Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9012@2015-01-13/da

Indhold

1. Indledning

Anvendelse af spindelpressemaskine

Arbejdstilsynet afgav den 4. oktober 2012 påbud om at sikre en række pressemaskiner. Disse påbud blev påklaget af virksomhedens repræsentant og nævnets flertal hjemviste afgørelserne til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet besøgte virksomheden på ny og har nu afgivet påbud og rådgivningspåbud vedrørende maskinerne, hvor virksomhedens repræsentant har påklaget påbud vedrørende P3, P4, P5, P7, P8 og P9. Et enigt nævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud i disse sager. Nedenstående vedrører maskinen P9. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at der ved anvendelsen af virksomhedens spindelpressemaskine var risiko for klemning mellem maskinens stempel/krydshoved og det sted, hvor emnerne blev placeret, idet det var muligt at række ind i farezonen med hænderne under maskinens drift. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var etableret afskærmning på bagsiden af maskinen, men at der var et mellemrum på ca. 18 cm mellem skærmen og maskinen. Nævnet lagde endelig vægt på, at der ved klemning mellem maskinens stempel/krydshoved og det sted, hvor emnerne placeres, er risiko for alvorlig personskade.

[adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. september 2014 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. januar 2014, hvor virksomheden fik påbud om at sikre spindelpressemaskine P9, således at den kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at efterkomme påbuddet. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. januar 2014, om at [navn udeladt] skal sikre spindelpressemaskine P9, således at den kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. januar 2014, om at [navn udeladt] skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at efterkomme påbuddet. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 15. april 2015. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 22. april 2015. Virksomheden skal senest 6 uger fra denne afgørelse give besked til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med. B E G R U N D E L S E Påbud om at sikre anvendelsen af spindelpressemaskine P9: Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at der ved anvendelsen af virksomhedens spindelpressemaskine Osterwalder, ikke CE-mærket, årgang 1991, model FPN 220, Nr.: 92 2298, er risiko for klemning mellem maskinens stempel/krydshoved og det sted, hvor emnerne placeres, idet det er muligt at række ind i farezonen med hænderne under maskinens drift. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at den ansatte under betjeningen af maskinen befandt sig nærmere end 50 cm fra maskinens pressested, og at den ansattes hånd i flere arbejdssituationer kom mindre end 15 cm fra bunden/krydshovedet. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var etableret afskærmning på bagsiden af maskinen, men at der var et mellemrum på ca. 18 cm mellem skærmen og maskinen. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der færdedes andre ansatte frit rundt i lokalet, hvor pressen var placeret. Nævnet lægger endelig vægt på, at der ved klemning mellem maskinens stempel/krydshoved og det sted, hvor emnerne placeres, er risiko for alvorlig personskade. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at maskinen presser med 500 tons, og at hastigheden fra »slaget« accelererer fra start til slut, således at krydshovedet har den største hastighed, når den rammer emnet. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at maskiner og maskindele skal være indrettet og anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Det fremgår af reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler, at der i konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet. Det skal herunder sikres, at personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer. Af reglerne følger det endvidere, at hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler. Det fremgår af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Det fremgår endvidere af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at et teknisk hjælpemiddel kun må anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Påbud om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed: Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet som følge af de konstaterede forhold på tilsynsbesøget den 5. november 2013 har afgivet et påbud om, at virksomheden skal sikre spindelpressemaskine P9, således at den kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at der er en risiko for klemning mellem maskinens stempel/krydshoved og det sted, hvor emnerne placeres, idet det er muligt at række ind i farezonen med hænderne under maskinens drift. Nævnet lægger desuden vægt på, at virksomheden ikke umiddelbart havde en løsning på problemet. Det følger af reglerne om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet afgiver påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Det følger af samme regler, at arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører anvendelsen af tekniske hjælpemidler, hvor virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Bemærkninger til klagen: [navn udeladt] har i klagen anført, at når den ansatte støtter armen, skal der ifølge At-vejledning B. 1.3 være en minimumafstand på cirka 550 mm, hvilket er opfyldt ved alle maskinerne, idet de redskaber, som de ansatte holder i hænderne har en længde på minimum 400 mm, hvortil kommer underarmens længe på ca. 300 mm, hvilket samlet giver en afstand fra krydshovedet på min. 700 mm. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke finder, at den nævnte minimumsafstand på cirka 550 mm er relevant i den konkrete sag, idet denne afstand forudsætter, at der slet ikke kan rækkes ind i farezonen, mens denne sag omhandler den situation, hvor en ansat kan række ind i et fareområde over en kant. Nævnet henviser i den forbindelse til eksemplet i Arbejdstilsynets udtalelse af 20. marts 2014, som nævnet er enig i. [navn udeladt] har i klagen desuden anført, at alle operatører har modtaget grundig instruktion i betjeningen af de enkelte maskiner. Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet anerkender, at de ansatte har modtaget instruktion, men skal henvise til, at denne afgørelse vedrører, hvorvidt det sikres, at maskinen kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er efter reglerne ikke tilstrækkeligt, at de ansatte har fået instruktion, når det er muligt at række ind i farezonen på en pressemaskine. [navn udeladt] har i klagen endvidere anført, at afstanden angivet til 15 cm er fra maskinens kant og ind til presseområdet, og at denne afstand ikke har nogen betydning for en eventuel risiko, idet den ansatte holder emnet i en tang, der gør at hånden er længere væk fra presseområdet end de 15 cm. Nævnet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den ansattes hånd i flere situationer kom mindre end 15 cm fra bunden/krydshovedet, selvom der blev anvendt en tang på ca. 30 cm. Nævnet skal i øvrigt henvise til Arbejdstilsynets billede 3, hvoraf det fremgår, at den ansatte kommer tæt på bunden/krydshovedet, selvom der bliver anvendt en tang. [navn udeladt] har i klagen videre anført, at fodpedalens placering i forhold til pressemaskinen ikke har nogen betydning, da afstanden fra fodpedalen til pressehovedet er over 1 m målt lodret. Nævnet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet konstaterede, at fodpedalen, som blev brugt til at aktivere maskinens slagfunktion, var placeret under 10 cm fra maskinen, hvorfor det var muligt at række ind i fareområdet, samtidig med at den blev aktiveret. Nævnet skal desuden henvise til det i Arbejdstilsynets udtalelse af 20. marts 2014 anførte om, at fodpedalen kan placeres og fastgøres i en afstand fra maskinen som umuliggør, at man samtidig med aktiveringen kan nå ind i området med de farlige maskindele. [navn udeladt] har i klagen herudover anført, at afskærmningen på bagsiden af maskinen er placeret, så det ikke er muligt at komme i nærheden af pressehovedet, uanset hvordan de ansatte bevæger sig rundt i lokalet, idet afstanden fra gå-arealet til bagskærmen er ca. 60 cm. Nævnet skal hertil bemærke, at en markering af et gå-areal ikke forhindrer, at en ansat kan komme tættere på afskærmningen end de 60 cm, hvilket underbygges af Arbejdstilsynets billede 1. Nævnet skal desuden henvise til, at der var etableret afskærmning på bagsiden af maskinen, men at der var et mellemrum på ca. 18 cm mellem skærmen og maskinen. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud: ○ § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. ○ § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om tekniske hjælpemidler, herunder stempelmaskiner: ○ § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. ○ § 38, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler. ○ § 4 og § 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995. Om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed: ○ § 3, stk. 3, § 4, nr. 1, § 6, stk. 1 og stk. 3, § 7, § 21, stk. 1, § 29, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, § 30, § 31, stk. 1 og stk. 2, § 32, § 33, stk. 1 og stk. 2, § 34, stk. 1 og stk. 3 og § 37, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Reglerne kan læses på de følgende sider. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev fra [navn udeladt] af 23. maj 2014. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [titel udeladt] Kopi til: [adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2 … § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Stk. 2 … … Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2… … § 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om 1. konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning, 2. forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling, 3. godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4. anvendelse, vedligeholdelse og pasning. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler § 38. I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet. Det skal herunder sikres, at 1. personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer 2. værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og 3. varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995. … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. … § 6. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 Kapitel 1 Formål og område … § 3. Ved en rådgivningsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljørådgivning efter bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (autoriserede arbejdsmiljørådgivere). Stk. 2. En rådgivningsvirksomhed kan blive autoriseret på et, flere eller alle områder. Områderne er: 1. det ergonomiske område, 2. det biologiske område, 3. det kemiske område, 4. det fysiske område og 5. det psykosociale område. Stk. 3. Arbejdsgiveren eller bygherren skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til det område, som det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløser rådgivningspåbuddet, vedrører. § 4. Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser: 1. Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse. … Kapitel 2 Generelle pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud § 6. En arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud efter § 4, nr. 1 eller 2, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har ført til rådgivningspåbud, og til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer. Stk. 2. … Stk. 3. En arbejdsgiver eller bygherre kan ikke til efterkommelse af rådgivningspåbud benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet, jf. definitionen af juridisk enhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. § 7. Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i rådgivningsprocessen. I virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, skal arbejdsgiveren inddrage de ansatte. … Kapitel 3 Pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud ved alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse … § 21. Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører anvendelsen af tekniske hjælpemidler, hvor virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet. … Kapitel 6 Øvrige pligter for arbejdsgivere og bygherrer § 29. Arbejdsgiveren eller bygherren skal indgå skriftlig aftale med en rådgivningsvirksomhed om bistand til at efterkomme rådgivningspåbud og de påbud, der danner grundlag herfor. Stk. 2. Det skal indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse med beskrivelse af, hvordan påbuddene efter §§ 8 - 26 er efterkommet. Redegørelsen skal opfylde de krav, der stilles efter §§ 37 – 40. Stk. 3. … Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at aftalen forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. § 30. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af aftalen med rådgivningsvirksomheden senest 6 uger efter, at rådgivningspåbuddet er modtaget. Tilbagemeldingen skal indeholde oplysninger om, hvilken rådgivningsvirksomhed der er indgået aftale med. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. § 31. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der danner grundlag herfor, er efterkommet. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. § 32. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal på Arbejdstilsynets anmodning kunne dokumentere, at rådgivningsvirksomheden har bekræftet, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der udløste rådgivningspåbuddet, er efterkommet. § 33. Arbejdsgiveren skal sikre, at redegørelsen fra rådgivningsvirksomheden forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal videregive redegørelsen til arbejdsmiljøorganisationen eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. Kapitel 7 Rådgivningsvirksomhedens ydelse § 34. Ved rådgivningspåbud om løsning af et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse, jf. § 4, nr. 1, eller om mange arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 2, skal arbejdsgiveren eller bygherren sikre, at rådgivningsvirksomheden: 1. bistår ved løsning af problemet eller problemerne, der dannede grundlag for rådgivningspåbud, 2. bidrager med forslag til konkrete initiativer til forebyggelse af, at tilsvarende problemer opstår, og 3. bidrager med råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurdering. Stk. 2. … Stk. 3. Arbejdsgiveren eller bygherren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden tillige udarbejder en redegørelse, jf. §§ 37 – 40, til arbejdsgiveren eller bygherren med beskrivelse af, hvordan påbud, der har udløst rådgivningspåbuddet, jf. §§ 8 – 30, er efterkommet. … § 37. Ved rådgivningspåbud til arbejdsgivere om arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 1 og 2, skal arbejdsgiveren sikre, at redegørelsen indeholder en beskrivelse af rådgivningsprocessen, herunder 1. hvordan rådgivningspåbud og det eller de påbud, der danner grundlag for rådgivningspåbuddet eller -påbuddene, er efterkommet, 2. hvordan arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, har været inddraget i rådgivningsprocessen, 3. hvilke initiativer, der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden i fremtiden, og 4. råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurdering. …

Versioner

1. 2015-01-13 · til 2022-04-07