Gelex

Offererstatningslovens § 10 - for sen eller manglende politianmeldelse, nævnets j.nr. 15-520-07253

GældendeVersion 2015-12-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11608@2015-12-21/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 10 - for sen eller manglende politianmeldelse, nævnets j.nr. 15-520-07253

Ansøger, der er født i 1998, blev fra hun var 9 til 12 år udsat for seksuelle overgreb af skadevolder, som er født i 1996, og som er hendes halvbror. Ansøger og skadevolder var begge anbragt uden for hjemmet, og overgrebene fandt sted, når de nogle gange om året havde samvær med hinanden og overnattede på hinandens værelser. De seksuelle overgreb bestod ifølge ansøgers forklaring de første år i, at skadevolder befølte hende i skridtet, ofte om natten når hun sov, og at han indførte fingre i hendes skede. Fra hun blev 11 år ville skadevolder også have samleje med hende, hvilket de havde i hvert fald tre gange. Ansøger sagde nej til skadevolder, men når han holdt fast i sit ønske, efterkom hun det, uden at skadevolder brugte vold eller trusler. Da ansøger fik menstruation som 12-årig, overbeviste hun skadevolder om at stoppe overgrebene. Skadevolder, som af politiet blev beskrevet som absolut ikke alderssvarende, erkendte ikke forholdet. Han erkendte alene, at han – efter ansøgers ønske og på grund af at hun havde helbredsmæssige gener – havde kigget og mærket ansøger i skridtet uden indføring af fingre. Politiet stoppede efterforskningen, da skadevolder var under den kriminelle lavalder på tidspunktet for overgrebene. Nævnet fandt ansøgers forklaring troværdig. Dette sammenholdt med ansøgers plejemors forklaring samt ansøgers venindes forklaring fandt nævnet at kunne lægge til grund, at ansøger havde været udsat for de overgreb, hun havde forklaret politiet om. Forholdet fandtes derfor omfattet af offererstatningsloven. Forholdet blev først anmeldt til politiet i 2014, da ansøger var 15 år. Anmeldelseskravet i offererstatningslovens § 10, stk. 1, var dermed ikke opfyldt. Nævnet besluttede imidlertid at dispensere fra fristen i medfør af bestemmelsens stk. 2, idet overgrebene blev anmeldt til politiet dagen efter, at ansøgers plejemor blev bekendt med, at de havde fundet sted.

Versioner

  1. 2015-12-21