Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 20. oktober 2015 til et byråd)

GældendeVersion 2015-11-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11010@2015-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 20. oktober 2015 til et byråd)

Ved brev af 30. juni 2015 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N. N. har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1. Det fremgår af sagen, at pågældende den . . . . . . har ført en personbil med en hastighed på mindst 106 km/t, selv om det ved færdselstavle – i forbindelse med midlertidig nedsættelse af hastighedsgrænsen ved vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter – var angivet, at hastigheden ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. Forseelsen er straffet med en bøde på 3.000 kroner og et klip i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5. I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2015-11-13