Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - ej medhold

GældendeVersion 2015-12-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11207@2015-12-10/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2015-6810-10964 En møbelfabrik afskedigede en produktionsmedarbejder af tyrkisk oprindelse. Afskedigelsen skyldtes omstrukturering af medarbejderne, og klagers afdeling blev skåret fra fire til tre medarbejdere, hvoraf klager var den, der bedst kunne undværes. Der var ikke oplysningen i sagen, der kunne understøtte klagers påstand om, at afskedigelsen skyldtes hans tyrkiske oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en møbelfabrik afskedigede en timelønnet produktionsmedarbejder af tyrkisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som timelønnet produktionsmedarbejder. Sagsfremstilling Klager, der kommer fra Tyrkiet, blev den 9. december 2013 ansat som timelønnet produktionsmedarbejder på den indklagede møbelfabrik. Klager havde siden sommeren 2012 arbejdet to perioder som vikar på fabrikken. Klager blev den 11. september 2014 afskediget til fratræden den 19. september 2014. Begrundelsen for afskedigelsen var omstruktureringer og reduktion i bemandingen som følge af overbemanding på nogle skift. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet. Klager ønsker at få en godtgørelse for uretmæssig afskedigelse. Klager henviser til, at han blev opsagt på grund af omstrukturering og reduktion i bemandingen, men at indklagede samtidig søgte nye medarbejdere til forskellige hold med arbejdsopgaver, der passede til klager. Klager var omstillingsparat og kunne varetage et hvilket som helst job på fabrikken. Klager er efterfølgende blevet bekendt med, at der lige efter, at han blev afskediget, blev ansat en etnisk dansker i klagers sted med samme arbejdsopgaver, samme timetal og samme tid/vagt. Der blev også afskediget tre polakker og ansat etniske danskere i stedet for. Klager kommer fra Tyrkiet. Han begyndte at arbejde som vikar hos indklagede i sommeren 2012. Han arbejdede i pakkeriet med nedpakning af møbler, hvor han fik meget ros for sit hurtige og gode arbejde. Han arbejdede som vikar på fuld tid indtil november 2013, hvor indklagede ikke længere havde brug for vikarer. Klager vendte tilbage til indklagede som vikar i august 2013, og han blev i december 2013 fastansat på fuld tid på natholdet i folio-afdelingen. Klager havde i mellemtiden taget truck-certifikat. Klager mestrede jobbet godt. Han havde det godt med sine kollegaer og havde indtryk af at være vellidt. Omkring påske blev der ansat en ekstra chef, som skulle fungere som chef for natholdet. Det var klagers indtryk, at den nye chef ikke brød sig om ham eller om de andre udlændinge, der arbejdede på holdet. Chefen var venligt indstillet over for etniske danskere, men virkede kold og ikke-venligt indstillet over for andre. Arbejderne var generelt utilfredse med chefen, og hun var hverken populær blandt danskere eller udlændinge. Der var meget travlt henover foråret og sommeren, og indklagede blev ved med at søge nye medarbejdere til flere forskellige hold. Klager sagde altid ja til at tage overarbejde, og han havde sagt ja til overarbejde i weekenden den 12. og 13. september 2014. Klager blev imidlertid torsdag den 11. september 2014 kaldt ind på chefens kontor, hvor han blev afskediget. Klager bad om at få uddybet begrundelsen for afskedigelsen, og chefen sagde, at de havde en mand for meget på klagers arbejdssted, og at de ikke havde brug for ham i pakkeriet eller andre steder i virksomheden. Klager kunne efterfølgende konstatere, at indklagede søgte medarbejdere både til aften- og nathold og på forskellige poster, som han tidligere havde varetaget. Indklagede afviser, at klager ved afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet bør afvise sagen, da klagers udsagn fremstår udokumenterede og kun kan afklares med mundtlige parts- og vidneafhøringer. Der er intet konkret i klagen, som kan understøtte klagers opfattelse af, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske eller nationale baggrund. Virksomheden er 100 procent ordreproducerende. Virksomheden har en meget kort ordrehorisont og er nødt til løbende at tilpasse medarbejderantallet i forhold til arbejdsmængden. Klager var beskæftiget på indklagedes største fabrik, hvor der er omkring 350 medarbejdere i produktionen. 119 af medarbejdere i produktionen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det vil sige, at 34 procent af de ansatte på fabrikken er af anden etnisk herkomst end dansk. Klager arbejdede på nathold i området "sav og foliering", der var bemandet med fire mand i to hold. Klager arbejdede ved folieringsanlægget sammen med en kollega, der havde syv års anciennitet. To andre kollegaer betjente saven. Klager kunne ikke betjene saven. Området "sav og foliering" er bemandet på alle tre skift. På natholdet løser medarbejderne også andre arbejdsopgaver, og de skal blandt andet kunne køre med den helt store truck. Klager var blevet frataget opgaven med at køre den store truck, da han havde forårsaget store skader på både trucken og spånplader. Klager kunne ikke udføre øvrige opgaver som at betjene saven, stå ved omkanteren eller køre affald. Klager blev afskediget på grund af omstrukturering og behov for reduktion i bemandingen på natholdet. Produktionslederen vurderede, at der kun var brug for tre medarbejdere på natholdet ved saven og folieringsanlægget i stedet for fire. Der blev derfor nedlagt en stilling på natholdet, og produktionslederen vurderede, at klager var den medarbejder, der bedst kunne undværes, da det var begrænset, hvilke af opgaverne på natholdet han kunne udføre. Klager var tidligere blevet flyttet rundt til flere forskellige opgaver, fordi han ikke havde været kompetent til de opgaver, han var blevet flyttet fra. Klager var den medarbejder, der havde de dårligste kompetencer i forhold til de øvrige medarbejdere, og hans begrænsede kompetencer gjorde ham meget lidt fleksibel i forhold til de øvrige medarbejdere på natholdet. Det er ikke korrekt, at der blev ansat en etnisk dansker til at varetage klagers arbejdsopgaver. En medarbejder, som var beskæftiget ved saven, sagde selv op den 29. august 2014, og blev erstattet af en medarbejder, der udover at kunne betjene saven også kunne varetage opgaver i højlageret og i forbindelse med kvalitetskontrol. Disse opgaver kunne klager ikke udføre. Indklagede søgte ikke nye medarbejdere til stillinger, som klager kunne bestride. Indklagede søgte kun faglærte medarbejdere, og klager var ufaglært. De tre polske medarbejdere blev afskediget på grund af egne forhold. Den ene blev afskediget, fordi han havde slået en kollega. De to andre blev afskediget, fordi de i strid med interne regler havde pillet ved et relæ og derved sat brandalarmen i gang. Der arbejder fortsat udlændinge på natholdet, og indklagede afviser påstanden om, at produktionslederen ikke skulle kunne lide udlændinge. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven). Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Efter forskelsbehandlingsloven forstås ved forskelsbehandling enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse. Det er i første omgang klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling i strid med loven. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om forhold, der kan understøtte klagers påstand om, at han blev afskediget på grund af sin etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1 og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling ved afskedigelse - § 7a om delt bevisbyrde <2015-6810-10964>

Versioner

  1. 2015-12-10