Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9509@2011-06-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - retlig interesse - ej medhold

J.nr. 2500298-10 En organisation, der arbejder mod racediskrimination og for etnisk ligestilling, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet. Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at det af en avisartikel fremgik, at indklagede campingpladsejer nægtede sigøjnere adgang på campingpladsen. Nævnet afviste at behandle klagen, da den klagende organisation ikke havde indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse.

En organisation, der arbejder mod racediskrimination og for etnisk ligestilling, har indgivet en klage. Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at det af en avisartikel fremgår, at indklagede campingpladsejer nægter sigøjnere adgang på campingpladsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet afviser at behandle klagen, da den klagende organisation ikke har indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse. Sagsfremstilling En organisation har på baggrund af en artikel i en avis den 1. maj 2010 klaget over en campingpladsejer. Der står følgende i avisen: "Hvordan har du det med sigøjnere? " "- Jeg lukker døren for dem, inden de overhovedet når ind. De kan husere en hel plads, ødelægge det hele for alle andre. De smider med affald, de råber og skriger og drikker simpelthen helt vildt. Og så holder de jo overhovedet ikke øje med deres børn. De render nøgne rundet ude ved søen, og for tre år siden var der et barn der faldt i og druknede. "Ved du godt det er diskrimination, at afvise dem? " Ja, men det er ikke hudfarve det her. Det er ganske enkelt den måde de opfører sig på. Toiletterne bliver totalt maltrakteret, de bliver tapetseret med toiletpapir og tis og afføring." "Men ved du på forhånd, hvordan de vil opføre sig? " "Ja, nu har vi efterhånden en del erfaring med dem. Og så var det jo dråben dengang de mistede det lille barn. Vi har over 18.000 kvadratmeter vand og med alle de børn, de kommer med, så ligger det bestemt ikke op til at vi skal have sådan nogen boende. Det er farlig for dem selv. Vi kan simpelthen ikke leve med det. Folk kører herfra." "Har du noget problem med, at det er diskrimination? " Nej, det har jeg sådan set ikke. Det er enten dem eller mig, der skal forlade pladsen. Og hvis der er nogen, der har lyst til at give mig en bøde, så kan de bare gøre det." Parternes bemærkninger Klager påstår, at der er tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet. Klager anmoder om, at der fastsættes en passende sanktion for lovbruddet. Klager henviser til, at indklagede udviser en systematisk og konsekvent praksis, som udgør en direkte forskelsbehandling af personer af anden race og etnisk oprindelse ved at nægte sigøjnere adgang til campingpladser. Klager bemærker, at der naturligvis ikke er noget problem i, at der afvises enkeltpersoner, der aktuelt eller tidligere har overtrådt loven, den pågældende campingplads' reglement mv. Det er derimod ikke lovligt at afvise personer med bestemte etniske tilhørsforhold, in casu sigøjnere, på baggrund af tidligere problemer med personer med samme tilhørsforhold. Indklagede er tilmed opmærksom på forholdets ulovlighed, idet han anfører, at man bare kan give ham en bøde. Klager henviser til, at avisartiklen skaber en formodning for forskelsbehandling. Klager anmoder indklagede om at føre bevis for, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Klager beder om, at Ligebehandlingsnævnet forholder sig til EU/EF-domstolens praksis for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan statueres diskrimination, uanset der ikke er tale om et konkret identificeret offer. Klager har til denne sag og en række andre sager redegjort for organisationens processuelle stilling i sager for Ligebehandlingsnævnet. Klager har anført, at lov om etnisk ligebehandling, forskelsbehandlingsloven og lov om Ligebehandlingsnævnet ikke indeholder et selvstændigt partsbegreb. Der henvises til, at Ligebehandlingsnævnet ikke i øvrigt har anvendt det forvaltningsretlige partsbegreb, hvorefter klager forudsættes at have en direkte, væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Klager har endvidere henvist til, at EU's medlemsstater er forpligtede til indenfor det bagvedliggende direktivs anvendelsesområde at sikre, at ingen udsættes for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Forpligtelsens effektive opfyldelse forudsætter, at der foreligger de nødvendige og tilstrækkelige retsmidler til at realisere målene bag direktivet. Dette kan efter omstændighederne medføre, at medlemslandene må anerkende en udvidet klageadgang, såfremt den manglende tilstedeværelse af en sådan indebærer, at direktivets og traktaternes mål ikke i tilstrækkeligt omfang bliver virkeliggjort. Den klagende organisation gør således gældende at nægtelse af klageadgang for denne eller andre organisationer, som arbejder med bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, vil sætte en så væsentlig hindring i vejen for en effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling, at det ikke er foreneligt med de bagvedliggende direktiver og traktater. Indklagede påstår, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Indklagede kan ikke anerkende den sagsfremstilling, der er fremsendt fra klagers side. Klager har på intet tidspunkt udtalt sig om etniciteten af de personer, der ønskede at overnatte på klagers campingplads. Klager fik ganske rigtigt en henvendelse fra en større gruppe, der ønskede at overnatte på klagers campingplads, men ud fra tidligere erfaringer med større grupper, afviste klager, at lade den omtalte gruppe overnatte på campingpladsen. Afvisningen skyldtes ikke etnicitet, men konkret kendskab til den omtalte gruppe gæster, som tidligere havde besøgt campingpladsen, og som ikke havde villet overholde reglementet, hvilket var til stor gene for campingpladsens øvrige gæster. At den omtalte gruppe tilfældigvis af nogle er blevet omtalt som sigøjnere har ikke haft betydning for klager, som ikke på tidspunktet for afvisningen var bekendt med gruppens etniske betegnelse. Der er således ikke sket forskelsbehandling på grund af race, da afvisningen er sket på grund af tidligere fejl med den omtalte konkrete gruppe og i henhold til det almindelige campingreglement. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Den klagende organisation har ikke indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse. Nævnet må derfor afvise at behandle klagen. Nævnet finder, at loven må fortolkes således, at klageadgangen er begrænset til den, der mener sig krænket. Nævnet finder denne fortolkning bekræftet af forarbejderne til loven om Ligebehandlingsnævnet. I bemærkningerne til § 5, stk. 2, står der, at "nævnet behandler således kun skriftlige klager indgivet af den, der mener sig forskelsbehandlet", idet det præciserende tilføjes, at "fagorganisationer kan indgive klager på vegne af de personer, de repræsenterer". Denne begrænsning i klageadgangen er ikke i strid med direktivet om rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til race og etnisk oprindelse. Tværtimod bestemmer direktivet i art. 7, stk. 1, der vedrører "klageadgang", at medlemsstaterne skal sikre, at enhver, der mener sig krænket, skal kunne indgive klage til retslige og/eller administrative instanser. Medlemsstaterne gives efter art. 7, stk. 2, tillige pligt til at sikre, at visse nærmere bestemte organisationer og juridiske personer, hvoriblandt den klagende organisation hører, er berettigede til at indtræde som part i klagen, idet det dog præciseres, at denne pligt skal udøves enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. Direktivets art. 13, der vedrører uafhængige organer for fremme af ligebehandling, pålægger ikke medlemsstaterne pligt til at give disse organer ret til i eget navn at indgive klage til de organer, der i medlemsstaterne er oprettet til håndhævelse af pligterne i forhold til direktivet. Direktivet er ganske vist ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver sådanne organer en selvstændig klageadgang, hvis de finder dette nødvendigt eller formålstjenligt for at sikre håndhævelse af direktivets forpligtelser. Men en sådan selvstændig klageadgang har lovgiver ikke fundet grundlag for at indføre. Den klagende organisation må derfor fortsat begrænse sig til at indgive klager på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. En organisation, der arbejder mod racediskrimination og for etnisk ligestilling, har indgivet en klage. Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at det af en avisartikel fremgår, at indklagede campingpladsejer nægter sigøjnere adgang på campingpladsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet afviser at behandle klagen, da den klagende organisation ikke har indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse. Sagsfremstilling En organisation har på baggrund af en artikel i en avis den 1. maj 2010 klaget over en campingpladsejer. Der står følgende i avisen: "Hvordan har du det med sigøjnere? " "- Jeg lukker døren for dem, inden de overhovedet når ind. De kan husere en hel plads, ødelægge det hele for alle andre. De smider med affald, de råber og skriger og drikker simpelthen helt vildt. Og så holder de jo overhovedet ikke øje med deres børn. De render nøgne rundet ude ved søen, og for tre år siden var der et barn der faldt i og druknede. "Ved du godt det er diskrimination, at afvise dem? " Ja, men det er ikke hudfarve det her. Det er ganske enkelt den måde de opfører sig på. Toiletterne bliver totalt maltrakteret, de bliver tapetseret med toiletpapir og tis og afføring." "Men ved du på forhånd, hvordan de vil opføre sig? " "Ja, nu har vi efterhånden en del erfaring med dem. Og så var det jo dråben dengang de mistede det lille barn. Vi har over 18.000 kvadratmeter vand og med alle de børn, de kommer med, så ligger det bestemt ikke op til at vi skal have sådan nogen boende. Det er farlig for dem selv. Vi kan simpelthen ikke leve med det. Folk kører herfra." "Har du noget problem med, at det er diskrimination? " Nej, det har jeg sådan set ikke. Det er enten dem eller mig, der skal forlade pladsen. Og hvis der er nogen, der har lyst til at give mig en bøde, så kan de bare gøre det." Parternes bemærkninger Klager påstår, at der er tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet. Klager anmoder om, at der fastsættes en passende sanktion for lovbruddet. Klager henviser til, at indklagede udviser en systematisk og konsekvent praksis, som udgør en direkte forskelsbehandling af personer af anden race og etnisk oprindelse ved at nægte sigøjnere adgang til campingpladser. Klager bemærker, at der naturligvis ikke er noget problem i, at der afvises enkeltpersoner, der aktuelt eller tidligere har overtrådt loven, den pågældende campingplads' reglement mv. Det er derimod ikke lovligt at afvise personer med bestemte etniske tilhørsforhold, in casu sigøjnere, på baggrund af tidligere problemer med personer med samme tilhørsforhold. Indklagede er tilmed opmærksom på forholdets ulovlighed, idet han anfører, at man bare kan give ham en bøde. Klager henviser til, at avisartiklen skaber en formodning for forskelsbehandling. Klager anmoder indklagede om at føre bevis for, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Klager beder om, at Ligebehandlingsnævnet forholder sig til EU/EF-domstolens praksis for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan statueres diskrimination, uanset der ikke er tale om et konkret identificeret offer. Klager har til denne sag og en række andre sager redegjort for organisationens processuelle stilling i sager for Ligebehandlingsnævnet. Klager har anført, at lov om etnisk ligebehandling, forskelsbehandlingsloven og lov om Ligebehandlingsnævnet ikke indeholder et selvstændigt partsbegreb. Der henvises til, at Ligebehandlingsnævnet ikke i øvrigt har anvendt det forvaltningsretlige partsbegreb, hvorefter klager forudsættes at have en direkte, væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Klager har endvidere henvist til, at EU's medlemsstater er forpligtede til indenfor det bagvedliggende direktivs anvendelsesområde at sikre, at ingen udsættes for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Forpligtelsens effektive opfyldelse forudsætter, at der foreligger de nødvendige og tilstrækkelige retsmidler til at realisere målene bag direktivet. Dette kan efter omstændighederne medføre, at medlemslandene må anerkende en udvidet klageadgang, såfremt den manglende tilstedeværelse af en sådan indebærer, at direktivets og traktaternes mål ikke i tilstrækkeligt omfang bliver virkeliggjort. Den klagende organisation gør således gældende at nægtelse af klageadgang for denne eller andre organisationer, som arbejder med bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, vil sætte en så væsentlig hindring i vejen for en effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling, at det ikke er foreneligt med de bagvedliggende direktiver og traktater. Indklagede påstår, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Indklagede kan ikke anerkende den sagsfremstilling, der er fremsendt fra klagers side. Klager har på intet tidspunkt udtalt sig om etniciteten af de personer, der ønskede at overnatte på klagers campingplads. Klager fik ganske rigtigt en henvendelse fra en større gruppe, der ønskede at overnatte på klagers campingplads, men ud fra tidligere erfaringer med større grupper, afviste klager, at lade den omtalte gruppe overnatte på campingpladsen. Afvisningen skyldtes ikke etnicitet, men konkret kendskab til den omtalte gruppe gæster, som tidligere havde besøgt campingpladsen, og som ikke havde villet overholde reglementet, hvilket var til stor gene for campingpladsens øvrige gæster. At den omtalte gruppe tilfældigvis af nogle er blevet omtalt som sigøjnere har ikke haft betydning for klager, som ikke på tidspunktet for afvisningen var bekendt med gruppens etniske betegnelse. Der er således ikke sket forskelsbehandling på grund af race, da afvisningen er sket på grund af tidligere fejl med den omtalte konkrete gruppe og i henhold til det almindelige campingreglement. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Den klagende organisation har ikke indbragt sagen enten på vegne af eller til støtte for en klagende person med dennes tilladelse. Nævnet må derfor afvise at behandle klagen. Nævnet finder, at loven må fortolkes således, at klageadgangen er begrænset til den, der mener sig krænket. Nævnet finder denne fortolkning bekræftet af forarbejderne til loven om Ligebehandlingsnævnet. I bemærkningerne til § 5, stk. 2, står der, at "nævnet behandler således kun skriftlige klager indgivet af den, der mener sig forskelsbehandlet", idet det præciserende tilføjes, at "fagorganisationer kan indgive klager på vegne af de personer, de repræsenterer". Denne begrænsning i klageadgangen er ikke i strid med direktivet om rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til race og etnisk oprindelse. Tværtimod bestemmer direktivet i art. 7, stk. 1, der vedrører "klageadgang", at medlemsstaterne skal sikre, at enhver, der mener sig krænket, skal kunne indgive klage til retslige og/eller administrative instanser. Medlemsstaterne gives efter art. 7, stk. 2, tillige pligt til at sikre, at visse nærmere bestemte organisationer og juridiske personer, hvoriblandt den klagende organisation hører, er berettigede til at indtræde som part i klagen, idet det dog præciseres, at denne pligt skal udøves enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. Direktivets art. 13, der vedrører uafhængige organer for fremme af ligebehandling, pålægger ikke medlemsstaterne pligt til at give disse organer ret til i eget navn at indgive klage til de organer, der i medlemsstaterne er oprettet til håndhævelse af pligterne i forhold til direktivet. Direktivet er ganske vist ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver sådanne organer en selvstændig klageadgang, hvis de finder dette nødvendigt eller formålstjenligt for at sikre håndhævelse af direktivets forpligtelser. Men en sådan selvstændig klageadgang har lovgiver ikke fundet grundlag for at indføre. Den klagende organisation må derfor fortsat begrænse sig til at indgive klager på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. <2500298-10>

Versioner

1. 2011-06-10