Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9511@2011-08-26/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

J.nr. 2500299-10 En kvinde prøvede en håndcreme under en indkøbstur i et supermarked. Håndcremen var ikke markeret som en "tester", og kvinden og hendes mand blev kontaktet af en butiksdetektiv, og politiet blev tilkaldt. Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager og hans hustru var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Indklagede havde derfor ikke handlet i strid med loven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med indkøb hos indklagede i et supermarked. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Klager og hans hustru stammer oprindelig fra Irak. Den 13. december 2010 var klager og hans hustru på indkøb hos indklagede i et supermarked. Klagers hustru har eksem på hænderne og ønskede derfor at afprøve en håndcreme, inden hun købte den. Der var dog ikke nogen "tester" til afprøvning, og hun tog derfor noget creme fra en almindelig beholder. Klager og hans hustru blev derfor kontaktet af en ansat butiksdetektiv. Det førte til uoverensstemmelser mellem parterne. Parternes bemærkninger Klager og hans hustru påstår, at de har været udsat for forskelsbehandling på grund af det forhold, at de er af anden etnisk oprindelse end dansk. De er berettiget til en godtgørelse. Da klagers hustru havde afprøvet håndcremen, kom der en kvindelig medarbejder hen til klager og hans hustru. Hun var meget aggressiv og begyndte at råbe ad klager og hans hustru. Hun talte meget højt og respektløst til dem begge og så meget vred ud. På grund af begrænsede danskkundskaber forstod klager og hans hustru ikke helt, hvad medarbejderen sagde. De blev derfor meget forskrækkede og forvirrede. Klager og hans hustru kendte ikke reglerne omkring forudgående afprøvning af varer, men var af den opfattelse, at man som forbruger har ret til at prøve en vare fra parfume og kosmetik, inden man køber den. Det var derfor ikke deres skyld, at der ikke stod en tester ved siden af. Endelig var beholderen allerede åben. Klager og hans hustru troede derfor, at de kunne afprøve cremen. Indklagedes behandling af klager og hans hustru var meget chokerende for dem, særligt fordi det foregik i et land som Danmark, som er et frit, demokratisk og civiliseret land. Hvis klager og hans hustrus danskkundskaber havde været bedre, kunne de måske have købt cremen eller på anden vis have afværget tilbageholdelsen og politianmeldelsen. Klager og hans hustru blev spærret inde i et lille rum som dyr. De var bange, og klagers hustru, der lider af klaustrofobi, følte at hun blev kvalt. Klager og hans hustru føler sig dårligt behandlet. De blev betragtet som kriminelle, hvilket de slet ikke er. Klager og hans hustru har aldrig oplevet, at en dansker er blevet tilbageholdt eller råbt ad på så grusom og voldelig vis for at have afprøvet en lille smule håndcreme. Indklagede påstår frifindelse. Klager og hans hustru er ikke blevet forskelsbehandlet, ligesom der ikke har været tale om voldelig optræden fra indklagedes side. Klager og hans hustru blev behandlet sobert, men gjorde selv brug af et ophidset og groft sprog. Klager og hans hustru blev opdaget af butikkens detektiv, da hustruen var i færd med at smøre sig ind i creme fra en tube, der stod på hylden med cremer. Indklagede har ikke prøver sat frem til fri afbenyttelse/test, som man har andre steder. Den pågældende creme er derfor et salgsobjekt og butikkens ejendom, indtil kunden har betalt den ved kassen. Butiksdetektiven gjorde klagerne opmærksomme på forholdet og henstillede, at de betalte cremen ved kassen. Klager og hans hustru tog cremen med sig videre rundt i butikken, men lagde den fra sig umiddelbart før, de nåede til kassen. Den ansatte detektiv antastede derfor klager og hans hustru på vej ud af butikken og bad dem om at følge med ind på kontoret. Da klager og hans hustru ikke ville fremvise legitimation, blev politiet rutinemæssigt tilkaldt. Klager var meget ophidset og verbalt aggressiv overfor både detektiven og personalet og blev gentagne gange bedt om at forholde sig i ro. Da klager gjorde opmærksom på sin sukkersyge, blev han tilbudt et glas vand, som han tog imod. Da politiet ankom, opførte klager sig også verbalt aggressivt over for dem og spyttede på et tidspunkt efter den ene betjent. Politiet optog rutinemæssigt rapport, og butikken indgav anmeldelse for tyveri. Som det er sædvane blev klager og hans hustru bedt om fremover ikke at handle i butikken. Klager og hans hustru blev tilbageholdt i henhold til beskrivelsen ovenfor. Det nævnte forhold betegnes som tyveri og er dermed strafbart. Indklagede er meget udsat for butikstyveri og tilbageholder derfor flere gange personer i den forbindelse. Det sker uden hensyn til etnicitet, handicap, religiøsitet, alder eller lignende forhold, som er omfattet af nævnets kompetence. Indklagede nævner afslutningsvis, at cirka halvdelen af varehusets medarbejderstab udgøres af medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager og hans hustru er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke til sagen er fremkommet oplysninger om, at indklagedes håndtering af hændelsen den 13. december 2010 var påvirket af det forhold, at klager og hans hustru er af anden etnisk oprindelse end dansk. Klager og hans hustru får derfor ikke medhold i klagen. <2500299-10>

Versioner

1. 2011-08-26