Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11101@2012-02-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - repressalier - uddannelse - ej medhold

J.nr. 7100130-12 En klager med afrikansk baggrund klagede over, at en skole havde udsat ham og hans familie for repressalier i form af bortvisning af klagers børn fra skolen. Klageren havde klaget til skolen over, at en af dens lærere havde diskrimineret hans søn. Ligebehandlingsnævnet fandt, at skolen ikke havde udsat klager eller dennes familie for ufordelagtige følger (repressalier) som reaktion på deres klage til skolen over diskrimination.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med anmeldelse af chikane på en skole (repressalier). Ligebehandlingsnævnets afgørelse Den indklagede skole har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Klager er far til en dreng (X) i den skolepligtige alder, som var elev på den indklagede skole. X er tillige klager. X startede på den indklagede skole i slutningen af 3. klasse. Der har under skoleforløbet været nogle drøftelser og brevvekslinger mellem indklagede og klager omkring X, herunder omkring nogle disciplinære problemer med X. I foråret 2010 valgte klager at flytte X til en anden skole. Efter nogle måneder blev X igen indskrevet på den indklagede skole. Den 14. april 2011 blev der afholdt et møde mellem klager og indklagede omkring X. Klager fremsatte på dette møde anklager om, at en lærer på skolen (Y) havde udsat klagers søn X for diskriminerende mobning. I midten af juni 2011 henvendte klager sig til et rådgivningscenter. Klager forklarede blandt andet, at han og hans familie havde klaget til skolen over, at X havde været udsat for diskriminerende mobning fra en af skolens lærere (Y), og at X og klagers øvrige børn var blevet bortvist fra skolen. Rådgivningscentret henvendte sig den 20. juni 2011 til skolen. Det fremgår af rådgivningscentrets henvendelse, at "[Rådgivningscentret] har fået en henvendelse fra [klager], der har forklaret at hans søn ikke længere er velkommen på Jeres skole. Han har også forklaret at familien har klaget over diskriminerende mobning fra en lærer, men at så længe den pågældende lærer var på barselsorlov var der ingen problemer. Nu er hun vendt tilbage og familien mener således at bortvisningen er forbundet hermed . . ." Skolelederen på den indklagede skole besvarede den 27. juni 2011 henvendelsen, hvoraf blandt andet fremgår, at "[X] og familien er blevet anbefalet at finde et bedre skoletilbud som tilgodeser [X's] faglige udfordringer, se vedlagte mødereferat, som er udleveret til familien. [X] og familien har således i hele forløbet været indbudt til dialog vedr. skoleskift, han har ikke været bortvist eller uønsket på skolen. Den pågældende lærer har ikke haft undervisning med [X] siden 2009 og er ikke beslutningstager i forløbet vedr. [X]. Familien har d. 21. juni mundtligt meddelt at begge drenge udmeldes og at der er samtaler med andre skoler. Drengene fulgte undervisningen indtil fredag d. 24. juni hvor de fejrede sidste skoledag med deres klasser. Det er dybt uforståeligt at familien tager sådanne anklager i brug, det er synd for [X] da det flytter fokus fra at han har et stort behov for specialundervisning til at han er offer for diskriminerende mobning. Sagen skifter dog karakter med denne anklage, da forældrene ikke længere kan bakke op om skolen og dens lærere, som skoleledelse og bestyrelse har fuld tillid til. Derfor kan [klagers kone] og [klager] ikke længere have børn på skolen. Hvis der er flere spørgsmål i denne sag står jeg til rådighed, ellers vil jeg betragte den som lukket." Sammen med brevet var vedlagt et referat fra et møde den 14. april 2011. Det fremgår af dette referat, at "[Z] fortæller, at vi på skolen ikke føler at vi giver den bedst mulige skolegang til [X]. [X] er blevet meget mere rolig siden han sidste forår 2010, igen er startet på skolen. Det er positivt, men det har afsløret hans store mangel på motivation med alt det faglige. Hvor det før var konflikter med ham og de andre elever der fyldte meget, er det nu hans manglende interesse for det der foregår på tavlen som fylder. Som skole føler vi os magtesløse overfor hans manglende deltagelse. Vi mener ikke at vi kan give ham den hjælp han har brug for. Her er hvad vi har aftalt: - [X] skal gå på en anden skole som er bedre rustet til at tackle ham med faglig motivation. Han mangler 2 gode år før han kommer ud af skolesystemet, hvor han kan nå at indhente meget af det faglige hvis han får den hjælp, som han har brug for. - Skolen vil gerne hjælpe [klager og hans kone] til at finde en anden god skole til ham. Med disse aftaler håber vi at [X] kan finde en god skole som kan give ham det han har brug for at komme videre med hans faglige udfordringer og hans manglende koncentration." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har udøvet repressalier mod klager og hans familie grundet familiens anklage om, at deres søn X havde været udsat for diskriminerende mobning fra en af skolens lærere Y. Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på i alt 50.000 kr. Det er efter lov om etnisk ligebehandling forbudt at udøve repressalier i forbindelse med en klage over påstået forskelsbehandling. Der er tale om repressalier, når der sker en ufordelagtig behandling som reaktion på en klage m.v., der er fremsat med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. Det kan ikke antages at være et krav, at loven citeres direkte i klagen, når blot det fremgår af klagen eller af sammenhængen, at klagen vedrører forskelsbehandling. Det er klagers opfattelse, at det er dokumenteret, at indklagede ved brevet af 27. juni 2011 skrev til klager, at han og hans kone ikke længere kunne have børn på skolen. Det fremgår af samme brev, at grunden til dette var anklager om, at X var udsat for diskriminerende mobning fra lærer Y. Indklagede har altså selv opfattet bortvisningen som en reaktion på klagen om diskrimination. Det er desuden klagers opfattelse, at klagers søn X såvel som klagers øvrige børn er blevet bortvist fra skolen. Da bortvisningen ikke blot berører klagers søn X, men også klagers øvrige børn, må indklagedes reaktion anses for at være repressalier over for hele familien, inklusiv klager og hans kone. Klager mener ikke, at det har nogen betydning, at bortvisningen af klagers søn X og klagers øvrige børn ikke skete lige efter, at klager havde klaget til skolen over lærer Y's mobning, men først efter henvendelse fra rådgivningscentret. I sager om repressalier gælder der ikke delt bevisbyrde, da repressalier ikke er forskelsbehandling. Det påhviler derfor klager at løfte bevisbyrden for, at han og hans familie har været udsat for repressalier. Denne bevisbyrde er løftet, idet den indklagede skole i sit svar på rådgivningscentrets henvendelse skrev, at "Sagen skifter dog karakter med denne anklage". Klager har ikke påstået, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling, men alene at der er udøvet repressalier. Dette skyldes, at klager ikke mener at kunne løfte bevisbyrden for, at lærer Y har udsat klagers søn X for chikane. Dette er dog ikke ensbetydende med, at klager anerkender, at lærer Y ikke har udsat klagers søn for chikane. Klager er ikke enig i indklagedes fremstilling af X's skoleforløb. I tiden, hvor den pågældende lærer Y var klasselærer for X, følte familien, at X blev behandlet uretfærdigt af lærer Y, og at dette havde sammenhæng med X's hudfarve. Lærer Y refererede blandt andet til X som "neger" og kom med negativt ladede udsagn om afrikanere. Det var også indtrykket, at lærer Y var særligt på nakken af X og andre elever af afrikansk afstamning i forhold til andre elever. Der har ikke været tilsvarende problemer med andre lærere. X skal naturligvis opføre sig ordentligt, herunder overfor skolens lærere, og der skal naturligvis gribes ind, hvis han ikke gør det. Det er også helt uacceptabelt, hvis han som fremført af indklagede har opført sig respektløs på en klassetur til de hjemløses hus. Det påpeges dog, at bortvisningen af X ikke var begrundet i de disciplinære forhold. I relation til de fremlagte breve omkring de disciplinære problemer med X, så viser disse ikke hele sandheden, idet opfølgningerne fra klager på skolens henvendelser ikke er angivet. Det er ikke korrekt, når indklagede skriver, at klager valgte at komme en bortvisning i forkøbet og meldte X ud af den indklagede skole i foråret 2010. X blev meldt ud af skolen og flyttet til en anden skole på grund af problemerne med lærer Y. X blev endvidere ikke bortvist fra den anden skole på grund af disciplinære problemer, men klager og hans kone blev bedt om at finde et andet skoletilbud til X, da han ikke kunne efterkomme det høje boglige niveau, som den pågældende skole fordrer af sine elever. Da X igen blev indskrevet på den indklagede skole, skyldtes det, at klager og hans kone vidste, at lærer Y ikke længere skulle være X's klasselærer, fordi hun var på barselorlov. Der var herefter færre disciplinære problemer med X, fordi lærer Y ikke længere var der til at "tage konflikterne" med X, og X trivedes på skolen, selvom han fortsat kæmpede med nogle faglige vanskeligheder. X fik dog hjælp med dette, og hans lærere havde ikke noget at udsætte på X's opførsel eller faglige engagement. Da lærer Y kom tilbage fra barsel, var hun ikke længere lærer for X. Alligevel så hun det tilsyneladende som sin opgave at holde øje med X, og hun foretog adskillelige opkald til hjemmet. Disse gik for det meste ud på, at hun ville have, at X skulle undersøges af en læge, og hun ville have klager og hans kone til at skaffe en neuropsykologisk udredning. Lærer Y fik fuld opbakning fra skolelederen omkring dette. Klager bestrider ikke, at X kan have særlige faglige behov eller have gavn af specialundervisning, men klager og hans kone forstår ikke, hvorfor lærer Y var inde over dette forløb, når hun ikke var X's lærer, og når klager over for skolen havde udtrykt mistillid til Y's objektivitet i relation til X's race. Klager og hans kone var således forargede over, at lærer Y, som efter deres opfattelse havde været på nakken af X og andre elever af afrikansk afstamning, og som var årsagen til, at de havde meldt X ud af skolen, nu igen skulle disponere i anliggender vedrørende X's skolegang. Klager og hans kone har ikke tillid til Y. Da skolelederen ifølge klager bakkede lærer Y ukritisk op, fandt klager det nødvendigt at tage problemet op med skolebestyrelsen. Klager rettede henvendelse til skolelederen for at få et telefonnummer på bestyrelsesformanden. Klager fik at vide, at bestyrelsesformanden var på ferie, men at skolelederen ville bede bestyrelsesformanden ringe klager op, når han var tilbage fra ferie. Den 16. juni 2011 ringede skolelederen til klager og bad ham komme til et møde kl. 14.30 samme dag. Klager kunne ikke nå at komme til mødet med så kort varsel, idet han ikke kunne få så tidligt fri fra arbejde. Klager mødte op på skolen kl. 15.30. Her mødte han skolelederen, som fortalte, at de ikke havde kunnet vente så længe på ham, og at bestyrelsesformanden var gået hjem. Skoleledelsen har ikke efterfølgende tilbudt klager et nyt møde. Der er nedlagt påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 50.000 kr. til familien. Klager henviser til, at sanktionerne ved overtrædelse af forbudet mod repressalier efter almindelige EU-retlige principper skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Ved godtgørelsens størrelse er der lagt vægt på, at der er tale om kollektiv afstraffelse af en hel familie, herunder også en anden søn, som X plejede at følge i skole. Klager mener også, at der skal lægges vægt på, at indklagede driver professionel virksomhed, og at en symbolsk godtgørelsesudmåling på et par tusinde kroner ikke vil have afskrækkende virkning for en sådan professionel aktør. Klager henviser desuden til, at man i dansk ret ikke har mulighed for at iværksætte andre sanktioner end at tilkende en godtgørelse. Indklagede gør gældende, at der skal være sket en overtrædelse af både bestemmelsen om forskelsbehandling og bestemmelsen om repressalier, for at der kan tilkendes en godtgørelse. Klager mener ikke, at dette er en forudsætning. Klager henviser i den forbindelse til lovens forarbejder og til de EU-direktiver, som loven er baseret på. Klager mener desuden ikke, at man kan fratage lovforarbejder enhver retskildeværdi. Indklagede har videre fremhævet en række forhold, som de mener taler for, at der ikke skal tilkendes en godtgørelse i denne sag, eller for at en eventuel godtgørelse skal være lavere end det, som klager har påstået. Klager er ikke enig i disse betragtninger. Indklagede bestrider, at de har ophævet skolekontrakterne vedrørende klagers børn, og at dette skulle være sket på grund af klagen om diskriminerende mobning fra lærer Y. Indklagede påstår derfor principalt frifindelse og subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af klager. Indklagede oplyser, at de er en kristen friskole, som afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet. Skolen har mere end 50 procent to-sprogede elever, og mere end 60 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. 25 procent af lærerne på skolen er to-sprogede, og mere end hver tredje lærer har anden etnisk baggrund end dansk. Skolen optager elever uanset nationalitet og religiøs baggrund. Klager har anklaget lærer Y for at være racist. Lærer Y var klasselærer for klagers søn X, indtil X i 2010 skiftede til en anden skole. Klager har ikke på noget tidspunkt forud for sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet oplyst overfor indklagede, hvordan lærer Y skulle have ageret racistisk. Som klasselærer har det været lærer Y, som tidligere har taget konflikterne med X. Indklagede har overfor klager blankt afvist anklagen om racisme, men indklagede har ikke ønsket at anvende ressourcer på en injuriesag. Lærer Y har ikke været lærer for X i noget fag det sidste skoleår. X startede på skolen i slutningen af 3. klasse i april 2007. I den efterfølgende tid frem til 6. klassetrin var der en del disciplinære problemer med X, som nærmede sig en bortvisning. Indklagede har fremlagt breve, der er blevet sendt til klager og hans kone vedrørende de disciplinære problemer. Det fremgår af disse breve blandt andet, at X ikke ville rette sig efter lærerne; han svarede lærerne meget grimt og var fræk og flabet og han opførte sig dårligt over for de andre elever. Der er nævnt en episode, hvor klassen var på tur til de hjemløses hus. X opførte sig grænseoverskridende overfor manden, der holdt oplægget. Der er desuden nævnt en episode, hvor X råbte og skreg efter en lærer og kaldte ham psykopat, da læreren bad X om at lade være med at drille de andre børn. Det er i brevene påpeget, at X ikke længere ville kunne gå på skolen, hvis hans opførsel ikke ændrede sig. Ud over disse breve har der flere gange været mundtlige drøftelser vedrørende de disciplinære problemer med X. I 6. klasse valgte klager og hans kone at komme en bortvisning i forkøbet, og de udmeldte X af den indklagede skole. X blev meldt ind på en anden skole. Ifølge indklagedes oplysninger blev X efter nogle måneder enten bortvist fra den nye skole eller bedt om at finde en anden skole. Klager anmodede herefter den 12. marts 2010 om, at X igen blev optaget på den indklagede skole. Dette blev accepteret trods X's tidligere opførsel, idet indklagede ønskede det bedste for X. I den følgende tid var der færre disciplinære problemer med X, og det blev samtidig tydeligt for indklagede, at X havde indlæringsvanskeligheder. Indklagede opfordrede gentagne gange klager til via egen læge at få X undersøgt. Den 14. april 2011 indkaldte indklagede til et møde med klager, hvor indklagede foreslog, at X skulle starte på en specialskole, som indklagede gerne ville hjælpe med at finde. Dette blev afvist af klager og hans kone, som afviste samarbejdet og efter indklagedes opfattelse ikke viste interesse for, om X lærte noget. Klager fremsatte herefter anklagen mod lærer Y om racisme. Da indklagede var oprigtig bekymret for X's tarv, og da det ikke var holdbart at have elever på skolen, der ikke deltog eller lærte noget, pressede indklagede på for at finde et nyt skoletilbud til X. Der blev indkaldt til et nyt møde med klager med deltagelse af skolens bestyrelsesformand og skolens leder, hvor dagsordenen skulle være racismeanklagen. Dette møde blev berammet til den 16. juni 2011. Indklagede bestrider, at mødet - som anført af klager - skulle være blevet berammet samme dag, idet det var aftalt med klager halvanden uge før mødet. Da klager ikke mødte op på det aftalte tidspunkt, ringede skolelederen til klager, som mødte op 40 minutter senere. På dette tidspunkt var bestyrelsesformanden ikke længere på skolen. Det var forinden aftalt med bestyrelsesformanden, at skolen kunne tilbyde et nyt møde, men dette ønskede klager ikke. Klagers kone mødte efterfølgende op til skolens arbejdsdag uden bemærkninger om racismeanklagen mod lærer Y, og indklagede gik derfor ud fra, at anklagen var frafaldet. Den 21. juni 2011 kom klager forbi skolen og meldte sine børn ud. Skolens leder og souschef var til stede. Normalt foregår en udmeldelse af elever skriftligt, men en mundtlig udmeldelse accepteres også. Indklagede modtog herefter brevet fra rådgivningscentret, hvorefter indklagede opgav håbet om en frivillig løsning. Indklagede indså, at klager ikke længere ønskede at samarbejde eller at bakke op om skolen og dens lærere. Det var derfor heller ikke længere muligt at sikre X's udvikling i overensstemmelse med skolens vedtægter, hvoraf fremgår, at "skolen skal i samarbejde med forældre ved hjælp af velkvalificerede lærere give børnene almennyttige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Dette skal ske således, at den enkelte elevs alsidige udvikling fremmes." Indklagede bestrider, at de har bortvist X eller klagers øvrige børn fra skolen. Indklagedes brev af 27. juni 2011 skal forstås sådan, at ingen af klagers børn er bortvist fra skolen, ligesom klager både nu og fremadrettet er berettiget til uden konsekvenser at fremsætte anklager om racisme. Indklagede opfatter fortsat klagers børn som værende elever på skolen. Indklagede påpeger i den forbindelse, at klagers børn ikke var elever på skolen, da brevet blev skrevet, fordi klager den 21. juni havde meldt begge sine sønner ud af skolen. Indklagede har ingen fast procedure for bortvisning, da der ikke er sket bortvisninger i den nuværende skoleleders tid. Hvis der tidligere har været opstået alvorlige konflikter, har skolen i samarbejde med forældrene fundet alternative skoletilbud og medvirket til at lette skoleskiftet. Årsagen til indklagedes udtalelse i brevet var klagers manglende samarbejdsvillighed og manglende opbakning til skolen og dens lærere. Dette er en forudsætning for, at man kan have børn på skolen. Indklagede ønsker, at klager deltager i en dialog herom og præciserer racismeanklagerne, så der kan tages hånd om eventuelle problemer. I forbindelse med sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet har klager gjort gældende, at lærer Y blandt andet skulle have refereret til X som "neger" og have anvendt negativt ladede udsagn om afrikanere. Indklagede bestrider, at dette er sket. Indklagede bestrider ligeledes klagers påstand om, at lærer Y af racemæssige grunde skulle have været på nakken af X og andre elever af afrikansk afstamning. Klager og hans kone er de eneste, som har klaget over lærer Y. Der har således ikke været en eneste klage fra de ca. 20 procent andre elever, som har afrikansk baggrund. Indklagede oplyser, at grunden til, at lærer Y kontaktede klager omkring X, selvom Y ikke længere var lærer for X var, at lærer Y i foråret 2011 var blevet ansat som specialundervisningskoordinator. Hendes arbejde bestod i at tilrettelægge specialundervisning, søge støtte og hjælpe med nye udredninger. Årsagen til, at der var færre disciplinære problemer med X, efter han vendte tilbage til skolen i foråret 2010 var ikke, at han ikke længere havde Y som lærer, men derimod at X's nye klasselærer var blevet instrueret i, at X skulle sendes op på skolelederens kontor, som herefter ville håndtere alle konflikter med X. Indklagede er uenig i klagers udlægning af, at X trivedes på skolen i den periode, hvor han ikke havde Y som lærer. X deltog blandt andet i meget lidt undervisning, da han ikke var i stand til at efterkomme de faglige krav. X gik på toilettet i næsten hver time, og blev ofte derude i over 30 minutter. Hvis han ikke fik lov at gå på toilettet, vidste han præcis, hvordan han skulle få læreren til at sende ham uden for døren. Dette var årsagen til, at skolen ønskede, at der blev fundet et andet skoletilbud til X. Ideen om en neurologisk udredning kom fra skolelederen. Skolelederen bad derfor Y om at sætte skub i processen med at få X undersøgt af en læge. I relation til godtgørelsespåstanden mener indklagede, at det efter lov om etnisk ligebehandling er en forudsætning for at få tilkendt godtgørelse, at både bestemmelsen om forskelsbehandling og bestemmelsen om repressalier er overtrådt. Klager har derfor ikke ret til godtgørelse, fordi der ikke er påstået overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling. Uanset om eventuelle lovforarbejder eller -efterarbejder måtte tale for at lovens klare ordlyd skal fortolkes således, at alene den ene bestemmelse skal være overtrådt, for at der kan tilkendes en godtgørelse, så følger det af en dom fra Højesteret, at lovens ordlyd har forrang. Loven giver alene hjemmel til, at der kan fastsættes en godtgørelse, men krænkede personer har ikke nødvendigvis krav på et sådan godtgørelse. Indklagede gør gældende, at en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder må føre til, at indklagede ikke skal pålægges at betale godtgørelse til klager. Såfremt ligebehandlingsnævnet kommer frem til, at klager har ret til en godtgørelse gøres det gældende, at indklagede ikke har været motiveret af et ønske om at udøve forskelsbehandling eller har handlet groft uagtsomt. Indklagede er en friskole, som drives som en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution, hvis formål ikke er at give overskud. Alle indtægter anvendes til skolens drift. Såfremt indklagede bliver pålagt at betale en godtgørelse til klager, vil det nødvendiggøre en besparelse på driften af skolen, til skade for andre elever. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Det fremgår også af loven, at ingen må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger (repressalier) som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. Nævnet finder, at bestemmelsen om forbud mod repressalier ikke forudsætter indgivelsen af en formel klage over forskelsbehandling. Det er tilstrækkeligt, at klager mundtligt har rettet henvendelse til indklagede omkring den påståede diskriminerende mobning fra lærer Y. Bestemmelsen forudsætter heller ikke, at klageren får medhold i, at forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er overtrådt. Indklagedes brev af 27. juni 2011 er en besvarelse af rådgivningscentrets brev af 20. juni 2011, hvori rådgivningscentret gør gældende, at X på skolen har været udsat for diskriminerende mobning. Nævnet har forståelse for, at klager opfatter indklagedes brev af 27. juni 2011, hvori indklagede blandt andet anfører, at klager og dennes kone ikke længere kan have børn på skolen, som en reaktion på klagen over diskrimination. Indklagede har imidlertid oplyst, at klager den 21. juni 2011 meldte sine børn ud af skolen, hvorfor de ikke længere var elever på skolen, da brevet af 27. juni 2011 blev skrevet. Indklagede har endvidere oplyst, at klagerens børn var og er velkomne som elever på skolen, og at børnene ikke på noget tidspunkt har været bortvist. Herefter og henset til sagens forløb i øvrigt er der ikke grundlag for at fastslå, at klager eller dennes familie af indklagede er blevet udsat for ufordelagtige følger som reaktion på deres klage over diskrimination. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling - §§ 1 og 2 om lovens formål og anvendelsesområde - § 7 om bevisbyrde - § 8 om repressalier - § 9 om godtgørelse <7100130-12>

Versioner

1. 2012-02-08