Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9508@2011-06-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - retlig interesse - ej medhold

J.nr. 2500296-10 En bank afviste at oprette en konto til en somalisk forening, fordi der var tale om en samlekonto, og fordi pengene skulle sendes til Somalia. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afvisningen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager fik ikke afslag på at oprette kontoen på grund af foreningens medlemmers etniske oprindelse, men fordi pengene skulle sendes til Somalia, som flere analyser udpegede som et risikoland i forbindelse med hvidvask og finansiering af terrorisme.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at en bank afviste at oprette en konto til en somalisk forening. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager fik afslag på at oprette en bankkonto til en somalisk forening. Sagsfremstilling En mand af somalisk oprindelse har klaget over, at en somalisk forening ikke kunne få lov til at oprette en konto i en bank. Manden henvendte sig i slutningen af september 2010 til banken med henblik på at oprette en konto for foreningen. Banken bad ham om at oplyse diverse data vedrørende foreningen og dens ledelse. Han fremsendte en e-mail til banken vedhæftet foreningens vedtægter, stiftende generalforsamling samt oplysninger om den ønskede repræsentationsret i forhold til kontoen. Den 27. september 2010 fik han en opringning fra banken, hvor det blev oplyst, at banken ikke ønskede at lade ham oprette en konto til foreningen. Banken har ved en e-mail til klager oplyst, at de ikke kan kontrollere, om foreninger, der samler ind til støtte i uroplagede regioner, kan komme i strid med hvidvask-reglerne. De henviser klager til Finanstilsynets register for almennyttige organisationer og oplyser, at de vil se på sagen igen, hvis foreningen opnår en godkendelse i dette register. Parternes bemærkninger Klager påstår, at afslaget på at lade ham oprette en konto i banken på vegne af den somaliske forening udgør direkte forskelsbehandling. Klager ønsker en passende økonomisk godtgørelse. Han henviser til, at selv om der ikke påhviler banken en kontraheringspligt følger det af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke lovligt kan afgøre, hvem man vil kontrahere med ud fra de ulovlige kriterier race og etnisk oprindelse. Ved bankens telefoniske afslag den 27. september 2010 gav de som begrundelse, at banken allerede havde oprettet konti for andre somaliske foreninger. Hvis dette skal forstås sådan, at banken har sat en kvote for, hvor mange somaliske klienter de maksimalt vil have, er det utvivlsomt et tilfælde af direkte forskelsbehandling. Banken har ikke imødekommet de efterfølgende anmodninger om at få en skriftlig begrundelse. Sagens forløb giver anledning til en formodning for, at det netop var klagers etniske baggrund og foreningens somaliske islæt, der var baggrund for afslaget. Banken var i første ombæring åben for at lade klager oprette konto til foreningen. Efter banken modtog foreningens vedtægter, skiftede den mening. Det fremgår af den stiftende generalforsamling og vedtægter, at foreningens ledelse udelukkende består af personer med udenlandsk klingende navne. Bankens kundetilfredshedschef har i en avisartikel begrundet afslaget med foreningens tilknytning til Somalia, idet mistanke om terrorfinansiering skulle kunne retfærdiggøre, at man siger nej til at oprette bankkonti til foreninger, der vil sende penge til blandt andet Somalia. Klager anfører, at de forpligtelser, som påhviler pengeinstitutter i medfør af hvidvask- og antiterrorlovgivningen m.v., indebærer, at pengeinstitutter i en række henseender har pligt til blandt andet at videregive oplysninger om kunder til offentlige myndigheder. Der er imidlertid ikke tale om, at pengeinstitutter skal sortere blandt kunderne. Det må være myndighedernes opgave at forholde sig til det aktuelle trusselsbillede og ikke bankernes. Såfremt visse transaktioner måtte vise sig at kunne komme i karambolage med gældende lovgivning, skal bankerne selvfølgelig sørge for at loven efterleves, f.eks. gennem indberetninger eller ved at hindre, at der gennemføres enkelte transaktioner med visse karakteristika til uroplagede regioner. Derimod kan banken ikke lovligt afvise at ville have noget at gøre med mennesker, der ønsker at overføre midler til en uroplaget region, hvis ræsonnementet er, at disse på grund af deres eller tredjemands etniske baggrund udgør en særlig risiko for terrorfinansiering. Klager anerkender, at han for indeværende næppe har ført det fornødne sandsynlighedsbevis for, at det kan lægges til grund, at afslaget reelt er begrundet i netop klagers etniske oprindelse. Det gøres imidlertid gældende, at der ikke lovligt kan lægges vægt på tredjemands race eller etniske oprindelse. Afslaget bygger tilsyneladende på den forudsætning, at foreningens medlemmer støtter terrorisme ved at overføre penge til Somalia. Uanset om det således er klagers etniske oprindelse eller de øvrige medlemmer af foreningens etniske oprindelse, der måtte være udslagsgivende, er det i strid med forbuddet mod forskelsbehandling at nægte at kontrahere med klager. Klagers synspunkt er, at det må være underordnet, om afslaget er begrundet i klagers eller andres race eller etniske oprindelse, idet det afgørende må være, at afslaget finder sin begrundelse i etniske forhold. Det gøres gældende, at der er skabt en formodning for, at afslaget er udtryk for forskelsbehandling af klager, som er begrundet i enten hans eller foreningens medlemmers etniske oprindelse. Klager bestrider, at forskelsbehandling på grund af tredjemands race eller etniske oprindelse skulle forudsætte en identificerbar person. Klager bestrider også, at der skulle være tale om en lovbestemt begrænsning af beskyttelsen til fysiske personer, som undergraves ved klagen. Klager henviser til direktiv 2000/43, hvoraf det fremgår, at "Medlemsstaterne bør også, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med deres nationale traditioner, drage omsorg for beskyttelse af juridiske personer, når de forskelsbehandles på grund af deres medlemmers race eller etniske oprindelse". Det er svært at se, hvordan denne betragtning skulle hjemle en begrænsning af beskyttelsen i situationer, hvor en fysisk person behandles ringere i forbindelse med sin håndtering af formueforhold gennem en juridisk person. Der henvises videre til betænkning 1422/2002, hvoraf det fremgår, at "Juridiske personer er således undergivet en forholdsvis vidtgående retlig beskyttelse mod forskelsbehandling, der er en følge af de til den juridiske person knyttede personers race eller etniske oprindelse. Denne beskyttelse omfatter i vidt omfang netop de situationer, hvor den juridiske person har en selvstændig interesse i at blive beskyttet. Denne beskyttelse suppleres af, at den enkeltperson, som konkret er blevet forskelsbehandlet, selv kan påberåbe, at forbuddet mod forskelsbehandling er blevet overtrådt". I aktuelle sag er det klager, der er den enkeltperson, som konkret er blevet forskelsbehandlet, og derfor kan han også påberåbe sig forbuddet mod forskelsbehandling. Lovgivers ærinde har ikke været at afskære lovens beskyttelse, det øjeblik en klager på den ene eller anden vis måtte have tilknytning til en juridisk person. Klager oplyser, at det ikke er gjort gældende, at det er foreningen, som er udsat for forskelsbehandling. Det gøres derimod gældende, at klager er blevet forskelsbehandlet i forbindelse med udførelsen af et erhverv for foreningen. Det er ganske legitimt for klager at benytte sig af de anerkendte juridiske organisationsformer ved administrationen af sine og andres formueforhold. Ved udøvelsen af sine borgerlige rettigheder i så henseende, vil det være ulovligt at udsætte klager for forskelsbehandling, hvad enten en sådan forskelsbehandling er begrundet i hans egen eller tredjemands race eller etniske oprindelse. I sådanne tilfælde er det den pågældende fysiske person, som er beskyttet af loven. Klager mener, at det er irrelevant om foreningen er klageberettiget, idet det alene er relevant, om klager som person er klageberettiget. Det er ikke korrekt, at der skulle være tale om en kollektiv klage. Det er således klager, der er blevet stillet ringere ved indklagedes afslag, idet hans arbejde for foreningen er blevet besværliggjort. Klager bestrider ikke, at anvendelsen af samlekonti må give anledning til særlig bevågenhed hos landets pengeinstitutter. Det betyder imidlertid ikke, at bankerne blankt kan afvise at oprette konti af den nævnte type, hvilket så vidt vides heller ikke er det, der normalt sker i praksis. Det påhviler ikke banken at foretage en screening af potentielle kunder. At anse somaliere for potentielle terrorister i højere grad end andre, er ikke et lovligt hensyn. Indklagede påstår, at klagen ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandling, da denne lov ikke beskytter juridiske personer. Subsidiært påstår banken, at der ikke er tale om direkte forskelsbehandling. Indklagede henviser til, at klager ikke kan omgå den lovbestemte begrænsning af beskyttelsen ved at klage i eget navn under henvisning til, at han optrådte på foreningens vegne. Klager ses i øvrigt ikke, at være tegningsberettiget for eller have fuldmagt fra foreningen. Indklagede anfører, at der er tale om en kollektiv klage og dermed en klage, som er foreningens og ikke klagers. Lov om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Kan klager ikke pege på forskelsbehandling på grund af egne forhold, må klager pege på en tredjemand, det vil sige en konkret fysisk person. Hverken betænkning 1422/2002 eller lovens forarbejder giver grundlag for en videregående fortolkning. En forening eller anden juridisk person har ikke en etnisk oprindelse. Indklagede oplyser, at de er kommet med en begrundelse for afslaget og henviser til en e-mail til klager. Det fremgår af mailen, at banken ikke nødvendigvis anså sagen for afsluttet. Indklagedes foreløbige afvisning af at oprette en konto for den somaliske forening var ikke begrundet i klagers etniske oprindelse. De begrundelser, som banken har givet, angår foreningens karakter og formål. Det ville være forkert at antage, at kontoen var blevet oprettet, såfremt anmodningen på foreningens vegne var blevet fremsat af en person med anden etnisk oprindelse end klagers. Samme behandling ville være blevet givet til en hvilken som helst anden forening med vedtægter svarende til den aktuelle forening, som henvendte sig til banken for at oprette en samlekonto med det formål at sende penge til en ubestemt kreds af modtagere i Somalia eller et andet land, som anses for at være et risikoland i forbindelse med hvidvask eller finansiering af terrorisme. Foreningsmedlemmernes etniske oprindelse ville være uden betydning. Banken afviser, at de skulle have sat en kvote for, hvor mange somaliske klienter de maksimalt vil have, eller at det skulle have betydning, at foreningens bestyrelse bestod af personer med udenlandsk klingende navne. Indklagede henviser til vedtægterne, hvoraf det fremgår, at foreningen er uden et almindeligt foreningsliv finansieret ved medlemmernes kontingentbetalinger. Foreningen er alene stiftet for at overføre modtagne beløb til en uspecifik kreds af personer i Somalia. Der er tale om en særegen forening, og det foreløbige afslag på at oprette en konto til foreningen præjudicerer ikke ansøgninger fra andre foreninger, endsige fra privatpersoner som klager. Det foreløbige afslag på at oprette en konto til foreningen har intet at gøre med etnisk oprindelse, men derimod med den ønskede brug af kontoen. Det fremgår af vedtægterne, at foreningen ønskede en såkaldt samlekonto, det vil sige en konto, hvor flere personer, der øjensynligt er uden familie- eller forretningsmæssig forbindelse, indsætter beløb. På tidspunktet for bankens behandling af ansøgningen påkaldte sådanne samlekonti sig de danske myndigheders opmærksomhed. Indklagede henviser til hvidvasksekretariatets årsberetning for 2009, hvoraf det fremgår at "samlekonti er karakteriseret ved, at der af enkeltpersoner - eventuelt organiseret i regi af en kulturel forening - indsamles penge via det etablerede danske banksystem, hvorefter en eller flere personer forestår en samlet overførsel af et større pengebeløb til en bank eller pengeformidler i udlandet, ofte i Dubai". "Problemet med samlekonti er, at der kan være tale om uregistreret pengeoverførselsvirksomhed, som tilsynsmyndighederne ikke har kendskab til, og hvor der derfor ikke kan føres tilsyn med, om de pågældende f.eks. varetager de opgaver til hindring af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er pålagt dem i medfør af hvidvaskloven. Dermed kan aktiviteten med samlekonti dels udgøre en risiko for, at der sker hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og dels at det øvrige finansielle system uforvarende kommer til at medvirke til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme". Samlekonti har givet anledning til medieomtale. Det fremgik af en artikel fra Dagbladet Information, at danske myndigheder undersøgte pengeoverførsler ud af Danmark for 350 mio. kr. primært foretaget af herboende somaliere. Muligheden for terrorfinansiering er nævnt i sammenhængen. Det fremgik af artiklen, at 48 konti tilhørende fysiske personer, foreninger eller virksomheder var i søgelyset. Den somaliske forening, som denne sag vedrører, er stiftet nogle måneder efter medieomtalen, og banken modtog straks derefter en ansøgning om oprettelse af en konto. Indklagede oplyser, at det er almindeligt antaget, at der er forbindelse mellem Somalia og terrorisme eller finansiering heraf. Der henvises til en rapport, som Financial Action Task Force (FATF) har udarbejdet om terrorfinansiering. FATF er et mellemstatsligt forum, hvis formål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Danske pengeinstitutter henvises af de danske myndigheder til FATF´s anbefalinger og rapporter. PET´s Center for Terroranalyse(CTA) har i en publikation anført "CTA vurderer, at der i Danmark foregår terrorfinansiering, som først og fremmest er beregnet på terrorgrupper og -netværk i udlandet, herunder grupper i konfliktzoner som f.eks.. . . . . Somalia". Indklagede anfører, at risikoen for finansiering af terrorisme fastlægges blandt andet med udgangspunkt i geografi - således er Somalia som konfliktområde et risikoområde - og det må være muligt for pengeinstitutter at tage hensyn hertil, uanset at potentielle bankkunders etniske oprindelse ligeledes kan fastlægges ud fra geografi. Indklagede anfører, at det er yderst vanskeligt for et dansk pengeinstitut at afgøre, hvorvidt en konto anvendes til hvidvask eller terrorfinansiering, men det er heller ikke meningen med hvidvaskloven. Ifølge loven er pengeinstitutter underlagt opmærksomheds- og undersøgelsespligter. I tilfælde af mistanke fastsætter loven pligt til at underrette Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), idet sådanne transaktioner alene må gennemføres efter aftale med SØK. Et afslag på oprettelse af en konto under omstændigheder, hvor der foreligger en række af de indikatorer, der er angivet i Hvidvasksekretariatets vejledende oversigt, vil ikke være begrundet i etnisk oprindelse, men i de begrænsninger, som pengeinstitutterne er underlagt i henhold til hvidvaskloven. Klager har end ikke kommenteret bankens forslag om at blive registreret af Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet opfatter klagen, som en klage over forskelsbehandling af foreningen på grund af dens medlemmers etnicitet. Nævnet finder, at foreningen er omfattet af beskyttelsen i lov om etnisk ligebehandling. Der er herved lagt vægt på, at juridiske personer er undergivet en forholdsvis vidtgående retlig beskyttelse mod forskelsbehandling, der er en følge af de til den juridiske person knyttede personers race eller etniske oprindelse. Denne beskyttelse omfatter i vidt omfang netop de situationer, hvor den juridiske person har en selvstændig interesse i at blive beskyttet. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket som følge af forskelsbehandling, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Nævnet har lagt til grund, at klager ikke fik afslag på at oprette en konto på grund af foreningens medlemmers etniske oprindelse, men fordi der via kontoen skulle sendes penge til Somalia, som blev anset for at være et risikoland i forbindelse med hvidvask og finansiering af terrorisme. Nævnet finder på den baggrund, at indklagedes afvisning af at oprette en samlekonto med den begrundelse, at pengene skulle sendes til Somalia, vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer. Der er derfor skabt en formodning for indirekte forskelsbehandling. Nævnet finder imidlertid også, at indklagedes afvisning af at oprette kontoen er begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Der er herved lagt vægt på, at indklagede afviste at oprette en bankkonto til foreningen, fordi der var tale om en samlekonto, og denne form for konto havde påkaldt sig de danske myndigheders opmærksomhed. Indklagede har således på baggrund af forskellige analyser vurderet, at samlekonti udgør en risiko for, at der sker hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og at Somalia som en konfliktzone er et risikoområde. Nævnet har også lagt vægt på, at indklagede meddelte klager, at de ville se på sagen igen, hvis foreningen blev godkendt i Finanstilsynets register for almennyttige organisationer. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2500296-10>

Versioner

1. 2011-06-10