Gelex

Afgørelse med påbud om at forbygge risiko for vold, trusler og traumatiske hændelse som følge af røveri

GældendeVersion 2015-04-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9169@2015-04-01/da

Indhold
  1. Indledning

Afgørelse med påbud om at forbygge risiko for vold, trusler og traumatiske hændelse som følge af røveri

Ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i en dagligvarebutik blev den interne pengehåndtering drøftet. Arbejdstilsynet fik oplyst, at kassemedarbejdere har nøglen til en dropboks, som er placeret ved den enkelte kasselinje. Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at der var tilfælde, hvor en kassemedarbejder har låst dropboksen op for at tilgodese en kundes ønske om at hæve et større kontantbeløb. Der var mulighed for at henvise kunden til kundeservice, men det var op til en enkeltes vurdering. Arbejdstilsynet afgav påbud om, at virksomheden skal forebygge risiko for vold, trusler og traumatiske hændelser som følge af røveri. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, da der var tale om pengehåndtering, som ikke foregik diskret. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der var tilfælde, hvor kassemedarbejdere har åbnet dropboksen som følge af kunders ønske om at hæve et større kontantbeløb, hvorved pengehåndteringen blev synliggjort.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 16. december 2014 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. juni 2014 med påbud om, at [navn udeladt] skal forebygge risiko for vold, trusler og traumatiske hændelser som følge af røveri. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. juni 2014 om, at [navn udeladt] skal forebygge risiko for vold, trusler og traumatiske hændelser som følge af røveri i [navn udeladt]. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 20. april 2015. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 27. april 2015. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der hos [navn udeladt] foregår pengehåndtering, som ikke er diskret. Nævnet har lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der var tilfælde, hvor kassemedarbejdere har åbnet dropboksen som følge af kunders ønske om at hæve et større kontantbeløb, hvorved pengehåndteringen blev synliggjort. Efter arbejdsmiljølovens regler skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Efter reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det fremgår endvidere af reglerne, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Bemærkninger til klagen: [navn udeladt] har i klagen oplyst, at der er fundet mere hensigtsmæssige løsninger på håndteringen af penge og strammet op på instruktionen. Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at nævnet træffer afgørelse på baggrund af forholdene oplyst på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. [navn udeladt] har desuden i klagen anført, at der i en butik som [navn udeladt] med mange kasselinjer, mange kunder og et omfattende net af forebyggende tiltag, som supplerer hinanden, udgør kassemedarbejdernes adgang til såvel kassette som dropboks ikke en særlig risiko. Nøglebærefunktionen, som fremgår af Arbejdstilsynets interne instruks, bør ikke lægges automatisk til grund. Videre skriver [navn udeladt] i klagen, at det afgørende er, at transporten sker diskret, og at virksomheden har forholdt sig til, at transporten sker af sikre ruter. Det er der ikke tale om, at den ikke gør. [navn udeladt] har i klagen henvist til Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser j.nr. 2014-6024-12192 og 2014-6024-10889. [navn udeladt] har endvidere oplyst, at BAR Handel netop har indleveret en ny vejledning til Arbejdstilsynet vedrørende forebyggelse af røveri i dagligvarehandlen, som understøtter [navn udeladt] bemærkninger til, hvorvidt transporten er sket diskret. Nævnet skal bemærke, at nævnet har alene foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt pengehåndteringen ved kasselinjen, foregår diskret. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til – Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive påbud: ○ § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 – Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser: ○ § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ○ §§ 4, og 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til [adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. . . . Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. … … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. …

Versioner

  1. 2015-04-01