Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9502@2010-08-13/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
J. nr. 2500226-09 Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage om forskelsbehandling på grund af etnicitet ved afvisning fra en bar på J-dag, da en afgørelse ville kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med adgang til en bar. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen. Sagsfremstilling Der er klaget over, at klager sammen med 3 andre personer, alle fra Litauen og Ungarn, blev afvist adgang til en bar på J-dag 2009. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun sammen med 3 andre personer, alle fra Litauen og Ungarn, blev afvist adgang til en bar på J-dag 2009. Hun ønsker, at baren skal have en advarsel mod denne form for diskrimination, og at de skal have en bøde. Klager oplyser, at de er studerende og har boet i Danmark i mindst 1 år. På J-dag stod de i kø ved indgangen til baren. De talte engelsk med hinanden. Da de kom til dørmanden, blev de bedt om ID. De var gamle nok til at komme ind, og de havde både ID-kort og sygesikringskort. Dørmanden spurgte, hvor mange år de havde boet i Danmark. Deres svar var forskellige men omkring 2 år. Derefter spurgte dørmanden, om de havde permanent opholdstilladelse, hvilket de ikke havde. Da en af dem sagde, at han havde permanent opholdstilladelse i Danmark, bad dørmanden om at se den. Han sagde, at J-dag er en speciel dag i Danmark, og kun folk med permanent opholdstilladelse kunne komme ind. De tog et billede af dørmanden, før de forlod stedet. Efter hændelsen ringede hun til Forbrugerklagenævnet for at klage, men det var ikke deres område. De sendte hende til Horesta, som sendte hende til Ankenævnet. Hun talte med Ankenævnet et par gange, som til sidst oplyste, at de ikke kunne hjælpe, og at hun skulle ringe til politiet. Politiet oplyste, at hun skulle have kontaktet dem, mens hun stod ved baren, og at de ikke efterfølgende kunne gøre noget. Klager oplyser, at der var flere i gruppen, der havde kørekort med, men dørmanden sagde ikke, at man kunne vise dette, så det tænkte de ikke på. Han blev bare ved med at gentage, at man skulle have permanent opholdstilladelse. Klager mener, at dette er udtryk for diskrimination, fordi man som udenlandsk studerende ikke har sådan en. Hun har selv tidligere været på baren et par gange på en almindelig dag og ikke på J-dag, og har sagtens kunne komme ind med sygesikringsbevis/studiekort. Indklagede er ikke enig i den forklaring, der er givet af klager. Det oplyses, at baren ikke accepterer sygesikringsbevis eller studiekort som gyldig ID, fordi der ikke er billede på sygesikringsbeviserne, og der er for mange falske studiekort i omløb. Der accepteres derimod pas, kørekort eller opholdstilladelse som gyldigt billede ID, hvilket kan være grunden til, at klageren er blevet bedt om at fremvise en af føromtalte ID-kort. Indklagede har talt med både vagten og deres vagtselskab, og ingen af dem kan genkende klagers historie. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Ligebehandlingsnævnet finder, at det ville være udtryk for direkte forskelsbehandling, at nægte en person adgang til en bar alene på grund af etnisk oprindelse. En sådan forskelsbehandling vil foreligge, hvis det ved adgangen til en bar kræves, at der vises permanent opholdstilladelse som den eneste mulige dokumentation for den pågældendes alder. Der er imidlertid ikke enighed om hændelsesforløbet på J-dag 2009. På denne baggrund finder nævnet det betænkeligt at statuere, at klager, der alene har fremført sin version af hændelsesforløbet, har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i den konkrete situation. Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager og hendes venner blev nægtet adgang til baren på grund af deres etniske oprindelse, kun kan afklares efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. <2500226-09>