Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-04735
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11573@2015-09-30/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-04735
Ansøger skulle den 09-03-2011 hente sin datter efter skole. Da datteren ikke var på skolen, blev han bekymret og kontaktede vagtcentralen. Politiet fandt efterfølgende ansøgers datter og hans ekskone (moderen til hans datter) døde i ekskonens soveværelse. Datteren havde på det tidspunkt en pude liggende over sit hoved, ligesom der stod en bordgrill med udbrændte kul på gulvet i soveværelset. Politiet standsede den 28-07-2011 efterforskningen i sagen, da videre efterforskning efter politiets vurdering ikke kunne føre til en sigtelse. Nævnet foretog herefter en vurdering af, hvorvidt datterens død måtte anses for at være en følge af en straffelovsovertrædelse. Nævnet fandt, at det var tilfældet, idet datterens død måtte anses for at være forvoldt ved forsætligt drab (straffelovens § 237) begået af ekskonen – enten ved kvælning med en pude eller ved kulilteforgiftning. Nævnet tilkendte herefter ansøger 100.000 kr. i efterladtegodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a. Nævnet forstod endvidere ansøgers henvendelse som en ansøgning om godtgørelse for varigt mén. Nævnet forelagde derfor samtidig sagen for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på, at Arbejdsskadestyrelsen kunne vurdere, om ansøger havde pådraget sig varige mén som følge af drabet på datteren. Nævnet havde således endnu ikke taget stilling til, om ansøger, der er at betragte som en indirekte skadelidt, var berettiget til yderligere erstatning. Nævnet modtog efterfølgende en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen i sagen. Styrelsen vurderede, at ansøger som følge af datterens død havde lidt et psykisk varigt mén på 10 %. Nævnet fandt herefter, at ansøger som følge af datterens død var blevet påført en egentlig psykisk lidelse, som rakte ud over sorg og savn. Nævnet fandt på den baggrund, at ansøger var berettiget til erstatning som følge af datterens dødsfald, og tilkendte godtgørelse for varigt mén i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse.