Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9005@2015-01-09/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdets udførelse i forbindelse med røgdykning

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på en brandstation for at undersøge en ulykke i forbindelse med brandslukning, hvor to brandfolk var blevet forbrændt i forbindelse med røgdykning. Arbejdstilsynet fik bl.a. oplyst, at indsatslederen havde termisk kamera til rådighed og at der under røgdykningen ikke var mulighed for radiokommunikation. Arbejdstilsynet afgav på den baggrund et påbud. Et flertal af nævnets medlemmer fastholdt Arbejdstilsynets påbud. Flertallet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at der i forbindelse med indsættelsen af røgdykkerne i bygningen ikke var foretaget tilstrækkelige forholdsregler i forhold til røgdykkernes sikkerhed. Flertallet lagde herved vægt på, at indsættelsen fandt sted uden, at det var klarlagt, hvor i bygningen branden var opstået, således at man ville have vidst, at man ikke burde sende røgdykkere over ilden. Flertallet lagde desuden vægt på, at radioforbindelsen mellem røgdykkerne og holdlederen ikke fungerede i forbindelse med ulykken. Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget fik oplyst, at røgdykkerne forsøgte at kontakte holdlederen uden for bygningen, da røgdykkerne oplevede en meget kraftig varme, men at radiosystemet af ukendte årsager ikke fungerede. Flertallet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at en af røgdykkerne forsøgte at aktivere radioens nødknap, men at han havde besvær med at påvirke denne, hvorfor han fjernede sine handsker, hvorved hans hænder blev skoldet. Et af nævnets medlemmer fandt, at indsatsmetoden i forbindelse med brandslukningen fungerede, og derfor var tilrettelagt, planlagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Medlemmet lagde herved vægt på Beredskabs-Administrationens vurdering af, at der er ydet en forsvarlig indsats, hvorved medlemmer finder, at der ikke er grundlag for Arbejdstilsynets påbud.

[adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. september 2014 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. januar 2014, hvor [navn udeladt] fik påbud om straks at sørge for, at røgdykning i forbindelse med brandslukning foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 13. januar 2014, således at [navn udeladt] straks skulle sørge for, at røgdykning i forbindelse med brandslukning foregik sikkerhedsmæssigt forsvarligt. B E G R U N D E L S E Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at arbejdet med røgdykning i forbindelse med brandslukningen på [adresse udeladt] ikke var tilrettelagt således, at arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt. Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at der i forbindelse med indsættelsen af røgdykkerne i bygningen ikke var foretaget tilstrækkelige forholdsregler i forhold til røgdykkernes sikkerhed. Flertallet lægger herved vægt på, at indsættelsen fandt sted uden, at det var klarlagt, hvor i bygningen branden var opstået, således at man ville have vidst, at man ikke burde sende røgdykkere over ilden. Flertallet lægger desuden vægt på, at radioforbindelsen mellem røgdykkerne og holdlederen ikke fungerede i forbindelse med ulykken. Flertallet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget fik oplyst, at røgdykkerne forsøgte at kontakte holdlederen uden for bygningen, da røgdykkerne oplevede en meget kraftig varme, men at radiosystemet af ukendte årsager ikke fungerede. Flertallet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at en af røgdykkerne forsøgte at aktivere radioens nødknap, men at han havde besvær med at påvirke denne, hvorfor han fjernede sine handsker, hvorved hans hænder blev skoldet. Flertallet lægger til grund for afgørelsen, at brandinspektøren i brev af 1. september 2014 har anført, at røgdykkerne havde radio med ind, og at den ene røgdykker prøvede at kalde ud til holdlederen, men havde problemer med at aktivere opkaldsknappen, og at holdlederen ikke modtog noget opkald fra røgdykkerne, og derfor først fandt ud af, at de var i problemer, da de kom ud af bygningen. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Bemærkninger til klagen: [navn udeladt] har i klagen blandt andet anført, at røgdykkerne har handlet korrekt i forhold til den brandmanduddannelse, som de har og den erfaring, som de har opbygget. Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer kan oplyse, at nævnet ikke har inddraget røgdykkernes indsats i forbindelse med ulykken i afgørelsen. [navn udeladt] har i klagen desuden anført, at et termisk kamera er et hjælpemiddel som primært kun benyttes i den akutte 1. indsats indvending i bygninger, når der er personer i bygningen. Dernæst bruges det hyppigt under efterslukning til at finde ildlommer. Flertallet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at der var et termisk kamera til rådighed for indsatslederen. Termisk kamera er kun én metode, der kan være andre metoder til at sikre, at røgdykkerne ikke sendes ind over ild. [navn udeladt] har i klagen endvidere anført, at radiosystemet fungerede under hele indsatsen, idet der blev kommunikeret imellem holdleder og indsatsleder og mellem indsatsleder og vagtcentral. Flertallet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget fik oplyst, at røgdykkerne forsøgte at kontakte holdlederen uden for bygningen, da røgdykkerne oplevede en meget kraftig varme, men at radiosystemet af ukendte årsager ikke fungerede. Flertallet skal desuden henvise til, at dette er bekræftet i brev af 1. september 2014 fra brandinspektøren, hvoraf det fremgår, at røgdykkerne havde radio med ind, og at den ene røgdykker prøvede at kalde ud til holdlederen, men havde problemer med at aktivere opkaldsknappen, og at holdlederen ikke modtog noget opkald fra røgdykkerne. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 10 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. MINDRETALSUDTALELSE Et af nævnets medlemmer finder, at indsatsmetoden i forbindelse med brandslukningen fungerede, og derfor var tilrettelagt, planlagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Medlemmet lægger herved vægt på Beredskabs-Administrationens vurdering af, at der er ydet en forsvarlig indsats, hvorved medlemmer finder, at der ikke er grundlag for Arbejdstilsynets påbud. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har anvendt følgende regler: – Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud: ○ § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – Om planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet: ○ § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Reglerne kan læses på de følgende sider. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev fra Brandinspektøren af 1. september 2014. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [titel udeladt] Kopi til: [adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … …

Versioner

1. 2015-01-09