Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9504@2010-08-13/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer
J. nr. 2500072-10 Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage om chikane af en klager på dennes arbejdsplads, da en afgørelse ville kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Klagen drejer sig om chikane under ansættelse ved et begravelsesvæsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagsfremstilling Der er klaget over forskelsbehandling på grund af etnicitet. I forbindelse med at klager har arbejdet hos indklagede, blev han ifølge egen opfattelse udsat for chikane fra to kollegaer. Klager blevet afskediget med virkning fra den 1. april 2010. Begrundelsen for afskedigelsen var samarbejdsproblemer med de øvrige ansatte. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han under sin ansættelse hos indklagede, blev udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse. Klager har henvist til, at han i sommeren 2008 blev udsat for udtalelser fra en kollega, A som: "du er en lort", "sortdyr skal ikke blive i Danmark", "Danmark er for danskere" og "sortdyr skal ud af vores land". Klager forsøgte at tale med sin chef, men fik at vide, at han skulle være sød ved kollegaen, fordi sådan er vi i Danmark på en socialarbejdsplads. Klager fik at vide, at hvis han ikke hilste eller talte til kollegaen, ville han blive fyret. I september 2008 begyndte en anden kollega, B at råbe, at klager ikke var god til at arbejde med danskere, og at han var for dum til at klare en dansk opgave, fordi han ikke var hvid. Klager oplevede flere gange, at han fik forskellige kommentarer ved frokostbordet som for eksempel, at han var "en perle". Den 5. november 2009 blev klager bedt om at arbejde ved en kvasemaskine. Klager er ikke uddannet gartner og havde ikke arbejdet med maskinen før. Han fik at vide fra sikkerhedsrepræsentanten, at han skulle bruge briller og hjelm. Klager var ansat som kapelbetjent. En af arbejdsopgaverne var at gøre rent i gartnerstuen. Han oplevede flere gange, at kollega B gik med beskidte sko på det gulv, klager lige havde gjort rent, således at han skulle vaske det igen. Klager oplyser, at kirkegårdslederen på papiret var klagers daglige leder, men at han kun mødte ham til kaffepause om morgenen og formiddagen. Han så derfor ikke de ting, som klager blev udsat for. Kirkegårdslederen kendte til mobningen, idet klager flere gange havde talt med ham om det. Klager blev flere gange rost for sit arbejde på kirkegården både fra kirkegårdslederen og klagers daglige leder. Indklagede påstår frifindelse. Indklagede har henvist til, at klager blev afskediget på grund af, at samarbejdet med det øvrige personale ikke fungerede optimalt. Indklagede ved kirkegårdslederen oplyser, at han ikke på noget tidspunkt har registreret nogen form for diskrimination eller mobning. De uenigheder, der har været mellem klager og de to kollegaer, har ikke været overhørt af andre kollegaer, og kan derfor ikke bekræftes. Kirkegårdslederen oplyser, at han selv var til stede ved slutningen af den verbale konfrontation mellem klager og kollega A. Begge blev bedt om at komme med en forklaring, hvilket ikke lykkedes. Indklagede konkluderede derfor, at begge parter bar skylden for den verbale konfrontation. Indklagede oplyser, at klagers tilstedeværelse medførte en del usikkerhed og tvivl om, hvorvidt han havde forstået de arbejdsopgaver, som han blev bedt om at udføre. Indklagede har i sin daglige gang på arbejdspladsen dagligt talt med klager og forsøgt at forklare ham, at det ikke var tilstrækkeligt at gøre det, han blev bedt om. Det var ligeså vigtigt, at samarbejdet med kollegaerne var optimalt for, at en arbejdsplads kunne fungere. Det var indklagedes vurdering, at klager havde svært ved at forholde sig til det. Indklagede oplyser, at klagers stilling omfattede forfaldende arbejde på kirkegården - hvilket også gjaldt flishugning af grene og buske. Klager blev derfor bedt om at flishugge den 5. november 2009, og klager havde tidligere været instrueret i brug af maskinen. Alle ansatte på kirkegårdene kunne blive sat til at flishugge, hvilket ikke var en straf, men en naturlig arbejdsopgave i jobbet. Indklagede ved kirkegårdslederen slår fast, at han var den daglige leder, men at der er ansat en formand til at lede og fordele arbejdet. Indklagede er uforstående overfor de postulater, som klager har fremsat. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til for eksempel en persons race, hudfarve eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Arbejdsgiveren har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser der begås af andre ansatte. Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd. Ligebehandlingsnævnet finder på grundlag af de skriftlige oplysninger, som klager har fremlagt til sagen, at spørgsmålet om, hvorvidt klager var udsat for chikane under sin ansættelse på kirkegården, kun kan afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Der er ved vurderingen af, at sagen kun kan afgøres efter en bevisførelse lagt vægt på, at der er modstridende forklaringer om de beskrevne hændelser. Nævnet afviser derfor at behandle sagen. <2500072-10>