Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9029@2015-01-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00719

Resumé Formue viste sig at være lønnen Jyllands-Posten skrev om Amagerbanken, blandt andet artiklen ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps”. Formuen var alene direktørens løn. Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for at vildlede læserne. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. jf. punkt A.1, A.2 og A.3. Forsidehistorien – brug af ordet ”formue” i rubrikken Indledningsvis bemærkes, at det ikke for Pressenævnet foreligger oplyst præcist hvilket beløb, [Klager] trak ud af Amagerbanken før bankens krak. Nævnet lægger på grundlag af parternes oplysninger til grund, at de hævninger i Amagerbanken, som [Klager] foretog i perioden op til bankens krak, alene drejede sig om udtræk af hans løn, og at hverken Finanstilsynet eller kurator har fundet, at der var tale om kritisable dispositioner. Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] først blev ansat som direktør i banken få måneder før bankens kollaps. Det er Pressenævnets opfattelse, at Jyllands-Posten ved at anvende ordet ”formue” i overskriften: ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” uden at uddybe – heller ikke i brødteksten – at der alene var tale om udtræk af løn, kan bibringe læseren den opfattelse, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten herfor. Artikel og billede side fire og fem [Klager] har anført, at læseren kan forledes til at tro, at overskriften ”hård kritik af straf i sag om Amagerbanken” har sammenhæng med hans person, da Jyllands-Posten har indsat et foto af ham ved siden af artiklen. [Klager]s navn er alene nævnt i teksten til billedet og ikke i teksten i artiklen. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for opsætningen. Omtale af firmaet Jydekompagniet Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] var bestyrelsesmedlem i Jydekompagniet. Det var derfor ikke ukorrekt at omtale Jydekompagniet som en virksomhed, [Klager] har været en del af tidligere i hans karriere. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for at have omtalt Jydekompagniet. Pressenævnet bemærker, at Jyllands-Posten den 8. oktober 2014 har berigtiget en oplysning om, at [Klager] var formand for bestyrelsen. Omtale af [Klager]s ansættelsesforhold mv. som direktør for Amagerbanken Pressenævnet finder, at udtrykkene ”kup”, ”slagsmål” og ”skarp kritik” må anses for udtryk for Jyllands-Postens vurdering af ansættelsesforløbet for [Klager], blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens beretning fra maj 2012, særligt siderne 27 og 31. Det fremgår blandt andet af disse sider, at ”direktørlønnen i Amagerbanken frem til udgangen af marts 2012 lå blandt det højeste sammenlignet med en række private pengeinstitutter”, og at ”Erhvervs- og Vækstministeriet har kritiseret Finansiel Stabilitet for ikke hurtigere at have genforhandlet direktørens løn”, ligesom det fremgår, at ”Finansiel Stabilitet oplyste, at parterne ikke kunne blive enige om lønforholdene, og at direktøren derfor blev opsagt fra udgangen af marts 2012 med en godtgørelse på 3 måneders løn.” Da Jyllands-Posten ikke ses i øvrigt at have bragt urigtige oplysninger i artiklen, udtaler nævnet ikke kritik. Omtale af ”Midtbank-sagen” (Ugeskriftet for Retsvæsen 2005, side 984) Pressenævnet lægger på grundlag af parternes oplysninger til grund, at [Klager] var anklaget for i fællesskab med andre fra bankens ledelse at have tilbagekøbt Midtbank-aktier, uagtet at de på tidspunktet besad intern viden, idet de besad viden om forhandlinger mellem Midtbank og den svenske Handelsbanken. Pressenævnet finder det derfor ikke forkert, når Jyllands-Posten i artiklen skriver, at [Klager] var anklaget for at have handlet ulovligt i forbindelse med opkøbet af Midtbank-aktierne. Jyllands-Posten skriver ikke i artiklen, at [Klager] skulle have handlet med aktierne personligt, ligesom avisen heller ikke skriver, at de handlinger [Klager] var tiltalt for, var med personlig vinding for øje. Endelig skriver Jyllands-Posten, at både landsret og Højesteret frifandt samtlige tiltalte og gengiver [Klager]s reaktion på frifindelsen. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten har gengivet dommen på loyal vis og udtaler herefter ikke kritik af avisen. Artiklen af 3. oktober 2014 [Klager] omtales i faktaboksens overskrift som en af tre ”insidere” i Amagerbanken. Oplysningerne i boksen er en opsummering af de oplysninger, som Jyllands-Posten har bragt i de øvrige artikler i artikelrækken. Uanset at det i faktaboksen vedrørende [Klager] oplyses, at udtrækket af ”betydelige midler i tiden op til krakket i februar 2011” ikke fik konsekvenser for [Klager], finder nævnet det kritisabelt, at Jyllands-Posten ikke samtidig oplyste, at der alene var tale om, at [Klager] alene hævede sin løn i Amagerbanken. Som tidligere udtalt finder nævnet, at læseren hermed kan forledes til at tro, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. Forelæggelse Nævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at Jyllands-Posten telefonisk kontaktede [Klager] den 1. oktober 2014 kl. 15.10, og at [Klager] på det tidspunkt udtalte sig som citeret i forsideartiklen den 2. oktober 2014. Herudover lægger nævnet til grund, at [Klager] forsøgte at ringe til Jyllands-Posten kl. 20.57 samme aften. Telefonen blev dog ikke taget, da journalisten var gået hjem. Det var endvidere efter den ultimative deadline for Jyllands-Postens erhvervstillæg. Herudover var parterne i dialog pr. mail, hvorunder Jyllands-Posten bl.a. oplyste, at man gerne ville tage en fornyet drøftelse og gerne ville bringe yderligere en artikel om [Klager]s syn på tiden op til Amagerbankens krak. Pressenævnet finder på den baggrund, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge sagen for [Klager] og bemærker, at Jyllands-Posten ikke havde pligt til at forelægge artiklerne i deres fulde form for [Klager] inden offentliggørelsen. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] trak formue ud af Amagerbanken op til kollapset er en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. [Klager] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten og jyllands-posten.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten [underrubrik] I en artikelserie om Amagerbanken fremstår det, som om direktøren trak en formue ud af banken, men det var alene hans løn, han trak ud [tekst] ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps”, skrev Jyllands-Posten. Den formue, Jyllands-Posten nævnte, var alene direktørens løn. Ved at bruge ordet formue i stedet for løn kunne læserne tro, at direktøren anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud i tide, inden banken kollapsede. Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for at vildlede læserne. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på forsiden. Pressenævnet bemærker endvidere, at kritikken skal bringes som en særskilt nyhed på netavisen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over flere artikler bragt i Jyllands-Posten og på jyllandsposten.dk henholdsvis den 2. og 3. oktober 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter tillige mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Jyllands-Posten bragte den 2. oktober 2014 i sektionen ”Erhverv & økonomi” forside-artiklen ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” , med underrubrikken ”Amagerbankens direktør [Klager] blev undersøgt af Finanstilsynet, efter at han hævede store summer i de sidste måneder op til bankens krak.” Af artiklen fremgik følgende: ”Amagerbankens direktør [Klager] hævede i omegnen af en halv million kroner i tiden op til bankkrakket den 6. februar 2011. Det erfarer Jyllands-Posten. Da Amagerbanken krakkede, var almindelige bankkunder for første gang i nyere bankhistorie i fare for at miste indeståender større end de ca. 750.000 kr., som var dækket af indskydergarantien. [Klager] havde som topchef i banken ikke samme garanti, og hele hans indestående ville blive en del af konkursboet, hvis banken krakkede. Da [Klager] trak en formue ud af banken i den sidste halvanden måned før bankens kollaps, kom den tidligere Midtbank-direktør ifølge Jyllands-Postens oplysninger i søgelyset. Sagen opgivet Sagen blev undersøgt af bl.a. Finanstilsynet, men opgivet, da [Klager] forklarede, at pengene skulle hjælpe til med købet af en lejlighed på Frederiksberg til et nært familiemedlem. En lejlighed, som ifølge tingbogen blev købt kontant til 4,7 mio. kr. Jyllands-Posten har forelagt oplysningerne for [Klager]. »Det har jeg ingen kommentarer til. Det, jeg kan sige til dig, er, at mine forhold er blevet røntgenfotograferet af både Finanstilsynet og kurator. De har begge skriftligt bekræftet, at alt, hvad jeg har foretaget, er regelret fra a til z. Og jeg har heller ikke fået nogen som helst bemærkninger fra hverken min bestyrelse eller Finansiel Stabilitet. Og heller ikke fået nogen bemærkninger fra Rigsrevisionen. Alt, hvad man mulede over derfra, var mine lønforhold,« siger [Klager], der blev indsat som topchef i banken i november 2010 efter få måneder som statens repræsentant i Amagerbankens bestyrelse. Det skete i forbindelse med, at storaktionær [Person B] skiftede stort set hele Amagerbankens ledelse ud i forbindelse med, at han i anden omgang havde reddet banken fra konkurs med en kapitalindsprøjtning på ca. 300 mio. kr. Bødestraf i bestyrelsessag [Klager] er ikke den eneste i Amagerbankens ledelse, der trak penge ud af banken lige op til krakket. I går kunne Jyllands-Posten afdække, hvordan bestyrelsesmedlemmet [Person A] trak 3 mio. kr. ud på bankens sidste åbningsdag. Han har siden tilbagebetalt den gevinst, han fik på at gøre dette, ligesom han også har fået en bøde på 25.000 kr. af bagmandspolitiet i sagen, oplyser [Person A] til Jyllands-Posten. En stribe politiske partier kritiserer dog bødestraffen for at være for lav.” Samme dag bragte Jyllands-Posten i samme sektion side 5 artiklen ”Den dyre bankoprydder” , med underrubrikken ”Tidligere Midtbank-direktør og bankoprydders karriere er mærket af bankkriser og slagsmål om løn og insiderviden.” Af artiklen fremgik følgende: ”Stemningen var intens på Midtbanks generalforsamling i Herning i marts 1988. Halvdelen af egenkapitalen var bombet væk under udlån til den skandaleramte krakvirksomhed Jydekompagniet. Banken svævede uhyggeligt tæt på en nedsmeltning. Hele 3.000 aktionærer var mødt frem, så det var nødvendigt for første gang nogensinde at fordele aktionærerne i to sale. Men der var noget andet, som adskilte generalforsamlingen i 1988 fra tidligere af slagsen. Advokaten [Klager] var for første gang i flere år ikke at finde på pladsen som ordstyrer. Forklaringen kunne måske findes i det faktum, at han havde været bestyrelsesformand for Jydekompagniet helt frem til kort før konkursen. Sagen forfulgte i årevis Midtbank, hvor [Klager] efterfølgende blev ordførende direktør. Og det skulle ikke blive sidste gang, at advokaten stod midt i en bankkrise. Sidste dage på Amager [Klager]s tid i Amagerbanken startede med et kup og sluttede med et slagsmål om penge. Ret mange af slagsen endda: [Klager] ønskede i modsætning til arbejdsgiveren i bankoprydderen Finansiel Stabilitet ikke, at den årsløn på lige under 6 mio. kr., som han havde arvet fra forgængeren på posten, skulle sættes ned. Lønnen, der oversteg andre bankoprydderdirektørers markant, blev senere kritiseret skarpt af Rigsrevisionen. Den sag endte [Klager]s tid i banken, har han selv senere forklaret. Inden da havde han været medlem af bestyrelsen på vegne af Finansiel Stabilitet, mens banken stadig var i live, og i dens sidste måneder blev han også direktør, efter at bankens storaktionær og kortvarige redningsmand [Person B], mistede tilliden til daværende direktør [Person C] og brat skiftede ledelsen ud i efteråret 2010. Det var i den rolle, at [Klager] i tiden op til bankens krak i 2011 over flere omgange hævede en større sum. Sagen om, hvorvidt [Klager] dermed misbrugte sin insiderviden – som han selv påpeger, har der ikke været nogen konsekvenser – er langt fra første gang, at den tidligere bankdirektør rammer avisernes sider på den konto. Før tiden som bankoprydder blev [Klager] som direktør i Midtbank midtpunkt i en af danmarkshistoriens mest omtalte sager om insiderhandel. Sammen en lille håndfuld andre medlemmer af bankens ledelse blev [Klager] anklaget for at have handlet ulovligt i forbindelse med, at den svenske storbank Handelsbanken i 2001 overtog Midtbank. I byretten blev det til betinget fængsel, men både landsret og Højesteret var uenige og frikendte samtlige tiltalte. I forlængelse af dommen gjorde [Klager], der modtog frikendelsen, det dog meget klart, at det fire år lange forløb havde givet alvorlige skrammer. ”Der vil altid være et kainsmærke tilbage, uanset hvad pressen og Højesteret skriver,” sagde han dengang til Ritzau” Artiklen var ledsaget af et stort billede af [Klager]. Billedet dækkede en del af både side 4 og side 5. Overskriften på side 4 var ”Hård kritik af straf i sag om Amagerbanken” . Artiklen omhandlede dog ikke [Klager]. Jyllandsposten.dk bragte ligeledes artiklerne ”Politisk krav: Amagerbank-sag skal undersøges til bunds”, ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” samt et dybt link til artiklen ”Den dyre bankoprydder”, som fremgik af Finans.dk Den 3. oktober 2014 bragte Jyllands-Posten artiklen ”Amagerbanken betalte regning til formands firma lige før kollaps” . Jyllands-Posten bragte i forbindelse med artiklen en faktaboks med overskriften ”SAGEN KORT – Amagerbankens insidere i fokus”. Af faktaboksen fremgik blandt andet følgende: ”Bankens sidste adm. direktør, den tidligere Midtbankdirektør [Klager], var sat ind i bankens ledelse på vegne af bankoprydderne i Finansiel Stabilitet. Også han trak betydelige midler ud af banken i tiden op til krakket i februar 2011. Overførslerne fik dog ingen konsekvenser – ifølge Jyllands-Postens oplysninger fordi [Klager]s forklaring om, at de var til et køb af en lejlighed til et familiemedlem, blev godtaget.” Den 1. oktober 2014 kl. 22:07 sendte [Klager] følgende mail til Jyllands-Posten: ”Jeg er på fjeldet i Norge og derfor ikke så tilgængelig men [Person D] har sendt din mail jf. nedenfor. Dit citat af min udtalelse er loyal som jeg også havde ventet af dig. MEN din konstaterende udtalelse om at jeg ”hev et ganske betydeligt beløb ud af banken umiddelbart inden konkursen” er notorisk urigtigt og jeg må forlange at det ikke fremgår af din artikel. Hvad jeg bruger min løn til vedrører ikke offentligheden med det som nævnt nøje gennemgået af flere uafhængige myndigheder uden det har givet anledning til nogen kritik. Alle mine øvrige konti var uændret i Handelsbanken. Disse konti er også kontrolleret uden nogen kritik. Min bestyrelse og FS er også fuldt informeret uden kritik herfra. Det var et umådeligt belastede arbejde under meget vanskelige vilkår og det gav ikke kun venner. Jeg stoler på at du forvalter dit ansvar seriøst. Mvh. [Klager].” Den 8. oktober 2014 bragte Jyllands-Posten følgende rettelse: ”RETTELSE Af en artikel i Erhverv & Økonomi den 2. oktober fremgik det fejlagtigt, at advokat [Klager] har været bestyrelsesformand i Jydekompagniet. [Klager] var ikke formand, men menigt bestyrelsesmedlem i Jydekompagniet. Morgenavisen Jyllands-Posten beklager fejlen.” [Klager] anmodede den 6. oktober 2014 Jyllands-Posten om genmæle. Denne anmodning blev afvist af Jyllands-Posten pr. mail den 7. oktober 2014. Yderligere oplysninger Jyllands-Posten har blandt andet indsendt ”Beretning til Statsrevisorerne om Finansiel Stabilitet A/S” fra Maj 2012. Af beretningen fremgår blandt andet følgende side 4: ”Lønniveauet for direktøren og vederlaget til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet og i datterselskaberne er i overensstemmelse med statens retningslinjer og er fastsat under hensyn til sparsommelighed. Det gælder dog ikke for datterselskabet Amagerbanken, hvor Rigsrevisionen finder, at direktørlønnen har været lønførende. Det fremgår af statens retningslinjer for fastsættelse af løn i statslige aktieselskaber, at lønniveauet ikke bør være lønførende. Desuden ligger bestyrelsesvederlaget i Amagerbanken væsentligt over niveauet i Finansiel Stabilitets egne retningslinjer. Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitet fremover bør sikre, at kontrakter med direktører og vederlag til bestyrelser fra overtagne pengeinstitutter genforhandles, så løn og vederlag overholder statens og Finansiel Stabilitets retningslinjer og fastsættes under hensyn til sparsommelighed.” Af side 27 fremgår blandt andet følgende: ”Direktørlønnen i Amagerbanken lå frem til udgangen af marts 2012 blandt de højeste sammenlignet med en række statslige aktieselskaber. Først i efteråret 2011 søgte Finansiel Stabilitet at genforhandle lønnen. Finansiel Stabilitet har siden opsagt direktøren med udgangen af marts 2012.” Af side 31 fremgår blandt andet følgende: ”Finansiel Stabilitet overtog i februar 2011 Amagerbanken efter bankpakke III. Efter lovgivningen om Bankpakke III var Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at overtage direktøren med de rettigheder og forpligtelser, som banken og direktøren havde aftalt i kontrakten. Finansiel Stabilitet valgte dog – med en mindre justering – at tiltræde den indgåede kontrakt med en løn på 6 mio. kr. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet ville genforhandle løn til direktøren og vederlag til bestyrelsen i Amagerbanken, efter at selskabet overtog banken. Finansiel Stabilitet har i december 2011 redegjort for direktørens lønforhold over for Erhvervs- og Vækstministeriet og oplyst, at selskabet først påbegyndte forhandlinger om løn hen mod slutningen af 2011. Finansiel Stabilitet har desuden oplyst, at parterne ikke kunne blive enige om lønforholdene, og at direktøren derfor blev opsagt fra udgangen af marts 2012 med en godtgørelse på 3 måneders løn. Erhvervs- og Vækstministeriet har kritiseret Finansiel Stabilitet for ikke hurtigere at have genforhandlet direktørens løn. Ministeriet har desuden bedt Finansiel Stabilitet redegøre for, hvordan selskabet vil undgå lignende tilfælde [..]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Forsidehistorien den 2. oktober 2014 [Klager] har blandt andet anført, at det ikke er korrekt, at han ”trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” . En sådan adfærd ville være både kritisabel, omstødelig og muligt strafværdig. Læseren forledes til at tro, at han har hævet en opsparet kapital og ikke sin løn, uagtet der på intet tidspunkt har været tale om, at han har indsat eller opsparet en ”formue” i Amagerbanken. Den samme ukorrekte oplysning gentages i teksten under beskrivelsen af hans forhold, hvor den misbruges til at tegne et billede af, at han ”i sin bankkarriere flere gange har været i kritisk søgelys. Nu kommer det frem, at han som direktør i Amagerbanken hævede op mod en halv million kroner i tiden op til bankens krak”. Såfremt Jyllands-Posten ønskede at anvende ordet ”formue”, burde avisen have præciseret, at der var tale om, at [Klager] havde hævet sin løn. Tidspunktet for hævningen beskrives som ”op til kollaps” og ”de sidste måneder op til bankens krak” . Det har den logiske forklaring, at det ikke er muligt at hæve sin løn, før den er gået ind på kontoen. Netop det forhold, at der var tale om hævninger af løn og ikke ”formue”, har været afgørende for kurators og Finanstilsynets henlæggelse af sagen. Jyllands-Posten tegner på denne måde et urigtigt billede af en krænkende og agtelsesforringende handling, i særlig grad ved at indflette bestyrelsesmedlemmets omstødelses- og bødesag i omtalen af ham. Det gentages tilmed dagen efter, stadig uden at det nævnes, at der var tale om løn. Artikel og billede den 2. oktober 2014, side fire og fem Læseren får det urigtige indtryk, at overskriften ”Hård kritik af straf i sag om Amagerbanken” vedrører personen på det store billede umiddelbart ved siden af artiklen, da der i artikeloverskriften ikke er nævnt noget navn. Artiklen og det store billede har som forudsætning, at artiklen på forsiden er korrekt. Læseren skal med forsideartiklen som baggrund præsenteres for de andre gange [Klager] i sin bankkarriere har været i kritisk søgelys – i artiklen står, at det langt fra er første gang. I beskrivelsen af [Klager]s bankkarriere nævnes Jydekompagniet. [Klager] omtales som formand for Jydekompagniet, hvilket Jyllands-Posten dog sidenhen har berigtiget. Jydekompagniet var et kontroversielt selskab, og Jyllands-Posten nævner det alene, fordi det hos mange huskes som negativt. Jyllands-Posten bruger cirka en tredjedel af spaltepladsen på at beskrive, hvor [Klager] befandt sig fem år, før han påbegyndte sin bankkarriere i Midtbank. Om hans til- og fratræden skriver Jyllands-Posten blandt andet ”[…] årsløn på lige under 6 mio. kr., som han havde arvet fra forgængeren […]”. Da Finansiel Stabilitet overtog banken, blev [Klager] også pålagt det ”dobbelte” ansvar og arbejde, idet han skulle fungere som enedirektør i modsætning til tidligere, hvor der var to. I sin iver efter at tegne et grisk billede glemmer Jyllands-Posten den halve historie. Vedrørende hans ansættelse og fratræden som direktør skriver Jyllands-Posten, at det ”startede med et kup og sluttede med et slagsmål om penge”. Det er også ukorrekt. Allerede i efteråret 2011 stod det klart, at der efter regnskabsaflæggelsen ultimo marts 2012 grundet solid og god afvikling ville være en væsentlig anden arbejdsbyrde og behov for hans særlige kompetencer. Han blev derfor af bankens bestyrelsesformand tilbudt at fortsætte med en lavere løn, der passede til det fremadrettede arbejde. Han takkede nej til dette tilbud, og i god ro og orden lavede han sammen med bestyrelsesformanden en fratrædelsesaftale inden for kontraktens rammer med fratræden ultimo marts 2012 efter regnskabsaflæggelsen. Den af Finansiel Stabilitet indsatte bestyrelse godkendte enstemmigt fratrædelsesaftalen på samme måde, som den havde godkendt ansættelseskontrakten. Det er således ukorrekt at beskrive direktøransættelsen som et ”kup” og tilblivelsen af fratrædelsesaftalen som et ”slagsmål”. [Klager] har heller ikke forhandlet fratrædelsesaftalens indgåelse med Finansiel Stabilitet, som Jyllands-Posten skriver. Rigsrevisionens påtale overfor Finansiel Stabilitet har intet med [Klager]s fratræden at gøre. Rigsrevisionen rettede i sin rapport ingen kritik mod Finansiel Stabilitet eller [Klager] personligt, og der var ingen sammenhæng mellem hans fratrædelsesaftale i 2011 og den senere fremkomne rapport fra Rigsrevisionen 2012. Intet i Rigsrevisionens rapport har noget med [Klager]s bankkarriere at gøre. Rigsrevisionen anførte i rapporten, at ”[…] Finansiel Stabilitet ved hver pengeinstitutovertagelse bør genforhandle direktørlønnen […]” , hvilket dog ikke kan tolkes som ”skarp kritik”. Det centrale var dog, at Rigsrevisionen intet bebrejdede [Klager]. Den første og eneste kritiske sag, hvilket var en belastende og ubehagelig sag, var Midtbank-sagen. Pressen var ofte præget af manglende indsigt om egne ”egne aktier” og tilbagekøbsprogrammer og kørte ofte sagen som egen vinding. Det var nemmere at skrive og kunne skabe forargelse. Først da en enstemmig Højesteret i den frifindende dom konstaterede, at der ikke var tale om uhæderlige forhold, faldt der ro på sagen i medierne, og tavlen burde have været vasket ren, men ikke hos Jyllands-Posten. Jyllands-Posten fortæller ukorrekt sine læsere, at han ”blev anklaget for at have handlet ulovligt i forbindelse med” Handelsbankens køb. Han blev dog netop ikke anklaget for at handle, men derimod fordi han havde indstillet til bestyrelsen, at den lod banken købe de tilbudte aktier tilbage i overensstemmelse med et allerede i bestyrelsen besluttet tilbagekøbsprogram og i henhold til en forkøbsret. Det var således banken, som handlede. Der var ikke tale om nogen form for personlig vinding, men alene bankens køb af egne aktier. Hvilket selvsagt var centralt for Højesteret. Ukorrekt og belastende omtale kunne være undgået, hvis Jyllands-Posten havde forelagt ham artiklen til udtalelse, jf. pkt. A.3. i de vejledende regler for god presseskik. Forelæggelse [Klager] blev den 1. oktober 2014 kl. 15.10 kontaktet af Jyl­lands-Posten og udtalte sig som citeret i artiklen, idet han ikke ville kommentere på Jyllands-Postens oplysninger om, hvad hans løn var brugt til. Dette var ikke et offentligt anliggende. På trods heraf fandt Jyllands-Posten det både rimeligt og relevant at omtale prisen på [Klager]s søns bolig. Efterfølgende forsøgte [Klager] at komme i telefo­nisk kontakt med Jyllands-Posten for at følge op på en mail-korrespon­dance. Da dette ikke var muligt, skrev han en mail, som blev besvaret med et ”tomt” svar. Artiklen den 3. oktober 2014 [Klager] har anført, at han slet ikke burde have været nævnt i sammenhæng med de øvrige personer i artiklen. Han har intet betalt tilbage til banken. Han er heller ikke blevet ramt af omstødelse som de to andre, endsige blevet pålagt en større bøde for forholdet. Der har ingen kritik været af hans adfærd hverken fra kurator eller fra Finanstilsynet. Jyllands-Posten forholder igen bevidst læserne den oplysning, at de penge han trak ud af Amagerbanken, var hans løn. Genmæle [Klager] har anmodet Jyllands-Posten om genmæle, men har fået afslag herpå. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har kun på ét enkelt punkt skrevet en forkert oplysning, nemlig at [Klager] skulle have været formand for Jydekompagniet. [Klager] var menigt bestyrelsesmedlem. Fejlen blev rettet på avisens sædvanlige plads til rettelser den 8. oktober 2014. Alle [Klager]s øvrige punkter handler om vurderinger og fortolkninger, hvor klageren indlæser oplysninger og beskyldninger, som der ikke er belæg for i teksten. Forsidehistorien den 2. oktober 2014 [Klager] har anført, at historien drejer sig om hans løn, og at der ikke er belæg for udtrykket formue. Om en halv million kroner kan betegnes som formue eller ikke, kan diskuteres, men udtrykket er i overskriften anvendt i almindelig, folkelig betydning, og der kan i den forbindelse ikke være nogen tvivl om, at en halv million kroner er en formue. Det drejer sig om bankens direktør, som dels må have besiddet en mere præcis viden om bankens situation end de almindelige bankkunder, dels kan have haft en særlig interesse i at få pengene ud af banken i tide, fordi han ikke er omfattet af den for almindelige kunder gældende indskydergaranti. Artikel og billede den 2. oktober 2014, side fire og fem [Klager] har anført, at hans engagement med Jydekompagniet sluttede fem år før hans engagement med bankverden, men denne oplysning er irrelevant, da Jyllands-Posten intet sted hævder nogen samtidighed mellem de to engagementer. Det er relevant at omtale [Klager]s relation til Jydekompagniet i forbindelse med beskrivelsen af hans bankkarriere. [Klager] var bestyrelsesmedlem i Jydekompagniet, der gav Midtbank så store tab, at banken var tæt på at krakke. Udtrykket ”kup” er ikke nogen foreningsretligt fast defineret term, men udtrykket blev i lighed med udtryk som krigserklæring, udrensning og magtkamp i pressens omtale livligt anvendt i forbindelse med magtskiftet i Amagerbanken i 2010. [Person C] var presset til at gå, fordi hans bestyrelse faldt. Derfor forhandlede han i sidste øjeblik en aftrædelsesordning med den kuppede bestyrelse. Brændstrup såvel som bestyrelsen som pressen opfattede hele seancen som resultatet af et ”kup”. Det påstås intet sted i avisens reportage, at [Klager] har forhandlet løn med Finansiel Stabilitet, men Jyllands-Posten kunne uden at have kompromitteret sandheden have skrevet det, Rigsrevisionen i sin beretning fra 2012 skriver: ”Først i efteråret 2011 søgte Finansiel Stabilitet at genforhandle lønnen. Finansiel Stabilitet har siden opsagt direktøren med udgangen af marts 2012.” Om en kritik er skarp eller ej, beror på en vurdering, men der må siges at være belæg for udtrykket, når Rigsrevisionen hele tre gange i sin beretning fra maj 2012 fremhæver netop direktørlønnen i Amagerbanken som værende alt for høj og samtidig bemærker, at direktøren er opsagt (fyret) af Finansiel Stabilitet med udgangen af marts 2012. Rigsrevisionens rapport med den første kritik såvel som en række andre kritiske røster om [Klager]s aflønning, herunder fra erhvervsministeren og statsrevisorernes formand, falder mindre end to måneder efter [Klager]s afgang. Der var tale om en proces, der løb over en længere periode, som udmundede i blandt andet en rapport fra Rigsrevisionen, som blev offentliggjort halvanden måned efter den dato, hvor [Klager] var afsat (fyret) af Finansiel Stabilitet. Det er derfor tydeligt, at der er belæg for nævnte tidsformulering, især da der er en klar sammenhæng med kritikken og [Klager]s afgang. Det er et faktum, at [Klager] blev ”anklaget for at have handlet ulovligt…”, og det oplyses loyalt, at både landsret og Højesteret frifandt de anklagede i modsætning til byretten. Der er ikke lavet et fortegnet billede af klageren. Samtlige oplysninger er faktuelt, ubestridt korrekte, og i den udstrækning der er offentliggjort oplysninger, som ud fra en meget følsom definition kunne betragtes som krænkende eller agtelsesforringende, er de i særlig grad efterprøvet ved forelæggelse for klageren, ligesom han har haft lejlighed til at forholde sig til dem og udtale sig om dem, hvad der da også fremgår af avisens reportager. Artiklen den 3. oktober 2014 Den eneste omtale af [Klager]s hævninger den 3. oktober var i en faktaboks til en artikel om, at formandens advokatfirma trak penge ud af banken umiddelbart inden krakket. Alle insideres transaktioner i denne sag har været i fokus. Tre centrale anonyme kilder havde således over for Jyllands-Posten bekræftet/fortalt, at man havde haft fokus på [Klager]s hævninger. Det gælder såvel hos Finanstilsynet som kurator. Jyllands-Posten fik i den forbindelse en orientering fra en central kilde om, at man havde en forklaring fra klageren om, at han havde hævet et stort beløb for at kunne hjælpe en søn med et lejlighedskøb. Derfor lod man sagen ligge. Forelæggelse Som det fremgår af artiklen, har [Klager] haft lejlighed til at forholde sig til og kommentere oplysningerne. På trods af at Jyllands-Posten henvendte sig til [Klager] den 1. oktober 2014 kl. 15.10 og dermed i god tid inden deadline, vendte [Klager] først tilbage til Jyllands-Posten med supplerende holdninger pr. mail den samme dag kl. 22.07 – altså efter avisens deadline. [Klager] ringede til journalistens arbejdstelefon kl. 20.57 og altså mere end en time efter, journalisten var gået hjem og 42 minutter efter den ultimative deadline for Jyllands-Postens erhvervstillæg. På det tidspunkt var der ingen til stede på erhvervsredaktionen i København, hverken på den dag eller nogen anden dag. Journalisten kunne derfor ikke se, at [Klager] havde ringet, da han den næste dag kl. 9 mødte på arbejde og så det ubesvarede opkald. Inden da havde journalisten kl. 6.47 svaret fyldestgørende på [Klager]s mail fra dagen før. Svaret på den mail indløb kl. 8.15, hvor [Klager] afsluttede mailen med kommentaren ”Aktuelt er min lyst til at tale med dig ikke stor”. Det er ikke korrekt, når [Klager] anfører, at oplysningerne i portrættet på side fem burde være forelagt ham. Der ligger i de vejledende presseetiske regler intet krav om, at oplysningerne i et avisportræt forlods skal forelægges den portrætterede, og det er end ikke sandsynliggjort, at avisens medarbejdere ikke skulle have udvist kritik over for nyhedskilderne. Genmæle [Klager]s genmæleanmodning opfylder hverken medieansvarslovens formkrav eller indeholder sådanne faktuelle, potentielt skadelige oplysninger, at avisen har haft pligt til at optage det. I overensstemmelse med avisens praksis og tradition for en fri og bred debat har [Klager] fået tilbud om at formulere sine synspunkter i et debatindlæg, hvilket han dog ikke har ønsket. Ligeledes har Jyllands-Posten samme morgen som artiklerne blev bragt tilbudt at bringe en artikel med et interview med [Klager] om hans syn på tiden op til bankens krak. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. jf. punkt A.1, A.2 og A.3. Forsidehistorien – brug af ordet ”formue” i rubrikken Indledningsvis bemærkes, at det ikke for Pressenævnet foreligger oplyst præcist hvilket beløb, [Klager] trak ud af Amagerbanken før bankens krak. Nævnet lægger på grundlag af parternes oplysninger til grund, at de hævninger i Amagerbanken, som [Klager] foretog i perioden op til bankens krak, alene drejede sig om udtræk af hans løn, og at hverken Finanstilsynet eller kurator har fundet, at der var tale om kritisable dispositioner. Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] først blev ansat som direktør i banken få måneder før bankens kollaps. Det er Pressenævnets opfattelse, at Jyllands-Posten ved at anvende ordet ”formue” i overskriften: ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” uden at uddybe – heller ikke i brødteksten – at der alene var tale om udtræk af løn, kan bibringe læseren den opfattelse, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten herfor. Artikel og billede side fire og fem [Klager] har anført, at læseren kan forledes til at tro, at overskriften ”hård kritik af straf i sag om Amagerbanken” har sammenhæng med hans person, da Jyllands-Posten har indsat et foto af ham ved siden af artiklen. [Klager]s navn er alene nævnt i teksten til billedet og ikke i teksten i artiklen. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for opsætningen. Omtale af firmaet Jydekompagniet Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] var bestyrelsesmedlem i Jydekompagniet. Det var derfor ikke ukorrekt at omtale Jydekompagniet som en virksomhed, [Klager] har været en del af tidligere i hans karriere. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for at have omtalt Jydekompagniet. Pressenævnet bemærker, at Jyllands-Posten den 8. oktober 2014 har berigtiget en oplysning om, at [Klager] var formand for bestyrelsen. Omtale af [Klager]s ansættelsesforhold mv. som direktør for Amagerbanken Pressenævnet finder, at udtrykkene ”kup”, ”slagsmål” og ”skarp kritik” må anses for udtryk for Jyllands-Postens vurdering af ansættelsesforløbet for [Klager], blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens beretning fra maj 2012, særligt siderne 27 og 31. Det fremgår blandt andet af disse sider, at ”direktørlønnen i Amagerbanken frem til udgangen af marts 2012 lå blandt det højeste sammenlignet med en række private pengeinstitutter”, og at ”Erhvervs- og Vækstministeriet har kritiseret Finansiel Stabilitet for ikke hurtigere at have genforhandlet direktørens løn”, ligesom det fremgår, at ”Finansiel Stabilitet oplyste, at parterne ikke kunne blive enige om lønforholdene, og at direktøren derfor blev opsagt fra udgangen af marts 2012 med en godtgørelse på 3 måneders løn.” Da Jyllands-Posten ikke ses i øvrigt at have bragt urigtige oplysninger i artiklen, udtaler nævnet ikke kritik. Omtale af ”Midtbank-sagen” (Ugeskriftet for Retsvæsen 2005, side 984) Pressenævnet lægger på grundlag af parternes oplysninger til grund, at [Klager] var anklaget for i fællesskab med andre fra bankens ledelse at have tilbagekøbt Midtbank-aktier, uagtet at de på tidspunktet besad intern viden, idet de besad viden om forhandlinger mellem Midtbank og den svenske Handelsbanken. Pressenævnet finder det derfor ikke forkert, når Jyllands-Posten i artiklen skriver, at [Klager] var anklaget for at have handlet ulovligt i forbindelse med opkøbet af Midtbank-aktierne. Jyllands-Posten skriver ikke i artiklen, at [Klager] skulle have handlet med aktierne personligt, ligesom avisen heller ikke skriver, at de handlinger [Klager] var tiltalt for, var med personlig vinding for øje. Endelig skriver Jyllands-Posten, at både landsret og Højesteret frifandt samtlige tiltalte og gengiver [Klager]s reaktion på frifindelsen. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten har gengivet dommen på loyal vis og udtaler herefter ikke kritik af avisen. Artiklen af 3. oktober 2014 [Klager] omtales i faktaboksens overskrift som en af tre ”insidere” i Amagerbanken. Oplysningerne i boksen er en opsummering af de oplysninger, som Jyllands-Posten har bragt i de øvrige artikler i artikelrækken. Uanset at det i faktaboksen vedrørende [Klager] oplyses, at udtrækket af ”betydelige midler i tiden op til krakket i februar 2011” ikke fik konsekvenser for [Klager], finder nævnet det kritisabelt, at Jyllands-Posten ikke samtidig oplyste, at der alene var tale om, at [Klager] alene hævede sin løn i Amagerbanken. Som tidligere udtalt finder nævnet, at læseren hermed kan forledes til at tro, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. Forelæggelse Nævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at Jyllands-Posten telefonisk kontaktede [Klager] den 1. oktober 2014 kl. 15.10, og at [Klager] på det tidspunkt udtalte sig som citeret i forsideartiklen den 2. oktober 2014. Herudover lægger nævnet til grund, at [Klager] forsøgte at ringe til Jyllands-Posten kl. 20.57 samme aften. Telefonen blev dog ikke taget, da journalisten var gået hjem. Det var endvidere efter den ultimative deadline for Jyllands-Postens erhvervstillæg. Herudover var parterne i dialog pr. mail, hvorunder Jyllands-Posten bl.a. oplyste, at man gerne ville tage en fornyet drøftelse og gerne ville bringe yderligere en artikel om [Klager]s syn på tiden op til Amagerbankens krak. Pressenævnet finder på den baggrund, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge sagen for [Klager] og bemærker, at Jyllands-Posten ikke havde pligt til at forelægge artiklerne i deres fulde form for [Klager] inden offentliggørelsen. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] trak formue ud af Amagerbanken op til kollapset er en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. [Klager] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten og jyllands-posten.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten [underrubrik] I en artikelserie om Amagerbanken fremstår det, som om direktøren trak en formue ud af banken, men det var alene hans løn, han trak ud [tekst] ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps”, skrev Jyllands-Posten. Den formue, Jyllands-Posten nævnte, var alene direktørens løn. Ved at bruge ordet formue i stedet for løn kunne læserne tro, at direktøren anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud i tide, inden banken kollapsede. Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for at vildlede læserne. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på forsiden. Pressenævnet bemærker endvidere, at kritikken skal bringes som en særskilt nyhed på netavisen. Afgjort den 20. januar 2015

Versioner

1. 2015-01-22