Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9331@2015-05-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00774

Resumé Alvorlig kritik for omtale af dødsbrand (1. sag) Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen tidligt bragte navne på og billeder af de omkomne børn ved en brand i Nakskov. Billederne var uden tilladelse hentet fra forældrenes Facebook-profiler. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet groft har tilsidesat den hensynsfuldhed og takt, der fremgår af de presseetiske regler, og som man bør kunne forvente i situationen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Formelle krav til klagen Ekstra Bladet har anført, at Pressenævnets telefonnotat af 11. marts 2015 fra samtalen med [Klager]s partrepræsentant, ikke kan lægges til grund som en skriftlig klage, hvorfor medieansvarslovens betingelse herom ikke kan anses for opfyldt, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 1. Pressenævnet bemærker, at [Klager] med fremsendelsen af en skriftlig fuldmagt til [Partsrepræsentant] og via den efterfølgende korrespondance må anses for skriftligt at have tilkendegivet sit ønske om at ville klage til Pressenævnet. Udover et krav om skriftlighed stilles der ikke særlige indholdsmæssige krav til klagens udformning. Nævnets sekretariat har som enhver anden forvaltningsmyndighed søgt spørgsmål afklaret ved henvendelse til både klager og medie og bemærker i øvrigt de helt særlige omstændigheder ved sagen, da klagen blev indgivet. Offentlig interesse for tragedien Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B.3. De vejledende regler for god presseskik er udtryk for en afvejning af hensynet til individets krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred med mediernes adgang til at indsamle oplysninger og offentliggøre disse. Begrebet ”klar almen interesse” er normativt, hvilket vil sige, at det ikke er afgørende, hvorvidt der faktisk hersker en egentlig interesse i at læse en given historie. Massemedierne bør altid holde sig for øje, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der tilhører privatlivets fred. Pressenævnet er af den opfattelse, at selve oplysningen om en voldsom brand i Nakskov, som kostede fem mennesker livet, kan anses for at være en oplysning, der har offentlig interesse. Flere medier har i den forbindelse bragt konstaterende nyhedsreportager, som i dagene efter branden blandt andet kunne videreformidle til offentligheden, at ofrene fortsat ikke var identificeret af politiet. Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager om branden i Nakskov, som går meget tæt på ofrene og deres pårørende, overstiger, hvad der kan have offentlighedens interesse. Endvidere er det nævnets opfattelse, at der ikke er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne, særligt i de første dage efter en tragedie som denne, hvor fem personer – som ikke i øvrigt er kendt i offentlig sammenhæng – omkom, afslører identiteten på de omkomne. Det fremgår af sagen, at Ekstra Bladet offentliggjorde børnenes navne allerede den 31. januar 2015 kl. 22.05 på ekstrabladet.dk samt i printudgaven den 1. februar 2015. Uanset om Ekstra Bladet den 31. januar 2015 via oplysninger fra familie, naboer og vidner m.v. med stor sandsynlighed kunne antage, at de havde vished for børnenes identitet, var det ikke foreneligt med reglerne om, at også pårørende til ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, at Ekstra Bladet på så tidligt et tidspunkt offentliggjorde navnene på de omkomne. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne om børnenes identitet efterfølgende viste sig at stemme overens med virkeligheden og således var ”korrekte”, kan ikke berettige den skade og krænkende virkning, som offentliggørelsen af navnene på det tidspunkt udgjorde for de efterladte. Pressenævnet finder således, at Ekstra Bladet derved har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre ofrenes identitet på den beskrevne måde. Det forhold, at [Klager]s pårørende blandt andet på de sociale medier gav udtryk for sorg og savn, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler på denne baggrund alvorlig kritik af Ekstra Bladet. Offentliggørelsen af billederne fra Facebook Billederne på ekstrabladet.dk Ekstra Bladet har bestridt, at der blev bragt billeder af [Klager]s børn på ekstrabladet.dk lørdag den 31. januar 2015. [Klager] og [Partsrepræsentant] har fastholdt, at [Klager]s ældste datter den 31. januar 2015 så billeder af sine søskende på ekstrabladet.dk på sin iPad. Der er ikke mulighed for egentlig bevisførelse for Pressenævnet, hvorfor nævnet alene kan konstatere, at der foreligger uenighed parterne imellem, om hvornår billederne første gang blev offentliggjort. Pressenævnet tager således i det følgende alene stilling til det forhold, at billederne af [Klager]s børn blev offentliggjort den 1. februar 2015 i printudgaven af Ekstra Bladet. Billederne i Ekstra Bladet Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der udvises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.3. Pressenævnet har efter parternes oplysninger lagt til grund, at Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen af billederne fra Facebook tog kontakt til [Klager], og at Ekstra Bladet således ikke opnåede samtykke til at bringe billederne. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet derved har tilsidesat god presseskik ved at anvende billederne af [Klager]s afdøde børn fra hendes Facebook-profil uden hendes samtykke og ved at offentliggøre billederne i printavisen. Ekstra Bladet har herved tilsidesat den hensynsfuldhed og takt over for [Klager], som fremgår af de vejledende presseetiske regler, og som man i øvrigt kunne forvente i denne situation. Det forhold, at [Klager]s Facebook-profil er åben, kan ikke føre til en ændret vurdering. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedernes tilgængelighed på internettet ikke er afgørende for, hvorvidt [Klager]s børns billeder burde offentliggøres. At man har lagt billeder på en åben Facebook-profil er ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse og særligt ikke, når der er tale om billeder af mindreårige børn, som er ofre for en voldsom ulykke. Pressenævnet henviser til, at der generelt hersker et krav om, at pressen forud for offentliggørelse af billeder af børn indhenter samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Pressenævnet udtaler herefter alvorlig kritik af Ekstra Bladet for offentliggørelsen af billederne af [Klager]s børn. Ekstra Bladets henvendelse til en præst Henset til, at Ekstra Bladet har oplyst, at Ekstra Bladet alene rettede henvendelse til en lokal præst i Nakskov for at høre, hvordan en tragedie som den foreliggende generelt påvirker lokalsamfundet, og at Ekstra Bladet ikke offentliggjorde en historie i denne forbindelse, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter under hensyn til omfanget af omtalen den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende, som omfatter kritikken i sagerne 15-70-00774 og 15-70-00776: Følgende placeres øverst på forsiden af printudgaven af Ekstra Bladet som en tospaltet henvisning: [Rubrik] ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af brand-tragedie” På side 5 bringes følgende tekst: ”[Rubrik] aAlvorlig kritik af Ekstra Bladets dækning af dødsbranden i Nakskov [Underrubrik] Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for at bringe navne og billeder, da fire børn og en voksen omkom i en voldsom brand [Tekst] Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen skrev om den voldsomme brand i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Ekstra Bladet bragte på et meget tidligt tidspunkt navnene på børnene. Derfor får Ekstra Bladet alvorlig kritik af Pressenævnet. Avisen bragte også billeder af de omkomne børn. Billederne var uden tilladelse hentet fra forældrenes Facebook-profiler. Det udløser også alvorlig kritik fra Pressenævnet, som udtaler, at Ekstra Bladet groft har tilsidesat den hensynsfuldhed og takt, der fremgår af de presseetiske regler, og som man bør kunne forvente i situationen. Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.” På ekstrabladet.dk skal kritikken ligge i øverste tredjedel af forsiden i et døgn. Endvidere skal der i en firkant (ude til højre på computerversionen, lige under hovedhistorien på smartphonen) stå: ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af brand-tragedie” Teksten skal linke til en tekst svarende til teksten på side 5 i printudgaven af avisen. Desuden skal artiklerne – i det omfang artiklerne stadig bringes på hjemmesiden – have påsat følgende tekst: ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet - Læs Pressenævnets afgørelse her” Derudover skal der være et link til Pressenævnets kendelse.

[Klager] har ved [Partsrepræsentant] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt den 31. januar 2015 på ekstrabladet.dk og en artikel bragt den 1. februar 2015 i Ekstra Bladet, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 15-70-00776, [Person A] mod Ekstra Bladet. 1 Sagsfremstilling [Klager] er mor til børnene [Barn A] og [Barn B], som fredag den 30. januar 2015 om aftenen omkom ved en voldsom brand. Den 31. januar 2015 kl. 22.05 bragte Ekstra Bladet på ekstrabladet.dk artiklen ”[Barn A], [Barn B], [Person B], [Barn C] og [Barn D] døde i flammerne” . Af underrubrikken fremgår følgende: ”Fædre kæmpede forgæves for at redde deres børn”. Af artiklen fremgår følgende: ”Det var en hyggelig aften for to gode venner og deres børn, der endte i en nærmest ufattelig tragedie på Mosevej i Nakskov, hvor fem mennesker mistede livet. Klokken 22.17 fredag aften modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var brand i en villa. Det viste sig, at branden var meget omfattende og udviklede sig så hurtigt, at det ikke var muligt at redde fem personer ud, der befandt sig på første sal. Besøg hos bedste venEkstra Bladet har via flere af hinanden uafhængige kilder fået indsigt i, hvad der skete den skæbnesvangre aften. [Person B] var på besøg hos vennen [Person C] med sine to børn [Barn A] på otte år og [Barn B] på fem år. [Person B] og [Person C] var bedste venner, og [Person C]s to børn, [Barn C] på otte år og [Barn D] på fire, var jævnaldrende med [Person B]s børn. Forsøgte alt Lidt efter klokken ti om aftenen var [Person B] og [Person C] gået udendørs for at ryge – fuldstændig uvidende om den ufattelige tragedie, der var nært forestående. [Person C]s og [Person B]s børn var stadig inde i huset, da røgalarmen gik i gang, og en brand spredte sig med lynets hast. Instinktivt kastede [Person B] sig ind i flammerne for at redde de fire børn. Det hele var dog forgæves. Både ham og de fire børn omkom tragisk i flammerne. Mens [Person B] kastede sig i døden, forsøgte [Person C] at gøre alt for at redde sin ven og de fire børn, der befandt sig på første sal i det ældre rødstenshus. Han sprang op på en garage for at forsøge at få dem ud den vej. Men det mislykkedes. Et vidne overværede på nærmeste hold [Person C]s desperate kamp for at redde sine egne og [Person B]s børn. Råbte om hjælp– Da jeg stiger ud af bilen, hører jeg en, der render rundt og råber på hjælp, siger vidnet, der i første omgang undrede sig noget over, hvad der skete. – Da jeg kom derhen, råbte han virkelig om hjælp. Det var virkelig forfærdeligt, siger den unge mand, der ønsker at være anonym. Politiet fortæller, at der var en person, der kom til skade, men som er uden for livsfare. – Han spillede en rolle i at forsøge at redde nogen ud, siger Søren Ravn Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, der ikke vil sige noget om personens identitet. Politiet er endnu ikke færdige med at efterforske brand-tragedien. Men indtil videre tyder alt på, at det var et meningsløst og ubarmhjertigt uheld, der kostede de fem mennesker livet. Branden var så voldsom og kraftig, og brandtomten var så varm, at det først var over middag i går, at teknikerne kunne gå ind i resterne af huset. Efterladte i sorg – De foreløbige undersøgelser, vi har lavet derude, de peger ikke på nogen måde i den retning, at der er foregået en forbrydelse, men mere at der er tale om et tragisk uheld, siger Søren Ravn Nielsen, der ikke ønsker at kommentere Ekstra Bladets oplysninger om hændelsesforløbet. De dræbtes ulykkelige skæbne har fået en kusine til [Person B], [Person D], til at skrive en følelsesladet kommentar til en artikel om branden på TV2 Østs hjemmeside: ’Jeg forstår slet ikke, at jeg ikke skal se min fætter og hans to yngste børn mere! Min fætter var den voksne person i branden, og to af børnene var hans!’ ’Familien er helt knuste, og vi græder alle sammen rigtig meget! Tak for alle jeres tanker!’ ’Mvh. [Person D], kusine til den voksne omkomne!’ Det vides ikke, hvornår de fire børn skal begraves, og om [Person C] bliver rask nok til at deltage. Ud over [Person C] står også to mødre helt knuste tilbage. De skal begge sige farvel til to børn og har nu hver især kun et barn tilbage. [Barn C] og [Barn D] havde en lillesøster, mens [Barn A] og [Barn B] havde en storesøster.” Den 1. februar 2015 bragte Ekstra Bladet overskriften ”Onkel efter dødsbrand: Det er så forfærdeligt” på forsiden. Overskriften var ledsaget af billeder af de fire omkomne børn. Ekstra Bladet bragte i forlængelse af forsiden en to-siders artikel på side 4 og 5 i avisen under rubrikken ”Gik i døden for sine børn”. Under rubrikken er indsat et billede af det brændte hus, hvor brandvæsnets teknikere ses undersøge ulykkesstedet. Af underrubrikken fremgår følgende: ”Uhyggelig dødsbrand: Fire små børn og en far har mistet livet efter en villa-brand i Nakskov”. Artiklens brødtekst er, bortset fra det første afsnit og de sidste par linjer, enslydende med teksten på ekstrabladet.dk fra den 31. januar 2015. Det første afsnit lyder: ”En uhyggelig og tragisk brand på Mosevej i Nakskov sent fredag aften kostede fire børn og en mand livet. Klokken 22.17 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var brand i en villa. Det viste sig, at branden var meget omfattende og udviklede sig så hurtigt, at det ikke var muligt at redde fem personer ud, der befandt sig på første sal. Artiklen slutter med sætningen: ”De skal begge sige farvel til to børn”. Forsættelsen i artiklen i ekstrabladet.dk: ”[..] og har nu hver især kun et barn tilbage. [Barn C] og [Barn D] havde en lillesøster, mens [Barn A] og [Barn B] havde en storesøster”, er ikke medtaget i artiklen den 1. februar 2015. På modsatte side var indsat to halvsiders artikler. Den øverste artikel ”[Barn A] og [Barn B]s familie: [Person B] og børnene var skønne” har følgende brødtekst: ”Familien til [Person B], [Barn A] og [Barn B], der fredag aften mistede livet i flammerne i Nakskov, er knuste oven på tabet af den kærlige far, hans otteårige datter og femårige søn. - [Person B] var en skøn fyr, og [Barn B] og [Barn A] var super-dejlige. Det gør ekstremt ondt, og jeg taler på hele familiens vegne, når jeg siger, det er fuldstændig surrealistisk, siger et familiemedlem, der ønsker at være anonym. [Person B], der er skilt fra børnenes mor, boede i Nakskov sammen med [Barn B], [Barn A] og sin ældste datter på 12, der ikke var i huset under branden. - [Person B] var altmuligmand. Han har været ude at sejle og har haft arbejde på færgen mellem Rødby og Puttgarden. Han var lidt en enspænder, der passede sig selv på det område, men en helt igennem god fyr. - Han elskede [Barn B] og [Barn A] over alt på jorden. De var altid glade og løb rundt og legede, som sunde og raske børn nu gør. En familie i chok Familien har nu lagt en jernring om [Person B]s ekskone, der er mor til [Barn A] og [Barn B] samt deres 12-årige storesøster. - Lige nu skal hun have lov til at bearbejde det voldsomme tab, og det skal alle vi andre også. Vi har ringet meget sammen og vil fortsat gøre det den næste tid. Vi skal have talt om tingene. - Der er ingen, der kan forstå det. Vi sidder bare og kigger ud i luften, og pludselig er der en, der bryder ud i gråd, lyder det trist. - Det er uretfærdigt, at så kærlig og god en far og hans børn skal omkomme på den måde, slutter familiemedlemmet.” Der var indsat et foto af [Barn A] og [Barn B], som bygger en snemand. Af billedteksten fremgår det: ”[Barn A] og [Barn B] var dybt elskede af deres far, [Person B], der også døde i branden i Nakskov. PRIVATFOTO.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Billederne fra Facebook [Klager] har anført, at Ekstra Bladet har anvendt billeder fra hendes Facebook-profil uden at have fået hendes samtykke hertil. [Klager] har heller ikke givet samtykke til, at billederne kunne bruges i den givne sammenhæng eller på det givne tidspunkt. Såfremt der skulle bringes billeder af hendes børn på en landsdækkende avis efter deres død, ville hun gerne spørges først og selv have haft kontrol over, hvilke billeder det skulle være. Hun er også ked af, at hendes afdøde søn, [Barn B], blev afbildet i Ekstra Bladet i et dagligdags foto, hvor han har ”morgenhår”. [Klager] stiller sig helt uforstående over for, at Ekstra Bladet vil bringe en for hende og hendes familie skadevoldende artikel alene med det formål at tjene penge. Offentliggørelsen af navnene Ekstra Bladet har ligeledes offentliggjort de afdøde børns navne og fotos af børnene, inden politiet endeligt havde identificeret børnene. Natten til lørdag den 31. januar 2015 fik [Klager] besked om branden og om, at politiet mente, at der var omkommet tre børn og en lille kvinde i branden. Da det på daværende tidspunkt forekom som en mulighed, at datteren, [Barn A], ikke var til stede i huset under branden, blev der indledt en eftersøgning af [Barn A]. [Klager]s ældste datter, [Barn E], opdagede lørdag den 31. januar 2015 artiklen om børnene på ekstrabladet.dk, hvoraf børnenes billeder fra [Klager]s Facebook-profil fremgik. Politiet identificerede først endeligt hendes to børn torsdag den 5. februar 2015. Ekstra Bladets henvendelse til præsten Ekstra Bladet har endvidere forud for begravelsen rettet henvendelse til den præst, der skulle forestå begravelsen med henblik på at få en kopi af prædiken. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Indledningsvis har Ekstra Bladet bemærket, at ”klagen” ikke opfylder kravene i mediansvarsloven, som helt grundlæggende forudsætter, at de, der ønsker at klage, skal indgive en skriftlig klage til Pressenævnet. Selvom der principielt ikke foreligger en klage, der opfylder medieansvarslovens bestemmelser, og som kan danne grundlag for en sagsbehandling, kommenterer Ekstra Bladet alligevel klagen, fordi klagen indeholder en række fejl, misforståelser og urigtige oplysninger, ligesom klagen ikke giver et korrekt billede af sagen og sagsforløbet. Branden i Nakskov, der kostede fire børn og en far livet, var en på alle måder forfærdelig og tragisk ulykke, som havde betydelig offentlig interesse. Ekstra Bladet har derfor som andre medier omtalt begivenhederne og ulykken, og efter fast redaktionel praksis omtaler Ekstra Bladet i en sådan sag naturligvis, hvor ulykken har fundet sted, og hvem der omkom i ulykken. Da ulykken skete i et lokalsamfund, og i en situation som den foreliggende, hvor det allerede var kendt, hvad der var sket, og hvem ofrene var, giver det ikke mening at omtale sagen anonymt. Billederne på Facebook Ekstra Bladet har oplyst, at Ekstra Bladet aldrig har bragt billeder af [Klager]s børn på ekstrabladet.dk. Billederne blev kun bragt i printudgaven af avisen én gang, søndag den 1. februar 2015. Når [Klager] har oplyst, at hendes ældste datter har set billederne af børnene, kan dette således ikke have været om lørdagen den 31. januar 2015. Der er tale om ganske naturlige, dagligdags og neutrale billeder af børnene. Billederne er hentet fra [Klager]s åbne Facebook-profil. Af klagen fremgår det, at [Klager] er i tvivl om, hvorvidt hendes Facebook-profil er åben eller lukket. Den var åben. Gengivelsen af de offentligt tilgængelige billeder var et relevant og naturligt led i Ekstra Bladets dækning af ulykken, og har ikke krævet noget samtykke fra klager. Ekstra Bladet har ikke efterfølgende bragt billeder af [Klager]s børn. Offentliggørelsen af navnene Ekstra Bladet har fuldstændigt korrekt oplyst de afdøde børns identitet. Der klages over, at dette skulle være sket inden politiet ”endeligt” havde identificeret børnene. Faktum er dog, at der ikke var tvivl om ofrenes identitet, da Ekstra Bladet offentliggjorde ofrenes navne mv., og at Ekstra Bladets oplysninger har været korrekte. Ekstra Bladets journalister talte forud for artiklen i Ekstra Bladet søndag den 1. februar 2015 med pårørende til begge de berørte familier, naboer, beboere på vejen, venner til de forulykkede mv., og i øvrigt også med vidner, som fortalte, hvad den overlevende far [Person C] havde sagt efter branden. De oplysninger, som Ekstra Bladet i den forbindelse modtog, bekræftede ofrenes identitet. Ekstra Bladet talte endvidere med en række kilder, som kun ønskede at udtale sig anonymt, og som har fortalt om branden og om ofrene, herunder deres identitet. Da kilderne har ønsket at være anonyme kan Ekstra Bladet ikke gå i detaljer med oplysninger om disse kilder og de informationer, Ekstra Bladet fik fra kilderne. Som det fremgår af artiklen i Ekstra Bladet den 1. februar 2015 ”[Barn A] og [Barn B]s familie: [Person B] og børnene var skønne” har et familiemedlem også overfor Ekstra Bladet berettet om sagen og om, hvem ofrene var. Ekstra Bladet har således offentliggjort oplysningerne om ofrenes identitet på grundlag af særdeles omhyggelig research, som ikke har efterladt nogen tvivl om, hvad der var sket, og hvem brandofrene var. Ofrenes identitet blev også bekræftet af nogle pårørendes meddelelser på internettet den 31. januar 2015. Ekstra Bladet har afslutningsvis anført, at [Klager] deltog i en mindehøjtidelighed for de omkomne den 4. februar 2015. Ifølge klagen blev brandofrene imidlertid først identificeret den 5. februar 2015. Ekstra Bladets henvendelse til en præst Ekstra Bladet har ikke dækket begravelsen af [Klager]s børn eller af [Person B], og Ekstra Bladet har heller ikke haft intentioner herom. Ekstra Bladet har ikke rettet henvendelse til den præst, der skulle forestå begravelsen med henblik på at få en kopi af den pågældende præsts prædiken. Ekstra Bladet har rettet henvendelse til en lokal præst i Nakskov for generelt at høre, hvordan en tragedie som den foreliggende påvirker lokalsamfundet. Dette er et naturligt led i en journalistisk research som har til formål at belyse konsekvenserne af en ulykke som den skete. Den pågældende præst ønskede i øvrigt ikke at medvirke i et interview herom, og Ekstra Bladet omtalte, som allerede nævnt, ikke begravelsen overhovedet. Sms-korrespondance Ekstra Bladet har ikke haft nogen sms-korrespondance med [Klager] før offentliggørelsen af Ekstra Bladets artikel den 1. februar 2015. Klagers henvendelser til Ekstra Bladet skete først efter offentliggørelsen af artiklen den 1. februar 2015. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Formelle krav til klagen Ekstra Bladet har anført, at Pressenævnets telefonnotat af 11. marts 2015 fra samtalen med [Klager]s partrepræsentant, ikke kan lægges til grund som en skriftlig klage, hvorfor medieansvarslovens betingelse herom ikke kan anses for opfyldt, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 1. Pressenævnet bemærker, at [Klager] med fremsendelsen af en skriftlig fuldmagt til [Partsrepræsentant] og via den efterfølgende korrespondance må anses for skriftligt at have tilkendegivet sit ønske om at ville klage til Pressenævnet. Udover et krav om skriftlighed stilles der ikke særlige indholdsmæssige krav til klagens udformning. Nævnets sekretariat har som enhver anden forvaltningsmyndighed søgt spørgsmål afklaret ved henvendelse til både klager og medie og bemærker i øvrigt de helt særlige omstændigheder ved sagen, da klagen blev indgivet. Offentlig interesse for tragedien Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B.3. De vejledende regler for god presseskik er udtryk for en afvejning af hensynet til individets krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred med mediernes adgang til at indsamle oplysninger og offentliggøre disse. Begrebet ”klar almen interesse” er normativt, hvilket vil sige, at det ikke er afgørende, hvorvidt der faktisk hersker en egentlig interesse i at læse en given historie. Massemedierne bør altid holde sig for øje, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der tilhører privatlivets fred. Pressenævnet er af den opfattelse, at selve oplysningen om en voldsom brand i Nakskov, som kostede fem mennesker livet, kan anses for at være en oplysning, der har offentlig interesse. Flere medier har i den forbindelse bragt konstaterende nyhedsreportager, som i dagene efter branden blandt andet kunne videreformidle til offentligheden, at ofrene fortsat ikke var identificeret af politiet. Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager om branden i Nakskov, som går meget tæt på ofrene og deres pårørende, overstiger, hvad der kan have offentlighedens interesse. Endvidere er det nævnets opfattelse, at der ikke er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne, særligt i de første dage efter en tragedie som denne, hvor fem personer – som ikke i øvrigt er kendt i offentlig sammenhæng – omkom, afslører identiteten på de omkomne. Det fremgår af sagen, at Ekstra Bladet offentliggjorde børnenes navne allerede den 31. januar 2015 kl. 22.05 på ekstrabladet.dk samt i printudgaven den 1. februar 2015. Uanset om Ekstra Bladet den 31. januar 2015 via oplysninger fra familie, naboer og vidner m.v. med stor sandsynlighed kunne antage, at de havde vished for børnenes identitet, var det ikke foreneligt med reglerne om, at også pårørende til ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, at Ekstra Bladet på så tidligt et tidspunkt offentliggjorde navnene på de omkomne. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne om børnenes identitet efterfølgende viste sig at stemme overens med virkeligheden og således var ”korrekte”, kan ikke berettige den skade og krænkende virkning, som offentliggørelsen af navnene på det tidspunkt udgjorde for de efterladte. Pressenævnet finder således, at Ekstra Bladet derved har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre ofrenes identitet på den beskrevne måde. Det forhold, at [Klager]s pårørende blandt andet på de sociale medier gav udtryk for sorg og savn, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler på denne baggrund alvorlig kritik af Ekstra Bladet. Offentliggørelsen af billederne fra Facebook Billederne på ekstrabladet.dk Ekstra Bladet har bestridt, at der blev bragt billeder af [Klager]s børn på ekstrabladet.dk lørdag den 31. januar 2015. [Klager] og [Partsrepræsentant] har fastholdt, at [Klager]s ældste datter den 31. januar 2015 så billeder af sine søskende på ekstrabladet.dk på sin iPad. Der er ikke mulighed for egentlig bevisførelse for Pressenævnet, hvorfor nævnet alene kan konstatere, at der foreligger uenighed parterne imellem, om hvornår billederne første gang blev offentliggjort. Pressenævnet tager således i det følgende alene stilling til det forhold, at billederne af [Klager]s børn blev offentliggjort den 1. februar 2015 i printudgaven af Ekstra Bladet. Billederne i Ekstra Bladet Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der udvises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.3. Pressenævnet har efter parternes oplysninger lagt til grund, at Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen af billederne fra Facebook tog kontakt til [Klager], og at Ekstra Bladet således ikke opnåede samtykke til at bringe billederne. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet derved har tilsidesat god presseskik ved at anvende billederne af [Klager]s afdøde børn fra hendes Facebook-profil uden hendes samtykke og ved at offentliggøre billederne i printavisen. Ekstra Bladet har herved tilsidesat den hensynsfuldhed og takt over for [Klager], som fremgår af de vejledende presseetiske regler, og som man i øvrigt kunne forvente i denne situation. Det forhold, at [Klager]s Facebook-profil er åben, kan ikke føre til en ændret vurdering. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedernes tilgængelighed på internettet ikke er afgørende for, hvorvidt [Klager]s børns billeder burde offentliggøres. At man har lagt billeder på en åben Facebook-profil er ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse og særligt ikke, når der er tale om billeder af mindreårige børn, som er ofre for en voldsom ulykke. Pressenævnet henviser til, at der generelt hersker et krav om, at pressen forud for offentliggørelse af billeder af børn indhenter samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Pressenævnet udtaler herefter alvorlig kritik af Ekstra Bladet for offentliggørelsen af billederne af [Klager]s børn. Ekstra Bladets henvendelse til en præst Henset til, at Ekstra Bladet har oplyst, at Ekstra Bladet alene rettede henvendelse til en lokal præst i Nakskov for at høre, hvordan en tragedie som den foreliggende generelt påvirker lokalsamfundet, og at Ekstra Bladet ikke offentliggjorde en historie i denne forbindelse, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter under hensyn til omfanget af omtalen den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende, som omfatter kritikken i sagerne 15-70-00774 og 15-70-00776: Følgende placeres øverst på forsiden af printudgaven af Ekstra Bladet som en tospaltet henvisning: [Rubrik] ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af brand-tragedie” På side 5 bringes følgende tekst: ”[Rubrik] Alvorlig kritik af Ekstra Bladets dækning af dødsbranden i Nakskov [Underrubrik] Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for at bringe navne og billeder, da fire børn og en voksen omkom i en voldsom brand [Tekst] Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen skrev om den voldsomme brand i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Ekstra Bladet bragte på et meget tidligt tidspunkt navnene på børnene. Derfor får Ekstra Bladet alvorlig kritik af Pressenævnet. Avisen bragte også billeder af de omkomne børn. Billederne var uden tilladelse hentet fra forældrenes Facebook-profiler. Det udløser også alvorlig kritik fra Pressenævnet, som udtaler, at Ekstra Bladet groft har tilsidesat den hensynsfuldhed og takt, der fremgår af de presseetiske regler, og som man bør kunne forvente i situationen. Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.” På ekstrabladet.dk skal kritikken ligge i øverste tredjedel af forsiden i et døgn. Endvidere skal der i en firkant (ude til højre på computerversionen, lige under hovedhistorien på smartphonen) stå: ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af brand-tragedie” Teksten skal linke til en tekst svarende til teksten på side 5 i printudgaven af avisen. Desuden skal artiklerne – i det omfang artiklerne stadig bringes på hjemmesiden – have påsat følgende tekst: ”Alvorlig kritik af Ekstra Bladet - Læs Pressenævnets afgørelse her” Derudover skal der være et link til Pressenævnets kendelse. Afgjort den 19. maj 2015

Versioner

1. 2015-05-22