Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9480@2011-03-18/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 2500126-10 Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en rengøringsassistent oplevede mangel på rengøringsmidler til brug for hendes arbejde. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik forkert udbetaling af løn, eller hvis klager ikke fik udleveret en ansættelseskontrakt.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at klager som rengøringsassistent ikke fik den løn, som hun skulle have, og at klager oplevede mangel på rengøringsmidler til brug for sit arbejde. Klagen drejer sig videre om oplevet mangel på udlevering af ansættelseskontrakt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik forkert udbetaling af løn, og at klager oplevede mangel på rengøringsmidler til brug for sit arbejde. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis klager ikke fik en ansættelseskontrakt udleveret. Sagsfremstilling Klager, der er af anden etnisk herkomst end dansk, startede som rengøringsassistent hos indklagede den 27. april 2010. Klager fratrådte efter eget ønske stillingen den 5. maj 2010. Klager fik en mangelfuld lønafregning, hvilket hun oplyste til inspektøren. Klager tog aldrig kontakt til lønkontoret herom. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af etnicitet. Klager henviser til, at hun ikke fik den løn, som hun var berettiget til. Klager arbejdede for indklagede i perioden 27. april 2010 til 5. maj 2010. Hun arbejdede i 6 dage, svarende til i alt 12 timer, til 125 kr. i timen. Klager fik udbetalt 429,03 kr. Klager arbejdede om aftenen, men hun fik intet tillæg. Da klager påpegede dette over for inspektøren, fik klager oplyst, at hun kunne arbejde om morgenen mellem 6 og 8, hvor der ikke var tillæg. Klager henviser videre til, at der ikke var engangshandsker, og at klager måtte bruge sine egne. Inspektøren havde oplyst til klager, at hun selv genbrugte engangshandskerne, hvilket klager også kunne gøre. Inspektøren havde spurgt klager, om hun ikke ville vaske gulv, hvis hun stod og manglede nogle rengøringsmidler. Klager havde svaret, at hun ikke kunne gøre rent uden rengøringsmidler. Inspektøren havde derefter spurgt klager, om hun ville stoppe med at arbejde, hvis hun ikke kunne få engangshandsker. Klager sagde, at hun ville stoppe med at arbejde, hvis det gik ud over hendes sundhed. Inspektøren blev sur, og fortalte klager, at det her var Danmark, og at klager ikke bare kunne stoppe, fordi hun manglede nogle rengøringsmidler på hendes arbejde. En af klagers tidligere kolleger havde lært klager at genbruge affaldsposerne, fordi inspektøren havde alt for travlt med at aflevere affaldsposer og andre midler til den virksomhed, hvor klager gjorde rent. En kollega havde også været nødt til at hente nogle poser fra en kirke, hvor hun arbejdede, for at anvende disse på virksomheden, hvor klager gjorde rent. Klager opsagde sin stilling som rengøringsassistent den 6. maj 2010, da hun ikke fik tillæg for at arbejde om aftenen, da hun ikke fik de arbejdsredskaber, hun manglede på arbejdet, og fordi hun ikke havde fået sin ansættelseskontrakt, selvom hun havde bedt om den. Klager oplyser, at hun ikke kontaktede ledelsen hos indklagede vedrørende hendes manglende løn, da hun var næsten sikker på, at inspektøren var kompetent nok til at handle for hende. Inspektøren reagerede imidlertid ikke på hendes besked. Klager oplyser, at hun endnu ikke har fået udleveret en ansættelseskontrakt eller en lønseddel. Videre oplyser klager, at hun ikke har mulighed for at fremlægge de sms-beskeder eller telefonsamtaler, som hun havde haft med inspektøren. Hun mener, at der er tale om magtmisbrug. Endelig oplyser klager, at sagen handler om diskrimination, og at den ikke har noget at gøre med hendes manglende forståelse for virksomhedens arbejdsvilkår. Indklagede påstår, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet. Indklagede oplyser, at klager ikke havde rettet henvendelse til dem angående manglende løn, eller at hun havde følt sig forskelsbehandlet og dårligt behandlet. Indklagede oplyser, at de har 1200 medarbejdere ansat, hvoraf 2/3 er af anden etnisk herkomst end dansk, og at medarbejderne er deres største aktiv. Indklagede er medlem af Dansk Industri, og klager var under ansættelsen omfattet af Serviceoverenskomsten. Indklagede oplyser, at de på baggrund af klagers henvendelse til Ligebehandlingsnævnet har gennemgået eventuelle mangler i klagers løn. Indklagede oplyser, at der manglede løn for 3 timer á 127,26 kr. og for 12 timers aftentillæg á 12,14 kr. Denne løn har indklagede indbetalt til klagers konto den 6. juli 2010. Indklagede har fremsendt klagers lønseddel for maj måned samt en rettet lønseddel. Indklagede oplyser, at fejlen i lønafregningen ikke var udtryk for forskelsbehandling, men derimod en beklagelig fejl. Hvis en medarbejder henvender sig til Lønkontoret med forkert lønafregning, så rettes fejlen med det samme. Vedrørende levering af materialer er det indklagedes procedure, at medarbejderne kontakter deres leder, når der er behov for nye varer. Medarbejderne er instrueret i at give besked i god tid, så det er muligt at nå at få de nye varer leveret, før lageret er helt opbrugt. Denne arbejdsgang havde klagers inspektører en del dialog med klager om, da klager havde svært ved at acceptere, at hun var nødt til at give besked, før der manglede varer. Indklagede beklager, hvis klager har oplevet, at der manglede arbejdsredskaber. Klagers daglige leder afviser at have truet klager i forbindelse med, at klager bad om arbejdsredskaber, ligesom hun heller ikke havde truet klager med udsagnet "det er Danmark det her. . .". Indklagede har vedlagt en udskrift med sms-beskeder, hvor klager truede arbejdslederen. Heraf fremgår, at "Jeg vil gerne have min løn sedel og resten af pengene ellers sagen går videre. Husk at jeg har 12 timer. Du bestemer selv." I en efterfølgende besked fremgår det, at "Tak for løn men der mangler noget. Jeg arbejdede 6 dage. Så resten af pengene skal betales i løbet af den her uge ellers hører du fra mig og det bliver ikke søvt. Jeg lover dig." Indklagede oplyser videre, at klager ikke havde anmodet om at få udleveret en ansættelseskontrakt. Klager fik dog allerede denne udleveret i forbindelse med ansættelsen den 27. april 2010. Indklagede oplyser, at de faktiske forhold omkring klagers klage og den påståede overtrædelse efter indklagedes opfattelse kun kan blive tilstrækkeligt belyst ved en bevisførelse med vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler blandt andet klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Personer, hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Klager har ikke påvist forhold, der underbygger, at hendes etniske baggrund har haft betydning for hendes ansættelses- og arbejdsvilkår. Dette sammenholdt med at 2/3 af indklagedes medarbejdere havde anden etnisk herkomst end dansk betyder, at Ligebehandlingsnævnet ikke finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af hendes etniske baggrund. Nævnet finder det ikke dokumenteret, at det var på grund af klagers etniske oprindelse, at hun ikke fik udbetalt den løn, hun var berettiget til, eller at det var fordi, hun var ikke-etnisk dansker, at hun manglede arbejdsredskaber. Virksomheden har beklaget og oplyst, at der var tale om en fejl. Det var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis klager ikke fik en ansættelseskontrakt udleveret. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. <2500126-10>

Versioner

1. 2011-03-18