Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9527@2012-02-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - medhold

J.nr. 7100172-12 En forfatter klagede over, at hun fik afslag på et arbejdslegat med den begrundelse, at hun ikke havde udgivet et værk på dansk. Klager skrev manuskriptet til bogen på sit modersmål russisk, hvorefter manuskriptet blev oversat til dansk. Ligebehandlingsnævnet fandt, at den indklagede kunstfonds krav om, at også et manuskript skulle være skrevet på dansk, ikke var hensigtsmæssigt eller nødvendigt i forhold til at opfylde fondens formål om at yde støtte til fremme af dansk skabende kunst. Indklagede havde derfor handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager søgte en fond om et arbejdslegat. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med uddelingen af fondens midler i 2011 Sagsfremstilling Indklagede er en fond, som uddeler arbejdslegater til kunstnere. Til at administrere fondens midler nedsættes der kunstkyndige tremandsudvalg inden for kunstarterne billedkunst, litteratur, musik, kunsthåndværk og design, arkitektur samt film og scenekunst. Udvalgene administrerer selvstændigt de midler, der er afsat til fonden på finansloven. Klager søgte den 3. februar 2011 litteraturudvalget hos den indklagede fond om et arbejdslegat. Klager har skrevet og fået udgivet to bøger på dansk. Originalmanuskripterne er på russisk, da klager oprindeligt er fra Uzbekistan og hendes modersmål således er russisk. Manuskripterne er herefter blevet oversat til dansk. Klager fik afslag på sin ansøgning ved brev af 4. maj 2011 fra indklagedes litteraturudvalg. Det fremgår af afslaget, at "For at kunne søge [litteraturudvalget] skal man have minimum ét værk i eget navn udgivet på dansk. Udvalget mener ikke, at du på ansøgningstidspunktet levede op til dette kriterium. Værket [navn] er ikke skrevet på dansk, men oversat af [oversætterens navn]." Klagers mentor sendte den 8. maj 2011 et brev til indklagede, hvori mentoren redegjorde for, hvorfor hun mente, at der var tale om forskelsbehandling. Indklagede svarede ved brev af 25. maj 2011, at "Litteraturudvalget fandt henvendelsen relevant og vil med henblik på næste års forårsuddeling drøfte om den hidtidige praksis bør ændres. Udvalget har dog ingen mulighed for at ændre på årets uddeling. . ." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er i strid med lov om etnisk ligebehandling, når indklagedes litteraturudvalg tolker reglerne sådan, at også manuskriptet til værket skal være på dansk. Der er tale om direkte forskelsbehandling af forfattere med anden etnisk oprindelse end dansk. Klager er født og opvokset i Sovjetunionen og er tidligere statsborger i Uzbekistan. Klager har virket som journalist og skribent i hendes hjemland. Klager har blandt andet været tilknyttet et dansk tidsskrift, hvor hun skrev om Uzbekistan og Centralasien. På grund af klagers arbejde, blev hun forfulgt af det uzbekiske KGB, og hun måtte i 2001 flygte til Danmark. Klager og hendes familie opnåede politisk asyl i 2002. Klagers arbejde har efterfølgende omhandlet danske forhold. I 2003 indgik klager en kontrakt med et dansk forlag om at skrive en bog. I henhold til kontrakten blev manuskriptet skrevet på russisk, som er klagers modersmål, hvorefter en oversætter oversatte manuskriptet til dansk. Bogen udkom i 2006. I 2011 udgav klager sin anden bog på dansk. Da klager først kom til Danmark som 30-årig, er hun ikke i stand til at skrive bøger på et litterært dansk. Klager er dog i stand til at begå sig på dansk i dagliglivet, i sit samarbejde med danske redaktører, og til pressekonferencer m.v. Klager er dansk statsborger og dansk skatteyder, og klagers eneste kilde til at opretholde sit forfattervirke er arbejdslegater samt biblioteksafgifter. Med den eksisterende praksis fra den indklagede fond er klager afskåret fra at søge midler på lige fod med forfattere af dansk oprindelse. Klager er ligeledes afskåret fra indtægt via biblioteksafgifter, idet Biblioteksstyrelsen definerer klagers værker som fremmedsprogede bøger udgivet på dansk. Klager har indsendt kopier af afslag fra indklagedes litteraturudvalg fra 2009 og 2010, hvor udvalget bestod af andre medlemmer. Det tidligere udvalg behandlede klagers ansøgninger i lighed med andre danske forfatteres ansøgninger, uanset at de samme regler var gældende. De tidligere afslag var således ikke begrundet i, at klager skrev på russisk, men i, at der ikke kunne finansieres arbejdslegater til alle forfattere. Indklagede afviser, at de har handlet i strid med loven. Det er et normalt kriterium for tildeling af støtte fra litteraturudvalget, at ansøgeren skriver på dansk. Det fremgår af den bekendtgørelse, som indklagede er omfattet af, at indklagede skal "virke til fremme af dansk skabende kunst." Det fremgår videre, at "kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere", at "ydelser til enkeltpersoner kun kan tildeles danske kunstnere eller sådannes efterladte", og at "udvalgene inden for de givne rammer selv foretager afgrænsningen af deres virksomhedsområde inden for den pågældende kunstart." Hvorvidt en kunstner anses for at være "dansk" vurderes af det enkelte udvalg. Der har været præcedens for at fortolke "til fremme af dansk skabende kunst" og "dansk kunstner" som ensbetydende med, at forfatteren skriver sine værker på dansk. Dette sker med henvisning til, at udvalget skal bedømme forfatterens kunstneriske kvalitet og ikke oversætterens eventuelle kvalitet. Andre herboende kunstnere af anden etnisk oprindelse end dansk, men som skriver på dansk, har jævnligt modtaget arbejdslegater fra indklagede. Det var således indklagedes sprogkrav, som var årsagen til, at klager fik afslag på sin ansøgning. Som følge af henvendelsen fra klagers mentor har indklagede besluttet, at de fremover vil åbne op for udvalgets fortolkning af dansk kunst, således at dansk litteratur fremadrettet fortolkes som litteratur, der er skrevet på dansk eller litteratur, der er skrevet af forfattere bosiddende i Danmark, som udgiver på dansk, og som har væsentlig betydning for dansk litteratur og kultur. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af blandt andet national eller etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder ikke nogen angivelse af, hvem der er beskyttet efter loven. Af lovens § 2 fremgår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Der er ikke i loven eller de tilhørende forarbejder nogen angivelse af, hvordan begrebet "lønmodtagere" skal forstås. Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 3, at forbudet mod forskelsbehandling tillige omfatter enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Nævnet lægger til grund, at loven skal fortolkes i overensstemmelse med rådets direktiver 2000/43 om gennemførelse af princippet af ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (etnicitetsdirektivet) samt 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Etnicitetsdirektivet bestemmer i præamblen: "For at sikre udviklingen af demokratiske og tolerante samfund, hvori alle kan deltage uanset race eller etnisk oprindelse, bør foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse række videre end adgang til lønnet eller selvstændig beskæftigelse og dække områder som uddannelse, social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, adgang til og levering af varer og tjenesteydelser." Direktivets art. 3 om anvendelsesområdet bestemmer blandt andet, at: "Inden for de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv, for så vidt angår både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, anvendelse på alle personer for så vidt angår a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssige beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset sektor eller branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse. . ." Beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde er på dette punkt svarende til etnicitetsdirektivet. Direktiverne må forstås således, at anvendelsesområdet skal fortolkes bredt, og at forbudet skal omfatte alle relevante regler og betingelser, der er af betydning for adgang til erhvervsmæssige beskæftigelse. En forfatters ansøgning om arbejdslegat hos en fond, der har til opgave at uddele offentlige midler til fremme af dansk skabende kunst, må være omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Det fremgår af afslaget til klager, at man for at kunne søge indklagedes litteraturudvalg om et arbejdslegat, skal have udgivet minimum ét værk i eget navn på dansk. Klagers værk var skrevet på russisk og derefter oversat til dansk. Indklagedes praksis må herefter forstås sådan, at der er tale om et sprogkrav ikke bare til selve værket, men også til manuskriptet. Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at den eneste begrundelse for afslaget var, at klager ikke opfyldte kravet om at have skrevet værket på dansk. Et sådant sprogkrav har den virkning, at personer med en anden etnisk oprindelse end dansk stilles ringere end etniske danskere, fordi de som følge af deres etniske oprindelse i højere grad vil have et andet modersmål end dansk, og derfor vil have sværere ved at skrive deres værker på dansk. Der er således tale om forskelsbehandling i strid med loven, medmindre indklagede godtgør, at sprogkravet er begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Indklagede har som begrundelse for deres praksis henvist til, at formålet med fonden er at yde støtte til fremme af dansk skabende kunst, og at det er udvalgets opgave at vurdere kunstnerens og ikke oversætterens kunstneriske kvalitet. Ligebehandlingsnævnet finder ikke alene ud fra de foreliggende oplysninger, at kravet om, at også et manuskript skal være skrevet på dansk, er hensigtsmæssigt eller nødvendigt i forhold til at opnå indklagedes formål om at yde støtte til dansk skabende kunst. Ligebehandlingsnævnet vurderer på denne baggrund, at indklagede i den konkrete sag ved at stille krav om, at også et manuskript skal være skrevet på dansk, i forbindelse med afslaget til klager har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet har noteret sig, at indklagede har oplyst, at man vil åbne op for udvalgets fortolkning af dansk kunst, således at dansk litteratur fremadrettet fortolkes som litteratur, der er skrevet på dansk eller litteratur, der er skrevet af forfattere bosiddende i Danmark, som udgiver på dansk og som har væsentlig betydning for dansk litteratur og kultur. Klager får derfor medhold i, at indklagede i 2011 i forbindelse med afslaget til klager har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. <7100172-12>

Versioner

1. 2012-02-08