Offererstatningslovens § 10 - manglende medvirken til politiets opklaring af sagen, nævnets j.nr. 14-520-05777
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11617@2015-08-31/da
Indhold
Offererstatningslovens § 10 - manglende medvirken til politiets opklaring af sagen, nævnets j.nr. 14-520-05777
Ansøger blev på sin bopæl overfaldet af rockerlignende personer. Skadevolderne blev i retten blandt andet tiltalt for ulovlig tvang, afpresning, trusler, brandstiftelse, røveri og grov vold ved blandt andet at have tildelt ansøger otte knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, klippet det yderste led af hans lillefinger af med en grensaks, stukket en kniv gennem hans hånd og derved tvunget ham til at give skadevolderne et mindre pengebeløb, forsøgt at få ham til at sælge hash ved at give ham 4-5 knytnæveslag i ansigtet og tage kvælertag på ham samt at sætte ild til hans ejendom, der udbrændte. Den ene af skadevolderne blev fundet skyldig i ildspåsættelse, i at have truet ansøger med en pistol, klippet det yderste led af hans venstre lillefinger af med en grensaks samt i at have sat ild til hans ejendom. Begge skadevoldere blev endvidere fundet skyldige i at have udsat ansøger for særligt groft røveri. Af sagen fremgik det, at ansøger flere gange til politiet og i retten afgav modstridende og uoverensstemmende forklaringer om hændelsesforløbet og skadevoldernes identitet. Det fremgik videre, at ansøger i retten havde forklaret blandt andet, at han ikke vidste, hvem der havde medvirket til overfaldet på ham, og at han selvfølgelig havde nogle ideer om, hvem det eventuelt kunne være, men at han ville holde det for sig selv af frygt for repressalier. Det fremgik videre af byrettens dom, at ansøgers forklaring i retten sammenholdt med ansøgers udtalelser i aflyttede telefonsamtaler gav indtryk af, at ansøger var bange og forsøgte at sige så lidt som overhovedet muligt om gerningsmændene i sagen. Retten lagde endvidere i forbindelse med frifindelsen af de to tiltalte vægt på ansøgers forklaringer, herunder deres usammenhængende og skiftende karakter. Nævnet afslog ansøgers ansøgning under henvisning til offererstatningslovens § 10, idet nævnet ikke fandt, at ansøger efter evne havde medvirket til sagens opklaring. Den omstændighed, at skadevolderne blev dømt i overensstemmelse med en del af den rejste tiltale, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærkede videre, at frygt for repressalier normalt ikke anses som en undskyldning for ikke at medvirke til sagens opklaring.