Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9325@2015-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00773/2

Resumé Kritik for ikke at anonymisere 16-årig godt nok Fyens Stiftstidende skrev ”Under Hannes vinger” om en 16-årig pige, som var anbragt uden for hjemmet. Navnet var opdigtet, man kunne ikke se hendes ansigt, men hendes lange lyse hår. Desuden stod der, hvor hun bor samt at hun går i 10. klasse. Hun blev genkendt, og Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at anonymisere hende tilstrækkeligt Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ved formalitetskendelse af den 9. april 2015 fandt, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Der henvises til sag nr. 15-70-00773/1. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig påtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at sager om alternativer til anbringelser af unge har klar almen interesse. Det er videre nævnets opfattelse, at det ikke var nødvendigt at offentliggøre ikke anonymiserede oplysninger om klager, og da oplysningerne om klagers private forhold kan være krænkende, finder nævnet, at det påhvilede Fyens Stiftstidende at sikre klager anonymitet. Det fremgår af artiklen, at den interviewede pige, ”[Klagers datter]”, er 16 år og går i 10. klasse, ligesom det oplyses, at hun er én ud af syv piger, som bor hos [Person A] og [Person B] i [Adresse på botilbud] i Odense. Derudover kan man udlede af billedet i artiklen, at ”[Klagers datter]” har langt lyst hår. Uanset at sløringen af klagers datter efter nævnets opfattelse hindrer genkendelse i en videre kreds, har faren til ”[Klagers datter]” genkendt pigen. Der er således ikke sket en fuldstændig anonymisering af ”[Klagers datter]” og dermed heller ikke af hendes far. Pressenævnet udtaler kritik af Fyens Stiftstidende for at offentliggøre artiklen uden effektiv sløring af ”[Klagers datter]” og dermed af klager. Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.3. Pressenævnet bemærker, at oplysningerne i artiklen om, at ”[Klagers datter]s” far var voldelig, og at ”[Klagers datter] er blevet præcis som den far, de flygtede fra, da hun var seks år gammel” ikke fremstår som ”[Klagers datter]s” vurderinger, men derimod fremstår som faktuelle oplysninger i artiklen. Oplysningerne kan være krænkende eller virke agtelsesforringende for klager. Pressenævnet udtaler kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt oplysningerne for klager inden offentliggørelsen, så han kunne få mulighed for at svare på kritikken. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende og mit.fyn.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende [underrubrik] Avisen får kritik for utilstrækkelig anonymisering af 16-årig pige [tekst] I artiklen ”Under [Person A]s vinger” var en 16-årig pige anonymiseret, men ikke godt nok. Navnet på pigen var opdigtet, og billedet af hende var taget, så man ikke så hendes ansigt, men på grund af pigens lange lyse hår og oplysninger om, hvor hun bor i dag, og at hun går i 10. klasse, blev hun genkendt. Dermed kunne også faren genkendes. Han bliver i artiklen beskyldt for at være voldelig. Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende for ikke at have anonymiseret pigen tilstrækkeligt. Pressenævnet kritiserer også Fyens Stiftstidende for ikke at give faren mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget over artiklen ”Under [Person A]s vinger” som blev bragt på mit.fyn.dk den 25. januar 2015 og i Fyens Stiftstidende den 26. januar 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Fyens Stiftstidende bragte den 26. januar 2015 en række artikler under et fælles tema. Temaet for artiklerne var Odense Kommunes nye strategi for udsatte børn og unge. Den påklagede artikel havde overskriften ”Under [Person A]s vinger” . Af underrubrikken fremgår følgende: ”Mellem [Adresse på botilbud]s kernefamilieidyl og bedsteborgerskab bor syv piger, der bare drømmer om at leve et helt almindeligt liv.” Af artiklen fremgår følgende: ”[..] - Faster! Faster! Skynd dig at komme. [Klagers datter] er ved at slå mor ihjel. En opvækst med en voldelig far og en psykisk belastet mor har gjort hendes indre hård som sten. [Klagers datter] tager fat i sin mor og smider hende hen over sengen, mens lillesøster råber om hjælp i mobiltelefonen. Endnu et skænderi har taget overhånd i den lille lejlighed, og hun er blevet præcis som den far, de flygtede fra, da hun var seks år gammel. - Aggressiv. Voldelig. Ingen skal bestemme over mig. Ingen skal fucke med mig. De mange svigt i min barndom har gjort, at jeg selv tager kontrollen. Til sidst kunne min mor slet ikke magte mig, og jeg var begyndt at tæve hende, fortæller 16-årige [Klagers datter]. Ville ikke bo hos familien Som hun sidder der med langt, lyst hår, glimt i øjet og en tillidsfuld udstråling, er hun svær at placere i det grufulde billede. Men der er også sket meget med den vrede teenager, siden hun i sommer flyttede på eget værelse i Odenses midtby. Efter tre måneder hos fasteren, et par uger hos mosteren og et kort ophold på en døgninstitution i Seden, flyttede [Klagers datter] ind i [Botilbud] i Odense. Et privat botilbud i [Adresse på botilbud], hvor lederen [Person A] og [Person B] bor i stueetagen og fungerer som kontaktpersoner for de tre unge, der bor på egne værelser oven over. Værelser med tilknyttet hjælp er noget af det, der skal være mere af med Odense Kommunes nye strategi for udsatte børn og unge. En strategi, der blandt andet rummer mere forebyggelse, hurtigere hjælp færre anbringelser på døgninstitutioner og i stedet op mod en fordobling af brugen af værelser og netværkspleje til de børn, der ikke kan have en hverdag med egne forældre. For [Klagers datter] er værelset en langt bedre løsning end anbringelser hos familiemedlemmer eller på en døgninstitution. - Hos min familie føler jeg mig bare som en klods om benet på dem, når jeg kommer med alle mine problemer. Der er for mange følelser i klemme. Døgninstitution kunne jeg slet ikke holde ud. Der skal de jo nærmest vide, hvornår man går på toilettet. Og jeg er jo hverken misbruger eller kriminel. Hos [Person A] er det næsten som at bo for sig selv, men man er aldrig alene. Og de hjælper os med at styre økonomi og sørger for, at vi passer vores ting, fortæller [Klagers datter], der til dagligt går i 10. klasse. Tryg bolig og nære venner Hun deler en lejlighed med en anden pige. De har hvert sit værelse og deler køkken og bad. Indkøb, madlavning og rengøring får de hjælp til at lære at klare. En sms, der skal besvares, vækker pigerne om morgnen, og sørger for, at de kommer af sted. [Klagers datter] har ikke bare fået et nyt trygt sted at bo, hun har også fået nye nære venner. - Vi er faktisk lidt ligesom søskende. Vi kan tale om alt, låner tøj af hinanden og går i byen sammen i weekenden, men vi kan også skændes, så det brager, fortæller hun. Går konflikterne i hårknude, griber [Person A] eller [Person B] ind. Hun er uddannet socialrådgiver, han er socialpædagog og familiebehandler, og de er begge uddannet psykoterapeuter med flere års erfaring i arbejdet med udsatte unge. ”[Person A]s piger” Sommerens gadefest er pigerne også med til, og her oplevede [Klagers datter] at blive modtaget med åbne arme af sine nye naboer. - Det er fedt at bo i en gade, hvor der også er helt almindelige familier, og folk kigger ikke på os som problembørn, men bare som [Person A]s piger. Når hun en sen eftermiddag cykler hjemad, og duften af aftensmad breder sig i kvarteret, kan længslen efter et helt almindeligt familieliv godt være svær at bære. - Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg helst bo derhjemme og være fri for alle de der spekulationer om økonomi, hvad vi skal have at spise, og hvad hvis der mangler toiletpapir, hvem køber det? Er der vasket op? Det er faktisk mere stressende og frustrerende, end man lige reger med at stå alene med alt det som 16-årig. Om artiklens [Klagers datter] Navnet [Klagers datter] er opdigtet af hensyn til pigens anonymitet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. ” Artiklen blev illustreret med et billede af tre kvinder. De to af kvinderne, herunder ”[Klagers datter]”, kan man se fra halsen og ned. Billedteksten lyder: ”På et halvt år har 16-årige [Klagers datter] (midten) udviklet sig fra at være en vred og aggressiv teenager til at blive en selvstændig ung kvinde.” En identisk artikel blev bragt på mitfyn.dk den 25. januar 2015. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har gjort gældende, at ingen i [Forstad] ved Odense kan være tvivl om, at det er hans datter, som er ”[Klagers datter]”. Artiklen er anonymiseret, og pigen i artiklen har fået et andet navn, men det omtales samtidig, at hun er 16 år, og at hun bor hos et navngivet par i et navngivet kvarter ligesom det i artiklen nævnes, at hun går i 10. klasse. ”[Klagers datter]” kommer fra [Forstad], og de oplysninger der gives i artiklen samt billedet af ”[Klagers datter]” medfører, at hun kan identificeres. [Klager]blev f.eks. gjort opmærksom på artiklen af en person i hans og hans datters fælles omgangskreds. [Klager] anser dette for et problem, fordi ”[Klagers datter]s” far i artiklen omtales som ”en voldelig far”, ligesom det i artiklen nævnes, at ”hun ”[Klagers datter]” er blevet præcis som den far, de flygtede fra”. [Klager] forstår journalistik således, at man som journalist skal have kilder, som man enten refererer til, eller får bekræftet. Det må ligeledes kunne forventes, at en journalist forsøger at indhente oplysninger fra den anden part i en sag. [Klager] er ikke blevet kontaktet af Fyens Stiftstidende i forbindelse med artiklen. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter Fyens Stiftstidende har anført, at avisen kontaktede [Botilbud], som skulle være ”case” på en historie om, at alternativer til dyre døgnanbringelser skal mere i fokus i Odense Kommune fremover. Lederen [Person A] fra [Botilbud] indvilgede i, at en journalist fra Fyens Stiftstidende måtte besøge stedet. Journalisten ville gerne møde de unge, der bor der, og det blev aftalt, at de unge kunne være anonyme, og at de fik lov til at læse artiklerne igennem, inden de blev trykt. Pigen, som i artiklen fremtræder som ”[Klagers datter]”, ønskede egentlig ikke at være anonym, men i samråd med [Person A] og helt i overensstemmelse med Fyens Stiftstidendes tidligere vurdering blev det besluttet at anonymisere pigen. Fotografen blev derfor også instrueret om, at billederne skulle tages på en måde, så ”[Klagers datter]” ikke ville blive genkendt. Selvom ”[Klagers datter]” er 16 år og dermed umyndig, virkede hun velformuleret og moden nok til at vide, hvad hun gik ind til. Hun var tydeligvis stolt af stedet og ville gerne fortælle sin historie for andre unge, så de og sagsbehandlere kan få øje på det anderledes anbringelsessted. Fyens Stiftstidende anser [Person A]s godkendelse af artiklen som en bekræftelse på ”[Klagers datter]s” historie. Hun spiller en stor rolle i ”[Klagers datter]s” hverdag nu, og Fyens Stiftstidende valgte derfor ikke at kontakte forældrene inden udgivelsen. Intentionen var på intet tidspunkt at sagsbehandle ”[Klagers datter]s” sag i forhold til alt det, der lå forud for anbringelsen på ”[Botilbud]”. Således forsøgte Fyens Stiftstidende ikke at få bekræftet oplysningerne om ”den voldelige far” hos den anden part – [Klager]. Historien beskriver alene ”[Klagers datter]s” opfattelse af sin far, som hun fortæller, at hun har meget lidt kontakt med i dag. Det er hendes oplevelse, at han var voldelig, og at hun er ”blevet præcis som den far, de flygtede fra.” Om han så rent faktisk er det, spiller ingen rolle for resten af historien. Passagen med ham er med som en bisætning alene for at understrege, at hun er gået igennem en personlig udvikling, siden hun er flyttet ind hos [Botilbud]. Desuden vil det næppe have gavnet deres forhold eller hendes situation i øvrigt, at Fyens Stiftstidende havde kontaktet ham for at efterprøve hendes udsagn. Det andet afgørende spørgsmål i sagen handler om, at hvorvidt folk fra kvarteret kan genkende pigen og dermed [Klager]. Eftersom ”[Klagers datter]” ikke har meget at gøre med sin far i dag, er det ikke særlig sandsynligt. Forældrene blev skilt, da hun var lille, moderen har forældremyndigheden alene, og hun har boet hos sin mor og derefter været anbragt. Hun går ikke på den lokale skole i [Forstad]. Læseren skal dermed både kende hendes nuværende adresse, hendes nuværende udseende og forhistorien for at gætte, at det præcist er [Klager]s datter, det drejer sig om. Ved at anonymisere pigen med et opdigtet navn og ved at fotografere hende, så man ikke kan se hendes ansigt, mener Fyens Stiftstidende, at Fyens Stiftstidende har taget de fornødne hensyn, så hun ikke kan genkendes. At enkelte meget tæt på familien ved at stykke oplysningerne sammen måske kan genkende hende, kan Fyens Stiftstidende ikke totalt udelukke. Fyens Stiftstidende mener, at Fyens Stiftstidende har været meget omhyggelig og taget alle de hensyn, der skal tages, når man bruger en kilde i anonymiseret form. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ved formalitetskendelse af den 9. april 2015 fandt, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Der henvises til sag nr. 15-70-00773/1. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig påtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at sager om alternativer til anbringelser af unge har klar almen interesse. Det er videre nævnets opfattelse, at det ikke var nødvendigt at offentliggøre ikke anonymiserede oplysninger om klager, og da oplysningerne om klagers private forhold kan være krænkende, finder nævnet, at det påhvilede Fyens Stiftstidende at sikre klager anonymitet. Det fremgår af artiklen, at den interviewede pige, ”[Klagers datter]”, er 16 år og går i 10. klasse, ligesom det oplyses, at hun er én ud af syv piger, som bor hos [Person A] og [Person B] i [Adresse på botilbud] i Odense. Derudover kan man udlede af billedet i artiklen, at ”[Klagers datter]” har langt lyst hår. Uanset at sløringen af klagers datter efter nævnets opfattelse hindrer genkendelse i en videre kreds, har faren til ”[Klagers datter]” genkendt pigen. Der er således ikke sket en fuldstændig anonymisering af ”[Klagers datter]” og dermed heller ikke af hendes far. Pressenævnet udtaler kritik af Fyens Stiftstidende for at offentliggøre artiklen uden effektiv sløring af ”[Klagers datter]” og dermed af klager. Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.3. Pressenævnet bemærker, at oplysningerne i artiklen om, at ”[Klagers datter]s” far var voldelig, og at ”[Klagers datter] er blevet præcis som den far, de flygtede fra, da hun var seks år gammel” ikke fremstår som ”[Klagers datter]s” vurderinger, men derimod fremstår som faktuelle oplysninger i artiklen. Oplysningerne kan være krænkende eller virke agtelsesforringende for klager. Pressenævnet udtaler kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt oplysningerne for klager inden offentliggørelsen, så han kunne få mulighed for at svare på kritikken. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende og mit.fyn.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende [underrubrik] Avisen får kritik for utilstrækkelig anonymisering af 16-årig pige [tekst] I artiklen ”Under [Person A]s vinger” var en 16-årig pige anonymiseret, men ikke godt nok. Navnet på pigen var opdigtet, og billedet af hende var taget, så man ikke så hendes ansigt, men på grund af pigens lange lyse hår og oplysninger om, hvor hun bor i dag, og at hun går i 10. klasse, blev hun genkendt. Dermed kunne også faren genkendes. Han bliver i artiklen beskyldt for at være voldelig. Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende for ikke at have anonymiseret pigen tilstrækkeligt. Pressenævnet kritiserer også Fyens Stiftstidende for ikke at give faren mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 19. maj 2015.

Versioner

1. 2015-05-21