Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11277@2015-12-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00860

OK at nævne læges navn Ekstra Bladet omtalte ”nomadelæger”, herunder klager, der havde fået frataget sin norske autorisation i 2012 og efterfølgende praktiseret i Danmark. Han havde fået frataget sin danske autorisation midlertidigt i to uger i 2013 og fremgået af Sundhedsstyrelsens ”Tilsynsliste”, men havde fået sin danske autorisation igen. Sundhedsstyrelsen havde ikke underrettet de svenske myndigheder. Ifølge oplysningerne flyttede klager til Sverige. I artiklen var han nævnt ved navn. Pressenævnet kritiserede ikke omtalen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Kompetence Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har overtrådt straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser (herunder § 268 om bagvaskelse), og hvorvidt [Klager] måtte være berettiget til økonomisk kompensation, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik På baggrund af de fremlagte dokumenter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var ansat ved henholdsvis Vejle Sygehus, Bornholms Sygehus og Sygehus Thy-Mors i perioder fra juli 2009 – august 2011. De tre sygehuse udtalte, at klager ”er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau ”. [Klager] fik i juni 2011 dansk autorisation og i juli 2011 tilladelse til selvstændigt at virke som læge. Det norske Helsetilsyn fratog den 12. oktober 2012 [Klager] hans norske autorisation, hvorefter han ikke længere kunne praktisere som læge i Norge. Det norske tilsyn orienterede herefter den danske tilsynsmyndighed, Sundhedsstyrelsen (siden oktober 2015 har tilsynet været underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed). På baggrund af en henvendelse fra Viborg Sygehus anmodede Sundhedsstyrelsen den 3. juni 2013 Cairo Universitet om at bekræfte, at [Klager] havde gennemgået en lægeuddannelse ved universitetet. Det bekræftede Cairo Universitet i december 2013. Ifølge et notat af 18. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen var klager ansat i en introstilling fra oktober 2012 - oktober 2013 på Viborg Sygehus. Perioden blev ikke godkendt af sygehuset, ligesom Thy-Mors Sygehus i oktober 2013, Esbjerg Sygehus i november 2013 og Næstved Sygehus i juni 2014 over for Sundhedsstyrelsen også udtalte sig kritisk om klagers faglige kunnen. Af Sundhedsstyrelsens mødereferat af 28. november 2013 og oplysninger af 9. december 2009 fremgår det, at klager ikke havde reageret på styrelsens mødeindkaldelse og derfor havde fået frataget sin autorisation midlertidigt fra 14. – 28. november 2013. [Klager] og Sundhedsstyrelsen indgik den 28. november 2013 aftale om, at han var underlagt et frivilligt tilsyn, der indebar, at han løbende skulle orientere styrelsen om sine ansættelser (superviseret ansættelse). Tilsynet skulle ifølge referatet være gældende ”indtil Sundhedsstyrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at [Klager]s fremtidige faglige virke ikke ville udgøre en risiko for patienternes sikkerhed” . Af referatet fremgår det videre, at klager ikke udviste ”tilstrækkelig lægefaglig etik og ansvarlighed, der viser sig ved at negligere utilsigtede hændelser, der har resulteret i skader på patienter” . [Klager] opsagde sin introstilling ved Næstved Sygehus pr. 1. juli 2014, da han ville flytte til Sverige. Ifølge Sundhedsstyrelsens notat af 14. august 2014 fandt styrelsen ikke grundlag for at informere de svenske myndigheder. - Korrekte oplysninger Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Ekstra Bladet har i artiklen oplyst, at [Klager] blev vurderet ”til fare for patienterne” . På baggrund af sygehusenes udtalelser til Sundhedsstyrelsen og styrelsens mødereferat af 28. november 2013 finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets udsagn ” til fare for patienterne ” har dækning i de nævnte oplysninger, selv om der her anvendes bl.a. formuleringer som ”skader på patienter” og ”risiko for patientens sikkerhed”. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2012 forsøgte at indføre anabole steroider i Norge. Klager har herudover ikke peget på andre konkrete oplysninger i artiklen, der efter hans opfattelse ikke er korrekte. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke i øvrigt, at Ekstra Bladet i artiklen har beskrevet de faktiske forhold forkert. ◊Forelæggelse Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. På baggrund af mailkorrespondancen fra april og maj måned 2015 samt telefonsamtalen 9. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var klar over, at artiklen ville være kritisk i forhold til hans faglige virke og forsøget på at indføre anabole steroider i Norge, og at han flere gange blev tilbudt at udtale sig. [Klager] stillede imidlertid som betingelse for at udtale sig, at han blev anonymiseret i artiklen, og da dette ønske ikke blev efterkommet, nægtede han at udtale sig. Et sådan krav må sidestilles med et afslag på at udtale sig. Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad har forelagt oplysningerne for [Klager] inden offentliggørelsen. Da [Klager] efter offentliggørelsen sendte en mail til Ekstra Bladet blev hans forklaring om, at steroiderne var til forskning, indsat i artiklen. [Klager] har endvidere klaget over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Det er imidlertid ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at avisen og klager skulle have indgået en sådan aftale. Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet offentliggjorde artiklen uden klagers godkendelse. ◊Navns nævnelse Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt der føres tilstrækkelig tilsyn med lægers faglige kundskaber, herunder i et samarbejde mellem de nordiske landes lægefaglige tilsynsmyndigheder, har almen interesse. Hensynet til [Klager]s krav på beskyttelse af sit privatliv må således afvejes i forhold til denne samfundsmæssige interesse. Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] blev frataget sin autorisation som læge i Norge, at han blev udsat for faglig kritik, mens han virkede som læge i Danmark, sammen med oplysningerne om, at Sundhedsstyrelsen ikke har underrettet tilsynsmyndighederne i Sverige, hvor han efter det oplyste senere begyndte at arbejde, er en relevant omtale i forbindelse med illustration af de problemer med tilsynet med læger, der er emnet for artiklen. Denne omtale af [Klager]s forhold til illustration af emnet for artiklen kunne efter Pressenævnets opfattelse være sket uden nævnelse af hans navn. Pressenævnet lægger imidlertid samtidig efter Sundhedsstyrelsens oplysninger til grund, at [Klager] midlertidigt fra den 14.-28. november 2013 har været frakendt sin danske autorisation som læge, og at hans navn som følge heraf i to uger var offentliggjort tilgængelig i Sundhedsstyrelsens liste (”Tilsynslisten”) over sundhedspersoner, der er under observation på grund af fejl i forbindelse med udførelsen af deres faglige virksomhed. Der er tale om personer, der har et påbud, er i skærpet tilsyn, eller har fået foretaget hel eller delvis indskrænkning af sin autorisation. I samme periode fremgik det af styrelsens ”Autorisationsregister”, at klagers autorisation var ”ugyldig”. Den 28. november 2013 indgik klager en frivillig tilsynsaftale med Sundhedsstyrelsen, og hans navn blev derfor slettet af Tilsynslisten, og hans autorisationsstatus ændret til ”gyldig”. På denne baggrund og da [Klager] som læge har indtaget en sådan stilling på offentlige danske sygehuse, at han må tåle en nærgående omtale af sine faglige forhold, finder Pressenævnet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at oplyse hans navn i forbindelse med omtalen. Pressenævnet udtaler således heller ikke kritik på dette punkt.

[Klager] har klaget over artiklen ”Taget med steroider i Norge: Arbejdede videre som læge i Danmark” bragt den 12. september 2015 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet har fremlagt en mailkorrespondance mellem avisen og [Klager] i perioden 20. april – 5. maj 2015 . I korrespondancen spørger Ekstra Bladet blandt andet til klagers autorisationer i Norden, og hvorfor han forsøgte at indføre anabole steroider i Norge. [Klager] skriver flere gange i korrespondancen, at han gerne vil udtale sig, hvis journalisten ikke oplyser hans navn i artiklen. I en mail af 5. maj 2015 meddelte Ekstra Bladets journalist blandt andet [Klager]: ”Jeg har nu talt med min redaktør og jeg kan ikke tilbyde dig anonymitet. Dit navn vil blive nævnt i artiklerne lige meget hvad. Det er din beslutning, om du vil stille op til et interview. ” Hertil svarede [Klager] samme dag, at han ville klage, hvis avisen nævnte hans navn. Den 9. september 2015 kontaktede Ekstra Bladet [Klager] telefonisk. Af Ekstra Bladets afskrift af samtalen fremgår det blandt andet: ”[…] Ekstra Bladets journalist: Jeg vil gerne interviewe dig. Klager: Som jeg har sagt, om du vil skrive mit navn, så har jeg ikke lyst til noget som helst. […]” Ekstrabladet.dk bragte den 12. september 2015 (opdateret 18. september 2015) artiklen ”Taget med steroider i Norge: Arbejdede videre som læge i Danmark” . Af artiklen fremgår følgende underrubrik: ”I Norge har de taget hans autorisation, og danske hospitaler vurderer, at han kan være til fare for patienterne. Alligevel gav Sundhedsstyrelsen en egyptisk læge lov til at fortsætte sit arbejde i Danmark. ” Af brødteksten fremgår følgende: ”'Han udviser ikke tilstrækkelig lægefaglig etik og ansvarlighed, det viser sig ved, at han negligerer utilsigtede hændelser, der har resulteret i skader på patienter. ’ Sådan lyder Regionshospitalet Viborgs vurdering af den 35-årige egyptiske læge [Klager]. Vurderingen fik i november 2013 Sundhedsstyrelsen til at indkalde lægen til et møde. I halvandet år op til mødet havde [Klager] – foruden Regionshospitalet Viborg – været ansat på Thisted [Thy-Mors Sygehus] og Esbjerg Sygehus. De to sidstnævnte hospitaler bakkede op om viborgensernes kritik og bekymring. Men det førte ikke til sanktioner fra Sundhedsstyrelsen, som lod den omstridte læge fortsætte med at arbejde i Danmark. Det viser en omfattende aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået i sagen. […] Historien om den egyptiske læge begynder nemlig allerede halvandet år før mødet med Sundhedsstyrelsen, da lægen 8. april 2012 lander i Oslo Lufthavn. Med i sin bagage hjem fra en ferie i Egypten har han anabole steroider i form af 365 piller og fem hætteglas. Men i lufthavnen klapper toldernes fælde. Det fremgår af det norske helsetilsyns akter i sagen. Senere samme dag finder politiet under en ransagning af lægens lejlighed yderligere 16 tabletter med det anabole steroid Stanozolol. Sagen fører til en politianmeldelse, og koster [Klager] jobbet som læge på Molde Sygehus i Norge. Sagen betyder også, at Helsetilsynet fratager [Klager] hans norske autorisation. Men det forhindrer ham altså ikke i at rejse til Danmark og arbejde som læge. Med sin danske autorisation i hånden når han på godt to år at arbejde på fire danske hospitaler. Alle steder får hans faglige evner kritik. [Her er indsat et kort med overskriften ”Normadelægens rejse igennem Norden. Kortet viser, hvor [Klager]s ansættelsessteder er markeret. ] På mødet med [Klager] fremlægger Sundhedsstyrelsen den kritik, som [Klager]s forhenværende danske arbejdsgivere er kommet med. Kritik som fra både hospitalerne i Viborg og Thisted går på, at lægen kan være til fare for patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsens repræsentanter kommer også ind på steroide-sagen. Man indprenter over for [Klager], at det ville være et ’alvorligt lægeligt problem’, hvis han behandlede andre med anabole steroider, imens det ville være ’betænkeligt’, hvis han selv tog de ulovlige midler. Alligevel nøjes styrelsen med at lave en aftale med lægen om, at en eventuel kommende arbejdsgiver løbende skal holde styrelsen orienteret om hans udvikling. […] Kort tid efter mødet får [Klager] sit fjerde danske job på halvandet år. Denne gang på urologisk afdeling på Næstved Sygehus. Blot et halvt år senere slutter hans nomadetilværelse på danske hospitaler dog, da han får arbejde i Sverige. I en telefonsamtale fortæller [Klager]s ansvarshavende overlæge på Næstved Sygehus til Sundhedsstyrelsen, at det er den unge læges plan at blive urolog i Sverige. Overlægen mener dog ikke, at hans kirurgiske evner er tilstrækkelige til at blive urolog. Ekstra Bladet har talt med [Klager], men han ønsker ikke at udtale sig om sagen fra Norge eller om kritikken fra sine tidligere danske arbejdsgivere. [Ekstra Bladet har den 18. september 2015 opdateret artiklen. Sidste afsnit i artiklen er fjernet og følgende indsat i stedet: ”Da denne artikel først blev bragt, ønskede [Klager] ikke at udtale sig til Ekstra Bladet. Efterfølgende har han dog sendt en mail til avisen, hvor han forklarer, at steroiderne skulle bruges til forskning, men at det er hans fejl, at han ikke havde søgt om tilladelse til at indføre dem i Norge. Samtidig understreger han, at flere af de danske overlæger, som han har arbejdet under, har vurderet hans faglige niveau som ”passende”. ] I bagklogskabens lys skulle vi nok have handlet anderledes - Hvorfor laver I en frivillig aftale om løbende evaluering af [Klager] i stedet for at tage hans autorisation eller sætte ham under skærpet tilsyn? - Kammeradvokaten har undersøgt vores tilsyn. Og i sin redegørelse siger han, at vi ikke længere må lave frivillige aftaler, så den praksis ligger fortiden til, siger Sundhedsstyrelsens chef for Embedslægeinstitutionen Øst og Tilsyn [Person 1]. - Så i bagklogskabens ulidelig klare lys skulle man formentligt have handlet anderledes. Men den person er jo heller ikke i landet mere. - Nej, han arbejder i Sverige, og her vurderer I, at der ikke er grundlag for at orientere de svenske myndigheder om hans sager i Danmark. Hvorfor ikke? - Der skal være sket indskrænkninger i rettighederne for, at der er grundlag for det. Det bliver der formentligt ændret til nytår, hvor vi får EU’s nye erhvervspas. - Hvis en læge havde været ansat på fire svenske hospitaler, som alle kritiserede hans faglige evner og vurderede, at han kunne være til fare for patientsikkerheden, ville I så ikke gerne vide det, hvis den læge kom til Danmark? - Jo, og derfor ser jeg også frem til EU-passet, som giver nogle helt andre betingelser. I første omgang gælder det dog kun sygeplejersker og fysioterapeuter, men jeg er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før læger også bliver inkluderet i ordningen. ” Yderligere oplysninger Ekstra Bladet har fremlagt en række dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af ved en aktindsigt i sagen hos Sundhedsstyrelsen. Nogle af dokumenterne er delvist overstregede. [Klager] har også fremlagt en række dokumenter. Der er indsendt dokumenter fra svenske, norske og danske sundhedsmyndigheder. Af dokumenterne fremgår det, at [Klager] fik godkendt sin lægeuddannelse i Danmark i 2010, og at han fik tilladelse til selvstændigt virke og dansk autorisation i 2011. Af dokumenterne fremgår videre nedenstående. Ved dokument af 4. juli 2011 bekræfter Vejle Sygehus, at klager har været ansat fra juli 2009 – februar 2010 , og at ”Det bekræftes hermed, at ovenstående læge har fungeret tilfredsstillende på afdelingen, og er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau. ” Af Vejle Sygehus’ udtalelse af 20. januar 2010 fremgår det, at klager har været ansat på sygehuset siden juli 2009 , og at den ledende overlæge medgiver klager ”min bedste anbefaling” . Ved dokument af 27. juni 2011 bekræfter Bornholms Hospital, at klager har været ansat april – september 2010 , og at: ”Det bekræftes hermed, at ovenstående læge har fungeret tilfredsstillende på afdelingen, og er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau. ” Ved dokument af 19. juli 2011 bekræfter Sygehus Thy-Mors, at klager har været ansat fra marts – august 2011 , og at: ”Det bekræftes hermed, at ovenstående læge har fungeret tilfredsstillende på afdelingen, og er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau. ” Af ”Autorisationsregistret” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at læge [Klager] den 21. juni 2011 fik sin danske autorisation og fra 8. juli 2011 havde tilladelse til selvstændigt at virke som læge. Af det norske Helsetilsynets afgørelse af 12. oktober 2012 fremgår det, at [Klager] fik inddraget sin begrænsede licens i Norge og ikke længere kunne arbejde eller kalde sig læge i Norge. Af afgørelsen fremgår videre: ” Opplysninger fra arbeidsgiver Helse Møre og Romsdal HF ble oppringt av politiet den 8. april 2012 og fikk vite at du var pågrepet. Din arbeidsgiver suspenderte deg fra stillingen med øyeblikkelig virkning. Du ble innkalt til en samtale med arbeidsgiver den 11. april 2012, der du ble informert om at du var suspendert inntil videre på grunn av denne saken. Du valgte å si opp din stilling. ” Af den danske Sundhedsstyrelses mødereferat af 8. marts 2013 (vedrørende et møde afholdt den 6. marts 2013) fremgår blandt andet følgende: ”[…] Efter at have arbejdet i Sverige, hvor han lærte at tale svensk, fik Læge [Klager] i 2009 tilbudt en stilling på neurologisk afdeling i Vejle, hvor han var ansat i ca. 9 måneder. Efter ansættelsen i Vejle var han ansat i en prøvestilling i 6 måneder på kirurgisk afdeling i Rønde, hvor gynækologi og obstetrik hørte under. Han fik i 2010 godkendt sin lægeuddannelse i Danmark, og fik i 2011 tilladelse til selvstændigt virke og dansk autorisation, AUT. ID […]. Læge [Klager] var herefter ansat på Thisted sygehus, gynækologisk – obstetrisk afdeling frem til ansættelsen på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Møre & Hemsedal sygehus i Norge den 1. november 2011. Han vendte tilbage til Danmark i april 2012, hvor han igen fik ansættelse på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Thisted sygehus. […] Læge [Klager] er fra oktober 2012 til oktober 2013 ansat i en introduktionsstilling på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Viborg Sygehus, og forventer herefter at få evalueringsstilling på 6 måneder med henblik på godkendelse af speciallægeuddannelse i gynækologi-obstetrik i Danmark. […] Forklaring vedrørende forløb samt fratagelse af licens til at arbejde i Norge. [De første linjer har Sundhedsstyrelsen overstreget forud for udleveringen til Ekstra Bladet i forbindelse med aktindsigten. ] Det var i forbindelse med denne rejse, at han havde anabolske steroider i sin kuffert. Det var ikke tydeligt under samtalen hvorfor han havde disse i sin bagage, ligesom det ikke fremgik hvorfor der desuden fandtes anabolske steroider i hans lejlighed, da denne blev undersøgt af det norske politi. Læge [Klager] oplyste under samtalen, at han havde fået indtryk af, at den licens han havde fået til at arbejde i Norge alligevel ville ophøre efter et år, samt at han vil kunne få ny tilladelse til at arbejde i Norge, hvis han måtte ønske at vende tilbage. Han medbragte et brev, hvori det fremgik, at han selv havde opsagt sin stilling på Møre & Hemsedal sygehus den 30. marts med sidste arbejdsdag den 11. april 2012. […] Aftale Læge [Klager] blev under samtalen gjort opmærksom på gældende lovgivning og ansvar, som han har pligt til at overholde som autoriseret sundhedsperson. […] Efter høring og godkendelse af referat, afsluttes tilsynssagen på det nuværende grundlag. ” Af Sundhedsstyrelsens brev af 1. maj 2013 (vedlagt rettet referat) til [Klager] fremgår det, at: ”Sagen betragtes hermed som afsluttet på det nuværende grundlag. Tilsynssagen kan genoptages såfremt der kommer nye oplysninger i sagen. ” Den uddannelsesansvarlige overlæge på Regionshospitalet Viborg den 16. maj 2013 skrev: ”Det attesteres herved, at uddannelsesforløbet for ovenstående uddannelsessøgende, ansat i introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik, forventes godkendt ved afslutningen af den planlagte ansættelsesperiode. ” Af Sundhedsstyrelsens mail af 3. juni 2013 til klager fremgår følgende: ”Sundhedsstyrelsen har modtaget en henvendelse fra Viborg Sygehus, hvor der udtrykkes bekymring om dine lægefaglige kvalifikationer. Styrelsen har derfor på den baggrund kontaktet Kairo Universitet om at få bekræftet, at du har gennemgået en lægeuddannelse ved deres universitet, som anført i din dokumentation modtaget i 2008. ” Af udtalelse af 31. oktober 2013 fra Sygehus Thy-Mors, Region Nordjylland, fremgår blandt andet følgende: ”[…] [Klager] har ikke haft selvstændige operationer, men har assisteret afdelingens speciallæger. Der har været givet udtryk for, at han ikke kendte til almindelig hensyntagen til omgivende væv. Han var for voldsom, så man frygtede skader. Der var dog ingen hændelser. Han opererede ikke selvstændigt og slog heller ikke knuder. Kommunikationen med plejepersonalet var ikke tilfredsstillende. Han var høflig overfor mandlige kolleger og mig som leder, men var ofte nedladende over for sygeplejerskerne, især hvis de satte spørgsmålstegn ved hans behandling eller beslutninger. Teoretisk var [Klager] dygtig. Han kunne på tilfredsstillende niveau fremlægge gynækologiske og obstetriske problemstillinger. […]” Af Sundhedsstyrelsens telefonnotat af 25. november 2013 fremgår følgende: ” […] [Person 2] [den lægelige direktør ved Esbjerg Sygehus] oplyste, at lægen var blevet fritstillet/fyret, og at man ikke havde til hensigt at genansætte ham. Derfor havde Esbjerg Sygehus ikke lyst/mulighed for at deltage i et møde her i Sundhedsstyrelsen om lægens faglige virke. [Person 2] oplyste, at der havde været de samme problemer med lægen på Esbjerg som der også havde været i Viborg. Jeg bad [Person 2] sende en redegørelse fra deres vurdering af lægen. ” Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) har den 9. december 2015 over for Pressenævnet oplyst, at [Klager] i perioden 14. – 28. november 2013 fremgik af styrelsens liste (”Tilsynslisten”) over sundhedspersoner, der har et påbud, er i skærpet tilsyn, eller har fået foretaget hel eller delvis indskrænkning af sin autorisation. I samme periode fremgik det af styrelsens ”Autorisationsregister”, at klagers autorisation var ”ugyldig”. Den 28. november 2013, indgik klager en frivillig tilsynsaftale med Sundhedsstyrelsen, og hans navn blev derfor slettet af Tilsynslisten, og hans autorisationsstatus ændret til ”gyldig”. Af Sundhedsstyrelsens mødereferat af 28. november 2013 vedrørende klagers faglige virke fremgår det, at han indgik frivillig aftale med Sundhedsstyrelsen om superviseret ansættelse. Følgende fremgår blandt andet af referatet: ”Efter en præsentationsrunde beskrev overlæge [Person 3] kort baggrunden for mødet. Sundhedsstyrelsen havde i slutningen af september 2013 modtaget en henvendelse fra Kvindeafdelingen på Viborg Sygehus om [Klager]s mangelfulde virke. Sundhedsstyrelsen havde efterfølgende indkaldt lægen til samtale i styrelsen. Trods rykkere havde lægen ikke reageret og Sundhedsstyrelsen havde under henvisning til autorisationslovens § 8, stk. 3, midlertidigt frataget lægen hans autorisation som læge. Sundhedsstyrelsen havde efterfølgende været i kontakt med Lægeforeningen [Person 4] og [Klager]. Desuden havde styrelsen været i kontakt med Hospitalsdirektionen for Esbjerg Sygehus, da [Klager] var blevet fritstillet på grund af autorisationsfratagelsen. Hospitalsdirektionen havde telefonisk oplyst, at det også var Esbjerg Hospitals opfattelse, at der var væsentlige mangler ved [Klager]s kompetencer som læge. […] Foreholdt kritikpunktet om at han ikke udviser tilstrækkelig lægefaglig etik og ansvarlighed, der viser [sig] ved at negligere hændelser der har resulteret i skader på patienter, oplyste [Klager], at han kun i meget få tilfælde havde lavet en utilsigtet hændelse og at han havde reageret med det samme. Overlægen [Person 3] oplyste, at det var væsentligt når en læge lavede fejl/utilsigtet hændelse, så skulle han umiddelbart reagere herpå enten ved selv at behandle patienten eller ved at hente hjælp. Manglende reaktion på fejl/utilsigtede hændelser udgør en risiko for patientens sikkerhed. Efter en kort time-out kunne Sundhedsstyrelsen konkludere, at [Klager] havde efterkommet Sundhedsstyrelsens henstilling om at møde op til møde i styrelsen. Der var ikke længere grundlag for at opretholde hans midlertidige autorisationsfratagelse, jf. autorisationslovens § 8, stk. 3. Sundhedsstyrelsen vil umiddelbart sørge for at [Klager] får sin fulde autorisation tilbage og hans midlertidige autorisationsfratagelse bliver fjernet fra autorisationsregistret. Det var fortsat Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der var begrundet mistanke om at [Klager] havde udvist mangelfuldt fagligt virke og at det var nødvendigt at sikre at [Klager] i fremtiden fik tilstrækkelig supervision og undervisning for at sikre sig at, [Klager] ikke i fremtiden ville udgøre en risiko for patienternes sikkerhed. […] Aftalen gælder indtil Sundhedsstyrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation for at [Klager]s fremtidige faglige virke ikke vil udgøre en risiko for patienternes sikkerhed. ” I Sundhedsstyrelsens notat af 18. juni 2014 vedrørende [Klager] fremgår blandt andet følgende: ”[…] Fra oktober 2012-oktober 2013 i introstilling til gyn-obs på Viborg Sygehus. Denne blev ikke godkendt, og afdelingen vurderede ikke at lægen kunne opnå yderligere ved at fortsætte, idet det vurderedes at både hans teoretiske faglige kunnen og hans praktiske evner var utilstrækkelige. Desuden manglede evne til at lære, reflektere over eget virke, respondere på kritik og reagere på fejl/UHT. Efterfølgende ansat i Esbjerg, som på anmodning om udtalelse om hans faglige virke blot oplyser, at de ikke vil genansætte ham. Der er indhentet udtalelse fra Thisted (ansættelser 2010-11) hvor man finder hans teoretiske kundskaber gode, men iø enslydende vurdering med Viborg. […]” Af [Klager]s slutevaluering af 23. juni 2014 fra Næstved Sygehus (som reservelæge) fremgår blandt andet: ”[…] 3) Vedr. de urologiske procedurer går det iflg. personalet pænt med anlæggelse af KAD [kateder] af forskellig slags. Jeg har intet sikkert indtryk af hans beherskelse af de øvrige urol. indgreb. 4) Vedr. beherskelse af flexibel cystoscopier er der blandt superviserende kolleger enighed om, at han ikke behersker teknikken, og at han ikke har tilstrækkelig opfattelse af blæren som en rummelig struktur som skal efterses systematisk. Han mangler korrekt koordinering mellem det visuelle indtryk og den deraf følgende korrekte manuelle bevægelse af scopet i blæren for at kunne udtale sig sufficient om evt unormale tilstande i blæren. Der vil således være et pænt stort arbejde med undervisning, øvelser og supervision, førend [Klager] vil kunne beherske selvstændig udførelse af flexibel scopi. […]” Den 11. juli 2014 oplyste Næstved Sygehus telefonisk til Sundhedsstyrelsen, at [Klager] var flyttet til Sverige. Næstved Sygehus vurderede ikke, at han havde kirurgiske færdigheder til at blive urolog. Af Sundhedsstyrelsens notat af 14. august 2014 fremgår det, at man ikke fandt grundlag for at informere de svenske myndigheder. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at der er tale om bagvaskelse, og han ønsker erstatning. Ekstra Bladet har offentliggjort urigtige oplysninger i artiklen. Han har ikke smuglet dopingmedicin. Som dokumentation har han henvist til sit (udaterede) svar i en tilsynssag i 2012 ”Svar på henvendelse i forbindelse med tilsynssak ref. 2012/3178”. Ifølge klager er han imod doping, og Ekstra Bladet burde have oplyst, at han kun havde medicinen med sig for at få den analyseret. Han fik ikke lov til at godkende udkastet til artiklen forud for offentliggørelsen. Hans navn er gengivet, selvom han over for avisen gjorde opmærksom på, at han ikke ville give tilladelse til det. Det er korrekt, at hans navn for en kort tid fremgik af Tilsynslisten og Autorisationsregistret, indtil han kom til samtale med Sundhedsstyrelsen. [Klager] har gjort opmærksom på, at han stadig har sin danske autorisation og har navnlig henvist til Vejle Sygehus’ udtalelse af 20. januar 2010, Sygehus Thy-Mors’ udtalelse af 19. juli 2011 og Regionshospitalet Viborgs indstilling af 16. maj 2013. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har indledningsvis anført, at [Klager] ikke har påpeget, hvilke konkrete oplysninger der skulle være forkerte, hvorfor det ikke kan betragtes som en egentlig klage. Ekstra Bladet har oplyst, at artiklen er korrekt, og at alle oplysninger er særdeles veldokumenterede. Ekstra Bladet har fået aktindsigt hos Sundhedsstyrelsen og Helsetilsynet i Norge. Den omfattende dokumentation viste, at [Klager] fik frataget sin autorisation i Norge på baggrund af en sag, hvor han i Gardermoen Lufthavn blev pågrebet med anabolske steroider. Bilagene dokumenterede videre, at der var udtalt omfattende lægefaglig kritik af [Klager]s virke. En kritik, som var fremsat af [Klager]s overordnede og vejledere. Disse forhold havde givet anledning til samtaler med Sundhedsstyrelsen. Tvivlen har været så alvorlig, at Sundhedsstyrelsen så sig nødsaget til at få bekræftet, hvorvidt [Klager]s uddannelsespapirer fra Kairo Universitet var ægte. Ekstra Bladet har gennemført interviews med [Klager]s tidligere arbejdsgiver på Regionshospitalet i Viborg samt med direktøren for det norske Helsetilsyn, [Person 5]. Ekstra Bladet henvendte sig til [Klager] med henblik på et interview, og klager meddelte flere gange, at han ville udtale sig, hvis han blev anonymiseret. Dette krav kunne Ekstra Bladet af journalistiske årsager ikke imødekomme. [Klager] afviste også i en telefonsamtale den 9. september 2015 at udtale sig i sagen. Ekstra Bladets journalist har gjort en omfattende og ekstraordinært arbejde for at få [Klager] til at forholde sig til kritikken. Den 17. september 2015 efter offentliggørelsen af artiklen var avisen i kontakt med klager, da Ekstra Bladet ville skrive nogle nye artikler. Her svarede klager kort på nogle spørgsmål pr. mail. Artiklen blev opdateret med hans forklaringer. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Kompetence Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har overtrådt straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser (herunder § 268 om bagvaskelse), og hvorvidt [Klager] måtte være berettiget til økonomisk kompensation, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik På baggrund af de fremlagte dokumenter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var ansat ved henholdsvis Vejle Sygehus, Bornholms Sygehus og Sygehus Thy-Mors i perioder fra juli 2009 – august 2011. De tre sygehuse udtalte, at klager ”er i besiddelse af de basale lægelige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere i afdelingen på reservelægeniveau ”. [Klager] fik i juni 2011 dansk autorisation og i juli 2011 tilladelse til selvstændigt at virke som læge. Det norske Helsetilsyn fratog den 12. oktober 2012 [Klager] hans norske autorisation, hvorefter han ikke længere kunne praktisere som læge i Norge. Det norske tilsyn orienterede herefter den danske tilsynsmyndighed, Sundhedsstyrelsen (siden oktober 2015 har tilsynet været underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed). På baggrund af en henvendelse fra Viborg Sygehus anmodede Sundhedsstyrelsen den 3. juni 2013 Cairo Universitet om at bekræfte, at [Klager] havde gennemgået en lægeuddannelse ved universitetet. Det bekræftede Cairo Universitet i december 2013. Ifølge et notat af 18. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen var klager ansat i en introstilling fra oktober 2012 - oktober 2013 på Viborg Sygehus. Perioden blev ikke godkendt af sygehuset, ligesom Thy-Mors Sygehus i oktober 2013, Esbjerg Sygehus i november 2013 og Næstved Sygehus i juni 2014 over for Sundhedsstyrelsen også udtalte sig kritisk om klagers faglige kunnen. Af Sundhedsstyrelsens mødereferat af 28. november 2013 og oplysninger af 9. december 2009 fremgår det, at klager ikke havde reageret på styrelsens mødeindkaldelse og derfor havde fået frataget sin autorisation midlertidigt fra 14. – 28. november 2013. [Klager] og Sundhedsstyrelsen indgik den 28. november 2013 aftale om, at han var underlagt et frivilligt tilsyn, der indebar, at han løbende skulle orientere styrelsen om sine ansættelser (superviseret ansættelse). Tilsynet skulle ifølge referatet være gældende ”indtil Sundhedsstyrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at [Klager]s fremtidige faglige virke ikke ville udgøre en risiko for patienternes sikkerhed” . Af referatet fremgår det videre, at klager ikke udviste ”tilstrækkelig lægefaglig etik og ansvarlighed, der viser sig ved at negligere utilsigtede hændelser, der har resulteret i skader på patienter” . [Klager] opsagde sin introstilling ved Næstved Sygehus pr. 1. juli 2014, da han ville flytte til Sverige. Ifølge Sundhedsstyrelsens notat af 14. august 2014 fandt styrelsen ikke grundlag for at informere de svenske myndigheder. - Korrekte oplysninger Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Ekstra Bladet har i artiklen oplyst, at [Klager] blev vurderet ”til fare for patienterne” . På baggrund af sygehusenes udtalelser til Sundhedsstyrelsen og styrelsens mødereferat af 28. november 2013 finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets udsagn ” til fare for patienterne ” har dækning i de nævnte oplysninger, selv om der her anvendes bl.a. formuleringer som ”skader på patienter” og ”risiko for patientens sikkerhed”. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2012 forsøgte at indføre anabole steroider i Norge. Klager har herudover ikke peget på andre konkrete oplysninger i artiklen, der efter hans opfattelse ikke er korrekte. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke i øvrigt, at Ekstra Bladet i artiklen har beskrevet de faktiske forhold forkert. Forelæggelse Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. På baggrund af mailkorrespondancen fra april og maj måned 2015 samt telefonsamtalen 9. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var klar over, at artiklen ville være kritisk i forhold til hans faglige virke og forsøget på at indføre anabole steroider i Norge, og at han flere gange blev tilbudt at udtale sig. [Klager] stillede imidlertid som betingelse for at udtale sig, at han blev anonymiseret i artiklen, og da dette ønske ikke blev efterkommet, nægtede han at udtale sig. Et sådan krav må sidestilles med et afslag på at udtale sig. Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad har forelagt oplysningerne for [Klager] inden offentliggørelsen. Da [Klager] efter offentliggørelsen sendte en mail til Ekstra Bladet blev hans forklaring om, at steroiderne var til forskning, indsat i artiklen. [Klager] har endvidere klaget over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Det er imidlertid ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at avisen og klager skulle have indgået en sådan aftale. Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet offentliggjorde artiklen uden klagers godkendelse. Navns nævnelse Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt der føres tilstrækkelig tilsyn med lægers faglige kundskaber, herunder i et samarbejde mellem de nordiske landes lægefaglige tilsynsmyndigheder, har almen interesse. Hensynet til [Klager]s krav på beskyttelse af sit privatliv må således afvejes i forhold til denne samfundsmæssige interesse. Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] blev frataget sin autorisation som læge i Norge, at han blev udsat for faglig kritik, mens han virkede som læge i Danmark, sammen med oplysningerne om, at Sundhedsstyrelsen ikke har underrettet tilsynsmyndighederne i Sverige, hvor han efter det oplyste senere begyndte at arbejde, er en relevant omtale i forbindelse med illustration af de problemer med tilsynet med læger, der er emnet for artiklen. Denne omtale af [Klager]s forhold til illustration af emnet for artiklen kunne efter Pressenævnets opfattelse være sket uden nævnelse af hans navn. Pressenævnet lægger imidlertid samtidig efter Sundhedsstyrelsens oplysninger til grund, at [Klager] midlertidigt fra den 14.-28. november 2013 har været frakendt sin danske autorisation som læge, og at hans navn som følge heraf i to uger var offentliggjort tilgængelig i Sundhedsstyrelsens liste (”Tilsynslisten”) over sundhedspersoner, der er under observation på grund af fejl i forbindelse med udførelsen af deres faglige virksomhed. Der er tale om personer, der har et påbud, er i skærpet tilsyn, eller har fået foretaget hel eller delvis indskrænkning af sin autorisation. I samme periode fremgik det af styrelsens ”Autorisationsregister”, at klagers autorisation var ”ugyldig”. Den 28. november 2013 indgik klager en frivillig tilsynsaftale med Sundhedsstyrelsen, og hans navn blev derfor slettet af Tilsynslisten, og hans autorisationsstatus ændret til ”gyldig”. På denne baggrund og da [Klager] som læge har indtaget en sådan stilling på offentlige danske sygehuse, at han må tåle en nærgående omtale af sine faglige forhold, finder Pressenævnet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at oplyse hans navn i forbindelse med omtalen. Pressenævnet udtaler således heller ikke kritik på dette punkt. Afgjort den 15. december 2015

Versioner

1. 2015-12-18