Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10756@2007-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-51 Nævnet kunne ikke behandle en klage over manglende forlængelse af en gravid kvindes ansættelse, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬Klageren, en kvindelig lærerstuderende, blev ansat som pædagogmedhjælper hos indklagede, en amtslig specialskole, den 18. august 2003. Klageren var indtil juni 2005 blevet tidsbegrænset ansat for et skoleår ad gangen (august til og med juni). I februar 2005 blev klageren gravid med forventet termin den 7. november 2005. På baggrund af et møde afholdt den 9. juni 2005 og evt. efterfølgende udmeldelser til klageren, mødte klageren den 4. august 2005 op hos indklagede for at påbegynde arbejdet for det nye skoleår. Den 5. august 2005 oplyste klageren skriftligt indklagede om, at hun var gravid. Den 8. august 2005 blev klageren ringet op af sin leder, der meddelte klageren, at man ikke kunne ansætte hende helt frem til hendes fødsel/termin. Klageren blev ved mail af 11. august 2005 tilbudt ansættelse fra den 15. august 2005 til 9. september 2005. Lederen oplyste samtidig, at såfremt hun ikke kunne acceptere dette, var hun ikke længere at betragte som ansat. Klageren gjorde overfor Ligestillingsnævnet gældende, at hun var blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven, idet hun ikke var blevet forlænget for hele skoleåret på grund af hendes ønske om at benytte sin ret til barsel i henhold til loven. Indklagede anførte bl.a., at grunden til, man ikke tilbød klageren ansættelse for hele skoleåret 2005/2006, var, at den autistiske elev, som klageren var ansat som lektiehjælper for, havde valgt to nye fag, som klageren ikke havde haft som linjefag på sin uddannelse, hvorfor hun ikke ville kunne varetage lektiehjælpen på et acceptabelt niveau. ¬Nævnet fandt ikke, at beslutningen om ikke at genansætte klageren for hele skoleåret 2005/2006 kunne anses som en afskedigelse. Klagen vedrørte derimod efter nævnets opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt indklagede havde overtrådt ligebehandlingslovens § 2, hvorefter der ikke må diskrimineres på grund af køn ved bl.a. ansættelser. Spørgsmålet om, hvorvidt klageren var blevet tilbudt ansættelse før det skriftlige tilbud pr mail den 11. august 2005, var af afgørende betydning for, om klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En afklaring heraf fandtes ikke at kunne opnås uden parts- og vidneforklaringer, hvorfor klagen ikke var egnet til behandling ved nævnet. Herefter afviste nævnet klagen.

Klagen omhandler manglende forlængelse af en gravid kvindes tidsbegrænsede ansættelse. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvindelig lærerstuderende, blev ansat som pædagogmedhjælper hos indklagede, en amtslig specialskole, den 18. august 2003. Arbejdstiden udgjorde 4-6 timer og arbejdet bestod i (sammen med en anden lærerstuderende) lektiehjælp for en autistisk elev. Klageren var indtil juni 2005 blevet tidsbegrænset ansat for et skole-år ad gangen (august til og med juni). Aflønningen skete på timebasis. ¬¬I februar 2005 blev klageren gravid med forventet termin den 7. november 2005. ¬¬Den 9. juni 2005 blev der afholdt et møde mellem indklagede, repræsenteret ved den autistiske elevs støtteperson, og elevens sagsbehandler i kommunen. Af møderefera-tet fremgår, at det var hensigten, at 8 af 20 bevilgede timer fra kommunen skulle anvendes til lektiehjælp. Der er mellem parterne uenighed om indholdet af mødet og en eventuel forudgående korrespondance mellem klageren og elevens støtteperson, jf. parternes argumentation nedenfor. ¬¬Den 4. august 2005 mødte klageren op hos indklagede for at påbegyndte arbejdet for det nye skoleår. ¬¬Den 5. august 2005 oplyste klageren skriftligt indklagede om, at hun var gravid. ¬Den 8. august 2005 blev klageren ringet op af sin leder, der meddelte klageren, at man ikke kunne ansætte hende helt frem til hendes fødsel/termin, og at hun ikke kunne anses for at være ansat fra før den dag, hun mødtes med eleven, hvorfor det arbejde, som klageren havde udført den 4. august 2005, havde karakter af forberedelse til mødet med eleven. Begrundelsen herfor var, at man skulle finde en permanent og faglig kompetent afløser, idet klageren ikke skulle fortsætte ansættelsen efter juni 2006, fordi hun på det tidspunkt var færdiguddannet lærer. Klageren protesterede mod disse oplysninger og anførte over for indklagede, at hun kun agtede at holde højst 14 ugers barselsorlov, og at hun ikke ønskede at gå på barselsorlov før fødslen. Hun gjorde hendes leder opmærksom på, at hun ønskede at fuldføre året og føre ele-verne til eksamen. ¬¬Ved mail af 11. august 2005 fik klageren fra sin leder skriftligt tilbud på ansættelse fra 15. august til 9. september 2005 med 6 ugentlige arbejdstimer. Lederen oplyste samtidig klageren om, at såfremt hun ikke kunne acceptere dette, var hun ikke længere at betragte som ansat og skulle derfor aflevere sine nøgler til skolen. Der er mel-lem parterne uenighed om årsagen til denne korte forlængelse af ansættelsesforhold, jf. parternes argumentation nedenfor. Klageren accepterede dette tilbud om ansættelse. ¬¬Ved brev af 22. december 2005 indbragte klagerens fagforening på klagerens vegne sagen for Ligestillingsnævnet. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har gjort gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlings-loven, og at det skyldtes hendes ønske om at benytte sin ret til barsel i henhold til loven. ¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at indklagedes beslutning om at afskedige hende var begrundet i hendes ønske om at benytte sin ret til fravær i forbindelse med barselsorlov. ¬¬Klageren har gjort gældende, at der før det afholdte møde den 9. juni 2005, jf. oven-for, fandt en korrespondance sted mellem klageren og elevens støtteperson, hvor mulighederne for at varetage begge lektiehjælpsstillinger blev drøftet (den anden lektiehjælper stoppede efter skoleåret 2004/2005, jf. nedenfor). Elevens støtteperson var bekendt med klagerens graviditet, hvorfor klagerens barselsorlov og genoptagel-se af arbejdet efter endt barselsorlov ligeledes blev drøftet. I overensstemmelse med denne korrespondance rådførte elevens støtteperson, der skulle repræsentere indklagede på mødet den 9. juni 2005, sig med klageren om det passende antal timer til lek-tiehjælp, såfremt der kun skulle være én lektiehjælper. Klageren meddelte elevens støtteperson, at hun anså 8-10 timer for at være passende. ¬¬Klageren har videre anført, at hun efter mødet den 9. juni 2005 telefonisk blev kon-taktet af elevens støtteperson, hvor det blev meddelt klageren, at kommunen havde bevilget 8 timer til lektiehjælp, og at klageren som følge heraf godt kunne påregne at udføre lektiehjælp to gange om ugen. Klageren havde fuld tillid til, at denne medde-lelse om fremtidig ansættelse var i fuld overensstemmelse med indklagedes ledelses ønsker, og regnede derfor med, at der var tale om en bindende aftale mellem parter-ne. I den forbindelse har klageren påpeget, at i al den tid, hun har været tilknyttet indklagede, er al kommunikation foregået mundtligt til møder, ved uformel rend-sammen på arbejdspladsen eller via telefonisk kontakt, hvilket aldrig tidligere havde givet anledning til misforståelser fra nogle at parterne, hvorfor klageren har handlet i god tro, da hun modtog elevens støttepersons besked om ansættelse for skoleåret 2005/2006. ¬¬I overensstemmelse hermed har klageren gjort gældende, at hun den 4. august 2005 mødte op for at påbegynde arbejdet. Dagen efter orienterede hun indklagede skrift-ligt om sin graviditet og anmodede samtidig om at få udleveret et ansættelsesbevis for den lovede ansættelse. I stedet modtog hun besked om, at ansættelsen skulle "cleares" under disse omstændigheder. ¬¬Klageren har videre anført, at hun den 5. august 2005 fik mundtlig besked om, at hun kunne ansættes med maksimalt 7 timer i en begrænset periode, hvilket klageren mundtligt accepterede. Klageren har påpeget, at konsekvensen af nedsættelsen af det ugentlige timeantal var, at hun ikke var omfattet af overenskomsten, der ellers gav hende ret til udbetaling af løn under barsel fra 8 uger før fødslen til 24 uger efter fødslen. ¬Grunden til, at hun herefter accepterede indklagedes endelige tilbud på 6 timer ugentlig ansættelse fra den 15. august til den 9. september 2005, var et ønske om at opretholde ansættelsesforholdet. ¬¬For så vidt angår indklagedes begrundelse for ikke at forlænge klagerens tidsbe-grænsede ansættelse for skoleåret 2005/2006, jf. indklagedes argumentation nedenfor, anfører klageren, at dette giver anledning til undren. For det første, fordi at en ny lærerstuderende nu varetager lektiehjælpen for oldtidskundskab sammenholdt med, at de pågældende fag (spansk og oldtidskundskab) slet ikke forekommer i lærerud-dannelsen. For det andet, fordi klagerens opgave aldrig har været at udøve faglig undervisning i de aktuelle fag, men at bistå eleven med arbejdsopgaver i forbindelse med lektielæsning og generel organisering af studiet. I overensstemmelse hermed har det ikke tidligere været et problem for indklagede, at klageren kun har haft ét af de tidligere fire fag, hvor klageren har varetaget lektiehjælp, som linjefag på lærer-uddannelsen. Såfremt klagerens faglige niveau i fagene alligevel må anses for at være afgørende, gør klageren opmærksom på, at hun har opnået eksamenskarakteren 11 i faget oldtidskundskab i gymnasiet. ¬¬Klageren anfører, at indklagede på et tidligt tidspunkt vidste, at den anden lærer, der sammen med klageren varetog lektiehjælpen for den pågældende elev i juli måned ville påbegynde et lærerjob et andet sted i landet. Alligevel blev der ikke før sommer-ferien taget tiltag for at finde en ny medarbejder med de rette kvalifikationer i spansk og oldtidskundskab. Disse tiltag blev først sat i værk, da klageren officielt meddelte, at hun ønskede at gå på barsel. ¬¬ Indklagede har anført, at klageren fra 18. august 2003 til 30. juni 2005 sammen med en anden lærerstuderende varetog en ansættelse med gennemsnitlig 4-6 timer ugent-lig som støtte/lektiehjælp fra en autistisk elev. Grunden til, at man valgte at ansætte to personer, var dels de lærerstuderendes forskellige faglige kvalifikationer, dels et ønske om, at støtteordningen ikke skulle blive sårbar i forbindelse med eventuel sygdom hos de lærerstuderende. Ansættelsen af klageren på disse vilkår er således ikke sket i strid med overenskomstens regler. ¬¬Den pågældende autistiske elev valgte 2 nye fag for skoleåret 2005/2006 - spansk og oldtidskundskab. Da hverken klageren eller den anden ansatte lærerstuderende hav-de disse fag som linjefag på deres uddannelse, ville de ikke kunne have varetaget lektiehjælpen på et for den amtslige specialskole acceptabelt niveau. ¬¬Årsagen til, at man til trods herfor tilbød klageren en ugentlig ansættelse på 6 timer fra den 15. august til den 9. september 2005, var dels elevens behov for kontinuitet og tryghed i en overgangsperiode, indtil den indklagede havde fundet en eller 2 nye lærerstuderende med de rette kvalifikationer, dels at klageren ikke ville kunne vare-tage lektiehjælpen på et forsvarligt niveau på længere sigt. Endvidere var der et be-hov for ekstraordinær hjælp til håndtering af elevens dramatiske frafald på spansk-holdet. ¬¬Indklagede har bestridt at have haft telefonisk kontakt til klageren vedrørende den godkendte lektiehjælp før starten af august 2005, jf. klagerens argumentation oven-for, hvor man tilbød klageren ansættelse i perioden den 15. august til den 9. septem-ber 2005 med 6 timer pr. uge. Indklagede har endvidere bestridt på noget tidspunkt at skulle have lovet klageren ansættelse på 8 timer ugentligt efter sommerferien 2005, jf. klagerens argumentation ovenfor. Såfremt elevens støtteperson skulle have givet udtryk for, at klageren skulle ansættes efter ferien, falder dette udenfor støtteperso-nens kompetence og var bestemt ikke med ledelsens opbakning. ¬¬Indklagede har samlet gjort gældende, at man ikke har afskediget klageren, endsige afskediget hende, fordi hun fremsatte ønske om at benytte sin ret til fravær i forbin-delse med afholdelse af barselsorlov. Det bestrides således, at man skulle have hand-let i strid med ligebehandlingslovens regler. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002). ¬¬Nævnet lægger til grund, at beslutningen om ikke at genansætte klageren for hele skoleåret 2005/2006 er sket under hendes graviditet, men at hendes ansættelse var tidsbegrænset og udløb uden yderligere opsigelse. Nævnet finder ikke, at den mang-lende yderligere forlængelse af ansættelsen efter den 9. september 2005 kan anses som en afskedigelse. ¬¬Klagen vedrører derimod efter nævnets opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt indkla-gede ved at undlade at forlænge ansættelsen til hele skoleåret 2005/2006, har over-trådt ligebehandlingslovens § 2, hvorefter der ikke må ske diskrimination på grund af køn ved bl.a. ansættelser. ¬¬Det er nævnets opfattelse, at dette spørgsmål må afgøres efter ligebehandlingslovens § 16 a. ¬¬Efter denne bestemmelse skal indklagede bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver an-ledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. ¬¬Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har tilbudt klageren ansættelse før det skriftli-ge tilbud pr. mail den 11. august 2005, er afgørende for, om klageren har påvist så-danne faktiske omstændigheder. Det er endvidere afgørende for, om indklagede har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke krænket. Parterne har givet modstridende oplysninger herom. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at en afklaring af dette forhold er nødvendig for, at sagen kan afgøres. En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Herefter ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Nævnet ikke kan behandle denne klage. <2006-51>

Versioner

1. 2007-03-13