Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9335@2015-05-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00786

Resumé Ejer af it-firma blev ikke hørt Morsø Folkeblad skrev ”Beboerforening betalte for meget”. Det var om nogle penge, som foreningen havde betalt for meget til et it-firma og ifølge artiklen havde svært ved at få tilbage. Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad for ikke at give it-ejeren mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Retlig interesse Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er en betingelse for at klage til nævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Hverken [Klager] eller hans firma er nævnt ved navn i artiklen, ligesom der ikke er direkte oplysninger om [Klager] eller hans firma. [Klager] oplyser selv, at hans firma er det eneste lokale it-firma på [egn]. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager via oplysningerne i artiklen kan udlede, at der er tale om [Klager] og hans it-firma. Pressenævnet finder derfor, at klager har retlig interesse i, at sagen behandles. God presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Der henvises til punkterne A.1, A.2 og A.3. [Klager] har i sin klage anført, at de omtalte 24.750 kr. aldrig blev indbetalt til hans it-firma. Morsø Folkeblad har indsendt kopi af et indlæg fra avisens Facebook-side, hvori [Klager] blandt andet oplyser, at beløbet er blevet indbetalt til hans firma, og at foreningen samme dag, som artiklen blev bragt, har søgt pengene tilbageført gennem banken. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Morsø Folkeblad i rubrikken skrev, at ”beboerforeningen betalte for meget”. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at journalist [Person B], som er ansat på Morsø Folkeblad, og som tillige er formand for beboerforeningen, udtalte sig, som han gør, i artiklen, ligesom nævnet ikke finder, at artiklen er udtryk for, at [Person B] får mulighed for at gøre klager til syndebuk for bestyrelsens forsømmelighed. Nævnet finder imidlertid, at oplysningen om, at ”24.750 kroner forsvandt ned i et sort hul” samt påstanden om, at foreningen havde forsøgt at få [Klager] til at tilbagebetale pengene, men at det ikke var lykkedes, fordi ”kassekreditten var i overtræk”, er skadelig for [Klager]s omdømme i lokalområdet. Det samme gælder sætningen: ”Normalt tilbageføres den slags fejlposteringer, men det viste sig at være vanskeligt i dette tilfælde”. Oplysningerne burde derfor have været forelagt ham inden offentliggørelsen af artiklen. At han kom til orde nogle dage senere på avisens Facebook-side, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Morsø Folkeblad for ikke at have forelagt den konkrete påstand for [Klager], så han havde fået mulighed for at svare på kritikken. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det fremgår af artiklen, at ”24.750 kroner forsvandt ned i et sort hul” og ”normalt tilbageføres den slags fejlposteringer, men det viste sig at være vanskeligt i dette tilfælde”. Klager har bestridt, at [Beboerforening] inden artiklens offentliggørelse forsøgte at få ham til at tilbagebetale pengene, og det fremgår ikke, hvem af parterne der har ret. Dermed er oplysningernes rigtighed ikke utvivlsom, og ordlyden er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Han er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Morsø Folkeblad at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad [underrubrik] Ejer af it-firma burde have haft mulighed for at komme til orde i artiklen ”Beboerforening betalte for meget” [tekst] Morsø Folkeblad bragte i marts måned et referat fra en generalforsamling i [Beboerforening]. I artiklen med overskriften ”Beboerforening betalte for meget” omtalte man et økonomisk udestående mellem beboerforeningen og ejeren af et lokalt it-firma. Hverken ejeren eller hans firma blev nævnt ved navn i artiklen, men da it-firmaet er det eneste lokale it-firma, kan det ikke udelukkes, at læserne kan udlede, hvem artiklen drejer sig om. Ifølge artiklen forsvandt 24.750 kr. ”ned i et sort hul”, da [Beboerforening] ved en fejl kom til at indbetale beløbet til it-firmaet, og det viste sig at ”være vanskeligt” at få ejeren af it-firmaet til at tilbageføre pengene. Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad for ikke at give ejeren mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

[Klager] har klaget over artiklen ”Beboerforening betalte for meget” bragt i Morsø Folkeblad den 18. marts 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Morsø Folkeblad bragte den 18. marts 2015 artiklen ”Beboerforening betalte for meget” . Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[..] 24.750 kr. forsvandt ned i et sort hul, da [Beboerforening] i efteråret ville betale for tilslutning til Landdistriktsrådet for Morsø Kommunes (LDR) hjemmeside-netværk. Beløbet var den samlede pris, som LDR allerede havde betalt et it-firma for opgaven. Hver beboerforening skulle blot betale godt og vel en tiendedel af de knap 25.000 kr. Men [Beboerforening] kom altså ved et uheld til at betale det store beløb. Normalt tilbageføres den slags fejlposteringer, men det viste sig at være vanskeligt i dette tilfælde. - Vi forsøgte at få indehaveren til at tilbagebetale pengene, men det viste sig, at firmaet er under afvikling. Pengene var gået ind på en kassekredit, som indehaveren ikke må røre, da den er i overtræk, forklarede kasserer [Person A], da [Beboerforening] i aftes holdt generalforsamling i [By]. En situation, som formand [Person B], efter generalforsamlingen, mener, skal undgås i fremtiden. - Jeg har fået det råd, at man kan indføre en procedure, hvor større udbetalinger skal godkendes af to bestyrelsesmedlemmer, siger han. Regnskab godkendt Generalforsamlingen accepterede forklaringen og godkendte regnskabet, da der trods utilsigtede disponering er et overskud på 22.000 kr. i foreningen. Godkendelsen skete med en påtegning om, at bestyrelsen arbejder videre på at få en afdragsordning med indehaveren af it-firmaet, som er lokalt. Bortset fra det har det været et forholdsvist roligt år for den nordligste af beboerforeningerne på Mors. [..]” Yderligere oplysninger [Klager] skrev den 20. marts 2015 følgende på Morsø Folkeblads Facebook-side: ”Vedr. artikel om [Beboerforening] bragt i Morsø Folkeblad den 18. marts af journalist [journalistens navn]. Jeg er indehaver af det omtalte it-firma, og kan ikke se, hvordan artiklen relaterer til virkeligheden. [Beboerforening] har indsat et beløb på min konto, og bør som alle andre kontakte sin bank for at få pengene tilbageført. At det tilfældigvis er min konto, Beboerforeningen ved en fejl har sat pengene ind på, har jeg ingen andel i. Først samme dag, som artiklen blev bragt i bladet, har foreningen søgt pengene tilbageført gennem banken. Jeg skylder altså ikke Beboerforeningen noget som helst, før banken beder mig om tilsagn til at dække tilbageførslen. Hvad der i øvrigt i artiklen henvises til i denne sag, er udelukkende baseret på mangelfuld information fra foreningens side og gætterier. Der findes kun et it-firma på [egn], og det ejes af mig. Hvilken anledning journalisten har haft til at hale mig i gabestokken, kender jeg ikke. Normalt er det [Person B] (også formand for [Beboerforening]), der skriver om disse generalforsamlinger på [egn], men i dette tilfælde har han altså overladt æren til en kollega. Jeg er IKKE blevet bedt om at udtale mig til bladet, før man valgte at trykke artiklen. Men alligevel skal jeg svines til. På lidt længere sigt håber jeg imidlertid, at artiklen er mere til skade for bladet og de øvrige involverede i mudderkastningen, end den viser sig at være til det for mig. Næste gang kunne det jo være dig, de forsøger at skade økonomisk såvel som socialt med deres sladderhistorier. Mvh. [Klager]” [Klager] anmodede den 21. marts 2015 Morsø Folkeblad om at bringe et genmæle, hvilket Morsø Folkeblad afviste. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har til støtte for klagen anført, at artiklen i Morsø Folkeblad er et direkte citat fra generalforsamlingen i [Beboerforening], og at den eneste kilde til artiklen er [Person B], som er ansat i redaktionen. [Person B] er også bestyrelsesformand i [Beboerforening], og [Person B] skrev referatet fra generalforsamlingen. Den journalist, der har lagt navn til artiklen, var slet ikke til stede på generalforsamlingen. Bestyrelsen for [Beboerforening] har angiveligt året forinden ved en fejl betalt et girokort, som hverken han eller hans firma har sendt til bestyrelsen. Der findes ingen indbetalinger fra [Beboerforening] på hans firmakonto, hverken i 2014 eller i andre år, og hverken han selv eller hans firma er blevet mødt med et tilbagebetalingskrav. [Klager] har videre anført, at han og hans firma bevidst er blevet gjort til syndebuk for bestyrelsens forsømmelighed på generalforsamlingen af [Person B]. Referatet blev bragt i Morsø Folkeblad, uden at Morsø Folkeblad først rettede henvendelse til ham. Morsø Folkeblad bragte helt ukritisk referatet. [Klager] finder det stærkt kritisabelt, at Morsø Folkeblad vil medvirke til hvidvaskning af bestyrelsesansvar ved samtidig at bringe et lokalt firma i miskredit. 2.2 Morsø Folkeblads synspunkter Morsø Folkeblad har oplyst, at der er tale om et referat fra generalforsamlingen i [Beboerforening], og at det i artiklen handler om at få sat fokus på centrale begivenheder i året, der er gået. I den forbindelse har den fejl, hvor [Beboerforening] kom til at betale det fulde beløb (og ikke bare en tiendedel, som den reelt skulle betale) fyldt meget, da det har presset foreningens økonomi. Der er således dækning for artiklens rubrik. Morsø Folkeblad har valgt at fokusere på, at fejlen er sket, at bestyrelsen har beklaget og arbejder på at få pengene retur, og at generalforsamlingen har godkendt redegørelsen og planen for at få pengene retur. Morsø Folkeblad har ikke ville gå nærmere ind i den konkrete sag, og derfor har Morsø Folkeblad anonymiseret artiklen. Flere personer på [egn] ved selvfølgelig, hvem der er tale om, men avisens dækning giver ikke udenforstående mulighed for at vide, hvem der er tale om. Morsø Folkeblad mener derfor ikke, at it-firmaet eller [Klager] er blevet hængt ud, eller at han skulle haft mulighed for at komme til orde i artiklen. Teknikken bag det for meget indbetalte beløb har ikke været Morsø Folkeblads fokus, og på baggrund af oplysningerne i artiklerne fremstår [Klager] ikke, som om han har handlet i ond tro for at holde på pengene. Morsø Folkeblad bemærker, at [Klager] på Morsø Folkeblads Facebook-side efter offentliggørelsen af artiklen har valgt at stå frem med navn og firmanavn og i fuld offentlighed redegøre for sin opfattelse af historien. Det er desuden korrekt, at formanden for [Beboerforening], [Person B], er journalist på Morsø Folkeblad. Han har givet oplysninger fra generalforsamlingen til en anden journalist, og avisen har ikke modtaget henvendelser i øvrigt om, at der skulle være faktuelt forkerte oplysninger i artiklen. Efter Morsø Folkeblads opfattelse er der således ikke tale om, at [Person B] er inhabil. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Retlig interesse Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er en betingelse for at klage til nævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Hverken [Klager] eller hans firma er nævnt ved navn i artiklen, ligesom der ikke er direkte oplysninger om [Klager] eller hans firma. [Klager] oplyser selv, at hans firma er det eneste lokale it-firma på [egn]. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager via oplysningerne i artiklen kan udlede, at der er tale om [Klager] og hans it-firma. Pressenævnet finder derfor, at klager har retlig interesse i, at sagen behandles. God presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Der henvises til punkterne A.1, A.2 og A.3. [Klager] har i sin klage anført, at de omtalte 24.750 kr. aldrig blev indbetalt til hans it-firma. Morsø Folkeblad har indsendt kopi af et indlæg fra avisens Facebook-side, hvori [Klager] blandt andet oplyser, at beløbet er blevet indbetalt til hans firma, og at foreningen samme dag, som artiklen blev bragt, har søgt pengene tilbageført gennem banken. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Morsø Folkeblad i rubrikken skrev, at ”beboerforeningen betalte for meget”. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at journalist [Person B], som er ansat på Morsø Folkeblad, og som tillige er formand for beboerforeningen, udtalte sig, som han gør, i artiklen, ligesom nævnet ikke finder, at artiklen er udtryk for, at [Person B] får mulighed for at gøre klager til syndebuk for bestyrelsens forsømmelighed. Nævnet finder imidlertid, at oplysningen om, at ”24.750 kroner forsvandt ned i et sort hul” samt påstanden om, at foreningen havde forsøgt at få [Klager] til at tilbagebetale pengene, men at det ikke var lykkedes, fordi ”kassekreditten var i overtræk”, er skadelig for [Klager]s omdømme i lokalområdet. Det samme gælder sætningen: ”Normalt tilbageføres den slags fejlposteringer, men det viste sig at være vanskeligt i dette tilfælde”. Oplysningerne burde derfor have været forelagt ham inden offentliggørelsen af artiklen. At han kom til orde nogle dage senere på avisens Facebook-side, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Morsø Folkeblad for ikke at have forelagt den konkrete påstand for [Klager], så han havde fået mulighed for at svare på kritikken. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det fremgår af artiklen, at ”24.750 kroner forsvandt ned i et sort hul” og ”normalt tilbageføres den slags fejlposteringer, men det viste sig at være vanskeligt i dette tilfælde”. Klager har bestridt, at [Beboerforening] inden artiklens offentliggørelse forsøgte at få ham til at tilbagebetale pengene, og det fremgår ikke, hvem af parterne der har ret. Dermed er oplysningernes rigtighed ikke utvivlsom, og ordlyden er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Han er derfor berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Morsø Folkeblad at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad [underrubrik] Ejer af it-firma burde have haft mulighed for at komme til orde i artiklen ”Beboerforening betalte for meget” [tekst] Morsø Folkeblad bragte i marts måned et referat fra en generalforsamling i [Beboerforening]. I artiklen med overskriften ”Beboerforening betalte for meget” omtalte man et økonomisk udestående mellem beboerforeningen og ejeren af et lokalt it-firma. Hverken ejeren eller hans firma blev nævnt ved navn i artiklen, men da it-firmaet er det eneste lokale it-firma, kan det ikke udelukkes, at læserne kan udlede, hvem artiklen drejer sig om. Ifølge artiklen forsvandt 24.750 kr. ”ned i et sort hul”, da [Beboerforening] ved en fejl kom til at indbetale beløbet til it-firmaet, og det viste sig at ”være vanskeligt” at få ejeren af it-firmaet til at tilbageføre pengene. Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad for ikke at give ejeren mulighed for at svare på kritikken. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Afgjort den 19. maj 2015

Versioner

1. 2015-05-23