Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - kommuner - medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9514@2011-09-30/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - kommuner - medhold
J.nr. 2500001-11 Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kommune afskedigede en pædagogmedhjælper af anden etnisk oprindelse end dansk fra sin stilling på hendes danskkundskaber. Klager blev derfor tilkendt en godtgørelse på 175.000 kr.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af sprogkundskaber i forbindelse med afskedigelse af en pædagogmedhjælper af anden etnisk oprindelse end dansk. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som pædagogmedhjælper. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 175.000 kr. med procesrenter fra den 4. januar 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager kommer oprindeligt fra Sydamerika. Hun har boet i Danmark siden 2000. I marts 2007 blev hun ansat som tilkaldevikar uden fast timetal. Fra november 2008 og frem var klager ansat i flere på hinanden følgende midlertidige stillinger som pædagogmedhjælper i en daginstitution, først 20 timer ugentligt, og fra august 2009 30½ time ugentligt. Fra den 16. juli 2010 blev klager fastansat som pædagogmedhjælper i institutionen i henhold til ansættelsesbrev underskrevet den 17. maj 2010 af indklagede. Den 27. maj 2010 afskedigede kommunen klager fra stillingen som pædagogmedhjælper med fire måneders varsel til fratræden den 30. september 2010. Afskedigelsen var begrundet i kommunens beslutning om at gennemføre besparelser samt faldende børnetal, hvilket indebar nedlæggelse af stillinger. Det fremgik af begrundelsen for afskedigelsen, at kommunen i forbindelse med nedlæggelsen af klagers stilling havde vurderet hvilke opgaver, der kunne bortfalde eller løses på et reduceret niveau. Afskedigelseskriterierne for den individuelle vurdering var en samlet vurdering af de pædagogfaglige og personlige kvalifikationer i forhold til de krav, som institutionens fremtidige organisation ville stille til medarbejderne. Der var i forhold til klagers stilling særlig lagt vægt på danske sprogkundskaber. Det fremgår af en udtalelse, som institutionens ledelse afgav i juni 2010, at institutionen har 10 vuggestuebørn og i alt 40 børnehavebørn. Klager har løst forskellige vikaropgaver, men har primært været tilknyttet vuggestuen. Da institutionen arbejder med "åbne døre", har klager arbejdet med børn og kolleger på tværs af stuerne. Det fremgår i øvrigt af udtalelsen, at klager har deltaget i såvel stue- som personalemøder, og at hun også har deltaget i forældrearrangementer. Klager beskrives i øvrigt som vellidt af børn, forældre og kolleger. Parternes bemærkninger Klager mener, at hun blev sorteret fra på grund af manglende sprogkundskaber, og at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingslovgivningen. Klager ønsker, at afskedigelsen underkendes samt en godtgørelse for uberettiget afskedigelse. Klager henviser til, at hun har gået på danskkursus, og at hun har bestået Danskprøve 2. Det er klagers opfattelse, at hvis hendes manglende sprogkundskaber var et problem, så burde arbejdsgiveren have taget tiltag til at hjælpe hende med at forbedre sit danske sprog. Klager henviser også til, at hun primært var tilknyttet vuggestuen, og at hun kun havde få pasninger af børnehavebørn. Det er klagers opfattelse, at hendes danskniveau er mere end tilstrækkeligt til at kunne passe institutionens vuggestuebørn og have en normal kommunikativ arbejdsdag med kolleger og ledelse gennem 3½ år. Det er klagers opfattelse, at hun var vellidt og blev modtaget positivt af såvel børn, forældre som kolleger. Hun henviser i den forbindelse blandt andet til udtalelsen fra institutionens ledelse. Klager oplyser i øvrigt, at kommunen havde tilbudt hende et barselvikariat fra den 1. oktober 2010. Hun afslog dette tilbud, da hun ikke ønskede at fortsætte under de omstændigheder, som havde ført til afskedigelsen, og da hun følte, at hun havde fået en "kold skulder" fra institutionens ledelse i tiden op til sin fratræden. Indklagede oplyser, at klagers sprogkundskaber ikke i sig selv var begrundelsen for afskedigelsen, men indgik i den samlede vurdering af de pædagogiske og personlige kvalifikationer. Indklagede henviser til, at der på grund af faldende børnetal i kommunen skulle nedlægges omkring 60 stillinger fordelt på pædagoger og pædagogmedhjælpere. Ved vurderingen af hvilke stillinger, der skulle nedlægges på de enkelte institutioner, blev der udarbejdet kriterier med vægt på de pædagogfaglige og personlige kvalifikationer. Indklagede henviser videre til, at i forhold til den konkrete sag havde ledelsen oplevet begrænsninger i bredden af de opgaver, som klageren kunne udføre. Særligt i forhold til institutionens børnehavestuer var den daglige kommunikation en udfordring for klager. De sproglige vanskeligheder betød, at børnehavebørnene opgav at henvende sig til klager. Klager havde selv over for ledelsen givet udtryk for, at sprogbarrieren vanskeliggjorde hendes arbejde med børnehavebørnene, fordi de gik deres vej, når de ikke kunne forstå, hvad hun sagde. Indklagede foretog på baggrund af en samlet vurdering en prioritering af det personale, som kunne varetage alle former for arbejdsopgaver i hele institutionen. Indklagede vurderede på den baggrund, at klager var den medarbejder, som havde den smalleste opgavevaretagelse, som eksempel mindre kontakt til forældre og færre skriftlige opgavemuligheder. For så vidt angår udtalelsen fra institutionens leder, henviser indklagede til, at klager ikke var en udygtig medarbejder, men at der var andre ansatte, som havde bedre forudsætninger for at dække en bredere opgavesammensætning i modsætning til klager, der primært var tilknyttet vuggestuen. Indklagede har således ikke vurderet eller givet udtryk for, at klager havde pædagogiske eller ansættelsesretlige mangler, som kunne give anledning til ansættelsesretlig kritik. Indklagede oplyser i øvrigt, at det ikke var meningen, at klager skulle være fastansat, men at dette skyldtes en henvendelse fra klagers faglige organisation, blandt andet for at sikre klager et længere opsigelsesvarsel. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af anden etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder, at en arbejdsgiver blandt andet ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af deres etniske oprindelse ved afskedigelse. Hvis en person, der anser sig for krænket efter disse bestemmelser, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede lagde ved afskedigelsen af klager særligt vægt på danske sprogkundskaber. Det kan være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssige høje krav til en medarbejders danskkundskaber. Et sådant krav vil således kunne få uforholdsmæssig stor betydning for personer af anden etnisk oprindelse, der ikke har dansk som modersmål. Det fremgår af opsigelsesbrevet af 27. maj 2010, at der for klagers stilling særlig er lagt vægt på danske sprogkundskaber. Når dette sammenholdes med, at klager har arbejdet som vikar/pædagogmedhjælper i institutionen fra 15. april 2007 og frem til afskedigelsen pr. 30. september 2010, har klager påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for indirekte forskelsbehandling. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har som arbejdsgiver som udgangspunkt et frit skøn til at vurdere, hvilke medarbejdere arbejdsgiveren bedst kan undvære, men arbejdsgiveren skal sikre, at der ikke i beslutningsgrundlaget indgår ulovlige kriterier efter forskelsbehandlingsloven. Indklagede skulle i hele kommunen nedlægge cirka 60 pædagogiske stillinger fordelt på pædagoger og pædagogmedhjælpere. I forbindelse med den individuelle udvælgelse har kommunen foretaget en samlet vurdering ud fra pædagogiske og personlige kvalifikationer. For klagers vedkommende har hendes sproglige forudsætninger indgået ved vurderingen. Der er endvidere lagt vægt på, at personalet skulle kunne varetage alle former for opgavevaretagelse i hele institutionen. Kommunen har herefter skønnet, at klager var den medarbejder med den smalleste opgavevaretagelse, eksempelvis med mindre kontakt til forældre og færre skriftlige opgavemuligheder Indklagede har ikke redegjort nærmere for antallet af opsigelser, ligesom der ikke foreligger nogen oplysninger om de kvalifikationer, som de øvrige pædagogmedarbejdere besad. Indklagede har herefter ikke bevist, at afskedigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelser, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 175.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 175.000 kr. til klager med procesrenter fra den 4. januar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2500001-11>