Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9463@2010-08-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - sprog - ej medhold

J.nr. 2500078-10 Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede stillede spørgsmål til klagers accent og etniske baggrund i forbindelse med en telefonsamtale vedrørende et stillingsopslag.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at klager overvejede at søge en stilling som jurist Ligebehandlingsnævnets afgørelse Der er ikke handlet i strid med lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i forbindelse med, at indklagede under en telefonsamtale med klager vedrørende et stillingsopslag stillede spørgsmål til klagers etniske baggrund og accent. Sagsfremstilling Der er klaget over, at indklagede i forbindelse med en telefonsamtale med klager om et stillingsopslag til en stilling som jurist spurgte, om klager havde en anden etnisk baggrund end dansk, og hvilken accent hun talte med. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnicitet og accent, idet hun i forbindelse med en telefonsamtale omkring en eventuel ansøgning til en stilling som jurist, blev spurgt til hendes accent og etniske baggrund. Klager har henvist til, at hun kontaktede indklagede telefonisk, idet klager havde set en stillingsannonce til en stilling, der passede klagers profil. Hun ringede og bad om at blive stillet om til kontaktpersonen for stillingsopslaget. Klager har forklaret, at indklagede begyndte at "afhøre" klager og spurgte klager, hvilken accent hun talte med. Hertil svarende klager, at hun talte med århusiansk accent. Derefter spurgte indklagede til klagers navn. Klager spurgte indklagede, om det var et problem, at hun havde et anderledes navn, hvortil indklagede svarede nej. Klager har forklaret, at indklagede efterfølgende spurgte om klager havde et problem med sin baggrund, hvortil klager svarende, at hun var stolt af at være dansk afghaner. Klager valgte på baggrund af samtalen ikke at søge stillingen som jurist hos indklagede. Klager oplyser endeligt, at hun ikke i samtalen med indklagede har nævnt begrebet hybridret. Indklagede påstår frifindelse. Indklagede har henvist til, at kontaktpersonen fredag den 19. marts 2010 mellem kl. 10.07 og 10.09 havde en samtale med klager. I skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet fra kontaktpersonen hos indklagede er det forklaret, at hun fik stillet et opkald videre fra en kollega, som ikke havde fået fat i klagers navn. Kontaktpersonen gjorde sig derfor ekstra umage for at opfange navnet på klager. Klager præsenterede sig og indledte umiddelbart en længere præsentation af sig selv, og hvilke erfaringer og kvalifikationer hun besad. Kontaktpersonen hos indklagede kunne ikke opfange klagers navn, men lod det passere i første omgang. Hun forsøgte i stedet at opfange de øvrige oplysninger. Kontaktpersonen anså det for et udtryk for nervøsitet, at klager refererede til tidligere ansættelsessteder og nogle juridiske fagudtryk, hvor kontaktpersonen mest husker et udtryk, som hun hørte som hybridret. For en sikkerheds skyld gentog kontaktpersonen det for klager, som bekræftede. Kontaktpersonen var forvirret omkring henvendelsen og kunne ikke umiddelbart følge klagers konklusioner og informationer og disse relevans for stillingen. Hun tænkte, at det nok var begrundet i, at hun ikke helt forstod, hvad klager sagde på grund af hendes accent. Kontaktpersonen hos indklagede har forklaret, at hun forsøgte at lyde rolig og tålmodig og bekræftede overfor klager på samme måde, som hun konsekvent havde gjort overfor alle andre, at klager skulle indsende en skriftlig ansøgning. Dette gentog kontaktpersonen flere gange under samtalen, da det er normal procedure i virksomheden. Kontaktpersonen anså det som en del af hendes opgave at få fat i navnet på den der ringede, og som i alle andre tilfælde spurgte hun om ansøgerens navn. Da hun for tredje gang bad om hendes navn og ville afbøde det pinlige i ikke at kunne forstå hende, tilføjede hun - også for at få klagers nervøsitet til at lægge sig - hvor hendes accent og dialekt var fra. Det er kontaktpersonens opfattelse, at klager reagerede helt ubegrundet offensivt, og ville ikke svare på spørgsmålet. Klager gik øjeblikkeligt i forsvarsposition og i stedet for blot at svare, kommenterede hun meget hidsigt, om det var et problem. Kontaktpersonen gentog, at det ikke var et problem, men at hun havde en vis dialekt. Klager oplyste derefter, at hun var stolt af at være dansk afghaner, og om det var et problem. Det svarede kontaktpersonen klart og tydeligt, at det ikke var. Det er kontaktpersonens opfattelse, at hun under hele samtalen bevarede samme saglige og neutrale toneleje, og hun mener ikke at have haft en negativ og aggressiv betoning, som påstået af klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler blandt andet klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af for eksempel etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Personer, hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af etnicitet ved, at indklagede under telefonsamtalen omkring den opslåede stilling stillede spørgsmål til klagers etniske baggrund og accent. Ligebehandlingsnævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at den omstændighed, at indklagede stillede spørgsmål til klagers etniske baggrund og accent, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at formode, at der udøves forskelsbehandling. <2500078-10>

Versioner

1. 2010-08-13