Gelex

Erstatningsansvarslovens § 1 a - fremtidige helbredelsesudgifter, nævnets j.nr. 13-520-01377

GældendeVersion 2015-01-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11558@2015-01-14/da

Indhold
  1. Indledning

Erstatningsansvarslovens § 1 a - fremtidige helbredelsesudgifter, nævnets j.nr. 13-520-01377

Ansøger søgte om erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter. Efter praksis skal to betingelser være opfyldt, før en sådan erstatningsansøgning kan imødekommes. For det første skal der være lægelig dokumentation for, at ansøger har et vedvarende behandlingsbehov. For det andet skal der være lægelig dokumentation for, at medicinen har helbredende effekt, eller at skadens følger vil blive forværret, hvis den skadelidte ikke indtager medicinen. I den konkrete sag fandtes det på baggrund af en erklæring fra ansøgers læge dokumenteret, at ansøger havde et vedvarende behandlingsbehov. Nævnet fandt videre, at fire af de ansøgte præparater enten havde en helbredende effekt, eller at skadens følger ville blive forværret, hvis ansøger ikke tog medicinen. To af de fire præparater fandtes at have direkte sammenhæng med ansøgers tilskadekomst, mens de øvrige to præparater vedrørte behandling af dokumenterede bivirkninger ved de første to præparater. Nævnet tilkendte derfor erstatning herfor. Nævnet meddelte afslag på erstatning for udgifterne til fem andre præparater. Tre af præparaterne, Treo, Ipren og Pamol, betegnes som svagt smertestillende midler, hvorfor nævnet ikke fandt, at det kunne lægges til grund, at de havde en helbredende effekt, eller at manglende indtag heraf ville forværre skadens følger. For så vidt angår de to sidste dele (sugetabletter og øjendråber) angav ansøgningen om erstatning herfor hverken specifikke præparater, doser eller effekt, hvorfor nævnet ikke på det foreliggende grundlag fandt at kunne tage stilling hertil.

Versioner

  1. 2015-01-14