Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9524@2011-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

J.nr. 2500003-11 Klager havde klaget over den sagsbehandling, der fandt sted hos de indklagede myndigheder i forbindelse med, at de behandlede hans sager om ret til supplerende dagpenge og førtidspension. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klagers etniske oprindelse havde haft betydning for den måde, hvorpå de indklagede myndigheder havde behandlet hans sager. Indklagede havde derfor ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at vurdere, om de indklagede myndigheders afgørelser var korrekte, ligesom nævnet ikke kunne vurdere, om de indklagede havde overholdt de forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med de indklagede myndigheders behandling af klagers sager om ret til supplerende dagpenge og førtidspension. Ligebehandlingsnævnets afgørelse De indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med, at de behandlede klagers sager om ret til supplerende dagpenge og førtidspension Sagsfremstilling Klager har klaget over den sagsbehandling, der har fundet sted hos de indklagede i forbindelse med, at de behandlede hans sager om ret til supplerende dagpenge og førtidspension Klager er oprindeligt fra Egypten. Han er dansk statsborger. Han har siden 2004 boet i Sverige, men arbejdede indtil 13. december 2007 som it-tekniker i Danmark. Der var tale om et deltidsarbejde, og klager modtog supplerende dagpenge. I 2007 foretog indklagede 1 en stikprøvekontrol i en række dagpengesager hos klagers a-kasse. Ved afgørelse af 6. november 2007 traf indklagede 1 afgørelse om, at klager i en periode uberettiget havde fået udbetalt supplerende dagpenge, hvorefter udbetalingen af dagpenge blev stoppet. Klager skulle desuden tilbagebetale et beløb til sin a-kasse. Denne afgørelse blev påklaget, og rekursinstansen traf den 23. januar 2009 afgørelse om, at klager, såfremt en række yderligere betingelser var opfyldt, med rette havde modtaget supplerende dagpenge. Klager var i mellemtiden blevet sygemeldt og opsagt fra sit arbejde på grund af en svær depression. Klager søgte som følge af sin sygdom om dansk førtidspension, men fik afslag herpå ved afgørelse af 21. maj 2010 fra indklagede 2. Ved afgørelse af 1. november 2010 stadfæstede indklagede 3 afgørelsen om afslag på dansk førtidspension. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at de indklagede myndigheder har tilsidesat gældende ret samt begået fejl og forsømmelser i forbindelse med behandlingen af hans sager, og at dette er sket på grund af hans etniske oprindelse. Klager mener, at indklagede 1's håndtering af hans sag om ret til supplerende dagpenge er blevet håndteret uprofessionelt. Klager mener ikke, at der var tale om en tilfældig stikprøvekontrol. Han henviser til, at han har deltaget i flere møder med andre deltidsansatte eller arbejdsløse, og til disse møder var klager den eneste med anden etnisk baggrund. Klager henviser desuden til, at indklagede 1 uden varsel stoppede klagers dagpenge, og at der blev givet afslag på en anmodning om en udsættelse på 3 måneder af hensyn til klagers økonomi. Den uretfærdige måde man behandlede sagen på blev senere beskrevet i fagforeningens dagblad og i en artikel i en avis. Det forhold, at klager ved en tilfældig afgørelse pludseligt, uberettiget og uden varsel fik fjernet hele sit eksistensgrundlag kastede ham ud i en svær depression, som det trods løbende behandling ikke er lykkedes at komme ud af eller at komme i bedring. På grund af sin sygdom er klager og hans kone nu flyttet tilbage til klagers hjemland efter anbefaling fra klagers læge, idet klager og hans kone der kan få støtte af klagers familie. Klager kan ikke få udbetalt sygedagpenge, når han bor i sit hjemland, så de lever af hans kones folkepension. Klager er ikke længere i stand til at arbejde på grund af hans sygdom og dens følger. Klager mener, at det er indklagede 1's afgørelse og behandling af hans sag, der er årsag til hans sygdom og hans nuværende sociale situation. Klager har i relation til indklagede 2's behandling af hans sag om ret til dansk førtidspension oplyst, at indklagede 2 påstod, at de ikke modtog hans breve - heller ikke selvom de blev fremsendt med anbefalet post, og de ifølge det svenske postvæsen var nået frem til modtageren. Først da klagers kone fortalte indklagede 2, at hun og klager ville gå til aviserne i både Danmark og Sverige, dukkede brevene pludselig op i løbet af en halv time. Dette gentog sig flere gange. Efter at sagen var afsluttet hos indklagede 3, bad klager indklagede 2 om at få sagsakterne retur. Dette skete ikke, før klager havde oplyst indklagede 2 om, at han ville kontakte en journalist. Klager fik herefter kun 25 procent af sagsakterne retur fra indklagede 2, og klager kunne konstatere, at blandt andet nogle meget vigtige lægelige udtalelser var forsvundet fra sagen. I relation til indklagede 3's behandling af klagers ankesag om ret til dansk førtidspension har klager oplyst, at der blev truffet afgørelse i hans sag den 1. november 2010, men han modtog ikke afgørelsen før han telefonisk havde henvendt sig til indklagede 3. Han modtog herefter afgørelsen den følgende dag. Klager bad desuden om at få sagens akter retur, men han fik den besked hos indklagede 3, at han skulle kontakte indklagede 2. Klager er meget undrende overfor, hvordan indklagede 3 har kunnet træffe afgørelse i hans sag uden at have kendskab til sagens akter. Klager er uenig i såvel indklagede 2 som indklagede 3's afgørelser i hans sag om ret til dansk førtidspension. Klager henviser til, at indklagede 2 og 3 har lagt vægt på, at han har en middelsvær depression, men at det af udtalelsen fra hans læge fremgår, at han har en svær, dyb, behandlingsresistent depression. Klager har efter indbringelse af sagen for Ligebehandlingsnævnet fået sagens akter retur fra indklagede 2 samt nogle beklagelser. Dette kan klager dog ikke bruge til noget. Klager ønsker med sin klage at få hjælp til at få en fair behandling og at give ham mulighed for at få førtidspension og dækning af udgifter til medicinsk behandling. Indklagede 1, som er en offentlig myndighed, har behandlet klagers sag om ret til supplerende dagpenge. Indklagede 1 afviser, at klager på noget tidspunkt er blevet behandlet anderledes end andre a-kasse medlemmer, og indklagede 1 afviser derfor enhver anklage om forskelsbehandling. Indklagede 1 har oplyst, at en del af deres arbejdsopgaver er at føre tilsyn med, hvordan a-kasserne administrerer nogle bestemte regelområder. Klagers a-kasse blev udvalgt til et sådant tilsyn i relation til deres administration af reglerne om blandt andet supplerende dagpenge. Der udvælges som regel 20 medlemmer til et administrationstilsyn. Udvælgelsen sker ved en søgning i indklagede 1's register på baggrund af kriterierne om udbetaling af ydelser over en given periode. Derved fremkommer en liste med cpr.nr., hvorfra 20 udvælges tilfældigt. Udvælgelsen er i dette konkrete tilfælde ikke sket helt tilfældigt, fordi ledighedens længde indgik i udvælgelsen. Indklagede 1 blev først bekendt med navnene på de medlemmer, der var udvalgt til tilsyn, den dag, hvor sagerne blev oprettet. Under tilsynsbesøget i klagers a-kasse fandt man tre sager med samme problemstilling, hvoraf klagers sag var den ene. Indklagede 1 mente, at a-kassen havde anvendt reglerne om supplerende dagpenge forkert, og de traf derfor afgørelse i overensstemmelse med denne opfattelse. Ydelserne til de pågældende medlemmer blev efter dagældende praksis straks standset i overensstemmelse med afgørelserne, da der ikke var hjemmel til fortsat udbetaling. Sagerne blev påklaget af a-kassen, og overinstansen ændrede indklagede 1's afgørelser. Indklagede 2, som er en offentlig myndighed, har behandlet klagers sag om ret til dansk førtidspension. Indklagede 2 har oplyst, at al deres post indjournaliseres i deres journal og scannes ind i deres journaliseringssystem, så sagsbehandleren kan arbejde elektronisk med dokumenterne. Det er praktisk talt umuligt at dokumentere, om der er breve, som indklagede 2 ikke har modtaget. Hvis der er tale om dokumenter, som kan dokumenteres afsendt til dem, men ikke er modtaget hos dem, må de naturligvis undersøge sagen. Indklagede 2 har i relation til spørgsmål om returnering af sagens akter til klager oplyst, at de her kunne have handlet anderledes. Det er beskrevet, at klager den 9. december 2010 anmodede om at få alt af ham indsendt materiale retur. Ved brev af 10. december 2010 returnerede indklagede 2 de ønskede akter til klager. Den 22. februar 2011 modtog indklagede 2 en skrivelse fra Folketingets Ombudsmand, som orienterede indklagede 2 om sin afgørelse. Samtidig blev indklagede 2 gjort opmærksom på, at der forelå en anmodning fra klager om, at indklagede 2 skulle forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt de ønskede sagsakter i realiteten var returneret. Her burde sagsbehandleren have kontaktet klager for at udrede, hvilke dokumenter klager ikke havde modtaget. Indklagede 2 beklager, at dette ikke blev gjort. Indklagede 2 har den 18. juli 2011 sendt alle sagens akter til klager. Indklagede 3, som er en offentlig myndighed, har behandlet klagers klage over afslag på tilkendelse af dansk førtidspension. Indklagede 3 har oplyst, at klagers etniske oprindelse har været uden betydning for vurderingen af hans sag om førtidspension. For at få tilkendt dansk førtidspension skal klager opfylde nøjagtig de samme krav, som en i Danmark bosiddende dansk statsborger. Dette følger blandt andet af en EU-forordning. I forbindelse med sagens behandling blev sagen forelagt en af indklagede 3's psykiatriske lægekonsulenter, som konstaterede, at behandlingsmulighederne ikke var udtømt. Som følge af dette fandt lægekonsulenten det ikke muligt at vurdere, om der ville blive tale om en varig funktionsbegrænsning. Det er en betingelse for tilkendelse af dansk førtidspension, at ansøgerens arbejdsevne er varigt nedsat. På baggrund af blandt andet lægekonsulentens vurdering traf indklagede 3 afgørelse om, at klager ikke var berettiget til dansk førtidspension. Indklagede 3 bekræfter at have talt med klagers kone den 8. december 2010, hvor hun blev oplyst om, at afgørelsen var sendt. Indklagede 3 har oplyst, at de sendte afgørelsen til klager på den opgivne adresse den 1. november 2010. Da indklagede 3 ikke modtog brevet retur, måtte de gå ud fra, at klager havde modtaget brevet. Ved telefonsamtalen med klagers kone den 8. december 2010 anmodede hun om at få tilsendt sagens akter. Da der var tale om originale akter fra indklagede 2, fik klagers kone at vide, at akterne efter sagens afslutning var returneret til indklagede 2, hvorefter klagers kone måtte bede om at rekvirere akterne der. Indklagede 3 afviser således, at de har truffet afgørelse uden at være i besiddelse af sagens akter, hvilket også fremgår af deres afgørelse. Indklagede 3 har desuden påpeget, at de i forbindelse med behandlingen af sager om førtidspension ikke er bundet af parternes påstande eller af lægers/speciallægers udtalelser om ansøgerens berettigelse til førtidspension. Indklagede 3 skal foretage en selvstændig vurdering af berettigelsen til førtidspension på baggrund af samtlige oplysninger i sagen, herunder alle lægelige oplysninger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at vurdere, om de indklagede myndigheders afgørelser i klagers sager om ret til supplerende dagpenge og førtidspension er korrekte, ligesom nævnet ikke skal vurdere, om de indklagede har overholdt de forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Nævnet skal derimod tage stilling til, om der i forbindelse med de indklagedes behandling af klagers sager er sket fejl eller forsømmelser i sagsbehandlingen på grund af klagers etniske oprindelse. Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klagers etniske oprindelse har haft betydning for den måde, hvorpå de indklagede myndigheder har behandlet hans sager. Der er herved lagt vægt på, at der ikke i sagen ses at være oplysninger, der støtter klagers synspunkt om, at hans etniske oprindelse har haft betydning for sagsbehandlingen og afgørelserne fra de indklagede. Klager har heller ikke sandsynliggjort, at det skulle være tilfældet. Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Versioner

1. 2011-11-25