Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 14-520-05955
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11591@2015-03-26/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 14-520-05955
Skadevolder, som var ansøgers ridelærer, indledte et forhold med ansøger, som på hændelsestidspunktet var 16 år. Skadevolder var 71 år. Ansøger og skadevolder havde haft en del kommunikation via Facebook om blandt andet deres tanker og følelser for hinanden og om sex. De havde sovet sammen to gange, havde kysset ca. tre gange, og skadevolder havde befølt ansøger på kroppen under tøjet, men ikke under trusserne. Skadevolder blev afhørt, men afgik ved døden inden sagen kom fra retten. Nævnet fandt, at ansøger havde været udsat for en straffelovsovertrædelse. Nævnet fandt således, at forholdet måtte kunne henføres under straffelovens § 223, jf. § 21, eller straffelovens § 223, jf. § 225, jf. § 21, idet skadevolder havde erkendt, at han og ansøger var kærester på et ”sjæleligt plan”, at han havde rørt ansøger ganske få gange, og at de havde kysset. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af kommunikationen på Facebook, at skadevolder ville have samleje med ansøger. Nævnet tildelte ansøger godtgørelse for tort som ansøgt, 7.000 kr.