Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9486@2011-04-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2500201-10 En strid om betaling for overvægt medførte, at en flypassager mente, at flyselskabet havde udsat ham for racisme. Ligebehandlingsnævnet afviste sagen under henvisning til at en afgørelse af sagen, kun kunne afklares ved en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en flypassager klagede over, at han skulle betale for bagageovervægt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, vil kræve en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager, der er farvet og stammer fra fransk Caribien, skulle den 21. juli 2010 flyve fra Paris til København. Ved check-in i Paris blev klager opkrævet 176 Euro for bagageovervægt. Samme dag sendte klager en e-mail til flyselskabet, hvor han klagede over, at han skulle betale for bagageovervægt. Nogle dage senere modtog klager svar, og han ringede til flyselskabet for at få at få en begrundelse for, hvorfor han ikke kunne få refunderet det beløb, han havde betalt for overvægt. Parternes bemærkninger Klager påstår, at flyselskabets medarbejdere i Paris og Købehavn har udsat ham for diskriminerende og racistisk adfærd, og han ønsker en godtgørelse. Klager henviser til, at han den 21. juli 2010 ved check-in i Paris blev underrettet om, at han skulle betale for 26 kilos bagageovervægt. Da han gjorde flyselskabets medarbejder opmærksom på, at andre flyrejsende ikke blev krævet betaling for overvægt, dukkede der en manager op, som udtalte, at "Sådan er det for dig og for andre er det helt anderledes. Vi forhandler ikke med folk som dig. Du skal ikke diskutere, men betale . . ." Klager mener, at manageren sagde dette på grund af klagers hudfarve. Klager betalte herefter 176 Euro for overvægt. Klager henviser videre til, at han samme dag sendte en klage til flyselskabets hjemmeside. Nogle dage senere modtog klager en e-mail fra flyselskabet, hvoraf fremgik, at selskabet ikke ville refundere det beløb, som klager havde betalt for overvægt. Da klager herefter ringede til flyselskabet, råbte medarbejderen i telefonen til ham, at "Det er dit problem, hvis du er mørk". Medarbejderen sagde også, at "Niggere prøver altid at snyde . . .". Klager afviser, at han har haft en truende adfærd over for flyselskabets medarbejdere. Klager oplyser, at han har et vidne, som kan bekræfte, at medarbejderen i København har udsat ham for racediskrimination ved at komme med grove, racis-tiske og truende udtalelser i telefonen. Klager henviser i øvrigt til, at han er blevet udelukket fra fremover at flyve med det indklagede flyselskab med den begrundelse, at han i retten er blevet kendt skyldig i at have fremsat trusler over for en medarbejder. Klager mener, at dette også er bevis for, at indklagede diskriminerer. Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med spørgsmålet om betaling for overvægt. Indklagede henviser til, at det er almindeligt i flybranchen, at der betales for overvægt, og at det gælder for alle rejsende. Klager blev opkrævet betaling for overvægt i overensstemmelse med indklagedes almindelige betingelser. Indklagede henviser videre til, at den medarbejder, der behandlede klagen, ikke er fremkommet med de udtalelser, som klager påstår. Det er indklagedes opfattelse, at klager havde en særdeles truende adfærd både over for personalet i København og personalet i Paris. Indklagede har indgivet politianmeldelse som følge af truslerne over for personalet i København. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, herunder levering af varer og tjenesteydelser. Forbuddet betyder, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger efter loven direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår også af loven, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket som følge af forskelsbehandling, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Det fremgår af parternes indlæg i sagen, at klager og indklagede har modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, og om dette måtte indebære en forskelsbehandling. Indklagede afviser endvidere klagers påstand om, at personalet er fremkommet med krænkende udtalelser om klagers race eller etniske oprindelse. Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling i strid med loven om etnisk ligebehandling, kun kan afklares ved en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Sagen afvises derfor. <2500201-10>

Versioner

1. 2011-04-29