Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11114@2012-06-20/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 7100127-12 En kvindelig lærer klagede over, at hun blev forflyttet til en anden skole i kommunen under hendes barselorlov. Skolen begrundede forflyttelsen i nedskæringer og i nedgang i elevtallet. Forflyttelsen var et led i en større forflyttelsesrunde i kommunen. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at klagers tjenestested var skoler i hele kommunen, og at klager selv havde udtrykt ønske om, at undervise i fagene dansk, engelsk og historie på overbygningen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven ved at forflytte klager. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en lærer efter endt barselorlov blev forflyttet til en anden skole i kommunen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager i forbindelse med afslutningen af sin barselorlov blev forflyttet til en anden skole i indklagede kommune. Sagsfremstilling Klager blev ansat som lærer i indklagede kommune fra 1. august 2006. Hun arbejdede fra ansættelsen på X skole. Hun afholdt i perioden december 2007 til juni 2008 barselorlov med sit første barn. I denne periode varetog en lærer, der var tidsbegrænset ansat i hendes orlovsperiode, hendes arbejdsopgaver. I juli 2010 gik hun på barselorlov med sit andet barn. Klager forventede at vende tilbage til arbejdet i april 2011 efter endt lønnet orlov. Klager underviste i skoleåret 2009/2010 en 6. klasse i engelsk, historie og kristendomskundskab. Det var hensigten, at hun i skoleåret 2010/2011 skulle være dansklærer og varetage klasselærerfunktionen i klassen (som så ville være 7. klasse). Skolelederen på X skole oplyste på et møde i april 2010, at lærer A, der var ansat pr. 1. august 2010, skulle overtage den kommende 7. klasse som dansk- og klasselærer under klagers orlov. Skolelederen ønskede, at A skulle have klassen hele skoleåret. Klager måtte derfor påregne at fungere som vikar i perioden fra hendes forventede tilbagevenden i april 2011 til sommerferiens start. Skolelederen bekræftede overfor klager, at hun skulle være dansk- og klasselærer for den omtalte klasse i skoleåret 2011/2012. Klager traf herefter beslutning om at holde orlov og ferie frem til skoleårets afslutning i juni 2011. Den 9. marts 2011 kontaktede skolelederen klager og oplyste, at hun skulle forflyttes til en anden skole i kommunen. Af skolens meddelelse til forældrene af 11. marts 2011 fremgik følgende: "På grund af nedskæringer og nedgang i elevtallet i centeret har vi overskud af lærere til kommende skoleår. Det betyder, at vi desværre skal overflytte 6 lærere fra [X skole] til andre skoler i kommunen." X skole bestod af en distriktsafdeling med almindelig undervisning af elever fra skolens distrikt og af en centerafdeling, som ydede specialundervisning af elever fra skolens distrikt og fra andre skoledistrikter. Klager var den eneste af de lærere, der skulle forflyttes, som udelukkende arbejdede i distriktsafdelingen. De fem øvrige lærere arbejdede udelukkende i centerafdelingen eller i begge skoleafdelinger. Den 23. marts 2011 modtog klager et brev fra ledelsen med begrundelse for forflyttelsen. Det fremgik heraf, at "Baggrunden herfor er nedskæringer og nedgang i elevtallet i centret samt i øvrigt en mindre besparelse i distriktsdelen. Beslutninger om overflytninger - hvor disse alene er begrundede i arbejdsmangel og altså ikke i fx disciplinære forhold - er at betragte som tjenestebefalinger. Der er ikke tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand, og beslutningerne er dermed ikke omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler (herunder bl.a. partshøringsbestemmelser og begrundelseskrav)." I brevet forsikrede skolelederen desuden, at klagers barselorlov ikke havde haft indflydelse i processen. Endelig fremgik det at "De hovedhensyn, jeg har lagt til grund for min skønsudøvelse, og øvrige elementer der indgår i udpegningen er følg- ende: - Kriterier for udpegningen af overtallige lærere ved forflyttelser. - Skolens fag og funktioner skal kunne dækkes på kort og på langt sigt. - Kompetencesammensætningen blandt skolens lærere (aktuel og mulig fagkombination). - Tilkendegivelser fra skolens lærere om ønsker til /interesser i forhold til fag, årgange og undervisning i center og/eller distriktsdel. Du har primært undervist i overbygningen i fagene dansk, engelsk og historie. Du har tydeligt tilkendegivet, at du ønsker (og brænder for) undervisning i overbygningen og i de nævnte fag. Jeg har vurderet alle skolens lærere på baggrund af de ovenstående punkter. Udpegningen af dig til forflyttelse er resultatet af en samlet ledelsesmæssig vurdering. Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til endnu engang at understrege, at du er en meget velkvalificeret og vellidt lærer, og at udpegningen af dig absolut ikke er begrundet i utilfredshed med dit arbejde eller din barselsorlov." Klager blev forflyttet til Y skole pr. 1. august 2011. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at forflyttelsen af hende til en anden skole efter endt barselorlov er i strid med ligebehandlingsloven, og hun ønsker derfor en godtgørelse. Klager henviser til, at valget af hende til forflyttelse er knyttet til hendes fravær på grund af barsel. Klager mener, at hvis opgavefordelingen på X skole for skoleåret 2011/2012 samt hendes kvalifikationer, erfaring og ønsker til arbejdsopgaver sammenholdes med de hensyn, som ledelsen på X skole har lagt til grund for sin beslutning om at flytte klager, har indklagede handlet i strid med ligebehandlingsloven. Klager påpeger, at vikararbejde er karakteriseret ved usikkerhed om, hvilke konkrete arbejdsopgaver, der skal udføres, og ved langt ringere muligheder for forudgående planlægning. Det er derfor vanskeligere at forene med den belastning og de praktiske problemer, der opstår, når arbejdet genoptages sideløbende med indkøring af et pasningsprogram for et barn. Klager følte sig derfor presset til at forlænge sin barselorlov og supplere med ferie og orlovsafvikling for hendes første barn indtil slutningen af juni 2010, hvor skoleåret sluttede. Klager oplyser, at der ikke er tvivl om, at der var sket et fald i antallet af elever i skolens centerklasserække. I distriktsskolen blev der i skoleåret 2011/2012 udvidet med en ekstra børnehaveklasse, mens antallet af klasser i overbygningen var uændret fra skoleåret 2010/2011 til 2011/2012. Klager oplyser, at indklagede kommune i skoleåret 2011/2012 havde en generel forflyttelsesrunde, hvor mere end 60 lærere blev forflyttet. Klager indgik ikke i denne procedure før 24. marts 2011, hvor hun ved et møde med skolechefen i kommunen fik mulighed for at prioritere, hvilke ledige stillinger i kommunen hun kunne ønske sig forflyttet til. Den 8. april 2011 blev den foreløbige opgavefordeling på X skole for skoleåret 2011/2012 offentliggjort på personaleintra. Det fremgik heraf, at lærer A ikke blot skulle videreføre klasse- og dansklærerfunktionen i den klasse, klager skulle være vendt tilbage til (nu 8. klasse). Han var desuden tildelt samme opgaver i en kommende 7. klasse. Klager gør opmærksom på, at hun havde undervist den omtalte klasse i engelsk, historie og kristendomskundskab i 6. klasse, og at hun skulle videreføre undervisningen som klasse- og dansklærer. Det ville være en kendt og velkvalificeret lærer, som skulle vende tilbage i april 2011 og videreføre klassen som dansk- og klasselærer i skoleåret 2011/2012. Klager oplyser, at tre ud af de fire nyansatte lærere blev tildelt dansk- og klasselærerfunktion i overbygningen. To ud af de fire var uddannet med engelsk som linjefag. Beslutningen om at foretage varige ansættelser af de fire lærere med disse kvalifikationer blev truffet med fuldt kendskab til, at klager var gravid og skulle være fraværende på grund af barselorlov. Ved forflyttelsesrunden i foråret 2011 var der således en række medarbejdere med kvalifikationer inden for dansk og engelsk i overbygningen. Klager er ikke blevet inddraget forud for beslutningen om at flytte hende. Klager går ud fra, at skolens lærere havde mulighed for at ønske en drøftelse med skoleledelsen om de foreliggende muligheder for forflyttelse, før man traf beslutning om at melde sig til forflyttelse. Klager blev ikke under sin orlov kontaktet eller orienteret af skoleledelsen om denne forflyttelsesrunde eller muligheden for at tilmelde sig. Klager anfører, at en medarbejder på barsel formentlig ikke kan forventes at følge løbende intern information under barselfraværet. X skole burde derfor have taget særskilte skridt for at sikre sig, at klager fik samme information og muligheder for at påvirke sin situation som de øvrige medarbejdere med dagligt tilstedevær på skolen. Klager har tidligere i ansættelsen undervist i centerafdelingen, og ville, hvis hun var blevet spurgt, kunne have genoptaget undervisningsopgaver på denne del af X skole. Indklagede gør gældende, at de ikke har krænket klagers ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for hende. Indklagede henviser til, at de ikke mener, at tilbagevenden til lærerjobbet på en anden skole isoleret set skulle være ensbetydende med, at vilkårene er mindre gunstige for hende. En tjenestebefaling om ændring af tjenestested er ikke i sig selv en forringelse af klagers arbejdsvilkår. Indklagede har hvert forår en forflyttelsesrunde på skoleområdet, hvor de lærere, der måtte være overtallige på kommunens skoler, søges placeret i de ledige lærerstillinger, der måtte være på andre skoler. I foråret 2011 var forflyttelsesrunden væsentlig større end sædvanlig på grund af strukturændringer på skoleområdet fra og med skoleåret 2011/2012 og større forskydninger i klasse- og elevtal end sædvanlig. I alt 78 medarbejdere var til individuel forflyttelsessamtale i foråret 2011. Indklagede oplyser, at der ikke var tale om, at klager "ville vende tilbage til (tilkalde-)vikararbejde "karakteriseret ved usikkerhed om, hvilke konkrete arbejdsopgaver der skal udføres og ved langt ringere muligheder for forudgående planlægning" m.m. [Klager] ville - som alle andre - have fået en tjenestetidsplan/et konkret skema flere uger før tilbagevenden til arbejdet, og hun ville, med de begrænsninger der naturligt følger af at have et arbejde (følge en tjenesteplan), kunne tilrettelægge og gennemføre indkøring af et pasningsprogram for barnet m.m". Der var desuden tale om en meget begrænset periode på to en halv måned fra medio april til ultimo juni 2011. Når der mellem skolelederen og klager blev talt om vikarskema, var det en følge af, at skolelederen gav tilsagn om at imødekomme klagers primære ønsker i forhold til fagfordelingen i det efterfølgende skoleår, herunder særligt dansk- og klasselærer funktionen for den omtalte klasse. Skolelederen på X skole ønskede ikke, at 7. klasse skulle skifte dansk- og klasselærer i april måned. Hun ønskede, at klagers kollega, lærer A, afsluttede skoleåret. Dette ønske var begrundet i pædagogiske hensyn. Ønsket om at lærer A skulle gøre skoleåret 2010/2011 færdig, er i overensstemmelse med sædvane ved kommunen i forhold til medarbejderes tilbagevenden fra orlov, uanset orlovens baggrund, særligt hvor der som i den konkrete situation er tale om at overtage en klasse, hvori medarbejderen ikke tidligere har været hverken dansk- eller klasselærer. Situationen havde været en anden, hvis der havde været tale om tilbagevenden til en 8. klasse sidst i skoleåret, hvor medarbejderen havde haft eleverne i 7. klasse og skulle have dem igen i 9. klasse. Der er tale om en faglig og ledelsesmæssig afvejning af hensyn til henholdsvis elever, klasse, medarbejder m.m. X skole ansatte otte lærere pr. 1. august 2010. Fire af disse blev ansat varigt, mens fire blev ansat i tidsbegrænsede ansættelsesforhold. De fire tidsbegrænsede ansættelser skete for at dække ind for fraværende medarbejdere, herunder klager. Skolen manglede dansklærere til overbygningen, og ledelsen prioriterede derfor fastansættelse af de nye medarbejdere, der havde dansk som linjefag og ønskede at undervise i dansk i overbygningen. Derudover var der behov for varig ansættelse af en medarbejder, der skulle beskæftiges i centerdelen på fuld tid. Fagfordelingen for skoleåret 2010/2011 blev lavet efter ansættelsesrunden i foråret 2010. Lærer A blev ikke ansat som barselsvikar for klager. Han varetog i skoleåret 2010/2011 dansk- og klasselærerfunktionen i den 7. klasse, som klager formentlig skulle have haft, hvis hun ikke havde haft barselorlov. Lærer A varetog derudover en del musikundervisning samt undervisning i centerdelen, opgaver som ikke ville have indgået i klagers tjenesteplan, hvis hun ikke havde haft barselorlov. Lærer A varetager desuden ikke dansk- og klasselærerfunktionen i klassen for skoleåret 2011/2012, som det fremgik af den foreløbige opgavefordeling fra 8. april 2011, men alene dansklærerfunktionen. Indklagede oplyser, at det er korrekt, at distriktsdelen på X skole er i vækst, men skolen er trods dette reduceret budgetmæssigt. Væksten er i indskolingen, og klager har tydeligt tilkendegivet ønske og interesse for undervisning i overbygningen. Skolelederen på X skole var i overvejelserne over, hvilke lærere hun skulle sende videre til forflyttelsesrunden, meget opmærksom på at sende dygtige centerlærere og dygtige overbygningslærere videre til de ledige stillinger inden for skoleområdet helt i overensstemmelse med princippet om at faglige pædagogiske forhold på den afgivende/modtagende skole skal tilgodeses. For skolelederen på X skole var det højt prioriteret, at skolens lærere underviser i deres linjefag, i overensstemmelse med de såvel nationale som lokale indsatser for at styrke fagligheden i folkeskolen, og i de fag og årgange/klasser, de brænder for. Først på året 2011 var der for mange lærere på X skole, der havde engelsk som linjefag og samtidig ønskede at undervise i dette. X skole havde et stigende behov for, at lærerne skulle undervise i både distrikts- og centerdelen. Herudover var der særligt behov for lærere med kombinationen engelsklærer og centerlærer for at få fagfordelingen til at gå op. Lærer A havde særlige og for X skole centrale kompetencer i forhold til musik og innovation. Sidstnævnte fra hans tidligere erhvervserfaring og relevant i forhold til indklagedes innovationsprojekt, og han ønskede at undervise i centerdelen. Klager havde tydeligt over for ledelsen tilkendegivet, at hun var særligt interesseret i at undervise i overbygningen i distriktsdelen i fagene dansk, engelsk og historie. Indklagede har med forflyttelsen af klager sikret hende mulighed for, at hun fremadrettet fortrinsvis kan undervise de årgange og i de fag, som hun særligt har tilkendegivet interesse for. Klager har fået sin førsteprioritet opfyldt ved forflyttelsesrunden i forhold til, hvilken skole hun er blevet flyttet til. Indklagede oplyser, at forflyttelsesprocessen i forhold til klager har været nøjagtig tilsvarende processen for skolens øvrige personale. Medarbejdere har selv mulighed for at melde sig til forflyttelsesrunden, hvorfor det ikke giver mening at indkalde alle skolens lærere til individuel samtale for at afdække, hvorvidt de måtte være interesseret i en forflyttelse. Ledelsen orienterede alle ansatte om situationen via Intra (herunder de ansatte der måtte være fraværende af den ene eller anden årsag), herefter mundtligt på et pausemøde og tillidsrepræsentanten afholdt efterfølgende medlemsmøde vedrørende situationen. Ingen medarbejdere tilkendegav ønske om en drøftelse med skoleledelsen om de foreliggende muligheder. Indklagede mener ikke, at klager ville have haft faglige problemer med at undervise i centerdelen, men de er meget tvivlende over for, om klager ville have affundet sig med en fagfordeling, der ikke (tilnærmelsesvist) fuldt ud var i overensstemmelse med hendes første prioritet. Indklagede mener ikke, at de har udøvet forskelsbehandling på grund af køn, hverken ved drøftelse af vikarsituationen eller ved forflyttelsesrunden. Klager er hverken blevet behandlet eller stillet anderledes/ringere end hendes mandlige og kvindelige kollegaer. Indklagede har på intet tidspunkt givet udtryk for, tilbudt eller pålagt klager arbejde, der ligger udover stillingsbeskrivelsen i hendes ansættelsesbrev eller uden for hendes kompetenceområde. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet. Det fremgår af loven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser i stillinger, forflyttelser og forfremmelser og for så vidt angår arbejdsvilkår. Det fremgår også af loven, at forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barselloven, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem. Klagers tjenestested var skoler i hele kommunen. I 2011 var der en større forflyttelsesrunde på grund af strukturændringer m.v. 78 lærere var til individuel forflyttelsessamtale. Skolelederen har blandt andet i brev af 23. marts 2011 redegjort for de hovedhensyn, der indgik i hendes vurdering af, hvilke lærere, der skulle flyttes til en anden skole i kommunen. I forhold til klager blev der lagt vægt på hendes ønske om at undervise i fagene dansk, engelsk og historie på overbygningen. Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved forflyttelsen af klager har behandlet hende anderledes end kollegaer, der ikke har været på barsel. Oplysningerne omkring lærer A, der blandt andet afsluttede skoleåret for den omhandlede 7. klasse, ændrer ikke herved. Ud fra oplysningerne om klagers arbejdsvilkår på Y skole efter forflyttelsen er der ikke grundlag for at antage, at klager efter sin barselorlov ikke vendte tilbage til vilkår, der svarede til de vilkår, som hun havde før sin barsel. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100127-12>

Versioner

1. 2012-06-20