Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9152@2015-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00754

Resumé Utilfreds med offentliggørelse af kritik Pressenævnet kritiserede Jyllands-Posten for en artikelserie og pålagde offentliggørelse af kritikken i avisen. Klager er utilfreds med både teksten i kritikken og den plads i avisen, hvor kritikken blev placeret. Nævnet ændrer ikke sin tidligere kendelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Pressenævnet finder ikke, at [Klager] kan stille krav til, hvorledes nævnets kritik skal formuleres. Pressenævnet har i den påklagede kritik valgt ikke at omtale [Klager] ved navn, og Jyllands-Posten har bragt Pressenævnets kendelse med den ordlyd, der fremgår af kendelsen. Anmodningen om genoptagelse afvises. Pressenævnet bemærker, at nævnet i kendelsen – udover at kritisere Jyllands-Posten – fandt, at [Klager] var berettiget til at få bragt et genmæle. Klagen over offentliggørelsen Det fremgår af medieansvarsloven § 49, at nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen på netavisen Jyllands-Posten har bragt Pressenævnets kritik på finans.dk, hvor den påklagede artikel ligeledes blev bragt. Pressenævnets kritik lå som første opslag i 24 timer på finans.dk, ligesom Pressenævnets kendelse samt et link til Pressenævnets hjemmeside er blevet tilføjet i den påklagede artikel på finans.dk. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten på netavisen har bragt kendelsen på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen i avisen To medlemmer, Jesper Rothe og John Meinert Jacobsen, finder, at offentliggørelsen af nævnets kritik burde have haft en mere fremtrædende placering henset til, at den kritiserede artikel blev bragt på forsiden af tillægget Erhverv & Økonomi, men finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. To medlemmer, Dorthe Carlsen og Lene Sarup, har ingen bemærkninger til offentliggørelsen. Der er således enighed i Pressenævnet om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 20. januar 2015 i nævnets sag nr. 14-70-00719. Afgørelsen vedrørte en klage fra [Klager] over flere artikler i Jyllands-Posten om [Klager]s fratræden som direktør i Amagerbanken og om Amagerbankens konkurs. [Klager] har endvidere klaget over offentliggørelsen af Pressenævnets kendelse. 1 Sagsfremstilling I kendelsen hed det blandt andet: [..] ” Forsidehistorien – brug af ordet ”formue” i rubrikken Indledningsvis bemærkes, at det ikke for Pressenævnet foreligger oplyst præcist hvilket beløb, [Klager] trak ud af Amagerbanken før bankens krak. Nævnet lægger på grundlag af parternes oplysninger til grund, at de hævninger i Amagerbanken, som [Klager] foretog i perioden op til bankens krak, alene drejede sig om udtræk af hans løn, og at hverken Finanstilsynet eller kurator har fundet, at der var tale om kritisable dispositioner. Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] først blev ansat som direktør i banken få måneder før bankens kollaps. Det er Pressenævnets opfattelse, at Jyllands-Posten ved at anvende ordet ”formue” i overskriften: ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps” uden at uddybe – heller ikke i brødteksten – at der alene var tale om udtræk af løn, kan bibringe læseren den opfattelse, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten herfor. [..] Artiklen af 3. oktober 2014 [Klager] omtales i faktaboksens overskrift som en af tre ”insidere” i Amagerbanken. Oplysningerne i boksen er en opsummering af de oplysninger, som Jyllands-Posten har bragt i de øvrige artikler i artikelrækken. Uanset at det i faktaboksen vedrørende [Klager] oplyses, at udtrækket af ”betydelige midler i tiden op til krakket i februar 2011” ikke fik konsekvenser for [Klager], finder nævnet det kritisabelt, at Jyllands-Posten ikke samtidig oplyste, at der alene var tale om, at [Klager] alene hævede sin løn i Amagerbanken. Som tidligere udtalt finder nævnet, at læseren hermed kan forledes til at tro, at [Klager] anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud af banken i tide inden bankens kollaps. [..] Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] trak formue ud af Amagerbanken op til kollapset er en oplysning af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. [Klager] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten og jyllands-posten.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten [underrubrik] I en artikelserie om Amagerbanken fremstår det, som om direktøren trak en formue ud af banken, men det var alene hans løn, han trak ud [tekst] ”Direktør trak formue ud af Amagerbanken op til kollaps”, skrev Jyllands-Posten. Den formue, Jyllands-Posten nævnte, var alene direktørens løn. Ved at bruge ordet formue i stedet for løn kunne læserne tro, at direktøren anvendte insideroplysninger til at få sin formue ud i tide, inden banken kollapsede. Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for at vildlede læserne. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på forsiden. Pressenævnet bemærker endvidere, at kritikken skal bringes som en særskilt nyhed på netavisen.” 2 [Klager]s synspunkter Anmodningen om genoptagelse [Klager] er forundret over, at hans navn ikke er nævnt i den del af kendelsen, som Jyllands-Posten er blevet pålagt at offentliggøre. [Klager] har forståelse for, at der kan være særlige situationer, hvor den krænkede ikke ønsker at få sit navn frem i pressen. [Klager]s situation er derimod anderledes, idet han har en helt klar interesse i, at flest muligt af de, som har læst Jyllands-Postens vildledende og for [Klager] meget skadelige artikel, får oplyst, at Pressenævnets kendelse vedrører ham. Derved genkalder læseren sig bedst muligt den vildledende artikel og kan straks sætte nævnets kendelse i relation til denne artikel. Samtidig vil [Klager]s navn fange læseren. [Klager] er opmærksom på, at den fulde kendelse indeholder hans navn, men meget få vil klikke ind på Pressenævnets hjemmeside og læse hele kendelsen. [Klager] kender ikke Pressenævnets begrundelse for at undlade at nævne hans navn, men den rehabilitering der skal være i kendelsen fortones stærkt, når hans navn ikke er nævnt. [Klager] har forstået, at der ikke er nogen fast praksis om navns nævnelse i den del af kendelsen, som mediet skal offentliggøre, men han har anmodet om, at nævnet berigtiger kendelsen, således at hans navn nævnes i både underrubrik og tekst, og at kendelsen bringes på ny. Kun derved nås kendelsens formål. [Klager] har på denne baggrund anmodet Pressenævnet om at genoptage sagen. Klage over offentliggørelsen Jyllands-Posten har offentliggjort den af Pressenævnet pålagt tekst den 22. januar 2015, dels på side 2 i øverste højre hjørne og dels via et link til Finans på netavisen. [Klager] finder, at offentliggørelsen er helt utilfredsstillende og han anmoder nævnet om at genoptage sagen og pålægge Jyllands-Posten fornyet offentliggørelse dels på forsiden af Erhvervssektionen og dels direkte på netavisen, det vil sige ikke via et link til netavisens Finans. [Klager] har henvist til Sten Schaumburg-Müller øverst side 299 i ”Presseret”, 2003, hvoraf følgende fremgår: ”Typisk indeholder Nævnets kendelse ikke i første omgang nærmere angivelser af offentliggørelsesmåden. Hvis klageren derimod er utilfreds, vil Nævnet hvis klageren får medhold, i anden omgang angive nærmere retningslinjer, inklusive forpligtelse til at offentliggøre den ny kendelse.” [Klager] har endvidere henvist til Oluf Jørgensens ”Mediejura” 3. udgave, 2013, hvoraf følgende fremgår af side 307-308: ”Når mediet selv retter fejl eller bliver pålagt af Pressenævnet at offentliggøre genmæle eller kritik, bør det ske på en måde, der er til at få øje på. Formålet er at så mange som muligt, der har læst artiklen, skal blive opmærksomme på rettelsen, genmælet eller kritikken. […] Aviser har en praksis med at bringe rettelser, genmæle og kritik på en fast plads typisk på side to. Pressenævnet har strammet kravene til synlig og klar publicering af nævnets kritik og har siden 2012 krævet publicering på forsiden i alvorlige tilfælde. […] Rettelser; kritik mv. skal derfor også publiceres på samme sted som den oprindelige artikel typisk som en nyhed på forsiden og i en periode, der svarer til den tid, den pågældende artikel var på forsiden.” [Klager] konkluderer, at den påklagede artikel var en fremtrædende tophistorie. Historien dækkede hele forsiden af Erhvervs-tillægget, og inde i tillægget dækkede et billede af [Klager] to sider. Historien var dagens ultimative erhvervshistorie, der blev citeret i samtlige landsdækkende aviser, TV 2 og lokale medier. Jyllands-Posten bragte ligeledes historien med billede på jp.dk. Historien sprang på denne baggrund straks i øjnene på læseren, når denne klikkede sig ind på netavisen uden anvendelse af link til Finans. Der var tale om en alvorlig og krænkende artikel. Pressenævnet beskrev i sin kendelse artiklerne som egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Der er med rette knyttet megen infami og miskreditering af insiderviden, og det er derfor i erhvervsregi en ualmindelig perfid og krænkende vildledning, som Jyllands-Posten foretog med artiklen. [Klager] sendte allerede før Jyllands-Posten indrykkede kendelsen i avisen en mail med krav om, at kendelsen blev offentliggjort på forsiden af Erhvervssektionen. Ikke overraskende er Jyllands-Posten næppe stolt af det knæk, som avisens troværdighed har lidt, og ser derfor gerne nævnets kritik ”pakket væk” ved et andet læsersegment, hvoraf de færreste aner noget om baggrunden for Pressenævnets kritik. Hele formålet med Pressenævnets virke og den konkrete kendelse nås imidlertid kun ved, at den pålagte tekst – nu med navn - offentliggøres på forsiden af Erhvervssektionen. Intet er mere rigtigt og naturligt, end at der hvor vildledningen er sket, skal den også berigtiges – i hvert fald i en så alvorlig og krænkende sag. Kun derved opnås det formål Oluf Jørgensen beskriver – så mange som muligt, som har læst den vildledende artikel, skal blive opmærksom på rettelsen, genmælet og kritikken. Yderligere oplysninger Jyllands-Posten har ikke indsendt bemærkninger til Pressenævnet i anledning af [Klager]s klage. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Pressenævnet finder ikke, at [Klager] kan stille krav til, hvorledes nævnets kritik skal formuleres. Pressenævnet har i den påklagede kritik valgt ikke at omtale [Klager] ved navn, og Jyllands-Posten har bragt Pressenævnets kendelse med den ordlyd, der fremgår af kendelsen. Anmodningen om genoptagelse afvises. Pressenævnet bemærker, at nævnet i kendelsen – udover at kritisere Jyllands-Posten – fandt, at [Klager] var berettiget til at få bragt et genmæle. Klagen over offentliggørelsen Det fremgår af medieansvarsloven § 49, at nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen på netavisen Jyllands-Posten har bragt Pressenævnets kritik på finans.dk, hvor den påklagede artikel ligeledes blev bragt. Pressenævnets kritik lå som første opslag i 24 timer på finans.dk, ligesom Pressenævnets kendelse samt et link til Pressenævnets hjemmeside er blevet tilføjet i den påklagede artikel på finans.dk. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten på netavisen har bragt kendelsen på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen i avisen To medlemmer, Jesper Rothe og John Meinert Jacobsen, finder, at offentliggørelsen af nævnets kritik burde have haft en mere fremtrædende placering henset til, at den kritiserede artikel blev bragt på forsiden af tillægget Erhverv & Økonomi, men finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. To medlemmer, Dorthe Carlsen og Lene Sarup, har ingen bemærkninger til offentliggørelsen. Der er således enighed i Pressenævnet om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. Afgjort den 20. marts 2015

Versioner

1. 2015-03-21