Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9469@2010-09-17/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - ej medhold
J.nr. 2500112-10 Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en klager, født i Spanien, fik afslag på dispensation fra at tage danskprøve med et bestemt minimumsniveau.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at klager ikke fik dispensation fra at tage en sprogtest på et bestemt minimumsniveau (B2) for at kunne opnå autorisation til at guide på dansk. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke fik dispensation fra at skulle tage en sprogtest på en skole for at opnå autorisation til at guide på dansk. Sagsfremstilling Klager, en mand født i Spanien, har klaget over, at han fik afslag på dispensation fra at skulle tage en sprogtest med et bestemt minimumsniveau. Indklagede, som udbød sprogtest gav afslag på dispensation. Klager mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Den nuværende ordning er indført i 2008. Skolen administrerer de sprogprøver der aflægges for Turistførerforeningen (TFF). Der afholdes dels sprogprøver i forbindelse med optagelse på guideuddannelsen på RUC, dels prøver for allerede uddannede turistførere. De to typer prøver var oprindelig ens. Skolen kunne give dispensation fra prøven for personer, der allerede havde bestået en af de internationalt godkendte prøver "Association af Language Teachers in Europe (ALTE)" på et bestemt minimumsniveau - det såkaldte niveau B. Den oprindelige ordning blev i foråret 2009 ændret for så vidt angår tillægssprogprøven for allerede uddannede turistførere. Det krævede niveau blev sat op til B2+, og dispensationsadgangen blev efter ønske fra TFF fjernet Parternes bemærkninger Klager påstår, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med skolens afslag på at give ham dispensation fra kravet om sprogprøve for at guide på dansk som tillægssprog. Klager har henvist til sine dokumenterede sprogkundskaber i dansk og til, at en tysk kollega havde fået dispensation fra den påkrævede sprogprøve, fordi hun tidligere havde bestået en sprogprøve fra skolen for at kunne læse på universitetet. Klager finder det absurd, at han med sine sprogkundskaber i dansk skal aflægge en prøve for at dokumentere disse. Han gør gældende, at han kunne og skulle være givet dispensation. Han har oplyst, at han er dansk statsborger, har taget en dansk studentereksamen med fire fag på højt niveau, er uddannet mediekoordinator fra Københavns Tekniske Skole og aktuelt læser Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han gør gældende, at han kunne og skulle have haft dispensation. Indklagede påstår frifindelse. Indklagede har henvist til, at klager anmodede om dispensation på et tidspunkt, hvor dispensationsmuligheden var fjernet. Indklagede henviser endvidere til, at klager, også selv om han havde henvendt sig i den periode, hvor der kunne dispenseres, ikke ville have opfyldt betingelserne for at opnå dispensation. Skolen afviser at have udsat klager for forskelsbehandling. Han er ikke behandlet anderledes end andre personer, der på lige vilkår er nødt til at tage en sprogprøve, fordi de mangler dokumentation for sproglige kompetencer. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Forbuddet mod forskelsbehandling efter loven om etnisk ligebehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår blandt andet adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede ikke har overtrådt lov om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klager ikke opfylder de krav, der kræves af personer, der ønsker autorisation til at guide på dansk som tillægssprog. Nævnet finder det afgørende, at klager ikke stilles anderledes end andre, der er i en tilsvarende situation. Ligebehandlingsnævnet fastslår, at klager ikke har sandsynliggjort, at de pågældende regler bliver administreret på en sådan måde, at klager udsættes for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.