Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10763@2007-05-30/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2006-2999 Nævnet kunne ikke behandle en klage over afskedigelse af en kvinde på grund af graviditet, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede, en restaurant, som tjener den 1. november 2005. Den 24. maj 2006 oplyste klageren for indklagede, at hun var gravid. Ved brev af 30. maj 2006 blev klageren opsagt til fratræden den 30. juni 2006. Af brevet fremgik, at begrundelsen for opsigelsen var, at den økonomiske udvikling i restauranten ikke havde udviklet sig som forventet, og at indklagede derfor var nødt til at foretage nedskæringer, hvorfor klagerens funktion blev nedlagt. Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var sket på grund af hendes graviditet. Indklagede påstod sig frifundet og anførte, at man før man fik oplysning om klagerens graviditet havde oplyst hende om, at hendes funktion ville blive nedlagt. Klageren bestred at hun skulle have modtaget oplysning herom. ¬¬Ligestillingsnævnet fandt, at det havde betydning for, om indklagede havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, om indklagede havde oplyst klageren om beslutningen om at nedlægge hendes funktion, før klageren meddelte indklagede, at hun var gravid. Nævnet fandt, at en afklaring af dette forhold var nødvendig for at sagen kunne afgøres. En sådan forklaring fandtes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede, en restaurant, som tjener den 1. november 2005. Arbejdstiden var aftalt til 37 timer ugentligt til en månedlig løn på 19.000 kr. Den 24. maj 2006 oplyste klageren over for indklagede, at hun var gravid. ¬¬Ved brev af 30. maj 2006 blev klageren opsagt til fratræden 30. juni 2006. Af brevet fremgår, at begrundelsen for opsigelsen var, at den økonomiske udvikling i restauranten ikke havde udviklet sig som forventet, og at indklagede derfor var nødt til at foretage nedskæringer, hvorfor klagerens funktion blev nedlagt, da restauranten lukkede for frokostservering bortset fra lette retter såsom burgere og sandwich. Det fremgår af opsigelsesbrevet, at indklagede ikke på daværende tidspunkt kunne tilbyde klageren anden beskæftigelse. Der er divergerende opfattelser mellem parterne om, hvorvidt klageren forinden havde afslået en tilbudt stilling som aftentjener. ¬¬Indklagede har ikke indgået overenskomst på området. ¬¬Klagerens faglige organisation og indklagede har efterfølgende afholdt et møde og korresponderet i sagen uden at nå til enighed om baggrunden for eller lovligheden af opsigelsen. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har gjort gældende, at afskedigelsen er sket på grund af hendes graviditet. Hun bestrider, at der ikke fortsat skulle være arbejde til hende hos indklagede. Hun henviser til, at der er ansat en tjener, der kommer fra kl. 10.30-17, hvilket var de vagter, som klageren havde i restauranten, ligesom der er ansat en pige til at servere, der tidligere vaskede op. ¬¬Det bestrides, at klageren har afvist at arbejde om aftenen, idet hendes 37 timers arbejdstid kan lægges efter behov. ¬¬Klageren har ikke før opsigelsen fået oplysning om, at restauranten skulle lukke for frokostservering. Samtidig med, at klageren blev opsagt søgte indklagede en kok. Klageren mener, at hun kunne bestride det nye job som kok i frokostrestauranten, da der fremover alene var tale om lettere anretninger som sandwich og burgers, som ikke krævede en faglært kok at tilberede. ¬¬Efterfølgende har det vist sig, at restauranten aldrig har været lukket i frokosten, og at der ikke er foretaget nævneværdige ændringer i restaurantens drift siden opsigelsen af klageren. ¬¬ Indklagede har anført, at opsigelsen skyldes nedlæggelse af frokostrestauranten på grund af manglende omsætning. Beslutning om at lukke i frokosten blev taget før klageren oplyste, at hun var gravid, og opsigelsen skyldtes således ikke klagerens graviditet. ¬¬Inden indklagede vidste at klageren var gravid, orienterede han klageren om, at han ville lukke frokostrestauranten af økonomiske grunde. Indklagede tilbød klageren en 37 timers stilling som aftentjener, hvilket klageren afviste, da hun ikke ønskede at være på arbejde alene, ligesom hun begrundede afvisningen med, at det blev for sent hun kom hjem, da hun boede i en anden by. ¬¬Det er korrekt, at indklagede har søgt en ny kok, men da klageren ikke var uddannet kok, kunne hun ikke bestride dette job. ¬¬Den person, som klageren angiver at have været ansat som tjener i hendes vagter, er ikke ansat som tjener, men ansat som kok pr. 1. maj 2006. Den nye kok forsøgte i en kort periode at åbne frokostrestauranten ved at klare både køkken og tjenerjobbet, men dette kunne ikke betale sig. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002). ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Indklagede har anført, at han, inden han vidste, at klageren var gravid, havde oplyst hende om, at han af økonomiske grunde var nødt til at lukke frokostrestauranten. ¬¬Klageren har bestridt denne oplysning. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at det er af betydning for, om indklagede har løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, om indklagedes oplysninger om klagerens kendskab til beslutningen om at lukke frokostrestauranten, før hun meddelte indklagede, at hun var gravid, eller klagerens benægtelse heraf skal lægges til grund. ¬¬Ligestillingsnævnet finder derfor, at en afklaring af dette forhold er nødvendig for, at sagen kan afgøres. En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Herefter ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Nævnet kan ikke behandle denne klage. <2006-2999>