Gelex

Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2015 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år

GældendeVersion 2016-02-12
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11513@2016-02-12/da

Indhold
  1. Indledning

Udlændingenævnets afgørelse af 19. november 2015 – Ægtefællesammenføring – Betingelser for herboende ægtefælles ophold – Krav om at herboende ægtefælle har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse til en thailandsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag under henvisning til, at den herboende ægtefælle ikke opfyldte kravet om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste tre år, idet den herboende ægtefælle var i besiddelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse gældende frem til august 2016, og idet der ikke forelå ganske særlige grunde. Udlændingenævnet fandt , at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, idet den herboende ægtefælle ikke var meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere , at der ikke forelå ganske særlige grunde til at give ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde ved denne vurdering vægt på , at der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirkede, at den herboende ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Thailand for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet henviste herved til , at både ansøgeren og den herboende ægtefælle var statsborgere i Thailand, at parret mødte hinanden og indgik ægteskab i Thailand, og at den herboende ægtefælle havde opholdt sig i Thailand sammen med ansøgeren to måneder om året frem til 2013 og herefter seks måneder i henholdsvis 2013 og 2014. Udlændingenævnet henviste endvidere til , at ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab på et tidspunkt, hvor den herboende ægtefælle alene havde midlertidig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret ikke kunne antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse , at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da ægtefæller ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Udlændingenævnet fandt på den baggrund , at det ikke ville være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark.

Versioner

  1. 2016-02-12