Gelex

Afgørelse med påbud om at sikre at anvendelse af automatisk transportanlæg, mærket JOKAN SYSTEM, samt maskinanlægget, »Bremsestander«, kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

OphævetVersion 2015-04-17fra 2015-04-17 til 2022-04-07
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9237@2015-04-17/da

Indhold
  1. Indledning

Afgørelse med påbud om at sikre at anvendelse af automatisk transportanlæg, mærket JOKAN SYSTEM, samt maskinanlægget, »Bremsestander«, kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet så på et transportanlæg og et maskinanlæg på »stræklinje 5439«. Arbejdstilsynet så på virksomhedens transportanlæg, der transporterede baller fra en ballepresser. Maskinen var CE-mærket. Arbejdstilsynet vurderede, at det ikke var forsvarligt at arbejde med transportanlægget, fordi personer let kan bevæge sig over den fysiske afspærring ved anlæggets højre side og komme ind til det automatiske drejebord samt ballepressen, når anlægget er i drift. Inde i anlægget er der stor risiko for, at personer vil kunne få klemt bl.a. benene ved drejebordet og komme alvorlig til skade. Arbejdstilsynet så desuden på virksomhedens maskinanlæg, der også var CE-mærket. Arbejdstilsynet vurderede, at det ikke var forsvarligt at arbejde ved maskinanlægget, fordi personer med hænderne kan nå ind til maskinens farlige valsesammenløb, når anlægget er i drift, og derved komme alvorlig til skade. Arbejdstilsynet afgav derfor påbud om, at virksomheden skal sikre, at anvendelse af transportanlæg kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt påbud om at virksomheden skal sikre, at anvendelse af maskinanlæg kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste begge Arbejdstilsynets påbud, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst. For så vidt angår transportanlægget lagde nævnet vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst, hvordan anvendelse af transportanlægget udgør sådan en fare, at maskinen ikke anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder særligt hvorfor anlæggets automatiske drejefod var farlig. Det var ikke oplyst konkret, om en person vil kunne bevæge sig over den fysiske spærring ved anlæggets højre side og ind til det automatiske drejebord. Det var endvidere ikke oplyst, på hvilken måde det automatiske drejebord udgør en risiko for, at personer kan komme til skade. For så vidt angår maskinanlægget lagde nævnet vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt grad havde oplyst, hvordan anvendelsen af maskinanlægget ”Bremsestander” udgør sådan en fare, at maskinen ikke anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder særligt hvorfor maskinens valsesammenløb var farlig. Det var ikke oplyst konkret, om det kan lade sig gøre at række de 40-46 cm ind til valsesammenløbet uden at komme i berøring med den bevægelige klap, som stopper maskinen. Der var endvidere ikke oplyst, på hvilken måde valsesammenløbet udgør en risiko for at personer kan komme til skade, herunder om den slags valsesammenløb, konkret udgør en klemningsfare i forhold til valsetrykket og afstanden mellem valserne.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. januar 2015 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. januar 2014 med påbud om, at [navn udeladt] skal: 1) sikre at anvendelse af automatisk transportanlæg, mærket JOKAN SYSTEM, ved linje 5439, kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt 2) sikre at anvendelse af maskinanlægget »Bremsestander« ved »stræklinje« 5439 kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 8. januar 2014 med påbud om, at [navn udeladt] skal sikre, at anvendelse af automatisk transportanlæg, mærket JOKAN SYSTEM, ved linje 5439, kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 8. januar 2014 med påbud om, at [navn udeladt] skal sikre at anvendelse af maskinanlægget »Bremsestander« ved »stræklinje« 5439 kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. B E G R U N D E L S E R Anvendelse af automatisk transportanlæg, mærket JOKAN SYSTEM: Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan anvendelse af transportanlægget udgør sådan en fare, at maskinen ikke anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder særligt hvorfor anlæggets automatiske drejefod, som beskrevet af Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 21. november 2013, er farlig. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet alene har oplyst, at en person let kan bevæge sig over den fysiske afspærring ved anlæggets højre side og komme ind til det automatiske drejebord, når anlægget er i drift., samt at personer vil kunne få klemt bl.a. benene ved drejebordet. Det er ikke oplyst konkret, om en person vil kunne bevæge sig over den fysiske spærring ved anlæggets højre side og ind til det automatiske drejebord. Det er endvidere ikke oplyst, på hvilken måde det automatiske drejebord udgør en risiko for, at personer kan komme til skade. Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at transportanlægget JOKAN SYSTEM er en CE-mærket maskine. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Anvendelse af maskinanlægget »Bremsestander«: Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt grad har oplyst, hvordan anvendelsen af maskinanlægget ”Bremsestander” udgør sådan en fare, at maskinen ikke anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder særligt hvorfor maskinens valsesammenløb, som beskrevet af Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 21. november 2013, er farlig. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet alene har oplyst, at det var muligt at række armen/hånden ind gennem åbningen og nå valsesammenløbet, mens anlægget er i gang. Det er ikke oplyst konkret, om det kan lade sig gøre at række de 40-46 cm ind til valsesammenløbet uden at komme i berøring med den bevægelige klap, som stopper maskinen. Der er endvidere ikke oplyst, på hvilken måde valsesammenløbet udgør en risiko for at personer kan komme til skade, herunder om den slags valsesammenløb, konkret udgør en klemningsfare i forhold til valsetrykket og afstanden mellem valserne. Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at maskinanlægget »Bremsestander« er en CE-mærket maskine. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Arbejdstilsynet hjemmel til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om anvendelse af teknisk hjælpemidler ● § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler ● § 9, stk. 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Reglerne fremgår af de følgende sider. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev af 13. august 2014 fra [navn udeladt] samt brev af 1. september 2014 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] Kopi til [Adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 7 – Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. … Kapitel 13 – Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler … Kapitel 2 – Almindelige bestemmelser § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. … Brug m.v. § 9. … Stk. 3 . Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag. …

Versioner

  1. 2015-04-17 · til 2022-04-07