Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00817

GældendeVersion 2015-06-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9407@2015-06-25/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00817

Resumé Klage over ”Maddetektiven afslører” afvist på grund af manglende retlig interesse I programmet, bragt på ekstrabladet.dk, lader værterne en hund smage på mad fra tre burgerkæder. Klager mener, at det tangerer dyremishandling. Pressenævnet afviser at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i ”Maddetektiven Afslører”, har [Klager] ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at dyr ikke har mulighed for at klage til Pressenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har på vegne af hunden Pablo klaget til Pressenævnet over forbrugerprogrammet ”Maddetektiven Afslører” bragt den 25. maj 2015 på ekstrabladet.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. I programmet lader værterne hunden Pablo prøve mad fra tre store burgerkæder for at konstatere, om der er tale om ”hundeæde”. [Klager] har til støtte for klagen til Pressenævnet blandt andet anført, at det strider mod god presseskik at behandle dyr på den måde, som fremgår af ”Maddetektiven Afslører”, og at denne behandling tangerer dyremishandling. [Klager] har tillige anført, at fastfood er uegnet som føde til hunde, og at hunde kan blive syge af det. Da hunden ikke selv kan klage, klager [Klager] på vegne af hunden. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i ”Maddetektiven Afslører”, har [Klager] ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at dyr ikke har mulighed for at klage til Pressenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Versioner

  1. 2015-06-25