Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9031@2015-01-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00726

Resumé Misvisende overskrift Politiken skrev ”TDC bad Luxembourg om hjælp til at slippe for at blive beskattet i Danmark”. Det var imidlertid ikke TDC, men TDCs hovedaktionær, der indgik skatteaftalerne med Luxembourg. Pressenævnet kritiserer Politiken for ikke at skelne. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at vurdere de selskabs- og skatteretlige spørgsmål i sagen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.5. Rubrikken Pressenævnet har lagt til grund, at klagen er koncentreret om det isolerede forhold, at den påklagede rubrik læses som om, at TDC egenhændigt opsøgte skattemyndighederne i Luxembourg, hvilket ifølge det oplyste ikke var tilfældet. Det er ubestridt af parterne i sagen, at NTC som hovedaktionær hyrede PWC til at varetage skatteaftalen i Luxembourg. NTC må således anses for at have været den handlende virksomhed i forbindelse med skatteaftalen med Luxembourg. Pressenævnet skal bemærke, at der i betragtning af erhvervslivets indflydelse på samfunds- og erhvervsudviklingen er en betydelig interesse i mediedækning, selvom den ud fra virksomhedernes synsvinkel må anses for negativ omtale. Af samme grund må aktørerne i erhvervslivet i højere grad end almindelige privatpersoner tåle at være underkastet mediernes vurdering. Det fremgår af artiklen, at TDC ikke egenhændigt kontaktede skattemyndighederne i Luxembourg. Det fremgår videre, at NTC som hovedaktionær i TDC har disponeret over de udbytter, som NTC opnåede gennem sine aktieposter i TDC, hvorfor TDCs selskabsskat ikke blev direkte påvirket af NTCs aftale med Luxembourg. Konsekvensen af aftalen med Luxembourg blev derimod, at NTC betalte en lavere udbytteskat i Danmark. Pressenævnet finder, at der burde sondres mellem de to forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige aktionærer i TDC, herunder ATP, ikke opnåede skattemæssige fordele ved aftalen med Luxembourg. Pressenævnet finder således i lighed med det af TDC anførte, at en læser ud fra rubrikkens tekst fejlagtigt har kunnet konkludere, at TDC ikke betaler selskabsskat i Danmark, hvilket ifølge det i artiklen oplyste ikke var tilfældet. Pressenævnet finder derfor, at rubrikken er misvisende, idet der ikke er dækning for rubrikkens indhold i brødteksten. Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Politiken for ikke at have præciseret aktørerne i sagen mere præcist. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Ifølge lovens § 38, stk. 2, kan genmælet af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle. Ifølge det oplyste var det hovedaktionæren, der opnåede skattemæssige fordele i forhold til betalingen af udbytteskat i Danmark, ikke TDC. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at TDC har opnået skattemæssige fordele gennem skatteaftalen med Luxembourg er af faktisk karakter, som er egnet til at påføre TDC skade. TDC er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet hermed den ansvarshavende redaktør af Politiken og politiken.dk at offentliggøre følgende tekst: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Politiken [underrubrik] Politiken bragte den 6. november 2014 overskriften TDC bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat i Danmark. Overskriften er misvisende. [tekst] Det var ikke TDC, men hovedaktionæren i TDC, Nordic Telephone Company, som indgik skatteaftaler med Luxembourg. Pressenævnet kritiserer Politiken for den misvisende overskrift. Pressenævnet har pålagt Politiken at bringe denne meddelelse.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat findes på hjemmesiden. Pressenævnet bemærker endvidere, at nyheden skal bringes som en selvstændig nyhed på netavisen.

TDC A/S (herefter TDC) har klaget over en rubrik til en artikel bragt i Politiken og på politiken.dk den 6. november 2014. TDC har endvidere klaget over Politikens afslag på at bringe et genmæle. 1 Sagsfremstilling Den 6. november 2014 bragte Politiken og politiken.dk en artikel med rubrikken ”TDC bad Luxembourg om hjælp til at slippe for at blive beskattet i Danmark” . Af underrubrikken fremgik teksten: ”Ejerne bag Danmarks største teleselskab, TDC, gik til Luxembourg for at få en ny hemmelig aftale, da deres første Luxembourg finte blev standset af Folketinget”. Af artiklens brødtekst fremgik følgende: ”Det mest tydelige eksempel af alle på, at Luxembourg med åbne øjne hjælper multinationale selskaber med at omgå skatteregler i andre EU-lande, er dansk. Da ejerne bag TDC i 2008 risikerede at skulle betale mere i skat i Danmark, fordi Folketinget enstemmigt havde ændret reglerne, gik de til skattemyndighederne i Luxembourg. »Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, skrev de til skattevæsenet i Luxembourg. Derefter fulgte en beskrivelse af, hvordan TDC-ejernes skatterådgivere fra revisionsfirmaet PwC forestillede sig, at TDC kunne håndtere de nye danske regler. De afslørende detaljer fremgår af de hemmelige skattedokumenter fra PwC i Luxembourg, som Politiken har. I dag vil ingen af de ansvarlige bag manøvrerne udtale sig om de systematiske bestræbelser på at sende Danmarks største teleselskabs værdier og overskud væk fra høj skat i Danmark til næsten ingen skat i selskaber i Luxembourg. »Alt det der vidste jeg intet om«, siger tidligere finansminister Henning Dyremose, som var administrerende direktør og senere bestyrelsesformand i TDC i første del af kapitalfondenes ejerperiode. Politiken har været i kontakt med de fem kapitalfondes daværende medlemmer af TDC's bestyrelse. Ingen af dem vil svare på spørgsmål om skattemanøvrerne i Luxembourg eller begrunde, hvorfor de ikke vil tale om emnet. Investorer i skattely Det var verdens næststørste kapitalfondsovertagelse, da fondene i januar 2006 købte kontrollen over Danmarks største teleselskab, TDC, for 67 milliarder kroner. Bag de fem fonde - Blackstone, Permira, Providence, Apax og KKR - fandtes de virkelige investorer: 56 selskaber, hvoraf de 39 havde adresser i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Investorerne ønskede ikke at aflevere mere end højst nødvendigt til skattevæsenet af den gevinst, de regnede med at score på TDC. Derfor købte de det danske teleselskab gennem et sindrigt system af selskaber i Luxembourg og Danmark - og skaffede sig 26. maj 2006 en aftale med Luxembourgs skattemyndigheder. Aftalen handlede om at få TDC's værdier og overskud væk fra skattevæsenet i Danmark og ind i selskaber i Luxembourg, hvor den hemmelige aftale med myndighederne sikrede en skånsom behandling. Resultat: Hvor TDC året før overtagelsen var skatteyder i milliardklassen i Danmark, blev selskabet nulskatteyder i 2006, da kapitalfondene havde overtaget, viser dokumenter fra børsen i New York, hvor TDC var noteret. Aftalen med myndighederne i Luxembourg handlede blandt andet om, at kapitalfondene fra et af deres egne selskaber i Luxembourg gav et milliardstort lån til det danske køberselskab - ikke som et almindeligt lån, men et såkaldt hybridlån. Skat af 0,03 procent De er smarte: I Danmark blev de betragtet som lån, så de renter, der blev betalt til Luxembourg, kunne trækkes fra i skat. Men i Luxembourg blev pengene fra Danmark betragtet som udbytte på indskudt egenkapital, og aftalen med Luxembourg betød, at blot 0,03 procent af betalingerne skulle beskattes der. Alene den manøvre, som reelt blot flyttede penge rundt mellem kapitalfondenes egne selskaber, skaffede ifølge de officielle regnskaber TDC et skattefradrag i Danmark på mellem 1 og 2 milliarder kroner. Skattevæsenet i Danmark fik øje på fidusen, som også andre end TDC's ejere benyttede, og et enstemmigt Folketing vedtog i 2007 en lovændring, som skulle sætte en stopper for den. Den nye regel var enkel: Hvis modtagerlandet - i TDC's tilfælde Luxembourg - betragtede betalingerne fra Danmark som udbytte, ville Skat i Danmark gøre det samme. Ud over at TDC's ejere ikke længere kunne trække betalingerne til Luxembourg fra i skat, ville Skat i TDC's tilfælde også overveje at tilbageholde 28 procent i udbytteskat. Normalt kan man udbetale udbytter skattefrit fra et EU-land til et andet, her fra Danmark til Luxembourg. Men TDC's ejerselskaber i Luxembourg var ikke de rigtige ejere, vurderede Skat, men blot proformaselskaber, som pengene strømmede igennem. De rigtige ejere havde adresser uden for EU, mange af dem i skattely som Cayman Islands og Guernsey. Derfor overvejede Skat at tilbageholde skat af pengene, før de forlod Danmark, da der ikke var udsigt til, at pengene ville blive beskattet på deres videre færd ud i verden. »Her står det så sort på hvidt« Derfor vendte kapitalfondene tilbage til skattevæsenet i Luxembourg: Aftalen skulle justeres, fordi »Skat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved vores rentefradrag«, og »vi risikerer, at der bliver tilbageholdt skat af vores rentebetalinger«, fremgår det af det lækkede dokument. Lækagen af hemmelige skattedokumenter rummer ikke indholdet af den ændrede aftale fra juli 2008, men alene forsiden, som forklarer, at formålet var at komme uden om de nye regler i Danmark. Teksten er afslørende, mener Niels Johannesen, lektor i økonomi ved Københavns Universitet og skatteekspert: »Skattemyndighederne i Luxembourg kan ikke have været i tvivl om, hvad de foretog sig her. Det er meget slående. Det er implicit i logikken, at Luxembourg hjælper store selskaber med at spare skatter andre steder i verden. Og her står det så sort på hvidt«, siger han. Skatteminister Benny Engelbrecht udbryder spontant et »hold da op!«, da Politiken viser ham dokumentet, hvor PwC foreslår myndighederne i Luxembourg et modtræk mod den danske lovændring: »Det er jo ret vildt. Et er, hvis man kan forhandle om en eller anden form for skatteaftale, og når man så har placeret virksomheden, er det det, der gælder. Men hvis man så oven i købet kan komme og sige: Hov, nu skete der noget i et andet land, kan vi forhandle igen? Hvis jeg forstår det her ret, er de jo virkelig ude på tynd is«, siger skatteministeren. Mens de fem kapitalfonde ejede TDC, fjernede de mange af teleselskabets værdier. Et udbytte på 43 milliarder kroner blev taget op af TDC's kasse for at betale en del af den gæld, investorerne havde stiftet for at købe TDC. Flere milliarder blev skaffet ved at sælge selskaber uden for Norden fra. Og fra 2010 begyndte kapitalfondene så at sælge aktierne i TDC igen. Forinden holdt fondenes skatterådgivere fra PwC i løbet af efteråret og vinteren 2009 fire møder med skattevæsenet i Luxembourg for at aftale, hvordan salget kunne udløse mindst mulig beskatning. Aftalen, 'Project Mermaid - Restructuring and exit Angel structure', er dateret 1. juni 2010. Konstruktionen var ikke for børn: Selskaberne bag det danske teleselskab udvekslede aktier, blev fusioneret over landegrænser og likvideret i et forløb så indviklet, at revisorerne tegnede faserne op i fem selvstændige diagrammer for at gøre det forståeligt. Resultatet var gunstigt for TDC's sælgere: Den 37 sider lange tekst slår 29 gange fast, at en fortjeneste i forbindelse med afviklingen er fritaget for skat, eller at en omkostning kan trækkes fra i skat. Det er ikke muligt for udenforstående at opgøre præcist, hvor meget de fem kapitalfondes investorer tjente på at eje TDC. I slutningen af 2010 havde de ifølge Jyllands-Posten gennem udbytter og salg af aktier hentet 69 milliarder kroner, altså mere end de 67 milliarder kroner, de betalte for TDC i 2006 - og ejede da stadig 33 procent af aktierne. De er siden blev solgt i flere portioner - senest da KKR solgte sine sidste aktier for 4,1 milliard kroner i september 2013. Hvor mange skattekroner der blev ført ud af Danmark i kraft af aftalerne med myndighederne i Luxembourg, vides ikke. Men forløbet illustrerer, at TDC's daværende ejere var parate til at gå langt for at undgå at betale skat. Et af kapitalfondens danske selskaber, Nordic Telephone Company Holding, formulerede det sådan i sit regnskab for 2008: »TDC fører en aktiv skattepolitik og vurderer eventuelle skattefordele mod eventuelle omkostninger og andre ulemper«.” Af tekstboksen fremgik følgende: ” Politiken undersøger Luxembourg-lækagen” ”548 aftaledokumenter lækket fra revisionsfirmaet PwC afslører for første gang omfanget af hemmelige skatteaftaler i Luxembourg. Landets myndigheder lader multinationale selskaber slippe billigt i skat af fortjenester skabt i andre EU-lande. Disse lande mister store skatteindtægter. Imens er luxembourgerne blevet verdens rigeste. Dokumenterne er lækket til organisationen International Consortium of Investigative Journalists (Icij) via den franske journalist Edouard Perrin fra Premières Lignes Television. 31 medier i 26 lande har haft adgang til lækagen. I Danmark har Politiken og DR Dokumentar samarbejdet. ” Ved et grafisk overblik over blandt andet kapitalfondenes struktur fremgik teksten: ”Fakta: Investering med omveje Da fem kapitalfonde i 2006 overtog det danske teleselskab TDC, skete det via en sindrig konstruktion af selskaber i Luxembourg og Danmark. Formålet var blandt andet at flytte værdier og overskud væk fra høj skat i Danmark til Luxembourg, hvor hemmelige aftaler med myndighederne sikrede en meget lav skat. Konstruktionen i Luxembourg blev ændret flere gange - her som den så ud i 2009, efter ændringer, som skulle imødegå et dansk lovindgreb.” Under artiklen fremgik en artikel med rubrikken ”Bestyrelsesformanden: Skat var ejernes ansvar, ikke mit”. Af underrubrikken fremgik følgende: ”Jeg havde ikke indsigt i, hvad ejerne gjorde i Luxembourg, siger TDC’s bestyrelsesformand.” Af brødteksten fremgik følgende: ”Jeg vil ikke tage stilling, jeg var ikke involveret i det, jeg har ikke nok indsyn i det til at kommentere på det, siger Vagn Sørensen. Han var næstformand for TDC’s bestyrelse fra 2006, da fem kapitalfonde overtog Danmarks største teleselskab, og formand fra 2008 – en post, han stadig har i dag. Dermed deltog han i selskabets øverste ledelse, mens ejerne lavede hemmelige skatteaftaler med skattemyndighederne i Luxembourg for at slippe så billigt som muligt i skat i Danmark. Havde du tanker om det rigtige i at gøre det? Der var jo allerede dengang beskrivelse i medierne af skattemanøvrer, så du vidste i hvert fald noget om det? ”Jeg forholdt mig til noget helt andet. Jeg var hentet ind for at eksekvere en plan, føre TDC fra den nederste fjerdedel i Europa med hensyn til effektivitet, lønsomhed og kundetilfredshed og op til den bedste fjerdedel. Det var mit fokus, og det lykkedes. Den eneste tanke, jeg havde om det andet, var, at jeg var sikker på, at alt foregik på fuldt lovlig vis og med de bedste rådgivere.” Kan man skille det ad, når man sidder som formand for en stor samfundsvigtig virksomhed som TDC? Kan man sige, at det kan godt være, at ejerne gør alle de krumspring, man kan komme i tanke om, for at undgå at betale skat i Danmark, men det er ikke mit bord? Sikker på, at det var lovligt ”Det mener jeg godt, at man kan. Jeg var helt sikker på, at der ikke foregik noget alvorligt. Så koncentrerede jeg mig om min rolle, som var driften og strategien.” [Politiken:] I vidste godt, i hvert fald på overfladen, hvad der foregik - Folketinget ændrede loven for at forhindre noget af det, som foregik blandt andet i TDC? ”Det var vitterligt ikke noget, vi beskæftiger os med, det synes jeg heller ikke, man kan som uafhængig bestyrelse og ledelse. Vi er hentet ind til en given opgave, og den koncentrerer sig ene og alene om selskabet, og vi ville blive kritiseret for det, hvis vi ikke koncentrerede os om det, vi var hentet ind til. TDC er endt med at blive børsnoteret og jeg er stadig formand. Jeg har bare kunnet konstatere, at i en fase havde vi én type ejere, i en anden fase en anden type ejere. Havde jeg ikke påtaget mig opgaven, havde en anden gjort det”. ”TDC gjorde ikke noget” [Politiken:] Man lavede i Danmark en lovændring, som var møntet på blandt andet TDC. De nye dokumenter viser, at derefter gik TDC’s ejere og myndighederne i Luxembourg med åbne øjne ind i forhandlinger, som havde til formål at imødegå den lovændring. Er det i dine øjne o.k. at gøre sådan, hvis man vil være en ordentlig virksomhed? ”Du skal skelne. Det var jo ikke virksomheden TDC, der gjorde noget. Det var interne forhold hos ejerne, det vil jeg ikke tage stilling til. Jeg skal se til, at TDC opfører sig pænt som virksomhed og følger den til enhver tid gældende lovgivning.” [Politiken:] Men det handler jo ikke kun om ejerne, men om TDC’s skattebetaling af de værdier, som TDC skabte i Danmark i den virksomhed, som du er formand for? ”Igen. Det er ejernes skatteforhold, det vedrører: TDC følger den gældende lovgivning så langt, som den strækker sig. Og hvis den bliver ændret, overholder man også den ændrede lovgivning. Jeg har ikke mere at sige til det der. Alle de ændringer og diskussioner er ikke noget, som bestyrelsen eller ledelsen har deltaget i”, siger Vagn Sørensen.” 2 Parternes synspunkter 2.1 TDC’s synspunkter Advokat Christian Fröhlich har på vegne af TDC blandt andet anført, at Politiken den 6. november 2014 bragte en artikel på side 4 med en toprubrik over otte spalter med ordlyden: ”TDC bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat i Danmark” . Samme rubrik blev anvendt, da artiklen blev gjort tilgængelig på netavisen samme dag. Der foreligger efter TDC’s opfattelse en grov fejl, idet TDC aldrig har henvendt sig til myndighederne i Luxembourg med henblik på at opnå en lavere skattebetaling, hvorfor TDC som selskab ikke har indgået skatteaftaler med Luxembourg. Sagen handler om, at TDC’s hovedaktionær, selskabet Nordic Telephone Company ApS (herefter NTC), har lavet en aftale med skattemyndighederne i Luxembourg vedrørende beskatning af udbytter fra TDC’s virksomhed. Denne aftale har således ikke indflydelse på TDC’s betaling af selskabsskat i Danmark, og TDC’s tidligere direktør og daværende bestyrelsesformand, Henning Dyremose, vidste intet om NTC’s aftaler med Luxembourgs myndigheder. TDC har den 6. november 2014 henvendt sig til ”Læsernes redaktør” [Politiken] med anmodning om, at Politiken bragte en korrektion i avisen, og at onlineversionen øjeblikkeligt blev korrigeret. TDC’s anmodning blev afvist af ”Læsernes redaktør” med følgende begrundelse: ”Uanset, hvordan interessenterne valgte at konstruere deres ejerskab, er de eneste realiteter i sagen det overskud, som bliver skabt i TDC – resten er papir- og finanstransaktioner. Derfor er det reelt TDC’s skat, det handler om, og dermed er der efter min opfattelse belæg for at skrive inden for en rubriks snævre rammer, at det er TDC, der går til skattemyndighederne i Luxembourg. Det fremgår tydeligt af både hovedartiklen og af interviewet med Vagn Sørensen, at henvendelsen via den betalte rådgiver PwC [revisions- og konsulentvirksomhed PricewaterhouseCoopers] rent faktisk fandt sted i regi af NTC, der ejede 88 % af TDC. Jeg hæfter mig også ved, at Vagn Sørensen kommer omfattende til orde. Ud fra en samlet vurdering finder jeg derfor, at der ikke er grund til at rette rubrikken. Jeg arbejder uafhængigt af chefredaktionen, men har forstået, at den deler min opfattelse.” Efter TDC’s opfattelse har Politiken overtrådt de vejledende regler for god presseskik ved at anvende en overskrift, der ikke er belæg for samt ved at undlade at berigtige fejlen i den efterfølgende udgave af dagbladet. Der henvises her til punkt A.5 i reglerne for god presseskik. Avisens overskrift er misvisende, fordi den klart indikerer, at det er selskabet og virksomheden TDC, der forsøger at slippe billigere i skat ved at lave en særlig aftale med Luxembourg. Selvom NTC som storaktionær med en aktiemajoritet på ca. 88 % er underlagt regler om koncernregnskab med selskabet TDC er dette på ingen måde tilstrækkeligt til at drage den konklusion, at der er tale om ”papir- og finanstransaktioner”. Aftalen mellem NTC og Luxembourg skete på bestilling og vegne af NTC, ligesom aftaleforholdet mellem NTC og Luxembourg alene havde indflydelse på beskatningen af NTC. Denne sondring er redaktionen klar over, da det korrekt fremgår af underrubrikken: ”Ejerne bag Danmarks største teleselskab, TDC, gik til Luxembourg, da deres første Luxembourg-finte blev standset af Folketinget.” Det stiller store krav til den redaktionelle præcision at udfærdige korrekte rubrikker, når der er tale om komplicerede problemstillinger. Rubrikken er afgørende for den konklusion, som læseren træffer ved læsning af rubrikken. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at de øvrige aktionærers beskatning, heriblandt ATP, ikke blev påvirket af aftalen mellem Luxembourg og NTC. 2.2 Politikens synspunkter Politiken mener, at der er fuld dækning for rubrikken. Det er ukorrekt, når klageren anfører, at henvendelserne til skattemyndighederne i Luxembourg alene angik beskatning af aktieudbyttet hos NTC. Skatteaftalen i Luxembourg vedrørte TDC, fordi TDC er den eneste virksomhed i konstruktionen – alt hvad der ligger over TDC er selskaber uden aktivitet. Alle værdier og al værdiskabelse findes i TDC. Den henvendelse, der er beskrevet i rubrikken, fandt sted i 2008, men tidligere har NTC også henvendt sig til Luxembourg med henblik på at få reduceret TDC’s skattebetaling. Den skat, som TDC betaler, bliver direkte påvirket af den finansieringsmodel, som ejerne har konstrueret. Det er i strid med sandheden, når klageren anfører, at aftalerne med myndighederne i Luxembourg på ingen måde havde til formål at påvirke TDC’s betaling af selskabsskat i Danmark. Det fremgik af underrubrikken og gentagne gange i brødteksten, samt af interviewet med TDC’s bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, at hovedaktionæren NTC i praksis stod for TDC’s kontakt med skattemyndighederne i Luxembourg. Det ville have været direkte misvisende, hvis rubrikken havde givet indtryk af, at det alene handlede om den skattemæssige behandling af NTC’s aktieudbytte. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at vurdere de selskabs- og skatteretlige spørgsmål i sagen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.5. Rubrikken Pressenævnet har lagt til grund, at klagen er koncentreret om det isolerede forhold, at den påklagede rubrik læses som om, at TDC egenhændigt opsøgte skattemyndighederne i Luxembourg, hvilket ifølge det oplyste ikke var tilfældet. Det er ubestridt af parterne i sagen, at NTC som hovedaktionær hyrede PWC til at varetage skatteaftalen i Luxembourg. NTC må således anses for at have været den handlende virksomhed i forbindelse med skatteaftalen med Luxembourg. Pressenævnet skal bemærke, at der i betragtning af erhvervslivets indflydelse på samfunds- og erhvervsudviklingen er en betydelig interesse i mediedækning, selvom den ud fra virksomhedernes synsvinkel må anses for negativ omtale. Af samme grund må aktørerne i erhvervslivet i højere grad end almindelige privatpersoner tåle at være underkastet mediernes vurdering. Det fremgår af artiklen, at TDC ikke egenhændigt kontaktede skattemyndighederne i Luxembourg. Det fremgår videre, at NTC som hovedaktionær i TDC har disponeret over de udbytter, som NTC opnåede gennem sine aktieposter i TDC, hvorfor TDCs selskabsskat ikke blev direkte påvirket af NTCs aftale med Luxembourg. Konsekvensen af aftalen med Luxembourg blev derimod, at NTC betalte en lavere udbytteskat i Danmark. Pressenævnet finder, at der burde sondres mellem de to forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige aktionærer i TDC, herunder ATP, ikke opnåede skattemæssige fordele ved aftalen med Luxembourg. Pressenævnet finder således i lighed med det af TDC anførte, at en læser ud fra rubrikkens tekst fejlagtigt har kunnet konkludere, at TDC ikke betaler selskabsskat i Danmark, hvilket ifølge det i artiklen oplyste ikke var tilfældet. Pressenævnet finder derfor, at rubrikken er misvisende, idet der ikke er dækning for rubrikkens indhold i brødteksten. Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Politiken for ikke at have præciseret aktørerne i sagen mere præcist. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Ifølge lovens § 38, stk. 2, kan genmælet af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle. Ifølge det oplyste var det hovedaktionæren, der opnåede skattemæssige fordele i forhold til betalingen af udbytteskat i Danmark, ikke TDC. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at TDC har opnået skattemæssige fordele gennem skatteaftalen med Luxembourg er af faktisk karakter, som er egnet til at påføre TDC skade. TDC er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet hermed den ansvarshavende redaktør af Politiken og politiken.dk at offentliggøre følgende tekst: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Politiken [underrubrik] Politiken bragte den 6. november 2014 overskriften TDC bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat i Danmark. Overskriften er misvisende. [tekst] Det var ikke TDC, men hovedaktionæren i TDC, Nordic Telephone Company, som indgik skatteaftaler med Luxembourg. Pressenævnet kritiserer Politiken for den misvisende overskrift. Pressenævnet har pålagt Politiken at bringe denne meddelelse.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat findes på hjemmesiden. Pressenævnet bemærker endvidere, at nyheden skal bringes som en selvstændig nyhed på netavisen. Afgjort den 20. januar 2015

Versioner

1. 2015-01-22