforholdet for at kunne fratræde tidligere medfører ikke, at indklagedes opsigelse er berettiget, og fratager ligeledes ikke klage-rens krav på godtgørelse. ¬¬ Indklagede har gjort gældende, at sagen skal afvises af nævnet, idet det for afgørel-sen af sagen er af betydning, at klageren og indklagedes direktør og projektledere afgiver forklaring under strafansvar, hvorfor sagen ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Indklagede har afvist, at klageren blev afskediget, fordi han som følge af sønnens fødsel var berettiget til 14 dages orlov. ¬¬Indklagede har gjort gældende, at klageren på intet tidspunkt under sin ansættelse orienteret indklagede om, at klageren og dennes ægtefælle ventede barn. Klageren fortalte først om sønnens fødsel den 2. juni 2006, hvor klageren bad om og fik ferie til den 12. juni 2006. Klageren anmodede ikke i den forbindelse eller på noget andet tidspunkt om at afholde 2 ugers fædreorlov, hvorfor det bestrides, at parterne har indgået en aftale om, at orloven skulle placeres i uge 34 og 35, jf. klagerens argumen-tation ovenfor. ¬¬Indklagede har endvidere anført, at indklagede ikke blev informeret om arbejds-ulykken den 4. april 2006, jf. klagerens argumentation ovenfor. Det anføres, at klage-ren efter oplæring hos indklagede ikke kunne være i tvivl om, at enhver arbejds-ulykke på arbejdspladsen omgående skulle rapporteres og registreres. ¬¬Indklagede har anført, at begrundelsen for opsigelsen af klageren fra indklagedes side er korrekt, idet opsigelsen skyldtes at byggeledelsesteamet blev omstruktureret for at tage højde for, at indklagede ikke havde tilført beyggeledelsesteamet den for-ventede faglighed. ¬¬Indklagede har i den forbindelse gjort gældende, at man forventer, at en nyansat byggeleder uden forudgående joberfaring efter højst 6 måneder skal kunne udføre opgaver således at byggelederen om nødvendigt kan udføre samlet ledelse af en byggeplads. Det viste sig imidlertid, at klageren ikke gennemgik en faglig udvikling, som resulterede i, at han nåede dette kompetenceniveau. Oplæringen af en byggele-der hos indklagede er en løbende proces, hvor byggeledere får anvisning om, hvor-ledes han bør korrigere sin faglige og ledelsesmæssige håndtering af de ham betroe-de opgaver. Klageren umiddelbare foresatte og indklagedes projektleder måtte i denne proces konstatere, at klageren ikke var indstillet på at korrigere sin håndtering af sine opgaver efter givne anvisninger. ¬¬Indklagede har endvidere anført, at indklagede i løbet af 2006 konstaterede, at klage-ren fremkom med udsagn, som ikke var troværdige og ikke kunne understøttes af dokumentation eller vidneudsagn fra andre af indklagedes medarbejdere. Dette var særdeles belastende for samarbejdet i det byggeledelsesteam, klageren var en del af, samt for indklagedes samarbejde med håndværkergruppen på byggepladsen. Dette indgik ligeledes i indklagedes vurdering af klagerens mulighed for fortsat ansættelse. ¬¬I juni 2006 vurderede indklagede, at man ikke kunne betro klageren byggelederop-gaver, som krævede selvstændighed, hvorfor man måtte antage yderligere arbejds-kraft, hvilket medførte, at klageren rent fysisk skulle omplaceres. Klageren reagerede på dette ved at give udtryk for, at han ikke længere ønskede at arbejde for indklage-de. Klageren forlod herefter uberettiget arbejdspladsen og fremkom efterfølgende med en telefonisk sygemelding til indklagede under henvisning til den påståede ar-bejdsulykke af 24. april 2006. ¬¬Indklagede har henvist til U 2001.550 H, hvor Højesteret antog, at ulempen ved en medarbejders 2 ugers fravær som følge af fædreorlov er beskeden. En arbejdsgiver vil ikke afskedige en velfungerende medarbejder blot fordi medarbejderen ønsker fædreorlov i 2 uger, hvorfor der ikke kan opstilles en formodning om, at et ønske om et sådant fravær er årsag til, at medarbejderen opsiges. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Nævnet forstår klagen således, at det gøres gældende, at klageren blev afskediget, fordi han havde anmodet om fædreorlov i 2 uger. ¬¬Efter de foreliggende oplysninger, og idet det lægges til grund, at ulempen ved en medarbejders 2 ugers fravær som følge af fædreorlov er beskeden, finder nævnet det ikke sandsynligt, at klageren er blevet afskediget som følge af et ønske om at kunne afholde 2 ugers fædreorlov, hvorfor ¬¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Klagen tages ikke til følge. <2006-1861>