Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11111@2009-11-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2500108-12 Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse efter afholdt fædreorlov og varsling af forældreorlov.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse efter afholdt fædreorlov og varsling af forældreorlov. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager blev afskediget på grund af afholdelse af fædreorlov og efter varsling af forældreorlov, kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Sagsfremstilling Klager, en mand, som var ufaglært, startede som salgsassistent hos indklagede i dennes butik i x 1. april 2005. Den 1. december 2005 havde klager oparbejdet sig til en stilling som souschef i butikken. Den 1. august 2006 rykkede klager over i indklagedes butik i y for at påbegynde en stilling som lederaspirant. Efter en måned blev klager tilbudt en stilling som butikschef i x. Han begyndte 4. september 2006 som butikschefvikar i x, og blev 2. februar 2008 ansat som butikschef. Det fremgår af sagen, at klager fik tilknyttet en shopsupporter, dvs. hjælp fra en tidligere butikschef, efter han havde været butikschef i et år. Videre fremgår det, at klager havde gjort sin distriktschef hos indklagede opmærksom på, at han ikke kunne klare at arbejde så mange timer om ugen. I februar-marts 2008 meddelte klager sin distriktschef, at han skulle være far i maj 2008. Klager blev far den 5. maj 2008, og han afholdt to ugers fædreorlov fra 12. maj 2008. Han blev imidlertid syg med stress under fædreorloven og blev sygemeldt. Den 6. juni 2008, under sygemeldingen, modtog klager et brev fra indklagede dateret den 30. maj 2008, hvori distriktschefen oplyste, at han ikke fremover ønskede at gøre brug af klager som butikschef i x. Brevet indeholdt videre en opfordring til at mødes for at finde klager en anden fremtid i virksomheden. Distriktschefen skrev i brevet, at klager havde haft svært ved at følge med, og at de havde haft en del samtaler med klager samt udviklende møder med både klager og klagers medarbejdere. Klager sendte to e-mails til distriktschefen henholdsvis den 12. og den 25. juni 2008, hvori han anmodede om en forklaring på brevet, som han tolkede som en opsigelse. Han undrede sig over brevets indhold, da han mente, at butikken i x havde vist gode resultater, ligesom han bemærkede, at ledelsen havde været for længe om at give ham en shopsupporter. Distriktschefen besvarede klagers e-mails den 30. juni 2008. Distriktschefen anførte, at de havde en klar aftale om, at "nu skulle det lykkedes". Han fandt, at nogle af klagers opnåede resultater var fornuftige, mens andre ikke var. Han opfordrede samtidig på ny klager til, at de mødtes for at finde klager en anden fremtid i virksomheden. Klager henvendte sig herefter til sin fagforening. I brev af 28. august 2008 til klagers fagforening, oplyste indklagede, at der var tale om en saglig opsigelse med henvisning til, at klager ikke var i stand til at overholde de aftalte deadlines, ligesom butiksstandarden var meget svingende samt at klager ofte var flere måneder bagud med butiksplanlægningen. Endvidere var klager ikke i stand til at motivere butikkens medarbejdere, og medarbejderne havde mistillid til klager. Klagers fagforening bestred i brev til indklagedes organisation den 12. september 2008, at klager ikke havde overholdt sine deadlines generelt, ligesom de anførte, at de seneste prøve-køb i butikken viste, at butikken og facaden var pæn. Med hensyn til butiksplanlægningen henviste klagers fagforening til, at der havde været en stor udskiftning blandt medarbejderne, ligesom klager ikke, trods forespørgsler, havde fået hjælp fra ledelsen. Der blev afholdt mæglingsmøde i sagen den 11. december 2008, men der blev ikke opnået enighed. Parternes bemærkninger Klager påstår, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, og kræver godtgørelse på 400.172,16 kr. (svarende til 12 måneders løn) med tillæg af procesrente, subsidiært godtgørelse fastsat til et mindre beløb. Klager anfører, at han i februar-marts 2008 oplyste distriktschefen om, at han ville afholde to ugers fædreorlov samt 10 ugers forældreorlov fra den 10. november 2008. Klager finder, at der var tale om en opsigelse i brevet 30. maj 2008. Han henviser dels til, at det var afgivet ved udgangen af en måned, dels den efterfølgende e-mail- korrespondance mellem parterne. Videre bemærker han, at der ikke er formkrav til en opsigelse. Klager henviser til, at distriktschefen i e-mail 30. juni 2008 besvarede klagers e-mail, således: "Hvor vidt du opfatter mit brev til dig som en opsigelse er op til dig, men beslutningen er taget ift. At jeg ikke ønsker at benytte dig som Butikschef. . .". Klager bemærker, at overholdelse af reglerne for afskedigelse er indklagedes risiko, og at klagers opfattelse af brevet den 30. maj 2008 efterfølgende blev bekræftet af indklagede i brev den 28. august 2008. Klager modtog på intet tidspunkt under sin ansættelse advarsler eller påtaler vedrørende sit arbejde. Det bemærkes i tillæg hertil, at klager blev fastansat som butikschef den 2. februar 2008. Det er klagers vurdering, at opsigelsen var usaglig og i strid med ligebehandlingsloven, ligesom klager bestrider, at han først blev opsagt den 22. september 2008 som følge af 120-dages reglen. Klager anfører, at han gennemsnitligt arbejdede 50 timer ugentligt, og at distriktschefen var gjort opmærksom herpå. Klager bestrider således ikke, at han havde fået tilknyttet en shopsupporter, men han fastholder, at dette først skete i oktober 2007, dvs. efter han havde været butikschef i godt et år. I februar-marts 2008 meddelte klager distriktschefen, at han ønskede at afholde fædre- og forældreorlov. Klager finder derfor, at reglen om omvendt bevisbyrde er gældende. Alternativt, at sagen skal bedømmes efter reglerne om delt bevisbyrde. Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at klager blev opsagt efter 120-dages reglen den 22. september 2008, finder klager, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, som følge af hændelsesforløbet efter afholdelse af fædreorlov i maj 2008, og fordi sygemeldingen efter fædreorloven skyldtes arbejdsgiverens forhold. Klager oplyser, at de fremsendte e-mails fra kollegerne foreligger i deres helhed, da erklæringerne blev fremsendt efter telefonisk opfordring fra klager. Klager bemærker, at han ikke har fortabt retten til at gøre brud på ligebehandlings- loven gældende, selvom det indledningsvis blev fundet, at der var tale om en usaglig opsigelse. Endelig bemærker klager, at han først modtog opsigelsen, som var dateret den 30. maj, den 6. juni 2008. Da klager har over tre års anciennitet hos indklagede, vil der således være tale om en opsigelse den 31. oktober 2008. Indklagede påstår frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Indklagede oplyser, at brevet den 30. maj 2008 ikke var en opsigelse, men alene en opfordring til dialog omkring klagers fortsatte ansættelsesforhold hos indklagede. Indklagede bemærker videre, at brevet ikke indeholdt de for en opsigelse fornødne oplysninger, og derfor ikke kan betragtes som en opsigelse. Indklagede oplyser, at klager først blev opsagt den 22. september 2008 til fratræden den 31. oktober 2008 i henhold til 120-dages reglen. Vedrørende klagers oplyste arbejdstid henviser indklagede til, at det af klagers ansættelseskontrakt fremgik, at der måtte påregnes overarbejde i et vist omfang på grund af stillingens karakter. Indklagede bestrider, at klager ikke havde haft fornøden shopsupport, og har som dokumentation fremsendt e-mails mellem distriktschef og shopsupporter foretaget i oktober-november 2007. Klager havde således tilknyttet en shopsupporter rækkende otte måneder bagud fra sygemeldingen. Videre bestrider indklagede, at klager over for distriktschefen fremsatte ønske om afholdelse af forældreorlov i november 2008. Distriktschefen eller indklagedes personaleafdeling/ledelse var på intet tidspunkt blevet orienteret herom. Indklagede bemærker, at klager ikke havde givet meddelelse om forældreorlov i henhold til barselsloven. Klager havde efter organisationsforhandlingen den 11. december 2008 fremsendt erklæringer til indklagede fra de af klager påberåbte vidner, som havde været ansat i butikken i x. Indklagede gør gældende, at der i givet fald var tale om personlige oplysninger mellem klager som butikschef og hans medarbejdere, ligesom han opfordrer klager til at fremlægge de pågældende erklæringer i sin helhed. Derudover bemærker indklagede, at klagers organisation i første omgang fremsatte krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, og at indklagedes repræsentant først i brev af 12. september 2008 gjorde gældende, at der var sket en overtrædelse af ligebehandlingsloven. Indklagede bemærker endvidere, at klagers fagforening ved første henvendelse alene tog forbehold for at fremsætte krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Indklagede bemærker, at det grundet klagers fravær ikke var muligt for distriktschefen at drøfte de driftsmæssige problemer med klager. Endelig fastholder indklagede, at opsigelsen skyldtes 120-dages reglen. Indklagede henviser til, at klager over for kommunen havde oplyst at være sygemeldt frem til 31. oktober 2008, hvilket stemmer overens med at opsigelse først skete den 22. september 2008. Indklagede er enig i den af klager foretagne beregning af månedsløn. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling af mænd og kvinder på grund af køn på arbejdsmarkedet, herunder ret til orlov og dagpenge ved barsel mv. Det følger af barselloven, at klager har ret til fravær, når det gælder afholdelse af fædreorlov og forældreorlov i tilknytning til fødslen af et barn. Det fremgår af ligebehandlingsloven, at såfremt en afskedigelse sker, fordi en lønmodtager har fremsat krav om udnyttelse af sin ret til fravær eller har været fraværende efter barselslovens regler, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold (omvendt bevisbyrde). Nævnet finder, at der er uenighed mellem klager og indklagede om, hvorvidt klager har anmodet om afholdelse af forældreorlov i november 2008. Nævnet finder endvidere, at der er uenighed om, hvorvidt klagers brev af 30. maj 2008 skal anses som en opsigelse. Ligebehandlingsnævnet finder, at en afklaring heraf kræver bevisførelse i form af egentlige parts- og vidneforklaringer, som ikke vil kunne foranstaltes af nævnet. Nævnet afviser derfor at behandle sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk.1, og stk. 3, og stk. 6, om nævnets kompetence - § 5, stk. 2, om sekretariatets forberedelse af sagerne - § 8, jf. § 5, stk. 4, om afvisning af sager, der ikke skønnes egnet til behandling i nævnet Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006: - § 9 om forbud mod afskedigelse på grund af fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens §§ 6 - 14 - § 16, stk. 4, om bevisbyrde - Lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel mv - § 7, stk. 3, om ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen - § 9 om ret til fravær under forældrelov - § 15, stk. 3, om pligten til at underrette arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær <2500108-09>

Versioner

1. 2009-11-13