Offererstatningslovens §§ 1 og 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 15-520-06489
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11614@2015-09-24/da
Indhold
Offererstatningslovens §§ 1 og 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 15-520-06489
Ansøger blev den 07-08-2014 under sit arbejde som sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling slået med knyttet næve flere gange på siden af ansigtet af en psykotisk patient. Ansøger udviklede tegn på hjernerystelse og blev sygemeldt. Ansøger rettede den 15-08-2014 henvendelse til politiet via e-mail med henblik på anmeldelse af episoden. Det fremgik, at ansøger ønskede at foretage politianmeldelse, da hun var blevet klar over, at en ansøgning om erstatning ved Erstatningsnævnet kun kunne imødekommes, hvis forholdet var politianmeldt. Politiet kontaktede den 08-10-2014 telefonisk ansøger, som oplyste, at hun efter nærmere overvejelse og drøftelse med arbejdsgiveren ønskede at frafalde anmeldelsen. Ved ansøgning af 16-02-2015 til Erstatningsnævnet oplyste ansøger, at baggrunden for den manglende politianmeldelse var, at afdelingssygeplejersken og oversygeplejersken ikke mente, at der var grund til at politianmelde hændelsen, idet skadevolder stod til en længere dom og muligvis udvisning af landet. Arbejdsgiveren oplyste nævnet om, at hændelsen ikke blev politianmeldt, fordi der var tale om en svært psykotisk patient, der var dømt til anbringelse. Nævnet besluttede at afslå ansøgningen, da forholdet ikke var politianmeldt inden 72 timer, jf. offererstatningslovens § 10, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at se bort fra fristen i offererstatningslovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at der ikke fra arbejdsgivers side var oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden, som skulle tale imod politianmeldelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den manglende fastholdelse af politianmeldelsen havde medført, at der ikke forelå forklaringer fra vidner eller andre, der havde overværet eller overhørt hændelsen. Skadevolder eller dennes eventuelle værge var efter det oplyste heller ikke senere blevet konfronteret med, at ansøger betegnede skadevolders handling ved hændelsen som en straffelovsovertrædelse.