Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00775
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9327@2015-05-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00775
Resumé Ingen kritik af omtale af faktura Skive Folkeblad skrev ”Frivillig projektleder i Æblets by: Rejse-udgifter for 52.000 kroner”. I artiklen er vist en mindre regning fra projektlederens datter, ligesom hendes arbejde er beskrevet. Pressenævnet finder ikke, at avisen har antydet uregelmæssigheder i forbindelse med regningen og udtaler ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40, jf. lovens § 36. Spørgsmålet om, hvorvidt persondataloven er tilsidesat, henhører under Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence. Da [Klager] alene har klaget på egne vegne, behandler Pressenævnet kun klagen over artiklen i forhold til [Klager]. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er i offentlighedens interesse at få indsigt i, hvorledes en kommune anvender offentlige midler. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte jf. A.1. Pressenævnet lægger til grund, at den påklagede artikel er skrevet på baggrund af oplysninger, som Skive Folkeblad har modtaget via en aktindsigt hos Skive Kommune. Det er ubestridt af klager, at Skive Folkeblad har gengivet den af aktindsigten fremkomne faktura korrekt, herunder at [Klagers firma], har udført et arbejde for Æbleprojektet. Det er endvidere ubestridt, at det også er korrekt, at [Klager] er [Person A]s datter. Der er intet i artiklen, som antyder, at [Klager] skulle have svindlet eller have modtaget fordele, fordi hun er [Person A]s datter. Tværtimod starter omtalen i artiklen af fakturaen fra Klagers firma] ved [Klager] med ordene: Lidt mere forklaring er der på en regning fra Klagers firma] ved [Klager] [..], ligesom teksten til billedet af fakturaen lyder: Regningen fra [Person A]s datter, [Klager], giver en forklaring på, hvad hun har udført for de 6250 kr. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik. Videre følger det af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet lægger efter parternes oplysning til grund, at adressen på fakturaen, udover at være adresse for firmaet Klagers firma], ligeledes er [Klager]s privatadresse. Pressenævnet lægger videre til grund, at adressen ikke er hemmelig, men blandt andet kan fremsøges via internettet. Pressenævnet finder herefter, at Skive Folkeblad ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe en kopi af fakturaen i sammenhæng med artiklen. Det ændrer ikke herved, at firmaet har adresse på [Klager]s privatadresse. Endelig følger det af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.3. Pressenævnet lægger til grund, at Skive Folkeblad ikke har forelagt historien for [Klager]. Imidlertid er oplysningerne af faktuel karakter og korrekt gengivet. Endvidere er de hverken skadelige, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for [Klager]. På den baggrund finder Pressenævnet, at oplysningerne i artiklen ikke er af sådan en karakter, at de burde have været forelagt [Klager]. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i artiklen er nævnt, at [Klager] er datter af [Person A]. Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Skive Folkeblad.
[Klager] har klaget over artiklen ”Frivillig projektleder i Æblets by: Rejse-udgifter for 52.000 kroner” bragt i Skive Folkeblad den 10. marts 2015, idet hun mener, god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Skive Folkeblad bragte den 10. marts 2015 artiklen ”Frivillig projektleder i Æblets by: Rejse-udgifter for 52.000 kroner” . Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[..] Lidt mere forklaring er der på en regning fra Klagers firma] ved [Klager] - [Person A]s datter - som i 2013 fik 6250 kroner for at oversætte en folder. [Klager] skriver: ”Kære [Person B] (tidligere udviklingschef, red). Efter aftale med [Person A] har jeg oversat og lavet layout på en folder til LAG-Skive for Æbleprojektet i Rødding i forbindelse med LAG-fomandens deltagelse i LEADER konference i Bruxelles... Udgiften er aftalt med [Person A]. Med venlig hilsen [Klager][..]” På samme side i avisen ses en kopi af den regning, som omtales i artiklen. Af regningen fremgår adressen ”[Klagers firma], [Adressen på klagers firma]” samt [Klager]s telefonnummer og mailadresse. Modtageren af fakturaen er Skive Kommune. Teksten i fakturaen er den samme som i artiklen. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har indledningsvis anført, at Skive Folkeblad i den seneste tid har kørt en direkte udokumenteret hetz mod hendes far, [Person A]. Klagen omhandler dog hende selv. Tilbage i 2013 var LAG-formanden i Skive i knibe, da hun skulle have materiale med til en forestående konference i Bruxelles. Hun kontaktede [Person A] for at høre, om han ”havde noget”, hun kunne tage med. Svaret var nej, men hvis Skive Kommune ville bruge midler på det, kunne han henvise til én, der kunne hjælpe med både oversættelse af materiale til engelsk samt layout af materialer. Skive Kommune accepterede, og [Person A] stod for kontakten. Tirsdag d. 10. marts 2015 bragte Skive Folkeblad så en artikel med spekulationer omkring, hvorvidt [Person A] har ageret uetisk i udviklingsprojekter. I denne sammenhæng bragte de [Klager]s regning til Skive Kommune på banen under henvisning til, at hun også havde fået penge for det projekt, som hendes far havde været projektleder på. Hendes navn blev dermed sat i en kontekst, hvor der antydes svindel og begunstigelse af nære slægtninge i forhold til udførelse af offentligt betalt arbejde. Ingen andre, som Skive Folkeblad har nævnt i deres dækning af æbleprojektet, har fået redegjort for deres familiære forhold. Det forekommer hende derfor besynderligt, at slægtsforholdet overhovedet er nævnt. [Klager] føler sig krænket over at blive sat i en situation, hvor det bliver fremhævet, at hun – på et fordækt grundlag – er blevet aflønnet af Skive Kommune, i løbske udviklingsprojekter. Der er endvidere intet hemmeligt i den regning, som [Klager] sendte til Skive Kommune. Alt er gået efter reglerne. Skive Folkeblad bragte endvidere hendes fulde folkeregisteradresse i avisen. Dette uanset, at det for selve historien var irrelevant. [Klager] har endelig anført, at Skive Folkeblad på intet tidspunkt kontaktede hende for at tjekke oplysningerne eller for at få hendes side af historien. De har dermed ikke kontrolleret, om de oplysninger, der er videregivet, er korrekte eller kan være krænkende for hende. 2.2 Skive Folkeblads synspunkter Skive Folkeblad har indledningsvis anført, at avisen over flere måneder fyldigt har dækket alvorlige økonomiske forhold i forbindelse med udviklingsprojekter i Skive kommune. Der var 90 udviklingsprojekter, 45 af dem blev lukket ned, og kommunen noterede sig i den forbindelse et merforbrug på over 10 millioner kroner og frygt for yderligere merforbrug på et tilsvarende niveau. For Skive Folkeblad har det været en helt naturlig opgave at sætte journalistiske ressourcer ind på at afdække og beskrive, hvad der er gået galt i en række af projekterne, og hvor ansvaret kan placeres – herunder et politisk og administrativt ansvar. Sagerne giver fortsat anledning til meget omtale i avisen. Skive Folkeblad har grundigt afdækket, hvordan så mange kommunale midler er blevet brugt til et æble-udviklingsprojekt, og via reglerne om aktindsigt har avisen fået adgang til omfattende materiale – herunder bilagsmateriale og fakturaer. Avisen har set det som en vigtig opgave at orientere læserne om, hvordan de kommunale midler er blevet brugt på dette og andre udviklingsprojekter, som den politiske verden samlet har erkendt har været uden tilstrækkelig styring. I forhold til [Klager]s klage har Skive Folkeblad anført, at udviklingsprojektet ”Æblets By” har fået en omfattende dækning i Skive Folkeblad. Millioner af kroner er brugt på projektet, som har været styret af en lokal projektleder, [Person A], som nu er afsat som projektleder. I forbindelse med afdækningen af økonomien i æbleprojektet har Skive Folkeblad beskrevet, hvad de mange kommunale penge – i alt omkring fem millioner kroner – blev brugt til ved æbleprojektet, og avisen har benyttet sig redeligt og fair af oplysningerne fra en aktindsigt hos kommunen. Den påklagede artikel var et led i denne afdækning af æbleudviklingsprojektet. Det må afvises, at avisen har sat klagers navn i ”en kontekst, hvor der bliver antydet svindel og forfordeling af nære slægtninge i forhold til udførelse af offentligt betalt arbejde”. Der er i artiklen – og i andre artikler – bragt en omfattende dokumentation for de mange udgifter i projektet til kørsel, studieture, fortæring, redskaber og så videre. Og helt naturligt er det også omtalt, at [Klager]s firma], af [Person A] blev bestilt til at oversætte en folder om æbleprojektet. Det fremgår også af artiklen, hvad [Klager] har skrevet til den tidligere – nu afskedigede – udviklingschef i Skive Kommune om den omtalte folder – herunder, at den er en del af Æble-projektet, og at ”udgiften er aftalt med [Person A]”. Skive Folkeblad har dermed dokumenteret, hvad [Klager]s opgave var, og hvem beløbet var aftalt med. Avisen har ikke fremsat beskyldninger om svindel, eller at hun som nær slægtning blev begunstiget. Det er blot nøgternt og korrekt konstateret, at det var [Person A]s datter, der fik opgaven. Det er ligeledes helt almindeligt, at firmaadressen fremgår af regningen. Skive Folkeblad var og er ikke vidende om, hvorvidt firmaadressen også er [Klager]s privatadresse, men mener, at dette må være sagen uvedkommende. For avisen handler det udelukkende om, at der ved kopi af faktura bringes dokumentation for, at 6.250 kr. er brugt til at få oversat en folder om æbleprojektet. Skive Folkeblad afviser endvidere, at avisen burde have kontaktet [Klager] for at tjekke oplysningerne, inden de blev bragt. Skive Folkeblad har hverken i den nævnte artikel eller i andre om udviklingsprojekterne skrevet om svindel eller mistanke herom. Det har drejet sig om at undersøge, hvad kommunale midler er brugt til i forbindelse med projekterne. Der er ikke på nogen måde rejst kritik af [Klager] eller hendes firma i artiklerne. Skive Folkeblad har i artiklen blot bragt de informationer, der fremgår af fakturaen, og faktura og bilag bringes alene som dokumentation. Der er heller ikke tale om krænkelse af privatlivets fred - avisen finder det særdeles relevant at bringe den omtalte og mange andre fakturaer og bilag for at give læserne et indblik i, hvad der har gemt sig af udgifter til de omstridte udviklingsprojekter, der har påført Skive Kommune markante merudgifter. Yderligere oplysninger Skive Folkeblad har indsendt kopi af yderligere 7 artikler om udviklingsprojekterne i Skive Kommune samt kopi af regningen fra Klagers firma] og en bogføringsstatus over projektet ”Rødding – Æblernes by”. [Klager] har indsendt kopi af nogle læserbreve om Skive Folkeblads dækning af kommunens udviklingsprojekter samt kopi af en artikel fra den 13. marts 2015 i Skive Folkeblad med overskriften Kommunen betalte benzin og diesel for projektleder . 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40, jf. lovens § 36. Spørgsmålet om, hvorvidt persondataloven er tilsidesat, henhører under Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence. Da [Klager] alene har klaget på egne vegne, behandler Pressenævnet kun klagen over artiklen i forhold til [Klager]. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er i offentlighedens interesse at få indsigt i, hvorledes en kommune anvender offentlige midler. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte jf. A.1. Pressenævnet lægger til grund, at den påklagede artikel er skrevet på baggrund af oplysninger, som Skive Folkeblad har modtaget via en aktindsigt hos Skive Kommune. Det er ubestridt af klager, at Skive Folkeblad har gengivet den af aktindsigten fremkomne faktura korrekt, herunder at [Klagers firma], har udført et arbejde for Æbleprojektet. Det er endvidere ubestridt, at det også er korrekt, at [Klager] er [Person A]s datter. Der er intet i artiklen, som antyder, at [Klager] skulle have svindlet eller have modtaget fordele, fordi hun er [Person A]s datter. Tværtimod starter omtalen i artiklen af fakturaen fra Klagers firma] ved [Klager] med ordene: Lidt mere forklaring er der på en regning fra Klagers firma] ved [Klager] [..], ligesom teksten til billedet af fakturaen lyder: Regningen fra [Person A]s datter, [Klager], giver en forklaring på, hvad hun har udført for de 6250 kr. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik. Videre følger det af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet lægger efter parternes oplysning til grund, at adressen på fakturaen, udover at være adresse for firmaet Klagers firma], ligeledes er [Klager]s privatadresse. Pressenævnet lægger videre til grund, at adressen ikke er hemmelig, men blandt andet kan fremsøges via internettet. Pressenævnet finder herefter, at Skive Folkeblad ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe en kopi af fakturaen i sammenhæng med artiklen. Det ændrer ikke herved, at firmaet har adresse på [Klager]s privatadresse. Endelig følger det af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.3. Pressenævnet lægger til grund, at Skive Folkeblad ikke har forelagt historien for [Klager]. Imidlertid er oplysningerne af faktuel karakter og korrekt gengivet. Endvidere er de hverken skadelige, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for [Klager]. På den baggrund finder Pressenævnet, at oplysningerne i artiklen ikke er af sådan en karakter, at de burde have været forelagt [Klager]. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i artiklen er nævnt, at [Klager] er datter af [Person A]. Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Skive Folkeblad. Afgjort den 19. maj 2015.