Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/9529@2012-04-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - uddannelse - ej medhold

J.nr. 7100125-12 Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klagers datter af kommunen blev henvist til et bestemt undervisningstilbud. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagers datter havde været udsat for forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var nogen oplysninger i sagen, der tydede på, at indklagede ikke havde foretaget en objektiv vurdering af, hvilket skoletilbud der var mest hensigtsmæssig for klagers datter. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klagers datter af kommunen blev henvist til et bestemt undervisningstilbud. Kommunen afviste andre muligheder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Klager adopterede i 2004 en knap 7-årig indisk pige A. Pigen kom fra en analfabetisk stammefamilie, som levede et stort set isoleret liv i junglen. Som 4½-årig blev hun afleveret på et lokalt børnehjem, hvor ingen forstod hendes stammesprog. Kort efter blev hun overført til et andet børnehjem, hvorfra klager hentede hende i november 2004. A begyndte i en førskoleordning den 1. april 2005. Tre måneder senere begyndte hun i børnehave. Indklagede kommune visiterede A til en skole med vidtgående specialundervisning X fra august 2006. Klager ønskede ikke, at A skulle gå på denne skole. I august 2006 begyndte A derfor i en friskole, som klager selv havde fundet. I den første måneds tid var hun i skolen sammen med en af klager ansat ung pige i huset. Friskolen oplyste i januar 2007, at de ikke havde kræfter og ressourcer til at varetage A´s skolegang. Det blev aftalt, at hun kunne blive i skolen til sommerferien. Kommunen henviste igen A til X skole med vidtgående specialundervisning. Klager og indklagede aftalte dog efterfølgende, at A skulle begynde i en specialklasse på Y skole efter sommerferien 2007. I april 2008 fik klager at vide, at indklagede havde besluttet, at A efter sommerferien 2008 skulle begynde på X skole. Klager sendte en klage til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning over indklagedes beslutning. I februar 2009 traf Klagenævnet en afgørelse, hvor de gav indklagede medhold i, at A var skoleplaceret korrekt. Klager besluttede herefter i marts 2009 at undervise A hjemme. Klager fik i marts 2010 afslag på en anmodning til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning om at genoptage sagen. Hun klagede herefter til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden vurderede, at en del af klagen var forældet, og at han for den resterende del ikke fandt grundlag for at kritisere resultatet af Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisnings afgørelse fra marts 2010. I maj 2010 fik klager afslag på ansøgning om støtte til hjemmetræning. Hun klagede til Det Sociale Nævn, som stadfæstede indklagedes beslutning om ikke at yde støtte til hjemmetræning. Der blev i november 2010 foretaget en neuropsykologisk undersøgelse af A på Vejlefjord Børneneurocenter. I december 2010 foreslog klager indklagede, at A skulle begynde i specialklassen på Y skole igen efter juleferien. Dette blev afslået af indklagede, der fortsat henviste til, at A kunne få en plads på X skole. I februar 2011 bad klager endnu engang om, at A kunne begynde i sin gamle specialklasse på Y skole igen. Hun fik afslag og klagede over dette til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. I august 2011 tiltrådte Klagenævnet endnu engang indklagedes beslutning. Klager flyttede den 1. september 2011 til en anden kommune, hvor datteren begyndte i en specialklasse på en Rudolf Steinerskole. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hende adoptivdatter er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med de skoletilbud, kommunen har givet datteren. Hun ønsker godtgørelse, fordi indklagede har påført både klager og hendes datter væsentlig skade, både økonomisk og menneskeligt. Klager henviser til, at indklagede hele tiden har siddet hendes henvisninger til A´s baggrund og fortid som værende årsag til hendes lave funktionsniveau overhørigt. Klager oplyser, at hendes datter, da hun kom til Danmark, var meget understimuleret og ekstremt aktiv, frustreret, vred og "utilpasset". I marts 2005 henvendte kommunen sig vedrørende A´s skolestart og skolegang. De mente, at hun skulle gå i en førskoleordning, da hun var skolepligtig. På grund af A´s korte opholdstid i Danmark bad klager om udsat skolestart, for at datteren kunne få et år i børnehave, før hun begyndte i skole. Dette blev bevilget, men kravet om, at A skulle deltage i førskoleordningen, stod fast, og det blev krævet, at hun i 2006 ikke begyndte i børnehaveklasse men i 1. klasse. Da klager fornemmede, at datteren var dybt ulykkelig i førskoleordningen, og at A godt vidste, at hun ikke magtede nær det samme som sine "klassekammerater", selv om hun var ældre end dem, forsøgte klager at trække A ud af førskoleordningen men fik at vide, at kommunen i så fald ikke kunne garantere den tilbudte børnehaveplads pr. 1. juli 2005. Efter A begyndte i børnehave blev hun testet med WISC III og scorede svarende til alderstrin 3-4 år. A blev på den baggrund visiteret til en skole med vidtgående specialundervisning X. Kommunen ville ikke engang overveje, om en friskole kunne være løsningen for A. Klager foreslog en heldagsskole i en anden kommune, som efter klagers overbevisning var det bedste tilbud til datteren. Dette kunne ikke lade sig gøre. Hun anmodede derfor om, at A kunne komme i sprogklassen på Z skole, men heller ikke dette faldt i god jord hos kommunen. Klager besøgte derfor i marts 2006 X skole, hvor skolelederen ytrede tvivl om, hvorvidt X skole var det rette tilbud til A. I maj/juni 2007 blev A igen testet med WISC III, og klager fik at vide, at hendes datter var meget svagt begavet. Klager modtog i juni 2007 en mail fra indklagede om, at A var svært retarderet. Efter at A begyndte på Y skole indhentede hun mange af de grundlæggende, faglige færdigheder, som hun ikke havde med sig fra Indien. A befandt sig ved skoleårets afslutning på et skolemæssigt aldersniveau omkring 5-6 år. A blev i efteråret 2007 tilset af en talepædagog, som vurderede, at det ikke kunne forventes, at A´s sproglige udvikling var længere fremme end tilfældet var. A var på sit fjerde sprog. De andre tre havde hun højst kunnet på baby-/småbørnsniveau. På X skole oplevede A at blive mobbet med sin hudfarve og sin oprindelse, og hun følte sig fejlplaceret på skolen. Klager tog sammen med A i oktober 2008 til Jerusalem for at konsultere professor Reuven Feuerstein på ICELP Instituttet. Instituttet vurderede blandt andet, at A var ekstremt modtagelig for mediering, var meget nemt modificerbar, men også ekstremt kulturelt depriveret og anderledes, og at hendes baggrund havde medført, at hun stort set ikke besad nogen af de kognitive strukturer, der var nødvendige for at lære det, der skal læres i et industrialiseret samfund som det danske. Klager blev i november/december 2009 testet af en talepædagog. Testen viste, at A sprogligt var på niveau med en 6½-7-årig. I januar 2010 blev A igen testet med WISC III. Klager oplyser, at hun i maj 2010 fik besked fra indklagede om, at man fra deres side ikke var interesseret i/villig til at tage andre end deres egne tests/metoder i brug, og at Reuven Feuersteins system ikke vurderedes at være andet end anerkendende pædagogik. Klager fik en psykolog og Feuersteintræner og en adoptionspsykolog til at lave en sammenligning af rapporten fra Vejlefjord Børneneurocenter og Feuersteinrapporten fra 2008. Hun havde desuden et møde med en overlæge og neurolog på Esbjerg Børneambulatorium som vurderede, at Vejlefjord Børneneurocenters rapport i høj grad understøttede ICELP´s rapport, selv om de to rapporter var udfærdiget på hvert sit værdigrundlag. Klager oplyser, at neurologen anbefalede, at A i tråd med rapporten fra professor Reuven Feuerstein, burde tilbydes et skoletilbud i en almindelig specialklasse. Klager henviser til, at kommunen i skolesammenhæng ikke har taget hensyn til hendes datters meget anderledes og meget depriverede baggrund. Skoleforvaltningen har bare villet placere A, hvor det var nemmest - om ikke billigst - for kommunen at opbevare hende, indtil hun fylder 18 år. Der har ikke været tilbudt eller ydet talepædagogisk støtte, ud over 8 x 20 minutter fordelt på to måneder i 2008, på trods af A´s åbenbare behov og anmodning fra skole og klager herom. Klager mener, at kommunen på intet tidspunkt har taget højde for eller vist interesse for datterens meget specielle baggrund, selv efter at professor Feuerstein i Jerusalem i oktober/november 2008 havde konstateret og rapporteret, at datteren ikke var retarderet, men tværtimod velbegavet men ekstremt kulturelt depriveret og anderledes. Heller ikke en opfølgende rapport fra Feuerstein Instituttet i sommeren 2009 eller for den sags skyld en omfattende undersøgelsesrapport fra psykologer og neurologer på Vejlefjord Børneneurocenter og en udtalelse fra en neurolog på Esbjerg Børneambulatorium som alle medgiver, at klagers datter har det svært med indlæring på grund af sin ekstreme baggrund, er tillagt betydning Klager oplyser, at indklagede gennem 6 år har valgt at underbygge deres utilfredsstillende skoletilbud med flere WISC III tests, som er uegnet til testning af børn med anderledes baggrund end det samfund, hvori barnet testes. Klager har indsendt resultat af flere undersøgelser til dokumentation for dette. Hun henviser desuden til, at en psykolog og adoptionsrådgiver har oplyst, at testen aldrig bør stå alene. Det anføres, at indklagede ikke har villet tage andre tests til efterretning, medmindre disse har vist sig at understøtte kommunens egen opfattelse. Klager mener, at sagens kerne er, at A´s sag, ligesom hendes baggrund, er helt unik og bør behandles som sådan, men at indklagede fra det første møde har valgt at lade forvaltningens eventuelle, fremtidige problemer i forhold til A´s udskolingsalder være rådende for skoletilbuddet til A. Klager oplyser, at der på Rudolf Stener skolen var enighed om, at A formentlig umiddelbart efter juleferien 2011/2012 gradvist skulle integreres i en normalklasse. Klager henviser desuden til, at den nye kommune på baggrund af de samme rapporter, som indklagede har været i besiddelse af, betegner A som "en pige med potentiale til at udvikle sig i de rette omgivelser". Indklagede påstår, at de ikke har udsat A for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Indklagede henviser til, at de hele tiden har taget udgangspunkt i A´s udviklingsniveau og betragtet primærproblemstillingen som værende A´s lave kognitive niveau. Indklagede har på intet tidspunkt behandlet sagen anderledes end andre sager, som omhandler børn med særlige behov, som har brug for et specialklassetilbud. De henviser også til, at Feuerstein er den eneste af dem, der har undersøgt A, der er kommet frem til, at A er velbegavet. Der er lavet et meget stort udredningsarbejde omkring A, hvor klager har læst og forstået konklusionerne på én måde, og indklagede har forstået dem på en anden måde. Indklagede oplyser, at det fremgår af referat af møde med klager i august 2007, at der var enighed om at prøve specialklassen på Y skole. Der var enighed om, at A ville få det svært og havde brug for meget opbakning. Alle elever bliver revisiteret hvert år, hvorfor A´s placering også skulle tages op til revurdering for det kommende skoleår. Hvis der på dette tidspunkt var usikkerhed, skulle tvivlen komme A til gode. I forbindelse med den sidste klage til Klagenævnet for vidtgående Specialundervisning bad Klagenævnet om nye faglige tests af A. Kommunen indsendte derfor faglige tests med sammenligninger af elever, som klager mente, A var på fagligt niveau med. Indklagede vurderede, at A ikke var på samme niveau. Indklagede har fra tidspunktet for A´s skolestart peget på det samme tilbud, som også Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning har peget på af flere omgange. Indklagede har været med til at give A et undervisningstilbud i specialklassen på Y skole i et enkelt år, men vurderede i revisiteringen, at det ikke var det korrekte tilbud for A. Når A har fået undervisning flere forskellige steder og senest hjemmeundervisning, er det udelukkende på grund af familiens ønsker om andre tilbud. Indklagede oplyser, at kommunen har læst og taget stilling til samtlige de rapporter, klager henviser til, og at dette materiale også har været med i afgørelsen fra Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning fra august 2011. Indklagede vurderer, at A hele tiden har haft mulighed for et kvalificeret undervisningstilbud på X skole. Klager har selv valgt at være hjemme hos A. A er ikke udelukkende vurderet ud fra rapporter, men også af det professionelle lærerpersonale på friskolen, Y skole og X skole. Friskolen og Y skole vurderede, at A ikke var i målgruppe for de tilbud, som hun var i, og X skole vurderede, at A var korrekt placeret hos dem. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet anden etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at A har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er nogen oplysninger i sagen, der tyder på, at indklagede ikke har foretaget en objektiv vurdering af, hvilket skoletilbud der var mest hensigtsmæssige til A. Denne vurdering har inddraget de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for A´s første leveår. Endelig har sagen flere gange været behandlet i Nævnet for vidtgående specialundervisning, som ikke har fundet grundlag for at ændre indklagedes vurdering af, hvilket skoletilbud der var mest egnet til A. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <7100125-12>

Versioner

1. 2012-04-11