Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9326@2015-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00783

Resumé Ok at bruge citater fra Facebook i artikel BT skrev ”[Fodboldklub] fyrer dansk scout efter Facebook-kommentarer”. Oplysninger fra en åben Facebook-profil er som udgangspunkt offentlige, og den omtalte person fik mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnet finder ingen grund til kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis lægger Pressenævnet efter parternes oplysninger til grund, at de af klagers kommentarer, som BT indsamlede og offentliggjorde i samarbejde med The Guardian, stammede fra klagers åbne Facebook-profil. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det fremgår endvidere, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.3 og B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Klager har på Facebook tilkendegivet nogle politiske standpunkter, som – uanset de var ment som morsomheder – kan virke stødende på nogen. Han var samtidig ansat som scout i [Fodboldklub], en europæisk fodboldklub, som nyder stor mediebevågenhed, herunder hos BT. Han må derfor antages at have accepteret den iboende risiko for, at BT eller andre kunne indsamle hans kommentarer på Facebook-profilen igennem længere tid, og at hans ytringer kunne blive misforstået eller ville blive brugt i en sammenhæng, de ikke var tiltænkt. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klager ikke kan have en berettiget forventning om, at BT på forhånd ville orientere ham om indsamlingen af materialet, og hvad det skulle bruges til. Nævnet bemærker videre, at klager ikke bestrider, at de indhentede opdateringer blev korrekt gengivet i BT. Nævnet finder således ikke, at de indhentede opdateringer blev anvendt i en krænkende sammenhæng. Det fremgår af artiklerne, at BT indgik et samarbejde med The Guardian om historien om [Klager]s Facebook-kommentarer. Det fremgår videre af sagen, at The Guardian kl. 14.30 forelagde historien for [Klager] forud for den samtidige offentliggørelse i BT og The Guardian samme dag kl. 22.30 dansk tid. På den baggrund finder Pressenævnet, at BT ikke har tilsidesat god presseskik ved, at det var The Guardian, der forelagde oplysningerne for [Klager], hvorefter historien blev bragt samtidig i BT og i The Guardian. Endvidere må The Guardians forelæggelse for [Klager] anses for at være sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at [Klager] kommer til orde i BTs artikler, uanset at det ikke skete i det omfang, han selv ønskede. Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for den citerede person forekommer centrale, så længe valget ikke kan tages som udtryk for en ensidig eller usaglig dækning. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i anledning af artiklerne.

[Klager] har klaget over artiklen ”[Fodboldklub] fyrer dansk scout efter Facebook-kommentarer” bragt på bt.dk den 14. januar 2015 samt artiklen ”Suspenderer dansk scout” bragt i BT den 15. januar 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Bt.dk bragte den 14. januar 2015 klokken 23.30 artiklen ”[Fodboldklub] fyrer dansk scout efter Facebook-kommentarer” . Af underrubrikken fremgår følgende: ”[Fodboldklub] har fyret deres danske scout [Klager] for stødende kommentarer på Facebook.” Af artiklen fremgår følgende: ”Opdateret 00.26: [Fodboldklub] bekræfter over for BT og Guardian, at [Klager] har brudt klubbens kodeks og er fyret med øjeblikkelig virkning [Fodboldklub]s topledelse havde onsdag krisemøde i forhold til at håndtere en personalesag, der involverer den danske topscout [Klager], som har været ansat i storklubben de seneste tre år. I samarbejde med den engelske avis The Guardian kan BT fortælle, at [Fodboldklub] onsdag valgte at suspendere [Klager] med øjeblikkelig virkning. Klubbens direktør [Person A] og [Fodboldklub]s chefscout med ansvar for Skandinavien, [Person B], indledte samtidig en undersøgelse af den danske scout på grund af en række stødende kommentarer, som [Klager] har bragt på sin Facebook-profil. Flere af disse kommentarer kan tolkes som racistiske over for både muslimer og østeuropæere, og hvis [Fodboldklub]’s ledelse vurderer, at det er tilfældet, så kan klubben blive tvunget til at afskedige [Klager]. BT og The Guardian er kommet i besiddelse af et dokument med en lang række Facebook-kommentarer på [Klager]s profil, som tidligere har været åben. [Fodboldklub] udbad sig dokumentationen, da The Guardian og BT henvendte sig. Efter at have gennemlæst dokumentet svarede den engelske storklub via en talsmand for klubben: »Klubben har modtaget dokumentationen og har øjeblikkeligt indledt en undersøgelse af sagen. Klubben har suspenderet [Klager] med øjeblikkelig virkning, indtil undersøgelsen er afsluttet. [Fodboldklub] er en beskyttet organisation og vil ikke acceptere den slags opførsel.« [Klager] har blandt andet på sin Facebook-profil skrevet, hvad der kan opfattes som stødende kommentarer om islam og muslimer. Eksemplerne går helt tilbage til 2013. Så sent som i sidste uge skrev han blandt andet til billedet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, der falder på en trappe i Paris; »Nå, pyhaaa. Troede (apropos) sgu lige, at den skøre madamme var konverteret til det der hersens Islam halløj og var på vej ned på knæ for at mumle en bøn. Men hun skvattede åbenbart i en brandert. Fair nok.« Tidligere har han også delt en artikel fra Ekstra Bladet med overskriften; DF vil smække Danmarks grænsebomme i. Til overskriften skrev [Klager]: »Sådan! Og ekstra bemanding på alle ind og udgange, så alt det østeuropæiske skidt og lo.. kan holdes ude.« [Klager] bekræftede onsdag over for The Guardian, at det er hans Facebook-profil, og at nogle af kommentarerne er skrevet af ham, men han afviser at have skrevet stødende eller racistiske bemærkninger. Han hævder i stedet, at hans Facebook-profil må være blevet hacket af nogen, der ikke kan lide ham eller [Fodboldklub]. »Jeg mener, at Danmark bør lukke vores grænser. Det er der mange danskere, der gør. Men jeg ville aldrig skrive det i en så aggressiv tone. Jeg ville aldrig skrive skidt eller lort om andre mennesker. Jeg har aldrig skrevet noget racistisk, og det lyder ikke som mig. Jeg er slet ikke racist, og jeg er chokeret. Når jeg hører dette, sender det et forkert billede af, hvem jeg er,« siger [Klager] til The Guardian. [Klager] var ansat i Hamburger SV, før han i 2011 blev ansat i [Fodboldklub] med fokus på at hente spillere til klubbens akademi. Efter The Guardian kontaktede [Klager], blev samtlige indlæg, som kunne tolkes stødende, slettet. Sent onsdag aften skrev [Klager] på sin Facebook-profil, at han var blevet hacket. Kort efter lukkede han profilen. BT er i besiddelse af en samtale på [Klager]s Facebook-side efter terroristangrebet på avisen Charlie Hebdo. En person skriver, at han håber, at Frankrig smider resten af alt det lort, de har i landet, ud. Hertil svarer [Klager]: »Helt enig. Og lad os samtidig håbe, at andre lande herunder kære Danmark følger effektivt efter.« Samtalen slutter med, at [Klager] bringer et billede af seks svømmende grise med teksten »Det er tid til at indsætte vores hemmelige våben mod islamister.« I et tidligere indlæg delte [Klager] en artikel fra Ekstra Bladet, der handlede om en slagter, der var blevet fængslet, fordi han solgte svinekød til muslimer. »Den kloge narrer den mindre kloge, he he. P.s ingen døde vel af spiseriet. Så det er vel ikke så slemt endda.« [Fodboldklub] kan blive tvunget til afskedige [Klager], hvis de finder hans bemærkninger for stødende og racistisk betonede. Mange af spillerne i [Fodboldklub] er troende muslimer, og samtidig kan det være skadeligt for klubben at blive associeret med enhver form for racisme.” The Guardian bragte den 14. januar 2015 klokken 22.30 – således samtidig med bt.dk, når der tages højde for tidsforskellen – artiklen ”[Fodboldklub] sack European scout over racial slurs on Facebook” . BT bragte den 15. januar 2015 artiklen ”Suspenderer dansk scout” som dobbeltsidet indlæg i printudgavens sportssektion. Af artiklens underrubrik fremgår følgende: ”[Fodboldklub] har suspenderet klubbens danske scout [Klager] for stødende udtalelser på Facebook og har samtidigt indledt en intern undersøgelse.” Artiklen er i øvrigt enslydende med artiklen på bt.dk fra den 14. januar 2015, bortset fra få indsatte mellemrubrikker. Endvidere mangler i printudgaven sætningen: ”Kort efter lukkede han profilen” efter følgende afsnit: ”Efter The Guardian kontaktede [Klager], blev samtlige indlæg, som kunne tolkes stødende, slettet. Sent onsdag aften skrev [Klager] på sin Facebook-profil, at han var blevet hacket.” Der ses ved siden af artiklen et baggrundsbillede af [Fodboldklub]s stadion med 5 indsatte opdateringer fra [Klager]s Facebook profil. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han finder det særdeles krænkende mod hans personlighed og omdømme, at BT, som han hidtil har haft et glimrende samarbejde med, igennem længere tid har samlet dokumentation i form af hans Facebook-opdateringer, som efter avisens opfattelse kan tolkes som racistiske udtalelser. Kommentarerne på hans Facebook-profil har på intet tidspunkt haft karakter af personlig hetz mod nogen bestemte persongrupper eller mod deres religion, men udelukkende været udtryk for hans personlige holdninger og kommentarer til samfundspolitiske emner. Når udtalelserne imidlertid præsenteres isoleret og ude af sammenhæng, kan de virke både racistiske og stødende. Han har stillet kritiske spørgsmål over for radikalisering og fanatisme, ligesom han har klare holdninger til politiske emner og også har haft mange kommentarer om etniske danskeres adfærd. BT har ikke givet ham mulighed for at ændre sin adfærd ved forud for offentliggørelsen at konfrontere ham med, at avisen indsamlede oplysningerne. Formålet med artiklerne må derfor alene have været at få ham afskediget. Der er efter hans opfattelse tale om, at BT er gået direkte til The Guardian med Facebook-kommentarerne som en form for hævn, fordi en journalist hos BT ganske givet har følt sig udstillet/ydmyget og måske endda latterliggjort af ham i forbindelse med nogle ophedede debatter om fodboldrelaterede emner. Endvidere blev han af The Guardian konfronteret med indholdet af det, som begge aviser ville skrive, ganske få timer før offentliggørelse, og hovedparten af, hvad han sagde, er på ingen måde offentliggjort. Afslutningsvis har han gjort opmærksom på, at han er klar over, at det er lovligt at citere udsagn fra en Facebook-profil. 2.2. BTs synspunkter BT har indledningsvis anført, at det aldrig kan være en journalistisk opgave at gøre andre opmærksomme på, at de er på vej til at overtræde en given arbejdsgivers etiske regelsæt. BT har videre anført, at det heller ikke er kritisabelt at indsamle dokumentation for et givent forhold over tid. Det er korrekt, at BT samarbejdede med The Guardian om historien, som havde stor relevans i England på grund af [Klager]s ansættelse i [Fodboldklub]. Journalister på BT og The Guardian aftalte internt, hvordan arbejdsforløbet skulle være, og tilbage står, at [Klager] blev konfronteret med historien i god tid inden offentliggørelsen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Indledningsvis lægger Pressenævnet efter parternes oplysninger til grund, at de af klagers kommentarer, som BT indsamlede og offentliggjorde i samarbejde med The Guardian, stammede fra klagers åbne Facebook-profil. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det fremgår endvidere, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.3 og B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Klager har på Facebook tilkendegivet nogle politiske standpunkter, som – uanset de var ment som morsomheder – kan virke stødende på nogen. Han var samtidig ansat som scout i [Fodboldklub], en europæisk fodboldklub, som nyder stor mediebevågenhed, herunder hos BT. Han må derfor antages at have accepteret den iboende risiko for, at BT eller andre kunne indsamle hans kommentarer på Facebook-profilen igennem længere tid, og at hans ytringer kunne blive misforstået eller ville blive brugt i en sammenhæng, de ikke var tiltænkt. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klager ikke kan have en berettiget forventning om, at BT på forhånd ville orientere ham om indsamlingen af materialet, og hvad det skulle bruges til. Nævnet bemærker videre, at klager ikke bestrider, at de indhentede opdateringer blev korrekt gengivet i BT. Nævnet finder således ikke, at de indhentede opdateringer blev anvendt i en krænkende sammenhæng. Det fremgår af artiklerne, at BT indgik et samarbejde med The Guardian om historien om [Klager]s Facebook-kommentarer. Det fremgår videre af sagen, at The Guardian kl. 14.30 forelagde historien for [Klager] forud for den samtidige offentliggørelse i BT og The Guardian samme dag kl. 22.30 dansk tid. På den baggrund finder Pressenævnet, at BT ikke har tilsidesat god presseskik ved, at det var The Guardian, der forelagde oplysningerne for [Klager], hvorefter historien blev bragt samtidig i BT og i The Guardian. Endvidere må The Guardians forelæggelse for [Klager] anses for at være sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at [Klager] kommer til orde i BTs artikler, uanset at det ikke skete i det omfang, han selv ønskede. Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for den citerede person forekommer centrale, så længe valget ikke kan tages som udtryk for en ensidig eller usaglig dækning. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i anledning af artiklerne. Afgjort den 19. maj 2015.

Versioner

1. 2015-05-21