Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10973@2010-01-29/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold
J. nr. 2500062-12 En kommune handlede ikke i strid med ligestillingsloven, da den fastsatte faderens ret til samvær med et barn, der var anbragt i familiepleje.
Klagen drejer sig om eventuel forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes fastsættelse af forældrenes ret til samvær med en nu 4-årig pige, der er anbragt uden for hjemmet i familiepleje. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Kommunen har ikke overtrådt ligestillingsloven i forbindelse med fastsættelsen af samvær. Sagsfremstilling Klageren er far til en nu 4-årig pige, der af kommunen er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie. Både faderen og moderen, der ikke bor sammen, har samvær med datteren, men kommunen har besluttet, at klagerens samvær skal foregå under overvågning. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at kommunen har truffet flere afgørelser om klagerens ret til samvær med datteren, herunder at samværet skal være overvåget. Kommunen har blandt andet truffet afgørelse herom den 11. december 2008. Denne afgørelse blev tiltrådt af Det sociale Nævn den 12. juni 2009. Der er klaget over, at klagerens samvær med datteren skal foregå med overvågning, mens moderen får samvær uden overvågning. Parternes bemærkninger Klager påstår, at kommunen har udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med fastsættelse af samværet med datteren. Klager har henvist til, at moderen gennem tre år har haft to timers ugentlig samvær med datteren uden overvågning. Kommunen har ignoreret statsforvaltningens bestemmelse om, at klageren skal have to timers samvær med datteren. Desuden skal klagerens samvær foregå med en overvåger fra kommunen til stede i modsætning til moderen, der har samvær uden overvågning. Indklagede påstår, at der ikke er sket diskrimination af klageren i forbindelse med fastsættelsen af samværet. Indklagede har oplyst, at det er korrekt, at der er fastsat samvær af forskellig varighed for de to forældre, men at dette er sket af hensyn til barnet. Indklagede har henvist til, at det fremgår af servicelovens regler om samvær mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet, at der ved fastsættelse og regulering af samværet særligt skal lægges vægt på hensynet til barnet og formålet med anbringelsen. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og udvikling kan kommunen beslutte, at samværet kun må foregå overvåget af en repræsentant for kommunen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter loven om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Efter ligestillingsloven må en myndighed ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligebehandlingsnævnet finder, at klageren ikke har påvist omstændigheder omkring kommunens fastsættelse af samværet med datteren, som kan skabe formodning for, at klageren er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. <2500062-12> Klagen tages derfor ikke til følge.