Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9525@2011-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 2500096-11 En mand med anden etnisk baggrund end dansk, blev afvist fra et diskotek. Diskoteket havde begrundet afvisningen i sikkerhedsmæssige årsager. Ligebehandlingsnævnets afgørelse blev afsagt med dissens. To af nævnets medlemmer mente, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, det gav anledning til at formode, at klager var blevet afvist på grund af hans anden etniske baggrund, og at diskoteket ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der ikke var sket forskelsbehandling på grund af etnicitet. Et medlem mente, at der ikke var enighed mellem parterne, om grunden til at klager var blevet afvist, og at sagen derfor skulle afvises. Nævnet traf afgørelse efter flertallets bestemmelse og fandt, at diskoteket havde handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at en klager med anden etnisk baggrund end dansk af sikkerhedsmæssige årsager blev afvist fra et diskotek. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med loven om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til diskoteket. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 5. april 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Der er klaget over, at klager og hans ven blev afvist fra et diskotek med begrundelsen sikkerhedsmæssige årsager. Klager og hans ven er begge af anden etnisk oprindelse end dansk. Klager har oplyst, at han var i byen med en ven. De forsøgte sammen at komme ind på diskoteket. De havde stillet sig i kø, og da det blev deres tur, blev de afvist af dørmanden under henvisning til sikkerhedsmæssige årsager. Klager og hans ven forsøgte uden held at få uddybet afvisningen. Klager har oplyst, at de senere på natten stødte på en patruljevogn. De fortalte betjentene om episoden og fik det svar, at de bare måtte finde et andet sted. Klagers ven har i skriftlig erklæring af 29. april 2011 udtalt: ". . . Natten til lørdag d. 2. april 2011 var [klager] og jeg i byen, hvor vi tog på [indklagede]. Efter at have stået i køen i 5-10 minutter nåede vi frem til dørvagterne, hvor vi med det samme blev afvist. Begrundelsen var "af sikkerhedsmæssige årsager". Andre etniske danskere kom ind og ud på samme tid, mens vi blev trukket til side. Det var umuligt at komme i kontakt med dem, da hvert eneste af vores spørgsmål blev ignoreret på det groveste. Hvad kriterierne er for at være en sikkerhedsmæssig trussel er uvist, da vi ikke fik nogen forklaring på dette. Men ud fra udvælgelsen af hvem der måtte komme ind og hvem der blev ude var det tydeligt at finde en fællesnævner; etnicitet. Jeg, [vennens navn], er villig til at vidne i denne sag og underskrive enhver form for dokument der vedrører denne sag. . . ." Parternes bemærkninger Klager påstår, at diskoteket har handlet i strid med loven om etnisk ligebehandling ved at afvise ham med begrundelsen sikkerhedsmæssige årsager. Klager afviser, at politiet allerede skulle have taget stilling til sagen. Klager gør gældende, at der blev lukket flere etniske danskere ind, efter at klager og hans ven blev afvist fra diskoteket. Klager afviser, at have overtrådt nogle af diskotekets adgangskrav. Klager henviser herunder til, at han er studerende, både han og hans ven var klædt i pænt tøj, tilsvarende tøj som alle andre der blev lukket ind, at de ikke havde indtaget alkohol eller euforiserende stoffer, at de ikke opførte sig støjende, truende eller på anden upassende måde, samt at de havde gyldigt billede ID. Klager henviser også til, at hverken han eller hans ven tidligere er straffet eller på anden måde har været rodet ind i ballade i nattelivet, og han kan derfor ikke se, hvordan de skulle kunne udgøre en sikkerhedsmæssig trussel. Klager har endvidere henvist til to nyhedsindslag, som handler om, at indvandrere generelt bliver afvist på diskotekerne med henvisning til sikkerhedsmæssige årsager. Indklagede afviser, at diskoteket har udøvet forskelsbehandling på grund af etnicitet. Indklagede påstår, at de ikke bevidst frasorterer eller diskriminerer nogle af deres gæster på baggrund af deres hudfarve, tro, seksualitet eller køn, og at de har en mangfoldighed af kunder med forskellig etnisk baggrund. Indklagede gør endvidere gældende, at de ikke genkender episoden eller klager og hans ven. Indklagede oplyser, at de kun gemmer videooptagelser i max. 30 dage, og at man derfor ikke har videodokumentation for hændelsen. Indklagede henviser til, at de har nogle generelle adgangskrav, og at det er dørmændenes opgave at vurdere, om disse bliver overholdt. Dørmændene skal i løbet af meget kort tid foretage en vurdering af de besøgende. Det kan ikke afvises, at man afviser en gæst, som ikke ville være en sikkerhedsmæssig risiko, men dette er under alle omstændigheder ikke begrundet i de besøgendes etnicitet. Indklagedes holdning er, at de hellere vil afvise en gæst for meget end at lukke en gæst ind, som senere laver skade på sig selv eller andre. Indklagede gør gældende at en gæst kan afvises: "Hvis gæsten virker meget beruset eller der er mistanke om gæsten er påvirket af narko. Hvis gæsten virker aggressiv eller konfliktsøgende enten i køen eller ved ankomst til stedet. Hvis gæsten i sin påklædningsmæssige eller fysiske fremtoning kan virke til, at være relateret til eller sympatisere med visse grupperinger såsom bander, rockere eller fodboldbøller, der er kendt for kriminalitet. Hvis gæsten har lavet ballade på stedet tidligere eller vores dørmænd kender gæsten fra ballade et andet sted de har arbejdet. Ikke har gyldig og vellignende legitimation." Indklagede henviser endvidere til restaurationslovens § 32, stk. 1 og 2, hvorefter de har ret til at bortvise gæster, der udviser støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd. Indklagede gør i relation til tv indslaget om mulig diskrimination op-mærksom på, at tv kanalen senere har oplyst, at der kan være andre oplysninger, som kan have været medvirkende til, at en af de unge mænd blev afvist. Indklagede afviser ikke, at de kan have begået en fejl i vurderingen af klager og hans ven, men fastholder at det ikke har været på grund af deres etnicitet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. To af nævnets medlemmer finder , at klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev afvist fra diskoteket på grund af sin etniske oprindelse. Disse medlemmer har lagt vægt på, at klager har givet en detaljeret forklaring omkring hændelsesforløbet, hvorefter klager og hans ven, der ligeledes er af anden etnisk oprindelse end dansk, efter at have stået i kø for at komme ind på diskoteket blev afvist på grund af sikkerhedsmæssige årsager. De bad om at få en begrundelse herfor, men fik det ikke. Samme aften fortalte de politiet om episoden. Klagers ven har skriftligt over for nævnet bekræftet hændelsesforløbet. Klager har oplyst, at de ikke var påvirkede, at de var pænt klædt på, at de ventede i køen, og at de foreviste legitimation. Indklagede skal herefter bevise, at afvisningen ved døren ikke var begrundet i klageres etnicitet. Nævnet er bekendt med, at der hos indklagede kommer mange gæster, og at dørmændene må have en vis margin ved vurderingen af, om der er saglige grunde til at afvise gæster. Indklagede har ikke været i stand til at fremvise nogen dokumentation, ligesom dørmændene tilsyneladende ikke husker eller har noteret noget om den konkrete afvisning. Indklagede har dermed ikke løftet bevisbyrden. Et medlem finder , at der i sagen ikke er enighed mellem parterne om, hvorvidt klager og hans ven blev afvist ved indgangen til diskoteket eller, hvis det er sket, begrundelsen herfor. Medlemmet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til diskoteket på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. Efter flertallets bestemmelse, har indklagede handlet i strid med loven om etnisk ligebehandling. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, som nævnsmedlemmerne er enige om, passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse, taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Der er endvidere lagt vægt på, at godtgørelsen skal have en præventiv effekt. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 5. april 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2500096-11>

Versioner

1. 2011-11-25