Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

GældendeVersion 2011-09-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9516@2011-09-30/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

J.nr. 2500004-11 Det var ikke i strid med den etniske ligestillingslov, at en fremtidsforsker i forbindelse med et foredrag om det danske arbejdsmarked, brugte betegnelser som "fejlfarvede" og "perker". Ligebehandlingsnævnet fandt, at anvendelsen af udtrykkende normalt må anses for nedvurderende, men at anvendelsen i den konkrete sammenhæng ikke var chikane. Klagen blev derfor ikke taget til følge.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en fremtidsforsker under et foredrag om det danske arbejdsmarked for de ansatte i en kommune brugte betegnelser som "fejlfarver" og "fejlfarvede". I en efterfølgende mail-korrespondance mellem foredragsholderen og flere af de ansatte af anden etnisk oprindelse end dansk brugte foredragsholderen udtryk som "fejlfarver" og "perkere". Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling En kommune afholdt den 7. december 2010 et arrangement for de ansatte, hvor der blev holdt et foredrag af indklagede 1, der er direktør for indklagede 2, et institut, hvis virksomhed har til formål at forske i fremtidens samfundsstrukturer og konsekvenserne heraf i samfundet. Der var mødepligt for de ansatte. Blandt tilhørerne til foredraget var nogle ansatte af anden etnisk oprindelse end dansk, herunder klageren. Efter foredraget rettede flere ansatte, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, henvendelse til foredragsholderen, idet de følte sig krænkede over, at han under foredraget havde brugt udtrykkene "fejlfarvet" og "fejlfarvede". Ved mail af 8. december 2010 kontaktede en af klagers kolleger, X, foredragsholderen og spurgte om baggrunden for, at han havde kaldt personer af anden etnisk baggrund end dansk for fejlfarvet. Foredragsholderen bevarede samme dag mailen og skrev blandt andet: ". . . Din mail er et interessant eksempel, på det nogle vil kalde kulturkampen. Enhver ´gammeldansker´ vil vide, at når jeg bruger udtrykket ´fejlfarvet´ er det med et glimt i øjet og enhver ved, at det mener jeg jo ikke alvorligt - i hvert fald ikke personligt. Det udtryk kan man kun bruge, når det er for sjov. Det går så åbenbart galt når der er nogen, der ikke kender denne kode. Jeg har aldrig oplevet det før, men jeg er da ked af, at det har såret dig. På den anden side ved du jo også at nogle arbejdsgivere - og det var dem jeg talte om - ser sådan på det og at det kan være sværere for dem, som jeg omtalte med et for dig forkert udtryk, at få arbejde. . . ." Det fremgår afslutningsvist af mailen, at X var velkommen til at videresende denne til sine medkrænkede. X besvarede mailen samme dag og gav blandt andet udtryk for, at han godt vidste, at ordvalget ikke var rettet personligt mod ham. Det er et spørgsmål om, hvad minoriteter skal finde sig i. I mail af 9. december 2010 til X med kopi til klager skrev foredragsholderen blandt andet: ". . . Det er altid beklageligt, når nogen føler sig stødte. Det er en risiko, man løber, når ens rolle er at være provokerende og få tilhørere til at tænke ´ud af boksen` . . . Fortielser er langt hen ad vejen en dårlig strategi. Erstatte ´grimme´ ord med ´pæne´ ord hjælper aldrig. Nissen flytter altid med. Jeg er kejthåndet og ikke venstrehåndet, som den politisk korrekte betegnelse lyder. På min kones arbejdsplads (hospital) bruger alle udtrykkene fejlfarvede og perker - også perkerne. Jeg har da også mange gange brugt udtrykket fejlfarvet i den forbindelse, som jeg brugte det i foredraget . . ." . Parternes bemærkninger Klager påstår, at indklagede 1 og indklagede 2 har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i loven om etnisk ligebehandling ved under foredraget den 7. december 2010 at have udvist en optræden, som havde karakter af chikane over for klager, idet indklagede 1 benævnte personer af klagers race og etniske oprindelse som "fejlfarver" og "fejlfarvede". Klager påstår også, at indklagede 1 i mailen af 9. december 2010 har udvist en optræden, som har karakter af chikane over for klager, idet indklagede 1 gav udtryk for at sidestille "indvandrere/af anden etnisk herkomst eller hvad vi kalder den befolkningsgruppe" samt betegnede personer af anden etnisk oprindelse end dansk, herunder klager, som "perkere". Klager har nedlagt krav om en økonomisk godtgørelse. Klager henviser til, at indklagede 1 i foredraget havde udtrykt sig nedsættende om mennesker med en anden hudfarve end sin egen, idet disse benævntes "fejlfarvede" og "fejlfarver". Dette skete i sammenhæng med, at indklagede 1 konstaterede, at Danmark ville komme til at mangle arbejdskraft, og at danskerne enten skulle blive længere på arbejdsmarkedet, eller at man blev nødt til at importere "fejlfarver". Det er klagers opfattelse, at betegnelsen "fejlfarver" om andre mennesker næsten kun kan relatere sig til hudfarve. Der henvises i den forbindelse til, at indklagedes brug af ordet "fejlfarver" skulle forstås i modsætning til danske arbejdstagere. Klager finder det uønsket og krænkende at blive karakteriseret som "fejlfarver", hvilket blandt andet kom til udtryk i den efterfølgende mailkorrespondance. Det er klagers opfattelse, at indklagede 1´s brug af udtrykket "fejlfarver" må betragtes som krænkende i betydelig grad, og at det måtte stå klart for indklagede 1, at det ville blive opfattet som krænkende for personer med en anden hudfarve at blive betegnet som "fejlfarvede". Det er videre klagers opfattelse, at krænkelsen var af en sådan grovhed, at den kan siges at have skabt et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for klager. Der henvises i den forbindelse til, at indklagede 1 som foredragsholder i den foreliggende situation indtog en vis autoritativ position, og at de synspunkter, som han gav udtryk for, kan antages at blive tillagt en grad af normativ vejledningsværdi for arbejdsklimaet i kommunen. Det er således klagers opfattelse, at der lægges op til, at grove racerelaterede nedværdigelser er acceptable i det arbejdsrelaterede domæne. Klager bestrider, at ytringerne blev fremsat i det offentlige rum, idet det var tale om et foredrag for en lukket kreds af kommunens medarbejdere, hvor der var mødepligt. Det er i øvrigt klagers opfattelse, at det ikke i sig selv er en diskulperende omstændighed, at indklagede 1 mener at have fremsat ytringerne i sjov. Klager henviser i øvrigt til, at selvom indklagede 1´s ytringer måske nok kan betegnes som generelt fornedrende, så er der ikke tale om egentlige offentlige ytringer. Det er klagers opfattelse, at det ikke er en forudsætning for at statuere chikane, at ytringen har været rettet specifikt mod klager. Det er videre klagers opfattelse, at mailen af 9. december 2010 indebærer, at der bliver tale om gentagen chikanøs adfærd. Indklagede 1 og 2 afviser, at der er tale om chikane i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. De indklagede henviser til, at der er tale om en non profit organisation, der rådgiver om fremtidsmulighederne ved hjælp af foredrag med videre. Ved disse foredrag søger foredragsholderen, herunder indklagede 1, at provokere og sætte tingene på spidsen for at skabe interaktion og debat blandt deltagerne for at opnå det størst mulige udbytte. Foredragsholderen beskriver og gør op med mange af samfundets stereotyper, da disse giver et billede af yderligtgående holdninger i samfundet, og åbner op for deltagernes egen stillingtagen og sætter samfundets fremtidige udviklingsscenarier i relief. For så vidt angår foredraget den 7. december 2010 benyttede indklagede 1 sig af en beskrivelse af samfundets stereotyper. Som eksempel nævnes stereotypen på en mand, der kun yder et bidrag til husholdningen, hvis det kan gavne ham selv, og stereotypen på en typisk hjemmegående husmor. Desuden blev medlemmer af folkekirken og jyder taget under kærlig behandling under foredraget. Indklagede 1 brugte stereotyperne til at sætte tingene på spidsen og fremprovokere en reaktion fra publikum. Indklagede 1 fremlagde også tre modeller for, hvordan arbejdsmarkedet kunne se ud år 2017. Den første model var den "gode", der var kendetegnet ved integration, produktivitet og velfærd. Den anden model var den "onde" med løn/prisspiral og mistet konkurrenceevne. Den tredje model var den "grusomme" med nedbrud i velfærden og samfundets nøglefunktioner. Indklagede 1 beskrev under foredraget øget integration som et positivt fremtidsscenarie. I forbindelse med muligheden for en positiv udvikling brugte indklagede 1 udtrykket "fejlfarvede". Indklagede beskrev et scenarie, hvor der er brug for alles arbejdskraft, og hvor selv den type arbejdsgivere, der er kendetegnet ved at have et indskrænket syn på personer, som de ikke er vant til at omgås, vil være nødt til at ansætte de personer, som de ellers betegner som "fejlfarvede". Udtrykket "fejlfarvede" var således ikke indklagede 1´s holdning til personer af anden etnisk oprindelse end dansk, men blev anvendt i en ironisk fremstilling af stereotypen på en særlig type snæversynet arbejdsgiver. De indklagede henviser i øvrigt til, at der var cirka 300 tilhørere til foredraget, og ytringerne må anses for at være fremsat i det offentlige rum. Hertil kommer, at indklagede ikke henvendte sig direkte til en eller flere af tilhørerne, men derimod i generelle vendinger omtalte de befolkningsgrupper, der blev refereret til. For så vidt mailen af 9. december 2010 henviser indklagede blandt andet til, at indklagede 1 refererede til, hvordan indvandrere af anden etnisk oprindelse bliver omtalt andre steder, herunder på sin kones arbejdsplads, og hvordan indvandrere omtaler sig selv. Der var ikke tale om indklagede 1´s egen holdning, og det kan ikke heraf udledes, at indklagede 1 personligt finder denne holdning til indvandrere acceptabel. Mail-korrespondancen blev påbegyndt af klagers kollega X, og indklagede 1 besvarede dennes henvendelse i et forsøg på at redegøre for de indklagede ytringer under foredraget. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Loven om etnisk ligebehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Det fremgår af loven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Chikane skal efter loven betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø for den pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede 1 kan have udsat klager for chikane, der er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at indklagede 1´s anvendelse af udtrykkene "fejlfarver" og "fejlfarvede" i foredraget og den efterfølgende mailkorrespondance, hvor også udtrykket "perker" blev anvendt, efter en subjektiv vurdering kan anses for at være krænkende over for klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk. Nævnet finder imidlertid efter de indklagedes oplysninger, at det må lægges til grund, at anvendelsen af udtrykkene "fejlfarver" og "fejlfarvede" i foredraget den 7. december 2010 ikke havde til formål at krænke enkeltpersoner, herunder klagers, værdighed og dermed skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø for klager. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at indklagede 2 er en organisation, der rådgiver om fremtidsmuligheder, herunder ved afholdelse af foredrag, hvor foredragsholderen ofte provokerer for at skabe interaktion og debat blandt deltagerne. Under foredraget blev udtrykkene "fejlfarver" og "fejlfarvede" anvendt til at beskrive en stereotyp arbejdsgivers opfattelse af personer med andet etnisk baggrund end dansk. For så vidt angår indklagedes 1´s udtalelser i den efterfølgende mail af 9. december 2010 må disse anses som yderligere eksemplificering af indklagede 1's argumentation. Det er således nævnets opfattelse, at udtrykkene "fejlfarver" og "perkere" normalt må anses for nedvurderende og krænkende, men at anvendelsen i den konkrete sammenhæng ikke var chikane. Klagen tages derfor ikke til følge. <2500004-11>

Versioner

  1. 2011-09-30