Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10988@2015-11-07/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00868

Omtale af konkurs i restauratørs selskab Pressenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag til at kritisere, at Nordjyske Stiftstidende omtalte et ubetalt krav i et selskabs konkursbo, selvom restauratørens enkeltmandsvirksomhed allerede havde betalt regningen. Restauratøren var blevet spurgt til den konkrete leverandør. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Ubetalte regninger – herunder kreditor [Leverandør] ApS Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A. 1-A. 3. Pressenævnet bemærker, at [Virksomhed A] ApS under konkurs tidligere hed [Klager]s Kro ApS (CVR [nummer]). Der er således tale om ét og samme selskab. I artiklen står, at [Virksomhed A] under konkurs efterlader sig ubetalte regninger. I den forbindelse er [Leverandør] ApS omtalt. På baggrund af Fogedretten i Aalborgs indkaldelse af 30. juni 2015 i sagen, [Leverandør] ApS mod [Klager]s Kro ApS (nu [Virksomhed A] ApS under konkurs) og brevet af 9. september 2015 fra kurator i [Virksomhed A] ApS under konkurs til [Leverandør] ApS lægger Pressenævnet til grund, at både [Leverandør] ApS og [Virksomhed A] ApS var af den opfattelse, at jordbærerne var handlet mellem disse to selskaber. [Leverandør] ApS’ har efterfølgende, den 22. september 2015 rykket virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] – og ikke [Virksomhed A] ApS – for betaling, og [Klager]s Kro v/[Klager] har ifølge parterne betalt regningen inden artiklens offentliggørelse. Artiklen er bygget op om den tese, at [Virksomhed A] ApS under konkurs har fungeret som driftsselskab for [Klager]s Kro v/[Klager]. Pressenævnet finder herefter, at det burde have fremgået af artiklen, at regningen den 22. september 2015 var adresseret til virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] og betalt af [Klager]s Kro v/[Klager]. I vurderingen af om Nordjyske Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved at udelade den væsentlige oplysning, må det på den ene side tillægges vægt, at Nordjyske Stiftstidende burde have undersøgt forholdet grundigere inden offentliggørelse, så den væsentlige oplysning kunne være medtaget i artiklen. På den anden side må det også tillægges betydning, at [Klager] ikke reagerede på spørgsmålene den 28. september 2015, herunder ”[Leverandør] føler sig snydt – kan du forstå det? ”, og heller ikke ved denne lejlighed fortalte Nordjyske Stiftstidende, at virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] havde betalt kravet til [Leverandør] ApS den 26. september 2015. [Klager] oplyste, at [Leverandør] ApS ikke var en del af konkursboet i [Virksomhed A] ApS, men gav ikke Nordjyske Stiftstidende anledning til at betvivle, at [Leverandør] ApS fortsat havde et krav mod konkursboet. Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende for ikke at oplyse, at fordringen allerede var betalt af [Klager]s Kro v/[Klager] ved artiklens offentliggørelse. Overskriften ”ET SELSKAB TILBAGE” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Nordjyske Stiftstidende henviser i overskriften ”ET SELSKAB TILBAGE” alene til selskabet [Klager Kok] Holding ApS – og undlader derved at inddrage enkeltmandsvirksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] i overskriften. Begrebet ”selskab” omfatter i juridisk sammenhæng en virksomhed eller lignende, der drives i selskabsform, mens begrebet ikke omfatter enkeltmandsvirksomheder. Pressenævnet finder herefter, at overskriften må anses for at være korrekt og finder ikke grundlag for kritik. Nævnet bemærker videre, at Nordjyske Stiftstidende i artiklen oplyser, at [Klager] har den personligt ejede virksomhed, så læseren er bekendt hermed. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over artiklen “Gourmetkok efterlader ubetalte regninger i konkursbo” bragt i Nordjyske Stiftstidende (herefter Nordjyske) den 29. september 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 15-70-00845, [Klager] mod Nordjyske Medier, der vedrører en klage over artiklen ”Aalborg-mesterkok fik underskud” . 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel sendte Nordjyske artiklen til [Klager] den 28. september 2015 og anmodede ham svare på fem spørgsmål. Artiklen blev bragt i Nordjyske den 29. september 2015 på side 12 under overskriften ”Gourmetkok efterlader ubetalte regninger i konkursbo” . Af artiklen fremgår følgende: ”KONKURS: [Klager] skylder en halv million i konkursramte [Virksomhed A] ApS (tidligere [Klager]s Kro ApS ) . Boet er ifølge kurator uden værdier. AALBORG: Den nordjyske gourmetkok [Klager] - bedre kendt som [Klager Kok] - har efterladt kreditorerne i sit selskab [Virksomhed A] ApS (tidligere [Klager]s Kro ApS) med en lang næse. Da selskabet for omkring en måned siden blev erklæret konkurs, havde det ubetalt gæld på over 500.000 kroner, men ingen værdier overhovedet. Det fremgår af den redegørelse, som konkursboets kurator, advokat Niels Boysen fra Aalborg, 9. september i år sendte til dem, der har penge til gode hos [Virksomhed A]. - Der er tale om en foreløbig opgørelse, og der kan komme flere krav til. Men under alle omstændigheder er der udsigt til en dividendeprocent på nul, siger Niels Boysen. Han har nemlig opgjort aktiverne i konkursboet til nul kroner. Da [Virksomhed A] 22. juni i år offentliggjorde sit årsregnskab for 2014, fremgik det, at der ved årsskiftet var aktiver for i alt knap 295.000 kroner, heraf likvider (rede penge) for over 213.000 kroner. ¬ Først lige i gang med arbejdet Niels Boysen er først lige gået i gang med at skabe sig et præcist billede af situationen i konkursboet. […] Lokal jordbærproducent raser - [Klager]s Kro ApS er et rent administrationsselskab, hvor mine medarbejdere har været ansat, men som er under nedlukning, nu da jeg ikke mere skal drive flere restauranter, sagde han dengang. En af de uheldige kreditorer med udsigt til tab er virksomheden [Leverandør] i Gandrup øst for Aalborg, som producerer jordbær og kartofler. - [Klager]s Kro henvendte sig selv til os, og vi leverede i tre omgange varer for i alt 5000 kroner direkte til [Klager]s Kro i løbet af juli 2014. Vi har på trods af adskillige rykkere og telefoniske henvendelser endnu ikke set en krone af vores tilgodehavende, fortæller [Person A] fra [Leverandør]. [Leverandør] mistede tålmodigheden, og kravet mod [Klager]s Kro endte i Fogedretten, hvor der ikke blev gjort indsigelse mod kravet af [Klager]s Kro ApS. Her i september skulle der så foretages udlæg. - I stedet modtog vi en cirkulæreskrivelse om, at selskabet [Virksomhed A] er under konkursbehandling, og at vi har et krav her, fortæller [Person A]. Han undrer sig over, hvordan [Leverandør] har fået et krav mod [Virksomhed A], når [Leverandør] mener at have handlet med [Klager]s Kro. Så sent som i sidste uge sendte [Leverandør]s advokat en rykker til [Klager]s Kro, hvori han bad om at få betalt regningen fra juli 2014. Beløbet er nu inklusive inkassogebyr vokset til 7673,82 kroner. ” Til artiklen var indsat to faktabokse, hvoraf følgende fremgår: ¬ ” [VIRKSOMHED A] APS ( [KLAGER]S KRO APS) - Selskabet er stiftet 26. juni 2014 og hed frem til 23. juli i år "[Klager]s Kro ApS". - Selskabet havde adresse på Mølleå 2 i Aalborg. Selskabets e-mailadresse var ifølge årsrapporten info@[klagerskro]. dk. Det er den samme e-mailadresse, som [Klager]s Kro i dag anvender på sin hjemmeside. - Selskabets væsentligste aktiviteter var ifølge selskabets årsrapport at "drive gourmet restaurant i Aalborg midtby" og var ejet af [Klager Kok] Holding ApS. - Selskabet opnåede i 2014 et overskud på 885 kr. og havde ved årsskiftet ifølge årsrapporten aktiver for knap 295.000 kr., heraf likvider (rede penge) for godt 213.000 kr. - Selskabet blev erklæret konkurs 24. august i år efter anmodning fra en kreditor. - Kurator Niels Boysen har pr. konkursdagen registreret krav mod konkursboet på 525.000 kr. - Indtil videre har han opgjort aktiverne i boet til 0 kr. og dividendeprocenten dermed til 0. - Kreditorerne har altså ikke udsigt til at få en eneste krone af deres tilgodehavender dækket. ¬ ET SELSKAB TILBAGE - Efter konkursen i [Virksomhed A] ApS ejer [Klager] kun selskabet [Klager Kok] Holding ApS, som sidste år gav et overskud på lidt over 186.000 kroner. - Restauranten [Klager]s Kro drives ifølge [Klager] i den personligt ejede virksomhed [Klager]s Kro. - Som en personligt ejet virksomhed skal [Klager]s Kro ikke offentliggøre et årsregnskab, og derfor har offentligheden kun kendskab til resultaterne i selskaberne [Klager Kok] Holding ApS og [Klager]s Kro ApS ([Virksomhed A]). - [Klager] har tidligere også drevet restaurant i butikscentret Friis, i Zoologisk Have i Aalborg og senest i Utzon Center, men disse restauranter er nu alle lukket. ” På side 13 bragte Nordjyske artiklen ”[Klager]: Jeg er kun bekendt med et krav fra Skat”. Heri svarer [Klager] på de fem spørgsmål, som avisen sendte 28. september 2015. Af hans svar fremgår bl.a. følgende: ”[…] Er der fordringer mod din personligt ejede virksomhed [Klager]s Kro, der er endt i [Virksomhed A]? [Leverandør] føler sig snydt – kan du forstå det? Når [Klager]s Kro – din personligt ejede virksomhed – er en god forretning, hvorfor tager du så ikke penge herfra og dækker kreditorernes krav i [Virksomhed A]s konkursbo? [Klager]s svar […] Jeg er ikke bekendt med sagen om [Leverandør] . Når kurator indtræder, så må jeg jo ikke have mere med virksomheden at gøre, og alt post og lignende omadresseres, så jeg er ikke bekendt med situationen, og de bør derfor trække deres anmeldelse af [Virksomhed A] tilbage og sende den til [Klager]s Kro . […]” Nordjyske bragte den 8. oktober 2015 følgende på side 2: ”Rettelse I I tilknytning til artiklen "Gourmetkok efterlader ubetalte regninger i konkursbo" bragt på side 12 i erhvervstillægget Erhvervsliv 29. september i år skrev vi i en faktaboks, at [Klager Kok] Holding ApS sidste år gav et overskud på lidt over 186.000 kroner. Dette er ikke korrekt. [Klager Kok] Holding gav som tidligere fortalt af Nordjyske sidste år et underskud på lidt over 186.000 kroner. Nordjyske beklager fejlen. ” Yderligere oplysninger Af udskrift af 28. september 2015 fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) fremgår det, at [Klager]s Kro v/[Klager] (CVR [nummer]) er en enkeltmandsvirksomhed. I artiklen omtales selskabet [Virksomhed A] ApS under konkurs. Det hed tidligere [Klager]s Kro ApS (CVR [nummer]). Nordjyske har fremvist en mødeindkaldelse af 30. juni 2015 fra Fogedretten i Aalborg, hvoraf det fremgår, at [Klager]s Kro ApS var indkaldt i sagen, [Leverandør] ApS mod [Klager]s Kro ApS (nu [Virksomhed A] ApS under konkurs), og skulle møde i retten den 25. september 2015. Kuratoren i [Virksomhed A] ApS under konkurs sendte den 9. september 2015 en redegørelse over konkursboets aktiver og passiver til selskabets kreditorer og opfordrede dem til at anmelde eventuelle krav i konkursboet. På konkursdagen blev der registreret 525.750 kroner i passiver. Der var ingen aktiver. [Leverandør] ApS er blandt de kreditorer som redegørelsen vedrørende [Virksomhed A] ApS under konkurs er sendt til. [Klager] har fremlagt et brev af 22. september 2015 fra [Leverandør] ApS’ advokat adresseret til hans personligt ejede virksomhed ”[Klager]s Kro v/[Klager]”. Det skyldige beløb med inkassoomkostninger var opgjort til 7.673,82 kroner. Af ”Juridisk ordbog” af Bo von Eyben, 13. udgave, 2008, fremgår følgende: ”selskab: en på aftale grundet sammenslutning mellem flere personer med det formål at drive en vis virksomhed; omfatter en række forskellige former, se navnlig aktieselskab, anpartsselskab, ansvarligt interessentskab, kommanditselskab, partrederi og stille selskab. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Nordjyske spekulerer i, om [Virksomhed A] ApS skulle være et driftsselskab for [Klager]s Kro v/[Klager]. Det er ukorrekt. [Virksomhed A] ApS (tidligere [Klager]s Kro ApS) har aldrig været et driftsselskab og har aldrig haft bevillinger (hverken næringsbrev eller spiritusbevilling). Derfor er det omsonst at insinuere det over for læserne, og det havde været ganske nemt at undersøge. Nordjyske skriver, at klager efterlader ubetalte regninger (i flertal) i [Virksomhed A] ApS. Det er ikke korrekt og burde være dokumenteret. Der er én kreditor i [Virksomhed A] ApS, og det er SKAT. SKAT havde på afviklingstidspunktet et tilgodehavende på ca. 460.000 kroner. Beløbet er reelt en mellemregning, som opstod, fordi [Virksomhed A] først fakturerer lønomkostninger for første halvår i 2015 i juni måned. Herudover er der tab på debitor, [Restaurant A] ApS under konkurs. I artiklen inddrages en jordbærhandler, som mener, at han er blevet snydt og har mistet penge på konkursen/afviklingen af [Virksomhed A] ApS. Ifølge kurator har [Leverandør] ApS ikke anmeldt et krav i [Virksomhed A] ApS’ konkursbo. I stedet sendte [Leverandør] ApS et betalingskrav til [Klager]s Kro v/[Klager]. Beløbet blev betalt den 26. september 2015 og har på ingen måde noget med [Virksomhed A] ApS at gøre. Til støtte herfor har [Klager] fremlagt et brev af 22. september 2015 til [Klager]s Kro v/[Klager]. [Klager] er blevet forelagt et udkast til artiklen og nogle spørgsmål. Han fik ikke den endelige version med sine kommentarer at se. Artiklen er rettet i forhold til det fremsendte. I forbindelse med rettelserne gjorde [Klager] opmærksom på, at jordbærleverandøren ikke var en del af sagen og derfor ikke underbyggede artiklens præmis. [Klager] har herudover henvist til faktaboksens overskriften ”ET SELSKAB TILBAGE” . Den er ikke korrekt. Avisen vil ikke anerkende, at et personligt ejet selskab også er et selskab. Herudover oplyses det fejlagtigt i faktaboksen, at [Klager Kok] Holding ApS havde overskud. Der var et underskud på 186.000 kroner. Artiklen er i det hele taget sjusket og uredelig. 2.2 Nordjyske Mediers synspunkter Nordjyske har anført, at oplysningerne om, at der er ubetalte regninger i [Virksomhed A] ApS er bekræftet i interview med kurator i konkursboet, ligesom det fremgår af kurators cirkulæreskrivelse af 9. september 2015. Heraf fremgår, at SKAT også er kreditor i boet. [Klager]s oplysning om, at han udelukkende har et mellemværende med SKAT vedr. lønomkostninger, er derfor ikke korrekt. Nordjyske blev 21. september 2015 kontaktet af leverandør [Leverandør] ApS vedrørende leverancer til [Klager]s Kro. Som det klart fremgår af artiklen, har [Leverandør] ApS netop undret sig over, at de skulle have et krav mod konkursboet efter [Virksomhed A] ApS (tidligere [Klager]s Kro ApS). Leverandøren mener at have handlet med [Klager]s Kro, og derfor har deres advokat rettet henvendelse til [Klager]s Kro v/[Klager]. [Leverandør] ApS har efterfølgende oplyst til Nordjyske, at [Klager] betalte sin for længst forfaldne gæld samme dag, som han blev bekendt med, at der var en artikel på vej hos Nordjyske om sagen. [Leverandør] ApS var efter eget udsagn i den tro, at han havde handlet med [Klager]s Kro og ikke [Virksomhed A] ApS. Udkast til artiklen blev fremsendt til [Klager] ved mail af 28. september 2015 med de spørgsmål, der er gengivet i artiklen ”[Klager]: - Jeg er kun bekendt med et krav fra Skat” . Det fremsendte udkast til artiklen ”Gourmetkok efterlader ubetalte regninger i konkursbo” er identisk med den artikel, der blev trykt bortset fra to ændringer, hvoraf den ene er af ren sproglig karakter. Den anden ændring – som er en tilføjelse af et ekstra afsnit til sidst - skyldes en af [Klager]s mails modtaget af Nordjyske samme dag. Ved mailen var vedlagt et brev fra [Leverandør]s advokat til [Klager]s Kro, hvor der bliver rykket for betaling af det beløb, der har været sendt til inkasso. Det er altså information modtaget fra [Klager], der bliver tilføjet artiklen. [Klager] kommentarer blev modtaget på mail klokken 10.47 og er sprogligt tilrettet. Den rettede version er sendt til [Klager] klokken 11.48 og bragt i artiklen. Klokken 12.11 kvitterede [Klager] for den tilrettede version og kom her med en enkelt yderligere bemærkning om SKATs krav, der blev indføjet i den færdige artikel med [Klager]s gensvar. [Leverandør] ApS er blevet forelagt indholdet af den del af artiklerne, som angår dem, og har godkendt det. Herudover har [Leverandør] ApS senere modtaget en cirkulæreskrivelse fra kurator i [Virksomhed A]s (tidligere [Klager]s Kro ApS’) konkursbo. Både fogedretten og kurator har altså opfattet [Leverandør] ApS som kreditor i konkursboet, ligesom [Klager] ifølge fogedretten, som ejer af [Virksomhed A] ApS, ikke har protesteret over kravet. I relation til faktaboksen har Nordjyske anført, at ”personligt ejet virksomhed” er den korrekte og anerkendte betegnelse for en virksomhed, der ikke drives i selskabsform, hvilket ifølge [Klager]s egen oplysning gælder for ”[Klager]s Kro”. ”[Klager]s Kro” er altså en personligt ejet virksomhed, og [Klager Kok] Holding ApS er herefter det eneste tiloversblevne selskab ejet af [Klager] efter [Virksomhed A] ApS’ konkurs. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Ubetalte regninger – herunder kreditor [Leverandør] ApS Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A. 1-A. 3. Pressenævnet bemærker, at [Virksomhed A] ApS under konkurs tidligere hed [Klager]s Kro ApS (CVR [nummer]). Der er således tale om ét og samme selskab. I artiklen står, at [Virksomhed A] under konkurs efterlader sig ubetalte regninger. I den forbindelse er [Leverandør] ApS omtalt. På baggrund af Fogedretten i Aalborgs indkaldelse af 30. juni 2015 i sagen, [Leverandør] ApS mod [Klager]s Kro ApS (nu [Virksomhed A] ApS under konkurs) og brevet af 9. september 2015 fra kurator i [Virksomhed A] ApS under konkurs til [Leverandør] ApS lægger Pressenævnet til grund, at både [Leverandør] ApS og [Virksomhed A] ApS var af den opfattelse, at jordbærerne var handlet mellem disse to selskaber. [Leverandør] ApS’ har efterfølgende, den 22. september 2015 rykket virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] – og ikke [Virksomhed A] ApS – for betaling, og [Klager]s Kro v/[Klager] har ifølge parterne betalt regningen inden artiklens offentliggørelse. Artiklen er bygget op om den tese, at [Virksomhed A] ApS under konkurs har fungeret som driftsselskab for [Klager]s Kro v/[Klager]. Pressenævnet finder herefter, at det burde have fremgået af artiklen, at regningen den 22. september 2015 var adresseret til virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] og betalt af [Klager]s Kro v/[Klager]. I vurderingen af om Nordjyske Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved at udelade den væsentlige oplysning, må det på den ene side tillægges vægt, at Nordjyske Stiftstidende burde have undersøgt forholdet grundigere inden offentliggørelse, så den væsentlige oplysning kunne være medtaget i artiklen. På den anden side må det også tillægges betydning, at [Klager] ikke reagerede på spørgsmålene den 28. september 2015, herunder ”[Leverandør] føler sig snydt – kan du forstå det? ”, og heller ikke ved denne lejlighed fortalte Nordjyske Stiftstidende, at virksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] havde betalt kravet til [Leverandør] ApS den 26. september 2015. [Klager] oplyste, at [Leverandør] ApS ikke var en del af konkursboet i [Virksomhed A] ApS, men gav ikke Nordjyske Stiftstidende anledning til at betvivle, at [Leverandør] ApS fortsat havde et krav mod konkursboet. Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende for ikke at oplyse, at fordringen allerede var betalt af [Klager]s Kro v/[Klager] ved artiklens offentliggørelse. Overskriften ”ET SELSKAB TILBAGE” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Nordjyske Stiftstidende henviser i overskriften ”ET SELSKAB TILBAGE” alene til selskabet [Klager Kok] Holding ApS – og undlader derved at inddrage enkeltmandsvirksomheden [Klager]s Kro v/[Klager] i overskriften. Begrebet ”selskab” omfatter i juridisk sammenhæng en virksomhed eller lignende, der drives i selskabsform, mens begrebet ikke omfatter enkeltmandsvirksomheder. Pressenævnet finder herefter, at overskriften må anses for at være korrekt og finder ikke grundlag for kritik. Nævnet bemærker videre, at Nordjyske Stiftstidende i artiklen oplyser, at [Klager] har den personligt ejede virksomhed, så læseren er bekendt hermed. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Afgjort den 27. oktober 2015

Versioner

1. 2015-11-07