Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9408@2015-06-25/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00791

Resumé Citater fra en lukket Facebook-profil Voresborn.dk skrev ”Vaccine-debat: Forældre opretter smittegruppe på Facebook” om en lukket Facebook-gruppe. Facebook-gruppen udvekslede oplysninger, så deres børn kunne blive smittet med for eksempel røde hunde. Der er knyttet en væsentlig offentlig interesse til debatten om risiko for smittespredning i samfundet, og Pressenævnet kritiserer derfor ikke, at voresborn.dk har offentliggjort materiale fra en lukket profil på Facebook. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke tager stilling til klagen over, at voresborn.dk skulle have truet med offentliggørelse af navne på medlemmer af gruppen, idet samtlige de omtalte medlemmer af gruppen er anonymiseret i artiklerne. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse, kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Citater taget fra en lukket Facebook-gruppe Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet fra den lukkede profil, medmindre dette har en sådan samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen og de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig offentlig interesse til debatten om risiko for smittespredning i samfundet, herunder spørgsmålet om spredning af børnesygdomme, og at den offentlige interesse overstiger hensynet til indehaveren af profilen og de personer, der har adgang til profilen. Pressenævnet kritiserer derfor ikke, at voresborn.dk har brugt materiale fra den lukkede profil. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at chefredaktøren på voresborn.dk ikke ved sin ansøgning om optagelse i gruppen forsøgte at skjule eller på anden måde hemmeligholde det forhold, at hun er journalist og redaktør på voresborn.dk, ligesom alle citerede kilder fra Facebook-gruppen i artiklerne er anonymiserede og således ikke genkendelige for andre uden for den lukkede – og nu hemmelige – Facebook-gruppe. Artiklernes vinkling og saglighed Klagerne har anført, at voresborn.dk ikke får understreget og tydeliggjort forbuddet mod udveksling af mæslingesmitte i Facebook-gruppen. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, må det lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder, at de redigeringsmæssige valg, som voresborn.dk har taget, ikke kan tages som udtryk for en ensidig eller usaglig dækning. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at voresborn.dk i artiklerne loyalt oplyser, at ”administratoren af Facebook-gruppen fraråder, at man udveksler smitte med mæslinger […]” , ligesom det fremgår, at smittegruppen ”bliver brugt både til spredning af skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra”. Faktuelle fejl i artikel 1 Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. Klagerne har anført, at det må anses som en faktuel forkert oplysning at skrive i artiklen, at Facebook-gruppen benyttes til at udveksle mæslingesmitte. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af Facebook-gruppens formålsbeskrivelse, at stifteren af gruppen, [Klager 1], ikke ønsker, at medlemmerne stiler mod at smitte med mæslinger. Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at medlemmerne reelt benytter Facebook-gruppen til at opsøge mæslingesmitte, uanset at [Klager 1] har frabedt sig det. Det forhold, at artiklen påpeger denne udveksling af mæslingesmitte, er således i sig selv ikke faktuelt forkert, selvom om det ifølge [Klager 1] er uønsket. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager 2] selv aktivt har søgt mæslingesmitte via Facebook-gruppen, jf. citatet ”Jeg har en søn på 18 mdr., som jeg søger mæslinger og skoldkopper til”. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Faktuelle fejl i artikel 2 I artikel 2 fremgår det alene, at Facebook-gruppen ”bliver både brugt til spredning af skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra.” Oplysningen om Facebook-gruppen i artiklen er ikke faktuel forkert, og nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik heraf. Forelæggelse Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at voresborn.dk har været i kontakt med både [Klager 1] og [Klager 2] forud for offentliggørelsen. Det ses af mail af 1. april 2015, at voresborn.dk kontaktede [Klager 1], fordi hun stod som administrator for gruppen, og at avisen ønskede en kommentar til Facebook-gruppens eksistens, herunder at forældre i gruppen ”udveksler smitte”. [Klager 1] svarede samme dag, at hun ikke ønskede at udtale sig i forbindelse med artiklerne. Nævnet kritiserer derfor ikke, at det af artikel 2 fremgår, at voresborn.dk har været i kontakt med administratoren, og at hun ikke ønskede at udtale sig. Det fremgår videre af oplysningerne i sagen, at voresborn.dk var i telefonisk kontakt med [Klager 2] den 2. april 2015. Efterfølgende skrev journalisten på Voresborn.dk den 3. april 2015 til [Klager 2], at hun ville skrive et nyt udkast til artiklen den 7. april 2015, som ville blive mailet til [Klager 2]. Den 5. april 2015 skrev [Klager 2] så en mail til voresborn.dk om sit syn på, om børn skal vaccineres eller ej. Det ses ikke af oplysningerne i sagen, om voresborn.dk reagerede på denne mail, førend artiklerne den 7. april og 8. april 2015 blev offentliggjort. Artiklerne gengiver imidlertid ikke [Klager 2]s synspunkter. Pressenævnet finder det uheldigt, at voresborn.dk ikke fulgte op på sin mail af 3. april 2015 overfor [Klager 2]. Henset til, at voresborn.dk imidlertid ikke gengiver synspunkterne i [Klager 2]s mail af 5. april 2015, og henset til, at hendes navn i øvrigt ikke optræder i artiklerne, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at voresborn.dk i artiklerne fremfører synspunkter, der både taler for og imod, at forældre lader deres børn vaccinere. Afgjort den 23. juni 2015.

Facebook-gruppen ”[Navn på Facebook-gruppe]” [herefter Facebook-gruppen] har ved [Klager 1] og [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklerne “Vaccine-debat: Forældre opretter smittegruppe på Facebook” bragt den 7. april 2015 og “Smittegruppe udløser vild debat på Facebook” bragt den 8. april 2015 på voresborn.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Voresborn.dk bragte den 7. april 2015 artiklen ”Vaccine-debat: Forældre opretter smittegruppe på Facebook” [Artikel 1]. Af underrubrikken fremgår følgende tekst: “Forældre, der ikke vil lade deres børn vaccinere, har oprettet en lukket Facebook-gruppe til udveksling af oplysninger, så deres børn kan blive smittet med eksempelvis røde hunde og mæslinger. Et meget risikabelt scenarie, lyder advarslen fra professor.” Af artiklen fremgår følgende: ”Hej. Børnesygdomme søges til 2 drenge. F.eks.: skoldkopper, fåresyge, mæslinger, røde hunde”, ”Jeg har en søn på 18 mdr., som jeg søger mæslinger og skoldkopper til” og ”Også interesseret i mæslinger”. Sådan lyder en del af de opslag i en lukket gruppe på Facebook, hvor vacccine-skeptiske forældre efterlyser kontakt til andre smittebærende børn. Når dit barn vågner tredje gang i løbet af natten glohed og rystende af feber, bander de fleste forældre børnesygdomme langt væk. Men i ”[Navn på Facebook-gruppe]”, som har eksisteret i et års tid, søger de over 200 medlemmer aktivt vira til deres børn. Også den frygtede mæslingevirus. Ikke nødvendigt med vaccine Et medlem fra gruppen fortæller til voresborn.dk, at hun efterlyser mæslinger til sin femårige datter, fordi hun har fravalgt de sædvanlige stik hos lægen . - Jeg har en sund og stærk pige, så jeg har ikke syntes, det var nødvendigt med vaccinen. Men samtidig vil jeg jo gerne have, at hun kommer gennem børnesygdommene , mens hun er lille, så det bliver så ukompliceret som muligt, siger moren. Ligesom en række andre forældre fra gruppen ønsker hun at være anonym. Den verserende vaccinedebat har været for skinger til, at de har lyst til at stå frem med deres synspunkter. Blandt argumenterne for ikke at deltage i børnevaccinationsprogrammet nævner forældrene eksempelvis allergi over for visse komponenter i vaccinen, frygt for bivirkninger eller en grundholdning til, at sygdommene i ”vild” form er sundere for børnene og giver bedre immunitet. Forældrene understreger samtidig, at et fravalg af vaccinen ikke er ensbetydende med, at man aktivt opsøger smitte til børnene. Vaccine det eneste rationelle Allan Randrup Thomsen er professor i virusinfektioner ved Københavns Universitet. Han fraråder kraftigt at benytte sådanne smittegrupper. - Det er et meget risikabelt scenarie, de har gang i. Mange børn bliver alvorligt syge af mæslinger. Det er en sygdom med mange følgevirkninger, som kan føre både livsvarig invaliditet og død med sig. Det er absolut ikke noget, jeg kan anbefale, siger han til voresborn.dk. Allan Randrup Thomsen kender godt til modstanden mod vaccinerne og erkender også, at der kan være bivirkninger. - Alle indgreb har en vis form for risiko, men målt op imod de risici, der er forbundet med selve sygdommen, er bivirkningerne forsvindende små. Det eneste rationelle er at få sit barn vaccineret, siger han. Selv om administratoren af Facebook-gruppen fraråder, at man udveksler smitte med mæslinger, optræder flere efterlysninger af netop mæslinger alligevel på siden. Voresborn.dk har været i kontakt med administratoren, som ikke ønsker at medvirke. Undervejs i researchen har gruppen også skiftet status fra ’lukket’ til ’hemmelig’, hvilket yderligere mørklægger debatterne på siden. Op til forældrene Den private forening ”Vaccinationsforum” har også udtalt sig kritisk i forhold til vacciner. Men bestyrelsesformand og sygeplejerske Else Jensen er forbeholden over for brug af smittegrupper. - Vi vil ikke tale for eller imod smittegrupper, uanset om det foregår via privat netværk eller via Facebook. Det er op til forældrene selv. Uanset hvilket valg vi foretager for vores børn i forhold til vacciner eller smitterisici, er der en vis risiko. Man må som forælder gøre op med sig selv, hvad man kan stå inde for,” siger Else Jensen til voresborn.dk. Flere smittes med mæslinger For de fleste børn er mæslinger i dag kun en sygdom, man kender fra de pædagogiske Lotte-bøger af Gunilla Wolde. Antallet af mæslingeudbrud i Danmark er faldet drastisk, siden MFR-vaccinen blev indført i 1987. Men i takt med at flere forældre fravælger vaccinen, er antallet af udbrud igen opadgående. Sidste år blev der registreret 27 tilfælde. Tidligere i år holdt både myndigheder og forældre landet over vejret, da der blev konstateret to tilfælde af mæslinger i København. Frygten bunder i, at mæslinger er en meget smitsom sygdom, og selv i lande som Danmark med høj hospitalsstandard vil der statistisk være et dødsfald for hver 2.500-3.000 smittede, viser tal fra Statens Serum Institut. En rundspørge lavet for DR Nyheder af Epinion viser også, at 75 procent af befolkningen er helt eller delvist enige i, at der bør være vaccinationspligt, således at alle forældre har pligt til at lade deres børn vaccinere med MFR-vaccinen. Blot 12 procent er direkte imod, mens de resterende svarer, at de hverken er enige eller uenige, ‘ved ikke’ eller ikke ønsker at svare. De stærke overlever De tørre tal er dog ikke noget, som får den anonyme mor til at ændre holdning. Heller ikke eksperternes argument om, at det brede flertal skal vaccineres for at beskytte de svage, som ikke tåler vaccinen, bider på moren til den femårige pige. - Selvfølgelig har vi alle et moralsk ansvar for vores medmennesker. Det kan jeg godt se oppe i mit hoved. Men selvom det lyder barskt, er det samtidig min grundholdning, at der måske er en mening med, at det – sat på spidsen – er de stærkeste, der overlever, siger hun. Det er en indstilling, som får professor i straf og etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen til at overveje, om man ved lov bør tvinge forældre til at vaccinere deres børn - Det er meget egoistisk ikke at vaccinere sit barn. Det er en borgerpligt på linje med skolegang, siger han og tilføjer: - Straf bruger vi til folk, som udsætter andre for fare. Når man undlader at vaccinere sit barn udsætter man både barnet og andre for unødig risici, og det mener jeg godt, man kan overveje at straffe, siger professoren til voresborn.dk.” Voresborn.dk bragte den 8. april 2015 endvidere artiklen ”Smittegruppe udløser vild debat på Facebook” [Artikel 2]. Af underrubrikken fremgår følgende tekst: “Debatten for og imod vacciner er blusset op i kølvandet på voresborn.dk’s artikel.” Af brødteksten fremgår følgende: ”Forældre som aktivt søger smitte til deres børn, har udløst vild debat om vacciner til børn. Voresborn.dk skrev tirsdag om en Facebook-gruppe, hvor forældre udveksler kontaktoplysninger, så børnene kan blive smittet med eksempelvis skoldkopper og fåresyge. En oplysning som fik mange til tasterne på Facebook. Kommentarfelterne på Facebook bærer præg af mange, som bliver forargede over, at forældre fravælger vacciner på vegne af deres børn. Særligt fordi det kan få indflydelse på andre børns helbred. Eksempelvis skriver [Person A]: -Hvorfor fatter folk ikke at grunden til, at vacciner virker er fordi alle får dem! Vacciner er ikke en 100 % beskyttelse imod smitte, men når alle får dem, er risikoen for udbrud enormt lille. Når folk ikke får dem brydes flokimmuniteten (vær søde at slå det op, hvis ikke i forstår udtrykket) og alle er i fare. Ikke mindst børn der er for små til at være vaccinerede, skriver han. Flere undersøgelser viser, at et flertal i befolkningen mener, det skal være lovpligtigt at vaccinere sit barn. Så langt mener [Person B] ikke, man bør gå. Men hun mener godt, det kan udløse konsekvenser, hvis man fravælger vaccination. - Det er folks frie valg, om man vil vaccinere sine børn, men jeg mener, børn der ikke er vaccinerede, burde udelukkes fra daginstitutioner, da de kan ske at smitte børn, som er under 15 måneder, og derfor endnu ikke er vaccinerede. Mæslinger er altså ikke at spøge med. [Person C] holder også fast i forældrenes frie valg og påpeger, at adgang til institutioner kan reguleres den anden vej rundt. -Hverken du eller staten har ret til at tvinge andres børn til at blive stukket med kanyler. Som sagt, jeg er sikker på, at du kan få lov til at starte en privat daginstitution/skole, der kun tillader vaccinerede børn. Smittegrupper blev også brugt i 80’erne Blandt debattørerne er der også flere, som opfordrer til at slå koldt vand i blodet. Smittegrupper er ikke noget nyt fænomen, men blev flittigt brugt før MFR-vaccinen blev indført i 1987. -Tjah. Sådan var man en ansvarlig forælder i 80’erne. Man skulle sørge for at ens børn fik dem, mens de var små, så jeg og mine jævnaldrende blev sendt rundt til de børn der havde mæslinger/skoldkopper/fåresyge, og så var den sgu fikset, skriver [Person D] som reaktion på voresborn.dk´s historie om smittegruppen på Facebook. [Person E] kan også godt se fornuften i at bruge smittegrupper, hvis man på grund af allergi eller frygt for bivirkninger ikke vil lade sit barn vaccinere. -Altså, det gjorde alle fornuftige forældre før vaccinen. Hvis man ikke vil vaccinere sit barn, må det vel stadig være plan B. Det ville da være værre, hvis de fik det som voksne. (Mit barn er vaccineret), skriver hun. Smittegruppen på Facebook bliver både brugt til spredning af smitte med skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra. Og skepsissen i forhold til vacciner er sund, skriver [Person F] i sin kommentar til debatten. -Jeg kan godt forstå forældre, der er bange for bivirkningerne ved vaccinen. Men når jeg tænker på alle de konsekvenser, børnesygdommene har haft inden, vi fik vaccinen, tror jeg det bedste vil være at alle børn børn får vaccinen. [Person G] går skridtet videre i sin skepsis og er en af de få, som står offentligt frem i kommentarsporene og taler mod vaccinen. -Alternativet til en vaccination (smittegrupper, red.) er bedre end kunstige kemikalier, der ødelægger barnets krop og har bivirkninger for livet for rigtig mange. Den konklusion er der flere af debattørerne, som er helt uenige i. De har på nært hold oplevet voldsomme konsekvenser af de børnesygdomme, som der i dag vaccineres imod. -Jeg fik som lille mæslinger, der udviklede sig til fåresyge, der udviklede sig til hjernebetændelse – så nej, jeg døde ikke, men mistede hørelsen og balancenerven i højre øre permanent. Et par år senere kom MFR- vaccinen, som mine børn naturligvis skal have, så jeg ikke skal opleve det, som mine forældre var igennem dengang, skriver [Person H]. Også [Person I] er en stærk fortaler for vaccine. -Vi har et levende eksempel i min familie, en pige som ikke blev vaccineret for kighoste. Hun var ved at dø mellem hænderne på sin forældre og må i dag leve med at hun er døv på det ene øre. Så ja det er frit valg på børnenes bekostning.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Facebook-gruppens synspunkter [Klager 1] og [Klager 2] har på vegne af Facebook-gruppen blandt andet anført, at voresborn.dk ikke i de påklagede artikler får understreget og tydeliggjort forbuddet mod udveksling af mæslingesmitte i Facebook-gruppen. Forbuddet er blevet administreret af administratoren for gruppen. Facebook-gruppen er blevet politianmeldt efter offentliggørelsen af artiklerne under henvisning til, at der udveksles mæslingesmitte i Facebook-gruppen. Historien om Facebook-gruppen har været bragt både i TV-avisen [DR1] og i Metroxpress, hvorved de forkerte oplysninger i artiklerne blev gentaget, ligesom der har været hadske og truende kommentarer mod medlemmerne af gruppen på offentlige medier. Voresborn.dk fik ikke samtykke til at bringe citaterne i artiklen af to af de i alt tre citerede medlemmer af gruppen. Voresborn.dk gav endvidere ikke [Klager 2] mulighed for at gennemlæse andet udkast af artiklen, selvom dette var aftalt på forhånd. Der har i perioden fra februar 2014 til 11. marts 2015 aldrig været en eneste efterlysning efter mæslingesmitte. I perioden fra den 11. marts 2015 og frem til artiklens offentliggørelse den 7. april 2015 var der mod gruppens regler tre efterlysninger på mæslingesmitte. Administrationen har efterfølgende slettet efterlysningerne samt udelukket medlemmet fra gruppen. Voresborn.dk omtaler ikke disse forhold i artiklen. Der har ikke været postet tilbud om mæslingesmitte, og mæslingesmitte er desuden næsten umuligt at opstøve. Klagerne understreger, at der kun må udveksles skoldkoppevirus på Facebook-gruppen. [Klager 1] var i udlandet, da voresborn.dk meldte sig ind i Facebook-gruppen den 11. marts 2015 for at ”spionere”, og voresborn.dk brugte alene oplysningerne om mæslingesmitte. Klagerne har tilføjet, at voresborn.dk frem til deadline den 6. april 2015 truede med at offentliggøre klagernes navne i artiklen. Voresborn.dk valgte i sidste ende ikke at offentliggøre navnene i artiklen. [Klager 2], som er sygeplejerske, ville kun udtale sig anonymt, da hun var bekymret for konsekvenserne af, at hun offentligt udtalte sig imod vaccinationsprogrammet. Det var således vigtigt, at voresborn.dk udviste hensyn over for de medlemmer af gruppen, som ville udtale sig. 2.2 Voresborn.dks synspunkter Voresborn.dk har over en længere periode fulgt vaccinationsdebatten. Redaktionen fandt ud af, at der fandtes en lukket Facebook-gruppe, der søgte forskellige børnesygdomme, hvorfor chefredaktøren søgte om at blive optaget og blev optaget den 27.-28. marts 2015. Chefredaktøren anvendte sin private Facebook-profil, hvor det tydeligt fremgår, at hun er chefredaktør for voresborn.dk. Voresborn.dk kunne på Facebook-gruppen læse alle debatterne tilbage fra gruppens oprettelse i februar 2014. Ud over skoldkopper har mange søgt og debatteret børnesygdomme, som man i Danmark anbefaler vaccinationer imod, herunder mæslinger, fåresyge og røde hunde. Langt de fleste forældre i Danmark følger børnevaccinationsprogrammet for deres børn. At nogle aktivt søger sygdomme, som langt de fleste eksperter har argumenteret for at få udryddet, er af så stor samfundsmæssig relevans, at voresborn.dk valgte at bringe historien. Voresborn.dk har samtidig været opmærksom på at beskytte kilderne fra den lukkede Facebook-gruppe. Voresborn.dk var i kontakt med flere medlemmer af gruppen, men ingen ønskede at stå frem med navn. Voresborn.dk valgte derfor at citere på en måde, så ingen medlemmer kunne spores eller genkendes af andre end dem, der i forvejen er medlemmer af den lukkede gruppe. Voresborn.dk kontaktede forud for artiklerne [Klager 1], som er administrator og stifter af gruppen. Hun meddelte imidlertid, at hun ikke ønskede at udtale sig i anledning af artiklerne. Da [Klager 2] ikke stod opført som administrator for gruppen, mente avisen ikke, at hun kunne stå til ansvar for gruppens eksistens, hvorfor hun blev behandlet som alle andre ”almindelige” medlemmer. Facebook-gruppen skiftede under tilblivelsen af artiklerne status fra ”lukket” gruppe til ”hemmelig” gruppe. De citater, der benyttes i artiklerne, er fra det tidspunkt, hvor gruppen var lukket og ikke hemmelig. På en lukket Facebook-gruppe er administratorernes navne tilgængelige, hvorfor voresborn.dk på daværende tidspunkt agtede at offentliggøre [Klager 1]s navn. Efter gruppens status blev ændret til hemmelig, valgte voresborn.dk ikke at gengive navnet på administrator. Selv om administratoren, [Klager 1], fraråder, at der søges mæslingesmitte til børn i gruppen, er det ikke desto mindre det, der er tilfældet i gruppen. Flere medlemmer søger aktivt mæslingesmitte og flere er ”interesseret”. Disse opslag var ikke fjernet, da redaktionen opnåede adgang til gruppen, men blev diskuteret. Det er værd at bemærke, at en af klagerne, [Klager 2], selv aktivt søgte mæslingesmitte til sit barn: ” Jeg har en søn på 18 mdr., som jeg søger mæslinger og skoldkopper til” . Voresborn.dk kan derfor ikke anerkende, at der er tale om faktuelt forkerte oplysninger i artiklen. Voresborn.dk har skrevet artiklerne ud fra den vinkling, at flere medlemmer i gruppen ”søger” bl.a. mæslingesmitte til deres børn. Valget af mæslinger skyldes, at myndighederne anbefaler, at man vaccinerer sig imod netop den sygdom. Henset til, at man i Danmark ikke anbefaler vaccination mod skoldkopper, har det ikke relevans at omtale gruppens udveksling af skoldkoppevirus. Voresborn.dk har endvidere anført, at det ikke er muligt at undersøge, om disse medlemmer siden er blevet udelukket fra Facebook-gruppen. Voresborn.dk har imidlertid kunnet konstatere, at [Klager 2] ikke er udelukket fra Facebook-gruppen. Yderligere oplysninger Voresborn.dk har indsendt kopi af et fastgjort opslag på gruppens hjemmeside. Her har [Klager 1] (stifter) den 13. februar 2014 angivet følgende formål med gruppen: ”Dette er en smittegruppe til forældre med børn der ikke bliver vaccineret efter det alm. vaccinationsprogram i Danmark. Har dit barn f.eks. skoldkopper, røde hunde osv. kan du lave et opslag og os der ønsker at få vores barn smittet kan eventuelt lave en aftale om et besøg. Jeg ønsker IKKE at man mødes for at man stiler mod at smitte med mæslinger, da denne er en mere risikofyldt sygdom end f.eks. skoldkopper. Mæslinger bør barnet altid smittes med tilfældigt (uskyldigt). Det er endnu mere risiko fuldt hvis ens barn bliver smittet med mæslinger imens barnets immunsystem er svækket ell. lign. […]” Voresborn.dk har endvidere indsendt følgende uddrag fra Facebook-gruppens posts [her anonymiseret, bortset fra [Klager 1] og [Klager 2]]: ”[Medlem]13. februar 2015 Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig at mine drenge får mæslinger, fåresyge og røde hunde i mens de er små, men det virker som om det vil være en ren umulighed at opstøve disse sygdomme…” ”[Medlem] 22. februar 2015 Hej :) Børnesygdomme søges til 2 drenge. Feks.: skoldkopper, fåresyge, mæslinger, røde hunde” [Tråd:] [Klager 1:] ”Hvilke [børnesygdomme]? Jeg søger selv skoldkopper til april/forår.” [Medlem:] ”Da de alle skal klares, så udelukker jeg ikke, men søger bredt og tager dem i den rækkefølge de dukker op [smiley ikon] PS: Skal rejse i marts, så enten her og nu eller efter d.25. marts.” ”[Medlem:]11. marts 2015 Ja jeg har lige meldt mig i denne gruppe… Er ude og lede efter mæslinger til min datter på snart 5 år… Kender I til noget?” [Tråd:] [Klager 2:] ”Jeg har en søn på 18 mdr, som jeg søger mæslinger og skoldkopper til.” [Medlem:] ”Følger og er også interesseret. Men eftersom der har været en journalist herinde og snuse og citere, så tror jeg ikke, jeg ville skrive herinde, hvis vi havde mæslinger. Så er det jo godt at have disse tråde, så man kan sende en pb i stedet [smiley ikon]” [Medlem:] ”Ja husk at man ikke må smitte med ”livstruende” sygdomme… Jeg er nu også interesseret i at høre fra en familie med mæslinger [smiley ikon]” [Fem medlemmer tilkendegiver herefter at være interesserede og synes om.] 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke tager stilling til klagen over, at voresborn.dk skulle have truet med offentliggørelse af navne på medlemmer af gruppen, idet samtlige de omtalte medlemmer af gruppen er anonymiseret i artiklerne. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse, kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Citater taget fra en lukket Facebook-gruppe Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet fra den lukkede profil, medmindre dette har en sådan samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen og de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig offentlig interesse til debatten om risiko for smittespredning i samfundet, herunder spørgsmålet om spredning af børnesygdomme, og at den offentlige interesse overstiger hensynet til indehaveren af profilen og de personer, der har adgang til profilen. Pressenævnet kritiserer derfor ikke, at voresborn.dk har brugt materiale fra den lukkede profil. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at chefredaktøren på voresborn.dk ikke ved sin ansøgning om optagelse i gruppen forsøgte at skjule eller på anden måde hemmeligholde det forhold, at hun er journalist og redaktør på voresborn.dk, ligesom alle citerede kilder fra Facebook-gruppen i artiklerne er anonymiserede og således ikke genkendelige for andre uden for den lukkede – og nu hemmelige – Facebook-gruppe. Artiklernes vinkling og saglighed Klagerne har anført, at voresborn.dk ikke får understreget og tydeliggjort forbuddet mod udveksling af mæslingesmitte i Facebook-gruppen. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, må det lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder, at de redigeringsmæssige valg, som voresborn.dk har taget, ikke kan tages som udtryk for en ensidig eller usaglig dækning. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at voresborn.dk i artiklerne loyalt oplyser, at ”administratoren af Facebook-gruppen fraråder, at man udveksler smitte med mæslinger […]” , ligesom det fremgår, at smittegruppen ”bliver brugt både til spredning af skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra”. Faktuelle fejl i artikel 1 Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. Klagerne har anført, at det må anses som en faktuel forkert oplysning at skrive i artiklen, at Facebook-gruppen benyttes til at udveksle mæslingesmitte. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af Facebook-gruppens formålsbeskrivelse, at stifteren af gruppen, [Klager 1], ikke ønsker, at medlemmerne stiler mod at smitte med mæslinger. Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at medlemmerne reelt benytter Facebook-gruppen til at opsøge mæslingesmitte, uanset at [Klager 1] har frabedt sig det. Det forhold, at artiklen påpeger denne udveksling af mæslingesmitte, er således i sig selv ikke faktuelt forkert, selvom om det ifølge [Klager 1] er uønsket. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager 2] selv aktivt har søgt mæslingesmitte via Facebook-gruppen, jf. citatet ”Jeg har en søn på 18 mdr., som jeg søger mæslinger og skoldkopper til”. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Faktuelle fejl i artikel 2 I artikel 2 fremgår det alene, at Facebook-gruppen ”bliver både brugt til spredning af skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra.” Oplysningen om Facebook-gruppen i artiklen er ikke faktuel forkert, og nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik heraf. Forelæggelse Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at voresborn.dk har været i kontakt med både [Klager 1] og [Klager 2] forud for offentliggørelsen. Det ses af mail af 1. april 2015, at voresborn.dk kontaktede [Klager 1], fordi hun stod som administrator for gruppen, og at avisen ønskede en kommentar til Facebook-gruppens eksistens, herunder at forældre i gruppen ”udveksler smitte”. [Klager 1] svarede samme dag, at hun ikke ønskede at udtale sig i forbindelse med artiklerne. Nævnet kritiserer derfor ikke, at det af artikel 2 fremgår, at voresborn.dk har været i kontakt med administratoren, og at hun ikke ønskede at udtale sig. Det fremgår videre af oplysningerne i sagen, at voresborn.dk var i telefonisk kontakt med [Klager 2] den 2. april 2015. Efterfølgende skrev journalisten på Voresborn.dk den 3. april 2015 til [Klager 2], at hun ville skrive et nyt udkast til artiklen den 7. april 2015, som ville blive mailet til [Klager 2]. Den 5. april 2015 skrev [Klager 2] så en mail til voresborn.dk om sit syn på, om børn skal vaccineres eller ej. Det ses ikke af oplysningerne i sagen, om voresborn.dk reagerede på denne mail, førend artiklerne den 7. april og 8. april 2015 blev offentliggjort. Artiklerne gengiver imidlertid ikke [Klager 2]s synspunkter. Pressenævnet finder det uheldigt, at voresborn.dk ikke fulgte op på sin mail af 3. april 2015 overfor [Klager 2]. Henset til, at voresborn.dk imidlertid ikke gengiver synspunkterne i [Klager 2]s mail af 5. april 2015, og henset til, at hendes navn i øvrigt ikke optræder i artiklerne, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at voresborn.dk i artiklerne fremfører synspunkter, der både taler for og imod, at forældre lader deres børn vaccinere.

Versioner

1. 2015-06-25