Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9037@2015-01-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00735

Resumé Kritik for at omtale børn uden samtykke Se og Hør skrev ”Politiet skræmte [klagers] datter”. Uden forældrenes samtykke omtalte Se & Hør børnene i artiklen. Det er imod de presseetiske regler, og derfor kritiserer Pressenævnet Se og Hør. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. pkt. B.1. Af de vejledende regler for god presseskik fremgår desuden, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkterne C.3 og C.6. Privatlivets fred Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er en i offentligheden kendt person, som tidligere har medvirket i adskillige artikler i blandt andet Se og Hør. Som udgangspunkt er det ikke i offentlighedens interesse, at en person har været tiltalt i en mindre færdselssag. En offentlig person må dog i forhold til andre tåle en mere nærgående og kritisk omtale. Det gælder også i forhold til retssager. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik ved at omtale færdselssagen mod [Klager]. Artikel 1 Det fremgår klart af artiklen, at der er tale om en færdselssag, som omhandlede manglende fastspænding af et barn. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hørs rubrik: [Klager] frikendt i byretten. Derimod er det Pressenævnets opfattelse, at når Se og Hør i underrubrikken og i brødteksten anvender udtrykkene ”kunne i dag forlade Københavns Byret som fri kvinde” og ”fremstillet i Københavns Byret” i sammenhæng, giver det læseren indtryk af, at [Klager] var fængslet før retsmødet, hvilket ikke var tilfældet. Pressenævnet finder derfor grundlag for at udtale kritik af Se og Hør. Artikel 2 Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i sin forklaring til retten omtalte sin afdøde mor. Pressenævnet lægger også til grund, at hendes mor døde i en trafikulykke. På den baggrund finder Pressenævnet ikke, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik ved at bringe den påklagede overskrift, som ikke indeholder ukorrekte oplysninger. Artikel 3 Det er uheldigt, at Se og Hør har fejlfortolket en retsregel. Reglen er dog citeret korrekt, ved at der i artiklen ligeledes står som følger: ”Reglerne er enkle: Hvis man i løbet af tre år får tre klip i kørekortet, så udløser det 3. klip en betinget frakendelse af retten til at køre bil.” Pressenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Se og Hørs omtale af retsreglen. Artikel 4 Se og Hør har i artiklen omtalt [Klager]s børn ved navn samt angivet deres alder. Endvidere har Se og Hør gengivet datterens oplevelse af færdselssagen, som [Klager] afgav forklaring om i retten. Medierne skal tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt i artikler. Man bør få tilladelse fra forældre, før man offentliggør et interview eller lignende med børn, når emnets karakter og barnets alder taler for det. Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, jf. pkt. B.5. Der var i sagen anmodet om navneforbud, og Se og Hør havde ikke fået tilladelse fra forældrene til at omtale børnene i artiklen. Derfor kritiserer Pressenævnet Se og Hør. Artikel 5 Efter Pressenævnets opfattelse fremgår det tydeligt af artiklen, at der er tale om forklaringer afgivet til en dommer under en retssag. Allerede i artiklens underrubrik fremgår det, at udtalelserne er afgivet til en dommer. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hør for at have fået artiklen til at fremstå som et interview. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af seoghoer.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer Se og Hør [underrubrik] I artiklen Politiet skræmte [klagers] datter omtalte Se og Hør klagers børn, uden at forældrene havde givet tilladelse til det [tekst] Politiet stoppede en bilist, fordi der var mistanke om, at et ni-årigt barn ikke var spændt fast. Se og Hør skrev om episoden og offentliggjorde navn og alder på de børn, som var med i bilen. De offentliggjorde også bilistens forklaring i retten om datterens oplevelse af mødet med politiet. Ifølge de presseetiske regler skal medierne tage særligt hensyn til børn. Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at omtale børnene ved navn uden at have fået forældrenes samtykke. I artiklen stod der desuden, at bilisten blev ”fremstillet” i byretten, men kunne forlade den som en ”fri kvinde”. De ord kan give læserne det indtryk, at bilisten havde været anholdt eller varetægtsfængslet, hvilket er forkert. Dette får Se og Hør også kritik for. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Pressenævnet bemærker videre, at kritikken skal bringes som en særskilt nyhed på netavisen.

[Klager] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet over flere artikler på seoghoer.dk samt forsiden på Se og Hør og en tilhørende artikel i bladet den 9. oktober 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Seoghoer.dk bragte den 2. oktober 2014 en artikel med overskriften ”[Klager] frikendt i byretten” [artikel 1], med underrubrikken ”[Klager] kunne i dag forlade Københavns byret som en fri kvinde.” Af artiklen fremgik følgende: ”Det sker, at selv en politibetjents skråsikre udsagn ikke er nok til at få folk dømt. Det nød [Klager] godt af, da hun i dag blev fremstillet i Københavns byret. 45-årige [Klager] var tiltalt for at have kørt bil uden at hendes dengang niårige datter [Datteren] var spændt fast i sikkerhedsselen. Episoden fandt sted kl. 14.10 den 1. december sidste år. [Klager] havde været i Herning med sønnen [Sønnen] og datteren [Datteren]. Begge børn blev spændt fast, da [Klager]s Audi A6 3.0 Avant Quattro trillede mod Sjælland. På vej mod hjemmet i Vedbæk skulle den lille familie forbi et lerbrænderi på Frederiksberg for at hente nogle julegaver. [Klager] vidste ikke hvilket nummer på Gl. Kongevej, lerbrænderiet lå i, så hun bad [Sønnen] om at holde øje med den ene side af gaden, mens hun selv spejdede efter butikken på den anden side af gaden. I midten på bagsidearmlænet sad dengang niårige [Datteren] - behørigt spændt fast i sikkerhedsselen. På grund af sin beskedne højde på omkring 1,30 meter havde [Datteren] for vane at sidde på det midterste sæde, der kunne forhøjes ved hjælp af armlænet. Dermed var hun i stand til at kigge ud af bilens vinduer. Det lykkedes [Klager] at spotte lerbrænderiet og da bilen nåede ned for enden af Gl. Kongevej, ville hun foretage en u-vending for at køre i den modsatte retning, hen til forretningen, så julegaverne kunne afhentes. Samtidig blev [Klager] mødt af en politibil, som aktiverede de blå blink, da hun havde foretaget u-vendingen. [Klager] holdt ind til siden og en betjent dukkede op. - Jeg var vældig ophidset, forklarede juristen [Klager] i retten. [Klager] var sikker på, at hun blev standset på grund af u-vendingen, som blev foretaget på helt lovlig vis. Men betjentene havde set noget helt andet. De var overbeviste om, at [Klager]s datter havde stået op i bilen lige bag forsæderne - uden at være fastspændt. Selv om en af betjentene i retten forsikrede, at [Datteren] ikke var spændt fast under kørslen, så mente dommer Gitte Arildsen, at der manglede beviser. Derfor blev [Klager] frikendt. 14-årige [Sønnen] vidnede i retten sammen med sin nu tiårige lillesøster.” Den 3. oktober bragte seoghoer.dk artiklen ”[Klager] brugte død mor i retten” [artikel 2] med underrubrikken ”Jetset-kvinden [Klager] forklarede i retten, hvorfor man i hendes familie tager brugen af sikkerhedsseler særdeles alvorligt”. Af artiklen fremgik følgende: ”[Klager] brugte sin afdøde mor som indicie, da hun torsdag skulle overbevise dommeren i Københavns byret om, at datteren [Datteren] havde haft sikkerhedssele på, mens de kørte hjem efter en tur i Jylland. - Mine børn får aldrig lov at køre uden sele. Jeg gør det heller aldrig selv, for min mor døde i et trafikuheld, fordi hun ikke havde sele på. Hun fik mast lungerne og lå på hospitalet i 14 dage. Vi har sådan et mantra omkring det, vi er helt perfide omkring seler. Det er utænkeligt, at mine børn ikke har sele på. De har fået tudet ørerne fulde af det, forklarede 45-årige [Klager] i retten. [Klager] var kun halvandet år, da hendes mor [Moderen] en aften i januar 1971 mistede herredømmet over sin grønne sportsvogn og tørnede frontalt ind i en anden bil. [Klager]s svenskfødte mor og hendes far [Faderen] nåede at være gift i seks år. [Klager] blev frikendt i torsdagens retsmøde. Dommeren mente, at der ikke var beviser på, at [Datteren] ikke havde haft sikkerhedsselen spændt under kørslen.” Den 3. oktober 2014 bragte seoghoer.dk også artiklen ”[Klager] kunne have mistet jobbet og kørekortet” [artikel 3], med underrubrikken ”[Klager] har klip nok i kørekortet til, at en dom i gårsdagens retssag ville medføre, at hun havde mistet både kørekort og job” . Af artiklen fremgik følgende: ”Det ville have haft store konsekvenser for [Klager], hvis hun i retsmødet i går, var blevet kendt skyldig. Anklagemyndigheden havde i anklageskriftet lagt op til, at den 45-årige jetsetter og advokat - udover en bøde - skulle fratages kørekortet. Det skyldes, at [Klager] i forvejen havde en stribe klip og dermed en betingelse frakendelse af sin lyserøde chauffør-tilladelse. Reglerne er enkle: Hvis man i løbet af tre år får tre klip i kørekortet, så udløser det 3. klip en betinget frakendelse af retten til at køre bil. Det betyder, at efter et 4. klip må man ikke længere køre bil. Episoden, hvor [Klager] ifølge politiets opfattelse kørte bil uden at datteren [Datteren] havde sikkerhedssele på, fandt sted den 1. december 2013. - Dagen efter skulle jeg starte i et nyt job, og jeg ville ikke kunne varetage jobbet, hvis jeg mistede mit kørekort. Jeg kører meget - jeg skal være i statsforvaltningen, til skilsmissemøder og på byggepladser, forklarede [Klager] i retten, som hun lettet kunne forlade med sit kørekort i dametasken.” Samme dag bragte seoghoer.dk ligeledes artiklen ”Politiet skræmte [Klager]s datter” [artikel 4] med underrubrikken ”[Klager]s lille datter var ude for en traumatisk oplevelse, da politiet dukkede op” . Af artiklen fremgik følgende: Det, som viste sig ikke engang at være et banalt brud på færdselsloven, var ved at udvikle sig til en traumatisk oplevelse for [Klager]s nu 10-årige datter [Datteren]. Det kom frem, da [Klager] torsdag blev fremstillet i Københavns byret - tiltalt for den 1. december 2013 at have kørt bil uden at have [Datteren] spændt fast i bilens sikkerhedssele. [Klager] blev efter en tur til Jylland standset af en politipatrulje på Gl. Kongevej på grænsen mellem København og Frederiksberg. Politibilen havde de blå blink tændt og parkerede bag [Klager]s Audi. - Der samlede sig en kødrand på fortorvet og jeg var meget ophidset og nervøs, fordi jeg dagen efter skulle starte på et nyt job, og jeg kunne ikke varetage mit job uden kørekort, forklarede [Klager], som risikerede at miste kørekortet, hvis hun fik bare et klip mere. Den dengang 9-årige [Datteren], som på det tidspunkt var omkring 130 centimeter høj, havde under kørslen siddet på Audiens brede midterarmlæn, så hun var i stand til at kigge ud af vinduerne. Med i bilen var også [Datteren]s storebror [Sønnen]. - Da jeg så vender mig om og siger "nu kommer politimanden", har hun taget selen af og har gemt sig nede på sædet, forklarede [Klager] i retten. - Da politimanden var gået, vender jeg mig om til hende og siger "Hvad er det du har gjort? Hvordan kunne det falde dig ind? Hvad tænker du på? - Jamen, jeg troede ikke, at jeg måtte sidde oppe på den for politimanden, lød [Datteren]s svar til sin mor. Med "den" mente [Datteren] midterarmlænet i Audien. - Så forklarer hun, at hun har taget selen af, mens jeg har siddet og råbt og skreget, mens vi holdt og ventede på, at politiet skulle komme hen til bilen. [Klager] forklarede i retten, at datteren var meget påvirket af mødet med politiet: - Hun havde det rigtig skidt. Hun begyndte at græde og spurgte politimanden "Vil du slå os ihjel?" På forsiden af Se og Hør nr. 41 den 9. oktober var der i øverste venstre hjørne bragt et billede af [Klager] med teksten ”[KLAGER] – I retten igen” [artikel 5]. Inde i samme blad på side 40 fremgik en artikel med overskriften ”[Klager] i retten KØREKORT I FARE” med underrubrikken ”Mine børn er altid spændt fast, når vi kører bil. Min egen mor døde, fordi hun ikke brugte sele, forklarede [Klager] dommeren” [Klager] kæmpede i sidste uge for sit kørekort i Københavns Byret. Den 45-årige advokat og rød løber-kendis var tiltalt for at have kørt bil uden at have sin på det tidspunkt niårige datter [Datteren] spændt fast i bilens sikkerhedsbælte. - Mine børn får aldrig lov at køre uden sele. Jeg gør det heller aldrig selv, for min mor døde i et trafikuheld, fordi hun ikke havde sele på. Hun fik mast lungerne og lå på hospitalet i 14 dage. Vi har sådan et mantra omkring det, vi er helt perfide omkring seler. Det er utænkeligt, at mine børn ikke har sele på. De har fået tudet ørerne fulde af det, lød det bestemt fra [Klager]. I forvejen havde [Klager] en stribe klip i kørekortet og dermed også en betinget frakendelse. Episoden, som dannede grundlag for tiltalen, fandt sted den 1. december 2013. - Dagen efter skulle jeg starte i et nyt job, og jeg ville ikke kunne varetage jobbet, hvis jeg mistede mit kørekort. Jeg kører meget - jeg skal være i statsforvaltningen, til skilsmissemøder og på byggepladser, forklarede [Klager] i retten. Dommeren havde større tiltro til [Klager]s forklaringer end til politiets observationer, så [Klager] blev pure frikendt.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Artikel 1 Advokat Brian Werner Larsen har på vegne af [Klager] anført, at Se og Hør med artiklens overskrift og følgende citat fremstiller hende på en negativ måde: ”Det sker, at selv en politibetjents skråsikre udsagn ikke er nok til at få folk dømt. Det nød [Klager] godt af, da hun i dag blev fremstillet i Københavns byret.” [Klager] mistænkeliggøres herved, og det insinueres, at hun allerede var fængslet forinden retsmødet. Citaterne opfylder heller ikke kravene om objektivitet, som det kræves af retsreportager jf. pkt. C.3. i de vejledende regler for god presseskik. Artiklen er ikke i offentlighedens interesse, hvorfor Se og Hør af hensyn til [Klager] ikke burde have bragt artiklen, hvorfor der foreligger en overtrædelse af pkt. B.1. Artikel 2 Titlen på artiklen insinuerer, at [Klager] på negativ vis har draget nytte af sin afdøde mor for at blive frifundet. Overskriften har ikke dækning i artiklen, og af artiklens indhold fremgår det, at [Klager], som en del af sin forklaring for retten anførte, at moren omkom i en bilulykke, der har gjort, at hun er meget opmærksom på, at hun selv og hendes børn anvender selen. Artiklens overskrift er således misvisende, hvilket strider imod pkt. A.1. Oplysningerne er endvidere af privat karakter og har ikke offentlighedens interesse, hvorfor Se og Hør af hensyn til [Klager]s privatlivs fred ikke burde have bragt artiklen. Se og Hør har ved at bringe artiklen overtrådt pkt. B.1. Artikel 3 Det hører ligeledes til privatlivets fred, at [Klager] kunne have mistet sit job, hvis hun var blevet frakendt kørekortet. Overskriften på og indholdet af artiklen er af privat karakter og ikke i offentlighedens interesse, hvorfor pkt. B.1 er tilsidesat. Retsreglerne er ikke citeret korrekt i artiklen. Det er ikke korrekt, når der i artiklen står som følger: ”Det betyder, at efter et 4. klip må man ikke længere køre bil.” Artikel 4 Overskriften ”Politiet skræmte [Klager]s datter” sammenholdt med citatet ”Det, som viste sig ikke engang at være et banalt brud på færdselsloven, var ved at udvikle sig til en traumatisk oplevelse for [Klager]s nu 10-årige datter [Datteren],” er en grov krænkelse af privatlivets fred, og derved en tilsidesættelse af pkt. B.1. Der er ikke indhentet eller forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedshaverne inden barnets navn blev bragt i artiklen, hvorved pkt. B.5 er tilsidesat. Derudover foreligger der også en overtrædelse af pkt. C.6, da identiteten på [Klager]s datter ikke er relevant og burde have været bragt i artiklen. [Klager] har ikke selv opsøgt medierne, og anmodningen om nedlæggelse af navneforbud og citatforbud illustrerer overfor pressens repræsentanter, at det ikke er oplysninger, som [Klager] ønsker udbredt. Anmodningen om navneforbuddet var i øvrigt en generel anmodning, som derfor også omfattede datteren. Artikel 5 I selve artiklen fremstår det som om, [Klager] skulle have udtalt sig til Se og Hør om sagen, hvilket ikke er korrekt. Det er derfor ikke i artiklen gjort klart hvad der er fakta, og hvad der er kommentarer. Det burde have været anført, at der var tale om en retsreportage og ikke udtalelser til Se og Hør. Endvidere inddrages [Klager]s mors død og [Klager]s forklaringer om, at hun ikke ville kunne varetage sit job, hvis hun mistede sit kørekort endnu en gang. Ligeledes fremdrages konkret, hvilke typer af [Klager]s arbejdsopgaver hun ikke ville kunne varetage uden sit kørekort. Alle disse oplysninger bringes, selvom det er i strid med god presseskik. Det er uden interesse for offentligheden og er en krænkelse af privatlivets fred. 2.2 Se og Hørs synspunkter Indledningsvis har Se og Hør anført, at allerede fordi den pågældende sag vedrører en reportage fra en retssag, har mediet et ytringsprivilegium i henhold til informations- og ytringsfriheden, jf. retsplejelovens § 28a. Det bemærkes derfor, at [Klager] forsøgte at få nedlagt navneforbud i sagen. Københavns Byret afviste at nedlægge navneforbud i sagen. Ved omtalen i det følgende er det derfor også vigtigt at være opmærksom på, at [Klager], som selv er advokat, og klagers advokat i det åbne retsmøde vidste, at der var repræsentanter for pressen til stede. Det gøres herefter gældende for alle de påklagede artikler, at der er tale om loyale og faktuelt korrekt gengivelser af indhold fra et åbent retsmøde. [Klager] er en fra offentligheden kendt person, om hvilken, der knytter sig en væsentlig offentlig interesse. [Klager] har selv opsøgt medierne og været i offentlighedens søgelys i adskillige tilfælde. Artikel 1 Det almindelige udtryk ”at kunne forlade retten som en fri kvinde” dækker blot over at være blevet frikendt i en straffesag. Det fremgår klart, at sagen omhandlede en færdselssag og ingen steder, at der var tale om frihedsstraf. Det afvises, at [Klager] blev mistænkeliggjort på nogen måde. Artikel 2 [Klager] afgav selv forklaring om sin afdøde mor, og dette forhold var blevet fremført til støtte for hendes sag. Omstændighederne for hendes mors død er i øvrigt blevet behandlet adskillige gange og er offentligt kendte. Artikel 3 [Klager] afgav selv forklaring om sit arbejde som advokat og behovet for sit kørekort hertil. Oplysningerne er helt naturligt afgivet i en færdselssag og vedrører ikke privatlivet. Artikel 4 Selve sagen handlede om datterens fastspænding i en bil under kørsel. Det er derfor kun rimeligt og naturligt, at datteren omtales og helt i overensstemmelse med de presseetiske reglers krav om, at det er relevant for sagen. Både [Klager]s søn og datter afgav forklaring i retten. [Klager] afgav også forklaring om sin datter og datterens oplevelse af sagen, og dette forhold blev fremført til støtte for hendes sag. Det bemærkes, at [Klager] ikke havde forsøgt at få nedlagt navneforbud i forhold til datteren, selvom der er hjemmel til dette i retsplejelovens § 31. Det bemærkes ligeledes, at datteren tidligere har været omtalt i pressen, og at dette er sket i forståelse med [Klager]. Artikel 5 Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om den korrekt gengivne udtalelse er afgivet til retten, på et pressemøde eller direkte til mediet. [Klager] påstand om, at der er tale om en sammenblanding af fakta og kommentar virker frit opfundet. Se og Hør forsøgte at få en udtalelse fra [Klager] efter retshandlingen, men blev afvist. [Klager] kunne ved denne lejlighed have anmodet om, at bestemte oplysninger blev udeladt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. pkt. B.1. Af de vejledende regler for god presseskik fremgår desuden, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkterne C.3 og C.6. Privatlivets fred Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er en i offentligheden kendt person, som tidligere har medvirket i adskillige artikler i blandt andet Se og Hør. Som udgangspunkt er det ikke i offentlighedens interesse, at en person har været tiltalt i en mindre færdselssag. En offentlig person må dog i forhold til andre tåle en mere nærgående og kritisk omtale. Det gælder også i forhold til retssager. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik ved at omtale færdselssagen mod [Klager]. Artikel 1 Det fremgår klart af artiklen, at der er tale om en færdselssag, som omhandlede manglende fastspænding af et barn. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hørs rubrik: [Klager] frikendt i byretten. Derimod er det Pressenævnets opfattelse, at når Se og Hør i underrubrikken og i brødteksten anvender udtrykkene ”kunne i dag forlade Københavns Byret som fri kvinde” og ”fremstillet i Københavns Byret” i sammenhæng, giver det læseren indtryk af, at [Klager] var fængslet før retsmødet, hvilket ikke var tilfældet. Pressenævnet finder derfor grundlag for at udtale kritik af Se og Hør. Artikel 2 Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i sin forklaring til retten omtalte sin afdøde mor. Pressenævnet lægger også til grund, at hendes mor døde i en trafikulykke. På den baggrund finder Pressenævnet ikke, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik ved at bringe den påklagede overskrift, som ikke indeholder ukorrekte oplysninger. Artikel 3 Det er uheldigt, at Se og Hør har fejlfortolket en retsregel. Reglen er dog citeret korrekt, ved at der i artiklen ligeledes står som følger: ”Reglerne er enkle: Hvis man i løbet af tre år får tre klip i kørekortet, så udløser det 3. klip en betinget frakendelse af retten til at køre bil.” Pressenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Se og Hørs omtale af retsreglen. Artikel 4 Se og Hør har i artiklen omtalt [Klager]s børn ved navn samt angivet deres alder. Endvidere har Se og Hør gengivet datterens oplevelse af færdselssagen, som [Klager] afgav forklaring om i retten. Medierne skal tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt i artikler. Man bør få tilladelse fra forældre, før man offentliggør et interview eller lignende med børn, når emnets karakter og barnets alder taler for det. Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, jf. pkt. B.5. Der var i sagen anmodet om navneforbud, og Se og Hør havde ikke fået tilladelse fra forældrene til at omtale børnene i artiklen. Derfor kritiserer Pressenævnet Se og Hør. Artikel 5 Efter Pressenævnets opfattelse fremgår det tydeligt af artiklen, at der er tale om forklaringer afgivet til en dommer under en retssag. Allerede i artiklens underrubrik fremgår det, at udtalelserne er afgivet til en dommer. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hør for at have fået artiklen til at fremstå som et interview. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af seoghoer.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer Se og Hør [underrubrik] I artiklen Politiet skræmte [klagers] datter omtalte Se og Hør klagers børn, uden at forældrene havde givet tilladelse til det [tekst] Politiet stoppede en bilist, fordi der var mistanke om, at et ni-årigt barn ikke var spændt fast. Se og Hør skrev om episoden og offentliggjorde navn og alder på de børn, som var med i bilen. De offentliggjorde også bilistens forklaring i retten om datterens oplevelse af mødet med politiet. Ifølge de presseetiske regler skal medierne tage særligt hensyn til børn. Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at omtale børnene ved navn uden at have fået forældrenes samtykke. I artiklen stod der desuden, at bilisten blev ”fremstillet” i byretten, men kunne forlade den som en ”fri kvinde”. De ord kan give læserne det indtryk, at bilisten havde været anholdt eller varetægtsfængslet, hvilket er forkert. Dette får Se og Hør også kritik for. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Pressenævnet bemærker videre, at kritikken skal bringes som en særskilt nyhed på netavisen. Afgjort den 20. januar 2015

Versioner

1. 2015-01-24