Erstatningsansvarslovens § 3 - svie og smerte, nævnets j.nr. 13-520-02629
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11562@2015-01-01/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 3 - svie og smerte, nævnets j.nr. 13-520-02629
Ansøger blev i 2003 som frivillig vagt ved en fest udsat for et overfald, hvorved han blandt andet pådrog sig en skade på sit ene knæ. I juli 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at ansøger som følge af overfaldet havde pådraget sig et varigt mén i form af blandt andet knæskaden på i alt 12 %. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde pådraget sig et erhvervsevnetab. I årene efter tilskadekomsten gennemgik ansøger en række operationer i sit knæ, men han kunne fortsat varetage sit arbejde. I 2011-2012 fik ansøger imidlertid så store gener i sit knæ, at han i foråret 2012 blev sygemeldt fra sit job og herefter opsagt med udgangen af 2012. Ansøger søgte herefter om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter sin afskedigelse. Ansøger anførte i den forbindelse ikke noget om godtgørelse for svie og smerte. Nævnet fandt imidlertid af egen drift anledning til at overveje, om ansøger var berettiget til godtgørelse for svie og smerte i sygeperioden fra 2012 og frem. Nævnet fandt ikke, at det var tilfældet, henset til at der for ansøger allerede i 2005 blev fastsat et varigt mén.