Offererstatningslovens §§ 1 og 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 14-520-06097
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/11618@2015-05-05/da
Indhold
Offererstatningslovens §§ 1 og 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 14-520-06097
Ansøger blev under sit arbejde på en særligt sikret, lukket retspsykiatrisk afdeling udsat for overfald, idet en patient tog halsgreb på ham, så de begge væltede om på gulvet. Ansøger pådrog sig i den forbindelse skader og blev sygemeldt. Arbejdsgiveren oplyste i en udtalelse til Erstatningsnævnet, at episoden efter en afvejning af pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn samt patientens retlige status ikke blev anmeldt til politiet. Ansøger anmeldte ca. 6 måneder efter hændelsestidspunktet selv hændelsen til politiet, idet han dog ikke ønskede en egentlig anmeldelse, men blot en registrering. Der blev således ikke indledt en politimæssig efterforskning, da ansøger ikke ønskede, at politiet foretog sig yderligere i sagen. Nævnet fandt, at hændelsen var omfattet af offererstatningsloven, idet det blev lagt til grund, at ansøger havde været udsat for en straffelovsovertrædelse, jf. offererstatningslovens § 1. Efter offererstatningslovens § 10, stk. 1, er det imidlertid en betingelse for at få erstatning fra staten, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Nævnet kan dog se bort fra en senere politianmeldelse, hvis forholdene taler for det, jf. offererstatningslovens § 10, stk. 2. For så vidt angår voldelige eller trusselsagtige situationer inden for plejesektoren og visse dele af behandlings- og undervisningssektoren for børn og unge mv. følger nævnet en henstilling i en betænkning, afgivet den 09-05-1985, Folketingstidende 1984-85,Tillæg B, sp. 1355, fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med lovændringen i 1985, hvorved der indførtes retskrav på erstatning efter offererstatningsloven. Det fremgår af henstillingen: ”[Retsudvalget] finder, at erstatningsnævnet i forbindelse med nævnets samlede vurdering af, om kravet om politianmeldelse i § 10 bør fraviges i de konkrete sager, som måtte blive forelagt for nævnet til afgørelse, bør være opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod en politianmeldelse. ” Patientens retlige status kunne ikke begrunde dispensation i medfør af offererstatningslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1. Nævnet fandt imidlertid alligevel grundlag for at se bort fra den manglende politianmeldelse (registrering hos politiet kan ikke anses for at være en politianmeldelse i offererstatningslovens § 10’s forstand), idet baggrunden herfor efter det af arbejdsgiveren oplyste var behandlingsmæssige og pædagogiske hensyn. Nævnet tog herefter sagen under behandling og tilkendte ansøger godtgørelse for svie og smerte.